Anders kom igennem sit misbrug:
- Jeg foretak alkohol fremfor min familie
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For svendborgenseren Anders Gregersen tog det ni år og flere behandlingsforløb, før han kom ud af sit alkoholsmisbrug.
Det var hjemme på barndomsværelset i Svendborg, at Anders Gregersen som 16-årig for første gang drak en øl.
- Jeg var nysgerrig, jeg ville smage, hvordan en øl smager. Jeg ville mærke promillerne bevæge sig ud i blodet, fortæller Anders Gregersen.
Forældrene bankede ofte på døren til Anders' værelse, uden der blev lukket op. I starten tænkte hans lillesøster Mette Gregersen bare, at storebroren var teenager og ikke vil forstyrres. Men en øl blev til flere, og de tomme dåser gemte Anders væk under sengen. Til sidst var der ikke mere plads under sengen, og dåserne væltede ud, og forældrene fandt dem.
- Jeg tænkte ikke i starten, at det var et alkoholmisbrug. Det var først, da Anders drak steder, som ikke var hensigtsmæssigt som på sit daværende arbejde i biograf Scala Svendborg, fortæller Mette Gregersen.
Alkoholforbruget stiger
Det er først, da Anders er 18 år, han begynder at drikke ude med sine venner og gå i byen. Indtil da han havde kun drukket alkohol alene og hjemme på værelset.
- Udadtil lignede det bare, at nu var jeg begyndt at gå i byen og være ung. Men jeg havde svært ved at stoppe med at drikke dagen derpå. Jeg havde en stor trang til at drikke, uddyber Anders Gregersen.
Hans forældre konfronterer ham flere gange i teenageårene, når de kunne se, at Anders havde drukket for meget. Anders' alkoholsmisbrug tærer på familien.
Anders Gregersens historie er ikke en enkeltstående historie. Danskernes forbrug af alkohol stiger, og en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at over 860.000 danskere drikker for meget. Det svarer til knap 20. procent af den voksne befolkning. I uge 40 sætter Alkohol & Samfund sammen med TrygFonden fokus på vores forbrug af alkohol i Danmark.
Mette Frederiksen har klart opråb til langtidsledige indvandrerkvinder i Odense
139 odenseanere med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mindst 15 år, og Danmark kan ikke finanisere velfærdssamfundet, hvis de ikke kommer i arbejde, slår Mette Frederiksen fast.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at 206 odenseanere har været på kontanthjælp i 15 år eller længere.
139 af de 206 odenseanske kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund, og det er alt for mange, mener statsminister Mette Frederiksen (S).
- Først og fremmest er det jo rigtig problematisk, at vi har så mange – især kvinder – med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det skal de se at blive, siger Mette Frederiksen til TV 2 Fyn.
Finansiere velfærdssamfund
Ifølge statsministeren er der flere årsager til, at de mangeårige kontanthjælpsmodtagerne skal i arbejde.
- Ikke mindst for deres egen skyld, så de begynder at tjene nogle penge og sparer op til deres alderdom, og af hensyn til deres børn så de bliver bedre rollemodeller, siger Mette Frederiksen.
- Men det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund, fastslår statsministeren.
Hvad skal Odense gøre?
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år, er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år, som er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
Statsministeren har et bud på, hvad Odense Kommune kan gøre for at løse problemet med de langtidsledige indvandrerkvinder.
- Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse. Og det vil især være godt i forhold til den her gruppe kvinder i Odense, siger Mette Frederiksen.
Arbejdspligt er et signal
Hvis der i Danmark bliver indført 37-timers arbejdspligt, vil det ifølge regeringen få 250 personer i arbejde på landsplan.
I forbindelse med forslaget har regeringen tidligere erkendt, at tiltaget skal ses som et signal til de langtidsledige og ikke for at skabe et større arbejdsudbud.
- Det er korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi laver ikke dette tiltag for, at det skal skabe et større arbejdsudbud, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i september til TV 2.
- Vi gør det, fordi vi mener det, og fordi det er rimeligt overfor de mange, der hver morgen står op og knokler i et ofte meget hårdt job på skiftende tider af døgnet til lave lønninger.
Regeringens forslag er i første omgang målrettet omkring 20.000 personer, som ikke er del af arbejdsmarkedet, og som fremover skal tvinges enten i et ordinært job eller et nyttejob.
- Mine forældre og jeg holdt Anders' misbrug hemmeligt for at beskytte ham og os selv. Vi havde en idé om, hvordan samfundet ser ned på alkoholikere, fortæller Mette Gregersen
Men Anders Gregersen havde svært ved at stoppe festen. Der skulle mere og mere alkohol til for at give ham den boblende følelse indvendig. Det var først, da hans chef i biografen konfronterede ham, fordi Anders var mødt beruset på arbejde. Efter samtalen med chefen startede Anders som 21-årig for første gang i et offentligt forløb for hans alkoholmisbrug.
Alkohol er gift
- Menneskekroppen er rigtig dygtig til at forbrænde alkohol, men alkohol er ren gift for leveren, fortæller læge og forsker i leversygdomme hos SDU Maja Thiele.
Der sker både kortvarige og langvarige effekter, når du drikker alkohol, forklarer forskeren.
- De kortvarige effekter ved at drikke alkohol er, at hjernen oplever at give slip, når du drikker alkohol. Mange føler, de bliver sjovere og føler sig bedre tilpas. De værste effekter er de langvarige. Fordi de kan give depression, nedsat indlæring og kan svække både din korttidshukommelse og langtidshukommelse.
Lille guldskat med stor betydning:
- Vi var her i sidste øjeblik
Fem guldgenstande fundet nord for Odense vejer kun 24 gram tilsammen, men til gengæld bærer de historisk tyngde.
De har omkring 1.500 år på bagen, de fem guldgenstande, som Odense Bys Museer fra denne uge kan udstille.
De er for nylig blevet taget op af jorden, og det var lige præcis i tide, mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer.
- Vi var her i sidste øjeblik, for det, vi kan se, er, at en plov har været hård ved genstandene. Dels har den trukket dem op, og dels er de blevet beskadiget af at have været i kontakt med plovjernet, siger han.
Guldskatten består af tre dele af et smykke, en mønt og såkaldt betalingsguld. Det består af en lille spiral af omsmeltet guld, som blev brugt som skillemønt. Genstandene blev fundet af amatørarkæologer, som over en årrække minutiøst har gennemsøgt en mark nord for Odense, kvadratcentimeter for kvadratcentimeter.
Kejsermønt og smykker
Efter amatørerne havde fundet fire guldgenstande, blev en større arkæologisk undersøgelse sat i gang. Det betød, at man fandt en femte genstand, og man kunne konstatere, at de er lagt i jorden med vilje.
Desuden gav den arkæologiske undersøgelse svar på, hvor gamle guldgenstandene er.
- Dels har vi en mønt fra den byzantinske kejser Zeno, som fortæller os præcis, hvornår vi er i tiden, nemlig engang efter 470'erne, og dels har vi lokalt fremstillede smykker, som fortæller noget om den stilart, man var ved at udvikle herhjemme, siger Mogens Bo Henriksen.
- Vi får rigtig mange informationer ud af det her lillebitte fund, selvom der kun er fem genstande og 24 gram.
Der er tidligere fundet større guldskatte på Fyn, og faktisk er der i alt blevet fundet 18 kilo guld fordelt på Fyn. Fundene har særligt været koncentreret omkring Gudme, som i tiden, hvor skattene stammer fra, var en centralmagt på Fyn.
Derfor er det meget sandsynligt, at guldet har været der forbi.
- Det er blevet distribueret fra den magthaver, der har siddet på flæsket i kongehallen i Gudme, ud til de alliancer han måtte have rundtomkring. Der må vi så tro, at han har haft en samarbejdspartner heroppe nord for Odense. Det havde vi en fornemmelse af, men her har vi ligesom den rygende pistol, siger museumsinspektøren.
Truet kulturarv
De fem arkæologiske museer på Fyn har for nylig opfordret de fynske kommuner til at sige nej, når amatørarkæologer ansøger om at få lov til at gå offentlig grund efter med metaldetektor.
Det er dog kun bestemte områder, man opfordrer til, at man holder sig fra.
- Det er de områder, der ikke er under plov, for der er der simpelthen ikke nogen akut trussel mod fortidsminderne. På samme måde går vi som arkæologer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt, selvom vi ved, at man kunne gøre gode arkæologiske fund.
Til gengæld ser man gerne, at opdyrket land bliver finkæmmet med metaldetektorer.
- Vi er rigtig glade for, når de går ude i dyrkede landskaber - altså pløjemarkerne - hvor vi ved at genstandene er under nedbrydning. Det gælder i høj grad metalgenstandene, som ligger i pløjeland. Det er vores råstof til at skrive Danmarkshistorie ned, siger Mogens Bo Henriksen.
For nyligt lavede Maja Thiele et forskningsforsøg, hvor hun gav femten forsøgspersoner store mængder alkohol. Og resultatet var overraskende.
- Vi kunne se promillen steg til 1.0 efter 30 minutter, men promillen var i gennemsnit dobbelt så høj i leverens blod. Her vil de fleste mennesker føle sig rigtig fulde. Hos nogle af vores forsøgspersoner var promillen tre gange så høj i leveren sammenlignet med resten af kroppen. Vi kunne også vise, at leveren allerede 24 timer efter drukturen reagerer med det samme ved at lave en overraskende stor mængde arvæv. Som med tiden kan blive til skrumpelever.
Maja Thiele mener, at for mange danskere misbruger alkohol på grund af de kortsigtede effekter.
- Et alkoholmisbrug ved jeg som leverlæge er ødelæggende for alkoholsmisbrugeren, men også personens pårørende.
Ud af misbruget
Der skulle gå ni år, hvor Anders Gregersen vekslede imellem at være tørlagt og få tilbagefald, før at han selv erkendte sit alkoholmisbrug.
- Jeg havde prøvet i ni år med flere forskellige behandlingsforløb, psykologer, hypnotisører, og der var intet der hjalp for mig. Jeg havde mistet mit arbejde, min familie kunne ikke klare mere.
Det var først, da Anders Gregersen som 30-årig gik i et intensiv seks ugers behandlingsforløb i Jylland, at behandlingen hjalp. Og han kom helt ud af sit alkolholmisbrug.
I dag har Anders Gregersen været ædru i 3,5 år. Han arbejder som udskolingslærer på Ørstedskolen i Rudkøbing på Langeland, hvor han underviser elever i 8. og 9. klasse.
- For fire år siden da jeg stod i mit misbrug, ville jeg aldrig have troet, at jeg igen skulle arbejde som lærer.
Tag snakken
Alle de år hvor Anders Gregersen kæmpede med sit alkoholmisbrug, kunne hans familie ikke trænge igennem til ham.
- Alkoholen har fungeret som et skjold, jeg foretrak alkohol fremfor min familie. Det er først efter mit intensive behandlingsforløb, jeg har fået øjnene op for, hvor meget mit alkoholmisbrug har påvirket min familie, fortæller Anders Gregersen.
Han har igen i dag en tæt relation til sin familie og han har fundet glæden i sit privatliv og i sit arbejde.
- Det er ikke en skam at blive ramt, det er kun en skam, hvis du ikke gør noget ved dit alkoholmisbrug. Jeg håber min historie får pårørende til personer med et misbrug til at tage snakken.
Danskernes alkoholforbrug
Over 860.000 danskere drikker for meget – det svarer til knap 20. procent. af den voksne befolkning.
Hver tredje af os har personer i det nærmeste netværk, der drikker for meget.
Men to ud af tre af os har svært ved at begynde samtalen med personen, vi er bekymret for.
Over halvdelen af befolkningen mener, at danskerne drikker for meget.
44% af befolkningen håber på, at den danske alkoholkultur ændres.
Kilde: Alkohol & Samfund, TrygFonden
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.
Over 100 husstande mangler strøm efter kortslutning
kopieret!
108 beboere i Odense SV er søndag middag og eftermiddag uden strøm. Det oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside.
Årsagen skulle være en kortslutning i et kabelskab. Energi Fyn oplyser, at der er en montør på stedet, og at alle husstande forventes at have strøm igen senest klokken 16.
Kortslutningen er registreret kvart over 11 søndag.
TV 2 Fyn følger sagen.
Troels Bech har fokus på noget "langt større" end at rykke op i Superligaen
kopieret!
Der var store smil og frostgrader, da TV 2 Sport besøgte 1. Divisionsklubben OB på træningsanlægget i Ådalen lørdag.
Ikke normalt et vejr, der får humøret op hos en flok fodboldspillere, som bruger det meste af deres arbejdstid udendørs. Men lørdag var det anderledes.
- Nu har vi haft fire uger fri, og det er måske en uge for meget, synes jeg. Det bliver dejligt at komme i gang, og det var dejligt at se gutterne igen, siger OB’s anfører, Viljar Myhra.
Også klubbens topscorer, Luca Kjerrumgaard, stillede velvilligt op til interview i et par shorts inden dagens træning trods kulden.
- Det bliver en kold omgang, men jeg har glædet mig til at komme tilbage, siger han.
Da træningen først gik i gang, havde Kjerrumgaard dog pakket de målfarlige stænger ind i et ekstra lag.
Et ændret OB
Måske er spillernes træningsiver her på årets første arbejdsdag i virkeligheden et meget godt billede på, at klubben befinder sig et andet sted, end den gjorde i foråret.
Først rykkede klubben ud af Superligaen, og kort tid efter vinkede man farvel til fodbolddirektør Björn Wesström, inden Troels Bech overtog rollen som sportsdirektør i klubben, som har haft stor betydning.
Er det sjovere at være OB-spiller nu end i foråret?
- Det er det på mange måder. Specielt i hverdagen, siger Viljar Myhra, som forklarer, at spillertruppen er begyndt at arrangere sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.
Spillerne tager blandt andet på fisketure og shelterture sammen.
- Der er stor forskel på miljøet her nu i forhold til, hvordan det var tidligere, så klubben og os spillere har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at forbedre tingene her.
At OB i øjeblikket ligger klart i spidsen af 1. Division med otte point ned til nummer to, er blot frugterne, som bliver høstet af de miljøforandringer, der er sket i klubben over det seneste halve år, mener anføreren.
- Når tingene er bedre i omklædningsrummet, er tingene også bedre ude på banen. Det er resultatet af hårdt arbejde og godt arbejde.
Hvor meget savner I Superligaen?
- Virkelig meget, så vi skal arbejde stenhårdt for at få klubben op, hvor den hører hjemme. Det fortjener byen og klubben og fansene.
Foråret bliver en karaktertest
I OB er det alle mand på træningsbanen. Det gælder også sportsdirektør Troels Bech, der ligesom spillerne var mødt ind lørdag.
Og han har en klar vision for, hvordan man i Odense sikrer, at Danmarks tredjestørste by er repræsenteret i Superligaen efter sommer.
- Det bliver jo en karaktertest. For det er jo før sket for hold, at når man har noget i hænderne, er man bange for at miste det, og så bliver man lidt for defensiv. Det vil vi ikke have – vi vil gerne angribe, siger han.
- Vi vil hele tiden gerne være på jagt, for det klæder de fleste, og det klæder i hvert fald os bedst.
Men spørger man sportsdirektøren ind til det, der – hvis alt går efter planen – venter til næste sæson, er det ikke noget, der fylder i fodboldtankerne.
Hvor meget savner du at have OB i Superligaen?
- Det er faktisk ikke det, der optager mig. Det er mere det med at gøre OB stærke, og hvis vi bliver stærke nok, så spiller vi også i bedre ligaer, end vi gør nu.
- Der er noget, der er langt større for mig, og det er at samle kræfterne i den her klub, så det holder.
OB spiller første kamp i forårssæsonen den 21. februar. Inden da tester de formen med træningskampe mod Superliga-klubberne Sønderjyske, AGF og Silkeborg IF.
Se læsernes billeder - nordlyset dansede over den fynske himmel
kopieret!
Efter en længere periode med en konstant skyet himmel, har der i weekenden været klar himmel i længere perioder, og natten til søndag kunne man flere steder se nordlyset.
Det syn har flere læsere og tv-seere delt med TV 2 Fyn i Facebookgruppen “Den Fynske Redaktion”, hvor du kan se flere billeder og også dele dine billeder med os.
Herunder kan du se et udvalg af billederne.