31. aug. 2018 kl. 11:30
Fyn
Morten Grundholm

Rigspolitiet lover: Der kommer flere kameraer op nu

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Rigspolitiet lover, at der i løbet af fredagen vil være otte kameraer klar på udvalgte motorvejsbroer.

Fredag morgen kom det frem, at kun tre ud af 30 kameraer var sat op på danske motorvejsbroer.

Læs også: Politiet har kun sat 3 ud af 30 kameraer op på motorvejsbroer
Gå tilbage Del
31. aug. 2018 kl. 7:30
Fyn

Politiet har kun sat 3 ud af 30 kameraer op på motorvejsbroer

Ole Holbech

Rigspolitiet var “i fuld gang” i december 2017, men kun tre kameraer er sat op på danske motorvejsbroer.

Rigspolitiet havde planer om at sætte 30 kameraer op på udvalgte motorvejsbroer, men det er ikke sket endnu.

Ifølge Rigspolitiet og en aktindsigt fra Justitsministeriet er der indtil videre kun blevet placeret tre færdiginstallerede kameraer ved de danske motorvejsbroer, skriver Radio24syv.

- Det er simpelthen mangel på respekt. Vi havde fået lovning fra (justitsminister, red.) Søren Pape Poulsen på, at kameraerne ville blive sat op inden årsskiftet. Jeg troede, de alle sammen var sat op, og der var styr på det, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, til Radio24syv.

Kvinde dræbt af stenkast

For to år siden blev en tysk familie ramt af en stor betonflise på Fynske Motorvej. Kvinden døde på stedet, og manden blev invalid.

Flisen blev kastet fra en motorvejsbro, og gerningsmanden er stadig ikke fundet.

Sagen med den tyske familie er den mest alvorlige i en lang række af sager med stenkast fra danske motorvejsbroer.

Senest tirsdag aften blev der anmeldt endnu et kast fra Fynske Motorvej. Denne gang understreger Fyns Politi, at der er tale om en "genstand", der muligvis er blevet kastet fra motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden i Blommenslyst, og ikke nødvendigvis en sten.

Rigspolitiet beklager

Justitsminister Søren Pape Poulsen sagde i november 2017, at politiet ville sætte 30 kameraer op på udvalgte steder. Det skulle være muligt for politiet at rykke rundt på kameraerne, så de kunne flyttes efter politiets vurdering.

Samtidig sagde politiet, at det var i fuld gang.

- Vi er i gang med at få kameraerne anskaffet. Det er noget, vi har prioriteret fra starten af. Vi er i fuld gang, sagde Rigspolitiets pressechef, Thomas Kristensten, til Radio24syv, i december 2017.

Rigspolitiet beklager, at det ikke er gået hurtigere, men regner med at have sat 22 kameraer op inden 1. november.

Det var ellers meningen, at de mobile kameraer skulle have været på plads allerede ved årsskiftet for at forhindre stenkast fra motorvejsbroer.

Men nu lover Rigspolitiet, at der i løbet af fredagen vil være otte kameraer klar på udvalgte steder. Det skriver Rigspolitiet på Twitter:

"Ved udgangen af i dag vil i alt 8 kameraer være opsat og funktionelle ved udvalgte motorvejsbroer som følge af vores plan for implementeringen af motorvejskameraerne. Og vi er i fuld gang med at få de resterende 22 kameraer op til den 1. november i år."

Flere politikere har fredag kritiseret den langsomme proces med at få kameraerne på plads.

- Det er simpelthen mangel på respekt. Vi havde fået lovning fra Søren Pape Poulsen på, at kameraerne ville blive sat op inden årsskiftet. Jeg troede, de alle var sat op, og der var styr på det, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, til Radio24syv.

Drabet på tysk kvinde

For to år siden blev en tysk familie ramt af en stor betonflise på Fynske Motorvej. Den 33-årige kvinde døde på stedet, og manden blev invalid.

Flisen blev kastet fra en motorvejsbro ved Vissenbjerg, og gerningsmanden er stadig ikke fundet. Det er også her, at et af kameraerne var blevet sat op.

Ole Holbech
I februar 2018 blev dette kamera sat op på den motorvejsbro, hvor der blev kastet en betonklods, som dræbte en tysk kvinde tilbage i august 2016.
Læs også: Stenkast: Nu er der kommet "hemmeligt" kamera op på motorvejsbro
Gå tilbage Del
27. feb. 2018 kl. 12:32
Fyn

Stenkast: Nu er der kommet "hemmeligt" kamera op på motorvejsbro

Nu er der kommet kamera op på Fynske Motorvej efter adskillige stenkast.

Ole Holbech
/

I august 2016 blev en tysk kvinde dræbt, da der blev kastet en betonklods ned fra motorsvejsbroen ved Langesøvej. Nu er der kommet kamera op på broen.

I november 2017 lød det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at politiet skal kunne overvåge 30 udvalgte vejstrækninger med hemmelige og mobile kameraer.

Det sagde han, efter at flere bilister er blevet ramt af sten fra broer over de danske veje. Nu er der kommet kamera op ved Fynske Motorvej.

Ifølge TV 2/Fyns reporter på stedet er der ikke meget hemmeligt over kameraet. Lige inden man kommer til broen ved Langesøvej, ser man nemlig dette skilt.

Ole Holbech
Der bliver skiltet med, at der er videoovervågning på broen. 

Tysk kvinde dræbt

I alt har Fyns Politi registreret seks tilfælde, hvor store sten er blevet smidt ned på motorvejen.

De mange stenkast efterforskes som én samlet sag.

I august 2016 mistede en 33-årig tysk kvinde livet, da bilen blev ramt af en 30 kilo tung betonklods. Hendes mand kom alvorligt til skade, mens deres søn var uskadt.

Mundskrab til at tjekke dna

Fyns Politi har fået over tusind henvendelser i sagen og har foretaget mundskrab af flere mistænkte, men ingen er endnu blevet anholdt.

Ole Holbech
Et mobilt kamera på en fynsk motorvejsbro.

Stenkast fra fynske motorvejsbroer

  • 31. januar 2016: En bil med en tysk turist bliver ramt af en sten, der kastes ned fra en motorvejsbro. Ingen kommer til skade.
     
  • Samme aften bliver en betonflise kastet ned over en familiebil samme sted. Moren i bilen får en hovedskade, mens børnene og faren slipper uden skader. Begge hændelser finder sted ved motorvejsbroen Langesøvej på Fynske Motorvej.
     
  • 20. august 2016: En sten på størrelse med en knytnæve kastes ned på ringvejen ved Seden nordøst for Odense. Bilisten slipper for skrammer.
     
  • 21. august 2016: En 33-årig tysk mor omkommer, da blandt andet en 30 og 9,5 kilo tung betonflise kastes ned fra motorvejsbroen ved Langesøvej. Hendes 36-årige mand kommer alvorligt til skade, mens deres femårige søn er uskadt.
     
  • 9. september 2017: En 40 kilo tung sten bliver kastet ned på motorvejen fra en bro ved afkørsel 53 og 54 ved Odense. Ingen bliver ramt. Politiet anser hændelsen som et bevidst forsøg på manddrab.
     
  • 20. december 2017: To biler beskadiges, men ingen kommer til skade, da en eller flere gerningsmænd kaster sten ned fra en bro på Fynske Motorvej mellem afkørsel 53 og 54 omkring Odense.

Sagen med den tyske familie er den mest alvorlige i en lang række af sager med stenkast fra danske motorvejsbroer.

Tirsdag aften blev der anmeldt endnu et kast fra Fynske Motorvej. Denne gang understreger Fyns Politi, at der er tale om en "genstand", der muligvis er blevet kastet fra motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden i Blommenslyst, og ikke nødvendigvis en sten.

Der skulle stå 30 kameraer på danske motorvejsbroer ved årskiftet, men indtil i dag stod der kun tre.
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her