Professor bosat på Nordfyn: Her bliver sprognævnet en darling
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dansk Sprognævn er ikke imponeret over at skulle flytte til Bogense. Men det burde de være, mener professor i litteratur på SDU Anne-Marie Mai. Hun er selv bosat på Nordfyn.
Dansk Sprognævns flyttebiler skal inden få år læsse millioner af ord, bogreoler og kartotekskasser af på en endnu ukendt adresse i Bogense på Nordfyn.
Sprognævnet har gjort indsigelser mod flytningen, men i Bogense vil sprognævnet blive noget af en stjerne, mener Anne-Marie Mai, der er professor i litteratur på Syddansk Universitet.
- Man vil blive lidt af en darling for alle på Nordfyn.
Trods modstand: Dansk Sprognævn kigger på lokaler i Bogense
I den nærmeste fremtid skal Dansk Sprognævn og flere millioner ord flytte fra det gamle radiohus på Frederiksberg til Bogense. Fredag viste Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), mulige lokaler frem.
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, i Bogense for at kigge på lokaler.
Den 17. januar fik hun og medarbejderne i det gamle radiohus på Frederiksberg nyheden om, at Dansk Sprognævn i den nærmeste fremtid skal skifte adressen i midten af hovedstaden ud med én 200 kilometer derfra - i Bogense på Nordfyn.
Sammen med byens borgmester, Morten Andersen (V), besigtiger hun to adresser. Hvilke to adresser der skal gøre sig til over for Dansk Sprognævn, holdes hemmeligt, indtil lokalerne er valgt, og lejekontrakten underskrevet.
Inden turen over Storebæltsbroen viser Sabine Kirchmeier sprognævnets nuværende lokaler på Frederiksberg frem for TV 2/Fyn.
Tale til nationen
For bare tre år siden flyttede Dansk Sprognævn ind i de helt nyrenoverede lokaler i det tidligere radiohus.
- Det var her, Jan Gintberg holdt sin "Tale til nationen", fortæller Sabine Kirchmeier. Hun peger på det ikoniske vindue, hvor Tæskeholdet i 1997 skreg "Kammerater, ærede tæskeholdslyttere og borgere i Danmark" ud over hovedstaden.
Siden 1955 har Dansk Sprognævn været den officielle statsinstitution, der har bestemt, hvad der er dansk retskrivning.
I dag har Tæskeholdet og dets megafoner forladt bygningen, og rækker og atter rækker af bogreoler og kartoteksskabe er flyttet ind.
I snart 63 år har Dansk Sprognævn indsamlet alle ord, der kunne komme op i det danske sprog. Hver gang en medarbejder har læst eller set et ord på et skilt, hørt det i radionen eller set det i fjernsynet, er det blevet registreret i samlingen.
Sabine Kirchmeier hiver en kartotekskasse ud med bogstaverne ETN-FAK. Hun tager et tilfældigt kort op. Event, står der. Allerede i 1988 registrerede en medarbejder i sprognævnet, at Politiken anvendte ordet i avisen.
- Det her er dokumentationen for, at ordet findes. Dengang kunne man ikke gøre det elektronisk. Derfor blev der klippet og klistret, fortæller direktøren.
Meget af Dansk Sprognævns arbejde er i dag digitaliseret, men de mange millioner af ord, der er stakket i flere hundrede kartotekskasser, skal alligevel pakkes i en flyttesbil og transporteres fra Frederiksberg til Bogense.
Bæreevne i flertal
Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver: Nævnet skal ifølge lovgivningen følge det danske sprogs udvikling, svare på spørgsmål om dansk retskrivning og udgive den officielle retskrivningsordbog.
6.000 til 7.000 gange om året ringer sprogtelefonen hos Dansk Sprognævn. I den anden ende sidder danskere fra hele landet med spørgsmål til det danske sprog.
Jørgen Nørby Jensen har arbejdet 17 år i Dansk Sprognævn. Han er seniorkonsulent og har stor erfaring i at guide skribenter korrekt ud af snørklede ord og knudrede sætningskonstruktioner.
- Vi får en del spørgsmål om, hvordan man sætter komma, om stavemåder, hvor ord kommer fra, ordenes betydning, og hvordan de bliver bøjet, fortæller Jørgen Nørby Jensen.
Telefonen ringer.
- Det er sprognævnet, svarer seniorkonsulenten.
- Jeg har et spørgsmål, vi diskuterer på arbejdet. Findes bæreevne i flertal - altså bæreevner?
- Ja, det kan man vel danne, hvis man har brug for det. Retskrivningsordbogen oplyser kun entalsformen, og det skyldes, at man ikke så ofte bruger ordet i flertal.
Jørgen Nørby Jensen har svært ved at forestille sig, hvornår man kunne få brug for ordet 'bæreevner'. Det samme har Sabine Kirchmeier.
- Reolerne har forskellige bæreevner, forsøger direktøren sig. Hun kommer hurtigt frem til, at den rigtige bøjning vil være "reolerne har forskellig bæreevne".
Der er 14 faste medarbejdere hos Dansk Sprognævn, der har et budget på 12 millioner kroner. Derudover har nævnet også en række studentermedhjælpere.
Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen til Bogense. Det er dog regeringens ønske, at de statslige arbejdspladser, der skal flytte, har pakket flyttekasserne og -bilerne inden for få år.
Dagligt tager Anne-Marie Mai turen fra det nordlige Fyn til centrum. Hun arbejder i Odense, men bor selv i Nordfyns Kommune.
- Jeg tror, man kan opnå nogle fordele som sprognævn ved at blive placeret et godt sted, hvor man vil blive taget godt imod. Nu er man jo på Frederiksberg, og der er der rigtig mange institutioner. Jeg tror, at sprognævnet i Bogense vil nyde en bevågenhed og opbakning fra befolkningen og politikerne, som nævnet vil kunne drage mange fordele af, siger Anne-Marie Mai til TV 2/Fyn.
På spørgsmål om hvorfor gps'en lige netop skal indstilles til Bogense, siger professoren:
- Man kan også spørge: Hvorfor ikke?
Arbejde hjemmefra
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, og Nordfyns Kommunes borgmester, Morten Andersen (V), på jagt efter de helt rette lokaler, der kan rumme både sprognævnets medarbejdere og de mange bøger og ord.
To bygninger er i spil. Først når lejekontrakten er underskrevet, offentliggøres adresserne.
Dansk Sprognævn beskæftiger i dag 14 medarbejdere. Det er uvist, hvor mange der vil flytte til Fyn.
Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik
Dansk Sprognævn vil ikke flyttes til Bogense, som regeringen har besluttet. Men ifølge Nordfyns borgmester skal medarbejderne ikke være bange for at blive flyttet ud. De flyttes nemlig ind midt i landet, pointerer han.
Flyttebilerne kører inden længe den to en halv time lange tur fra Worsaaesvej på Frederiksberg til Bogense. Dansk Sprognævn flyttes efter regeringens ønske til Nordfyn, men det huer ikke de 15 medarbejdere, hvis arbejdsplads får ny adresse.
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier bliver det en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense". Hun henviser desuden til, at det tager cirka halvanden time med offentlig transsport at nå ind til Fyns største videnskabelige institution, Syddansk Universitet.
Til gengæld glæder Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), sig til at tage imod de medarbejdere, der vil flytte med, og han giver ikke meget for Dansk Sprognævns kritik af flytningen.
- Jeg føler ikke, at Dansk Sprognævn flytter ud. Dansk Sprognævn flytter ind lige nøjagtig midt i Danmark. En af Dansk Sprognævns opgaver er at overvåge det danske sprog og følge med i dets udvikling. Hvor kan man i bund og grund gøre det bedre end lige nøjagtig midt i Danmark, spørger Morten Andersen.
Han fortæller desuden, at han kan nå til Campusvej i Odense på en halv times tid i bil, hvor der uden tvivl findes kvalificerede forskere.
Vandt første halvleg
Onsdag præsenterede regeringen flytningen af Dansk Sprognævn, og hverken Morten Andersen eller nævnet kendte inden da til planerne.
- Jeg er meget spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn.
- Vi kan sige, at vi vandt første halvleg, men jeg mener ikke, at kampen er vundet, før udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er fuldt ud gennemført, siger Morten Andersen.
Inviteres til Bogense
Nu venter ifølge borgmesteren anden halvleg, hvor medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig hjerteligt velkommen i Bogense. Morten Andersen ser gerne, at de 15 nuværende medarbejdere skifter adresse sammen med nævnet, og derfor har han en invitation til medarbejderne.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig velkomne på Nordfyn. Om det så er, at vi bogstavelig talt inviterer dem her over en weekend, så de kan se området, der bliver deres fremtidige arbejdsplads, siger Morten Andersen.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Sabine Kirchmeier argumenterer for, at hvis sprognævnet flyttes til Bogense, vil det være svært at rekruttere de rigtige personer.
- Selvfølgelig er der vanskeligheder og udfordringer i sådan en proces som den, man har begivet sig ind i, men jeg tænker også, at de kan løses. Hvis man har nogle medarbejdere, man simpelthen ikke kan undvære og ikke se, man kan rekruttere andre steder fra, kunne man måske lave en aftale om at have nogle arbejdsdage i Bogense og nogle hjemmearbejdsdage. Det kunne lade sig gøre. Vi lever jo altså i en digitaliseret verden og tidsalder, hvor det ikke er svært at komme i kontakt med hinanden. Jeg kan sagtens se, at det selvfølgelig ikke er særlig rart at skulle rykkes op med rode, men kan kunne måske vende det til noget positivt både for nævnet og medarbejderne, siger Anne-Marie Mai.
Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen.