Unødvendige udrykninger presser ambulanceredderne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Redderne i Ambulance Syd er ikke kun pressede af huller i vagtplanen. Alt for ofte rykker de ud til situationer, der slet ikke er akutte, fordi vagtcentralen ikke kan få informationer fra borgeren.
Redderne i Ambulance Syd er pressede. Med flere ubesatte stillinger og endnu flere langtidssygemeldte, er det svært at få vagtplanerne til at hænge sammen, og det tvinger redderne til at tage ekstravagter for at undgå huller i vagtplanen.
Det er dog langt fra det eneste, der presser dem. Redderne bliver nemlig også sendt ud til mange akutopgaver, der slet ikke er livstruende.
Spar på elregningen: I dette tidsrum skal du undgå at bruge vaskemaskinen
Mellem klokken 17 og 20 er det dyrere at bruge el-artikler i huset, fordi der er større belastning på elnettet. Men der er steder, man kan spare på elforbruget.
Opdatering
Artiklen er opdateret med de nyeste tal. Artiklen blev første gang bragt den 13. oktober.
Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.
For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.
Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje.
I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.
I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.
Drop unødvendig strøm
At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen.
Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.
Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret.
Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum.
Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.
1. Vask tøj på miljøvenlig vis
Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt.
Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.
2. Indstil radiatoren
Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.
Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.
3. Vær opmærksom på standby-forbrug
Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt.
4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet
Der er masser at tage fat på i køkkenet.
Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind.
Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.
Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.
5. Tænk over udluftning
Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.
6. Sluk lyset
Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.
Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.
Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.
Ifølge tal fra Region Syddanmark, er antallet af såkaldte mistede opkald hos vagtcentralen i regionen steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober.
Alene de sidste tre måneder har der i gennemsnit været 157 af den type opkald om måneden.
Alt kan være sket
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren, der har ringet. For en sikkerheds skyld sender man derfor en ambulance med udrykning, selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Vi bliver nødt til at tænke hvert tænkeligt scenarie, når der er nogen, der ringer 112 og har behov hjælp. Derfor bliver vi nødt til at sende en ambulance derud. Men den første ledige medarbejder i form af mig selv eller mine kolleger, ringer tilbage til vedkommende lige så snart, vi har mulighed for det, fortæller Bjarne Topp Jørgensen, der er tillidsmand hos AMK-vagtcentral i Odense.
14-årig truet med pistol i Vollsmose
Torsdag aften blev en 14-årig dreng med en pistol truet til at aflevere sin knallert til en afrikansk mand i Fyrreparken i Vollsmose.
En 14-årig dreng blev torsdag aften klokken 21.42 truet til at aflevere sin knallert til en mand af afrikansk afstamning i Fyrreparken i Vollsmose.
Gerningsmanden truede drengen med en pistol, oplyser Fyns Politi fredag morgen til TV 2 Fyn.
- Vi er ude og efterforske med en hel del patruljer og har sikret spor, men vi har fortsat ingen anholdte, fortæller vagtchef ved politiet Kenneth Taanquist.
Signalement af røveren
Den 14-årige dreng beskriver gerningsmanden som en mand af afrikansk herkomst. Han er 180-186 centimeter høj og spinkel af bygning. Han havde sort hår og mørk hud og talte dansk med accent. Han var iført sort tøj.
Kort efter røveriet var blevet anmeldt, fandt politiet den 14-årige drengs knallert i området.
Drengen er ikke kommet til skade under røveriet.
Ifølge ham, skyldes den volsomme stigning i mistede opkald genåbningen af samfundet efter coronapandemien.
- Der er flere der ringer til egen læge og til vagtlægen, hvor der er ventetid på telefonerne. Det genererer automatisk flere opkald til 112, siger Bjarne Topp Jørgensen.
Han pointerer dog, at travlheden hos vagtcentralen ikke påvirker borgerne, der altid vil få sendt en ambulance, hvis det kræves.
Her er hvad der sker, når du ringer til alarmcentralen
Hvis man som borger ringer 112, kommer man i første omgang igennem til én af politiets alarmcentraler.
Kaldet stilles herfra videre til visitation ude i regionerne – i Fyns tilfælde på AMK-vagtcentralen i Odense.
Hvis alarmcentralen ikke kan komme igennem til vagtcentralen efter 28 sekunder, ringer de igen. Lykkedes det stadig ikke efter de næste 28 sekunder – fordi der er travlhed i vagtcentralen – sender alarmcentralen en elektronisk skærmbesked.
Når det sker, skal den sundhedsfaglige visitator vurdere opgaven uden at have talt med borger. Vurderes det, at der er brug for hjælp, henvender visitatoren sig til ambulancekoordinatoren, der finder og sender den nærmeste ledige ambulance.
Behov for nye løsninger
Der er nødt til at ske ændringer, hvis alarmberedskabet fortsat skal kunne klare arbejdspresset, fortæller Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Det er klart, at den nuværende situation er uholdbar, og derfor er man nødt til at lette presset på alarmcentralerne. Det kunne man blandt andet gøre ved at forsøge at differentiere det, vi kalder akutbehovet, siger han.
Efter fynsk luftballon-ulykke skal sikkerheden strammes
Sightseeing ved Særslev endte i farlig situation, da passagerer hang udenpå kurven i hælene og faldt ned under landing.
Det er flot fra toppen af en luftballon, men der kan opstå farlige situationer, når de fascinerende luftskibe skal lette og lande.
Det afslører en ny rapport fra Havarikommissionen, der omtaler en såkaldt alvorlig hændelse den 15. august i år i Særslev - kun nogle få dage efter danmarksmesterskaberne i ballonflyvning blev afholdt på Nordfyn.
Under landingen en tidlig søndag morgen tog vinden pludselig fat i ballonen.
Den kæntrede, og en passagerer røg halvt ud af kurven med overkroppen på jorden foran ballonkurven, mens kurven fortsatte henover marken.
Ballonen fik opdrift igen, og så hang passagereren pludselig udvendigt på ballonkurven med hælene i kurvekanten.
Passagereren vred sig løs og kastede sig bagover fra halvanden til to meters højde over jorden. Heldigvis kom han ikke alvorligt til skade.
Trodsede instruktion
Ballonskipperen - en 45-årig kvinde med europæisk balloncertifikat - havde ellers forsøgt at forberede passagererne på, at det kunne blive en hård landing, fordi vindhastigheden var blevet kraftigere under den 80 minutter lange tur.
Hun gav derfor instruktion om at pakke personligt udstyr sammen, holde fast i kurvekanten og ikke forlade ballonen.
Passagereren, der røg ud af kurven, valgte imidlertid at have sit kamera i den ene hånd og holde fast i kanten med den anden hånd. Ballonskipperen måtte selv holde fast i kurven for ikke at ryge ud.
Kommission vil have faste procedurer
Ifølge Havarikommissionens rapport er vindforholdene naturligt forekommende udsving, der kan være meget lokale.
På baggrund af episoden anbefaler Havarikommissionen en systematisk standardisering af procedurer, tjeklister og risikovurdering for at fremme den generelle flyvesikkerhed.
Den fynske ballonskipper har efterfølgende besluttet at anvende et pilotbælte ved landinger, tydeliggøre for passagererne, at de skal holde fast med begge hænder i ballonkanten under landing, regulere hvor meget udstyr passagererne må medbringe og være særligt opmærksom ved morgenflyvninger i sommermånederne.
Et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan vise sig at være en del af løsningen. Her blev borgere nemlig bedt om vurdere om situationen var akut, når de ringede efte hjælp, ved at trykke på en såkaldt akutnap, angivet som et nummer på telefonen. Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
Er det ikke farligt, at borgere i akutte situationer skal igennem sådan en proces, som både tager tid og kræver overskud?
- Det er jo ikke noget, man bruger ved 112-opkald. Det er noget, man bruger ved opkald til alarmcentralen. Og det ser ud til, at borgerne synes, at akutknappen fungerer. Man må jo gå ud fra, at når folk ikke udnytter den mulighed, så er det fordi de selv skønner, at de godt kan vente nogle minutter, siger Jes Søgaard.
Fremtidens akutopkald
Jes Søgaard påpeger dog også, at der er nødt til at komme en langsigtet plan for alarmcentralerne. Her ser forskeren store muligheder for at bruge kunstig intelligens, der kan analysere opkaldene for centralens personale.
- Det vil være arbejdskraftbesparende, og det er det, der er hele humlen i det her. Vi vil stå i en arbejdskraftmangel de næste årtier på det her område, og derfor er vi nødt til at udvikle nye teknologier. Det er faktisk på vej i udlandet, og der skal vi koble os på den forskning, så vi også kan udnytte det i Danmark.
Politikere om arbejdsmiljøet i de fynske kommuner:
- Ansvaret ligger hos en selv
TV 2 Fyn har inviteret tre politikere fra tre forskellige kommuner til at diskutere, hvordan den politiske tone og samarbejdet bliver bedre.
Når forskellige partier snakker politik, kan der nemt opstå uenighed. Det er en selvfølge. Men debatten er ikke altid konstruktiv, oplever flere kommunalpolitikere.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vive, viser nemlig, at omtrent fire ud af ti kommunalpolitikere mener, at der er partier i kommunalbestyrelsen, som de ikke kan have en meningsfuld dialog med, og som gør mere skade end gavn.
Omkring halvdelen af politikerne mener, at der er enkeltpersoner, de ikke kan have meningsfuld dialog med.
Derfor inviterede TV 2 Fyn borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens Kommune, byrådsmedlem Sonja Marie Jensen (S) fra Nyborg Kommune og byrådsmedlem Tommy Hummelmose (K) fra Odense Kommune til at mødes i byrådssalen i Assens for at diskutere emnet. Her stod det hurtigt klart, hvem, der bærer ansvaret for den gode samtale.
- Det er os som politikere, som har ansvaret for, at dialogen er meningsfuld, siger Tommy Hummelmose
Et særligt ansvar
Det er Tommy Hummelmose langt fra ene om at mene. Sonja Marie Jensen peger dog også på, at der ligger et særlig ansvar hos borgmesteren i visse situationer.
- Ansvaret ligger også hos en selv som politiker. Men når der skal siges fra, fordi det går for langt, så er det borgmesterens ansvar, siger hun.
Søren Steen Andersen mener også som borgmester, at han har et ansvar for at håndtere særligt svære situationer.
- Alle har et ansvar for det her. Men det er klart, hvis det bliver personligt, eller der bliver brugt bandeord eller lignende, så går jeg ind med det samme og siger fra, fortæller han og fortsætter.
- Man skal kunne komme til orde, uanset om man er et parti, der repræsenterer et, otte, eller endnu flere medlemmer.
Tendensen
Alle tre politikere har på et tidspunkt oplevet, at dialogen er blevet påvirket negativt.
De er enige om, at problemerne opstår, når diskussioner bliver personlige, når der er interne stridigheder, og når det handler om ideologi i stedet for sagen.
- Jeg oplever god dialog med alle partierne i Nyborg Kommune, men jeg oplever også, at der er enkeltpersoner, som er med til at skabe dårlig dialog, og som har en ærgerlig opførsel, der gør, at stemningen hverken bliver konstruktiv eller rar at være en del af, siger Sonja Marie Jensen.
- Byrådet har jo forskellige personlinger, og det kan slå gnister. Det er ikke noget, vi kender til her, men det har der været tidligere. Det kunne give anledning til raske diskussioner, som nogle gange handlede om andet end sagens indhold, fortæller Søren Steen Andersen.
Når man ikke har magten
Sonja Marie Jensen og Tommy Hummelmose oplever begge, at det kan være særligt svært at komme til orde i den politiske debat, når man sidder som oppositionsparti.
- I Odense Kommune har vi et borgmesterparti, der har meget stor magt og indflydelse. Og der kan jeg som opposition nogle gange føle, at den magt bliver taget lidt for givet, siger Tommy Hummelmose og fortsætter.
Er det ikke bare et vilkår, når man er oppositionsparti?
- Det er jeg enig i, at det er. Men de magtbærende partier skal huske, at hvis man håndterer magten på den her måde her, så er der en 40 til 50 procent af vælgerne, som ikke bliver hørt.
Den vigtige samtale
Selvom de alle har forskellige oplevelser af situationen, så er de dog enige om løsningen. Den skal komme af den gode samtale, og at man anerkender problemet.
- Jeg tænker lige præcis det, at vi tre sidder sammen er en del af løsningen. At vi som politikere tør at sige det højt og tør at tale om det. Jeg tror ikke, der er ret mange byråd, der kan sige sig helt fri for, at denne her udfordring eksisterer. Så det handler simpelthen om at tale om det, siger Tommy Hummelmose.
- Og så synes jeg, at det handler om, at man selv tænker over sin opførsel. Forhåbentlig er der rigtig mange politikere lige nu ude i hele landet, der har set den her undersøgelse, og kan se, at de også bliver nødt til at kigge på sig selv, siger Sonja Marie Jensen.
Tilbage hos AMK-vagtcentralen i Odense, håber man i mellemtiden på, at borgerne vil tænke sig om en ekstra gang, når de ringer for at få hjælp.
- Man skal altid tænke sig om, når man ringer 112. Det er akutnummeret, og det er jo det mest alvorlige, man kan ringe til i Danmark, siger Kim Ahlers, der er chef hos vagtcentralen.
Tine frygtede iværksætter-livet: Se, om det lykkes at imponere Løvens Hule-ikon
kopieret!
Tine Elisiussen tager en dyb indånding. Kirkesalen på slottet Koldinghus er fyldt.
Én af de fem ved dommerbordet er tidligere minister Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. En anden er iværksætter-ikonet Jesper Buch, kendt for at vise tænder i DR-programmet Løvens Hule.
-Jeg synes ikke, det er det fedeste i hele verden at skulle stille mig op på en scene og fortælle om virksomheden. Omvendt synes jeg, det er fedt at kaste mig ud i ting, som jeg ikke nødvendigvis føler mig megakomfortabel i, fortæller Tine Elisiussen, der har øvet sin salgstale til hudløshed.
På fire minutter skal den 28-årige iværksætter forsøge at imponere dommerne ved konkurrencen Fynske Bank Startup Lab. Et scenarie hun bestemt ikke havde set for sig for bare få år siden.
- Lød farligt
Nej, faktisk lå det ikke i kortene, at Tine Elisiussen fra Odense overhovedet skulle stifte sin virksomhed, Nordic Phantoms.
Men som studerende havde hun udviklet en særlig træningsdukke med indre blødninger til læger og kirurger. Den faldt i god jord hos en overlæge fra Odense Universitetshospital, som gentagne gange opfordrede den unge ingeniør til at forsøge at gøre det til en forretning.
- Min allerførste reaktion var jo: ”Nej, jeg skal ikke”. Det lød lidt farligt og ude på dybt vand. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an, så det havde jeg ikke lyst til, husker Tine Elisiussen.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. Dukken, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal, bliver brugt som en del af uddannelsen af kommende kirurger.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
“Rædselsfuldt” at netværke
Selv da Tine Elisiussen efter mange og nøje overvejelser valgte springe ud som iværksætter, følte hun sig stadig ikke helt på hjemmebane.
- Bare dét at tage til et netværksmøde, syntes jeg, ville være rædselsfuldt dengang. For så skulle jeg stå og smalltalke med fremmede mennesker, og det havde jeg virkelig ikke lyst til, husker Tine Elisiussen, der af Dansk Erhverv sidste år blev udråbt som en af de ‘25 kvindelige iværksættere, du bør kende’.
Noget at blære sig med
Hen over de seneste tre år har Tine Elisiussen alligevel overvundet sig selv, og sammen med sin forretningspartner har hun været til talrige arrangementer for at promovere Nordic Phantoms.
At netværke er blevet en del af hverdagen, ligesom dét at deltage i iværksætterkonkurrencer ligesom den på Koldinghus.
Her er det nemlig ikke bare pengepræmierne, der lokker - men også det blåstempel, der følger med en førsteplads.
- I den her verden er det vigtigt, at kunne vise ‘traction’. Det er de ting, man har opnået med sin virksomhed, og som man kan blære sig med, når man sidder over for en mulig investor, fortæller Tine Elisiussen.
Hemmeligt “Paradise”-trick
Tilbage i den fyldte sal ved Fynske Bank Startup Lab er Tine Elisiussen klar til at gå på scenen. Hænderne har hun samlet foran kroppen, og diskret presser hun sin tommeltot ned i det bløde punkt mellem modsatte hånds tommel- og pegefinger.
Det er et lille, beroligende trick, hun har lært på en iværksætterworkshop, og som hun har døbt ‘Paradise-hænderne’. Hun synes, det ligner den måde, som en reality-tv-værter gestikulerer på.
- Jeg ville ønske, at jeg var sådan én, der bare kunne buldre igennem og sige ”det gør vi bare – hvad er det værste, der kan ske”. Men hvis nogen spørger, om jeg for eksempel vil holde et oplæg, er min aller-allerførste tanke stadig “nej”, siger Tine Elisiussen, inden hun tilføjer:
- Men nu stopper jeg faktisk op, og siger til mig selv: ”Det kan du godt. Og du ved, at hvis du gør det, så har du det bare megagodt bagefter”.
Se om det lykkes Tine Elisiussen at imponere Jesper Buch og resten af dommerpanelet i TV 2 Fyns miniserie i to afsnit. Du finder begge afsnit her:
Risiko for glatte veje søndag morgen
kopieret!
Der er risiko for glatte veje på stort set hele Fyn søndag morgen, hvor vejtemperaturen er under frysepunktet flere steder. Det viser DMI og Vejdirektoratets kortoversigter.
Særligt på Nord- og Midtfyn viser Vejdirektoratets kort, at risikoen for glatføre er stor.
Med tårnhøj promille efterlod mand en sti af ødelæggelse
kopieret!
Onsdag skal Retten i Odense tage stilling til en sag der involverer spiritus, en køretur der gik galt og en bitter nabostrid.
Sagens første forhold drejer sig om køreturen den 27. marts 2021, hvor den 53-årige tiltalte mand kørte en tur først på aftenen i Odense.
På Søhusvej mistede han herredømmet over sin bil, hvor han klokken cirka 18.45 påkørte to lygtepæle, en postkasse, en brandhane og en parkeret bil.
Den 53-årige fik taget en alkometertest og en blodprøve skulle senere vise en promille på 3,36. Altså noget over de tilladte 0,5.
Buske og træer
Lovovertrædelsen blev dog begået blot fire dage før den såkaldte lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, så han beholder med nød og næppe sin bil, der ellers ville være blevet konfiskeret.
Stien af ødelæggelse stopper dog ikke her. Lidt over et år senere udspiller sagens andet forhold sig nemlig, hvor en nabo har anklaget manden for at fælde mindst fem træer og beskære tre buske samt 20 meter fælles hæk ned til ti centimeters højde, fremgår det af et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Alt dette skete uden ejerens tilladelse, og der skete ødelæggelser som kostede 74.867 kroner i genetablering.
Det blev ikke sidste gang manden stiftede bekendtskab med politiet.
I sagens tredje forhold er der endnu et forhold om spritkørsel. Denne gang med en lavere promille, nemlig 0,82. Men manden havde ikke længere et kørekort, da han blev stoppet i februar 2023 i Odense.
Sagen ventes afgjort på blot 45 minutter ved Retten i Odense den 15. februar. Anklagemyndigheden lægger i anklageskriftet op til en fængselsstraf, en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden vil der blive krævet erstatning for de ødelagte træer og buske.
Regeringspartier vil holde magtfulde udlændinge ude af valgkamp
kopieret!
Der bør ses på valgloven i Danmark, så magtfulde udlændinge ikke kan blande sig. Det mener både Moderaterne og Venstre.
Udmeldingen kommer, efter at milliardæren Elon Musk på det seneste har haft en stigende interesse i europæisk politik. Udenrigsordfører for Moderaterne Henrik Frandsen indrømmer til TV 2, at det ikke kan forhindres, at en som Elon Musk prøver at blande sig i dansk indenrigspolitik.
- Men jeg synes også, at vi skal have set på valgloven i Danmark, og om vi kan acceptere udenlandske bidrag til danske valgkampe. Det mener vi ikke, at vi skal accepterer, siger han til TV 2.
Gruppeformand i Venstre, fynskvalgte Lars Christian Lilleholt er enig i, at der skal kigges på valgloven.
Søndagen byder på smukt men koldt vejr
kopieret!
Kun i nogle timer midt på dagen kommer temperaturen over frysepunktet denne søndag. Til gengæld vil vinden aftage gradvist i løbet af dagen, så det kommer til at føles mindre og mindre koldt.
Dagen bliver solrig, så der er rig mulighed for en spadseretur eller andre udendørs aktiviteter, men vælg alligevel den varme jakke og eventuelt hue og handsker, når du skal ud.
Hele dagen igennem er der risiko for glatte veje, så det er anbefalelsesværdigt at tage sig i agt, hvis man skal ud og køre - især hvis bilen ikke har vinterdæk.
Livredder-aspiranter kæmpede for drømmejobbet
kopieret!
Lørdag var der optagelsesprøve til jobbet som kystlivredder ved Trygfonden. Snart skal de kommende livreddere på danske strande nemlig starte deres uddannelse.
Aspiranterne skulle blandt andet svømme 400 meter på tid, og så var der også dyknings- og bjærgningsøvelser der skulle bestås for blive sommerens kystlivreddere.
En af dem der havde taget turen til Odense er Lukas Erik Jeppesen fra Fredericia. De fleste af dem som tager til optagelsesprøve er studerende - ligesom Lukas.
Det er nemlig et særdeles velegnet job til de lange sommerferier, mens det for mange ikke længere hænger sammen med fuldtidsjobs og familie.
Bil i brand på Svendborgmotorvejen
kopieret!
Der udbrød brand i en bil på Svendborgmotorvejen, meddeler Vejdirektoratets trafikinfo.
Den brændende bil holder mellem afkørslerne Svendborg N og Kirkeby i retning mod Odense.
Da der er slukningsarbejde i gang på stedet opfordres bilister til at nedsætte hastigheden og generelt være opmærksomme, når de kører i området.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne på stedet.
Mand sendt direkte bag tremmer efter indbrud i Bogense
kopieret!
En mand fra Kosovo har lørdag fået en straksdom ved Retten i Odense, efter han fredag aften blev taget på fersk gerning i at lave et indbrud i Bogense. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden fik et år og fire måneders fængsel. Ikke kun for indbruddet, men også fordi han i forvejen er udvist af Danmark, men alligevel opholdt sig her. Dermed blev det særligt dyrt for ham at blive taget med fingrene i kagedåsen.
Manden blev sendt direkte til afsoning af dommeren, så han kan altså se frem til at ruske tremmer et stykke tid endnu.
Folkekært festlokale sat til salg som byggegrund
kopieret!
Gennem årtier har Avlsgården i Nyborg dannet rammer om private fester, men i 2022 stod det klart at praksissen med at udleje kommunale lokaler til private fester er ulovlig.
Nu ser det ud til at det folkekære hus skal rives helt ned. I et udbud fra Nyborg Kommune står der nemlig, at grunden hvorpå huset står sættes i udbud til et boligprojekt. Kommunen regner selv med at skulle have 4,5 millioner for 13.305 kvadratmeter.
For at aflægge et bud på grunden skal man medsende en skitse af, hvad man vil bruge grunden til.
Budrunden løber frem til 10. marts 2025 klokken 12, fremgår det.
DR fjerner program efter kritik fra Langeland
kopieret!
DR har lørdag fjernet hele programserien Røverkøb i Provinsen fra mediets platform DR TV, efter et par på Langeland som medvirkede i afsnit seks rettede kritik af produktionen i Avisen Danmark og Fyns Amts Avis.
- Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang, fremgår det på DR TV, hvor der også henvises til DR’s etiske retningslinjer.
Parret Kamilla Herskind og Jonas Balsløv fortæller Fyns Amtsavis og Avisen Danmark, at det i programmet ligner, at produktionen finder huset på Langeland, som de ender med at købe. Det er dog løgn, siger de.
- Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien som den var, siger de.
TV 2 Fyn spurgt DR hvordan de forholder sig til kritikken.
- Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed. Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit seks ’En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene afsnit eller har et større omfang, siger programchef Anne Galichs.
Sebastian fik stjålet værktøj for 150.000 kroner på to måneder
kopieret!
Sebastian Niemann har over de seneste to måneder fået stjålet værktøj for omkring 150.000 tusinde kroner. Og hans ærgerlige oplevelse er ikke et enestående tilfælde.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet.
En håndværker uden værktøj kan virke nytteløs, men det er virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Et problem, der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor der har været indbrud i 4.000 varebiler. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller, at der er tale om tab for millionbeløb.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
Kendt villavej tilbage på tronen som Odenses dyreste
kopieret!
Når direktører og odenseanske rigmænd kigger på hus, er der særlig én villavej, som er meget attraktiv.
Langelinie er Odenses dyreste villavej med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 41.496 kroner. Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
Villavejen har i årevis været blandt byens dyreste, men da Boligsiden lavede en lignende opgørelse sidste år, var Sankt Jørgens Gade kortvarigt i top. Nu er Langelinie tilbage på tronen, og det er med god grund, mener lokalkendt ejendomsmægler.
- Husene ligger tæt ved grønne områder og er med å i baghaven. Det er for mange attraktivt, at man kan bo så tæt på byen og alligevel have nærmest en oase i baghaven, siger Caroline Thode, der ejer Unni Estates i Odense.
- Mange er gamle, smukke ejendomme, som har en del kvadratmeter. Mange af dem er store og tæt på Skovsøen, forklarer hun.
5,8 millioner kroner for et hus
Det er netop den gode beliggenhed, der får boligpriserne i området i vejret på Langelinie og i Hunderupkvarteret, hvor byens dyreste enkeltstående bolighandel har fundet sted i 2024.
Her får du de billigste huse i Odense
Det er bestemt muligt at købe en villa i Odense til under en million kroner, men der følger flere ting med, som du måske ikke kan leve med.
Hvis du vil købe hus i Odense, er der millioner af kroner at spare, så længe du flytter til de billigste steder i byen.
Langt væk fra letbane, gågade og formiddagscaféer er det muligt at finde villaer til under en million kroner.
De billigste villaveje i Odense er til gengæld tæt på industri og støjende trafik, viser en opgørelse som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
- Veje, som ligger mindre centralt – eksempelvis nær industrikvarterer - eller som er generet af trafikerede og støjende veje, er oftest mindre eftertragtede, hvilket kan trække kvadratmeterpriserne ned, og det vil ofte være blandt kendetegnene for de billigste veje, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør på boligsiden.dk Birgit Daetz.
Villaveje i det sydvestlige Odense i top
I 2023 var Ravnebjerggyden den billigste villavej. Her er kvadratmeterprisen i gennemsnit 6.895 kroner. Vejen stækker sig fra Blommenslyst til Brændekilde i det sydvestlige Odense.
Kvadratmeterprisen er seks gange mindre end de dyreste villaveje i centrum.
På Ravnebjerggyden, der ligger tæt på Fynske Motorvej, kan et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter fås til under en million kroner.
Og det er i dette område af kommunen, at de billigste villaveje de seneste år har været.
Topscorere på listen tæller blandt andet Tornmarksvej i Blommenslyst, Bøllemosegyden i Ravnebjerg og Bladstrupvej i Lumby i det nordlige Odense.
På kortet kan du se, hvor de billigste villaveje i Odense og Svendborg ligger.
I årets første måneder er de billigste handler dog gjort på Rensdyrsløkken i Slukefter i det nordvestlige Odense. Det kan dog ændre sig i løbet af året, i takt med at flere handler kommer i hus.
Her er det billigst i Svendborg
Er det ikke billigt nok, er der også andre muligheder på Fyn. I Svendborg Kommune er de billigste handler i 2024 gjort på Landevejen.
Her ligger kvadratmeterprisen på 3.779 kroner. En villa på 140 kvadratmeter kan med andre ord fås til en halv million kroner.
Landevejen i Svendborg Kommune har i de seneste år været blandt byens billigste villaveje - sammen med Assensvej og Sundbrovej.
I den anden ende af skalaen ligger Labirksgyden i det sydøstlige Odense. Her koster villaerne i gennemsnit 6.770 kroner per kvadratmeter.
Vil du købe hus på Langelinie, koster et parcelhus på 140 kvadratmeter i gennemsnit omkring 5,8 millioner kroner - en stigning på 600.000 kroner i forhold til sidste år. Mange af husene er dog noget større - og dyrere.
Til sammenligning vil samme størrelse hus på Labirksgyden kunne købes til under en million kroner.
Her er Svendborgs dyreste villavej
Vil du hellere købe ejendom væk fra Odense, findes de dyreste villaveje på Fyn i Svendborg. Her er det Kystvej, der topper listen.
- De ejendomme er selvfølgelig med grund ud til Svendborgsund. Der ligger nogle store, flotte, gamle villaer, siger Caroline Thode.
- Det er beliggenheden, man betaler for. Beliggenheden er altafgørende for priserne, forklarer ejendomsmægleren.
På Kystvej kan et hus på 140 kvadratmeter i snit fås til 4,9 millioner kroner. Den billigste villavej i Svendborg Kommune i 2024 er Bjerreby Møllevej.
Brand på genbrugsstation - luk døre og vinduer
kopieret!
Opdatering: Fyns Politi oplyser ved middagstid, at branden er slukket og anbefalingen om at lukke døre og vinduer ikke længere er relevant.
Der er lørdag formiddag udbrudt en mindre brand på genbrugsstationen på Lollandsvej 6 i Nyborg.
I den forbindelse opfordres borgere på Lollandsvej, Bøjdenvej og Siøvej i Nyborg til at lukke døre og vinduer og holde sig indendøre.
Andre borgere i Nyborg opfordres til at holde sig ude af røgen fra anlægget.
Ifølge en meddelelse fra Fyns Politi er det et såkaldt kompressionsanlæg der er udbrudt ild i.
Anmeldelsen af branden kom kort efter klokken 11 lørdag.