Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Radiostationer over hele verden har bandlyst den amerikanske R'n'B-sanger R. Kelly efter anklager om sex med mindreårige, overgreb og voldtægt. Men en fynsk radiostation har ingen planer om at slette "I believe I can fly" fra deres playlister.
Når værterne på Radio Diablo præsenterer musik, kan det sagtens være storhittet "I believe I can fly" af den amerikanske R'n'B-mogul R. Kelly.
Og det på trods af, at der fredag sidste uge blev udsendt en arrestordre på sangeren. Siden har R. Kelly meldt sig selv til politiet i Chicago.
Han står overfor fire nye anklager om seksuelle overgreb, hvor tre af de fire ofre var mindreårige på gerningstidspunktet. De amerikanske myndigheder begyndte en efterforskning af R. Kelly efter tv-serien "Surviving R. Kelly" blev vist på amerikansk tv.
Her blev det fortalt, at sangeren angiveligt har krænket en lang række kvinder, tvunget dem til sex, holdt dem som gidsler og haft sex med mindreårige.
Kirstine: - Jeg følte retten sagde det var i orden at voldtage mig
Ny lov om voldtægt. Det var kravet fra de demonstranter der søndag gik på gaden i blandt andet Odense. 5.000 kvinder udsættes hvert år for tvangssamleje eller forsøg på det.
Hvis man ikke har givet sit samtykke til sex - så er det voldtægt.
Sådan skal loven være i fremtiden lyder det fra flere organisationer, der søndag gik på gaden med demonstrationer i landets fire største byer.
Loven skal laves om, lød det blandt andet i Odense, hvor også Kirstine Holst var mødt op for at demonstrere.
Hun fortalte til TV 2/Fyn, at hun har været igennem en retssag, hvor gerningsmanden blev frikendt, mens hun blandt andet skulle svare på, hvilken form hendes trusser havde, og om hun otte år tidligere havde kendt andre mænd, da hun blev separeret fra sin mand.
- I min sag var der dokumenteret vold, jeg havde blå mærker og alligevel blev han frifundet.
- Jeg følte faktisk at retten havde sagt, at det var i orden at begå vold mod Kirstine.
5.000 udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det
Ifølge Ritzau anslår Amnesty Danmark, at mellem 900 og 1.000 personer demonstrerede for en ny voldtægtslov i Odense, København, Aarhus og Aalborg.
Kravet fra de demonstrerende er, at voldtægtsofre skal beskyttes bedre - og det skal ske ved at indføre en ny voldtægtslov, som bygger på samtykke.
Det skønnes, at flere end 5.000 kvinder hvert år udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det. Men kun en mindre del af sagerne politianmeldes, og et fåtal fører til domfældelse.
Arrangører: Lovgivning vil gøre en forskellen
I alt 12 organisationer stod bag dementrationerne, som fandt sted på FN's internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder, og arrangørerne mener, at det vil ændre sig, hvis man indfører en lovgivning, som tydeliggør, at sex skal være frivilligt fra begge parters side.
Otte andre lande i Europa, herunder Sverige, Tyskland og Storbritannien, har indført lovgivning om samtykke ved sex.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på voldtægtslovgivningen.
Men det har ingen indflydelse på musikken, der spilles på fynske Radio Diablo. Det fortæller programchef Danny Fobian.
“Jeg tror, at selv efter R. Kelly bliver dømt, og lad os nu se, hvad det bliver til, så tror jeg stadig, vi vil blive ved med at spille "I believe I can fly".”
- Jeg synes, det må være op til domstolene at afgøre. Jeg mener ikke, at det skal være forskellige programchefers opgave, siger han.
Mange andre radiostationer i ind- og udland har ellers bandlyst musik af sangeren efter de mange anklager. Det sker, selvom anklagerne ikke er nye. Allerede i 1994 blev R. Kelly beskyldt for at have giftet sig med en mindreårig pige, der i den forbindelse løj om sin alder på ægteskabscertifikatet.
Overblik: Verdensstjerner giver koncert på Fyn - og billetterne koster tusindvis af kroner
Der er annonceret flere store navne til sommerens fynske musikfestivaler. Samtidig spiller Ed Sheeran også to koncerter i juli. Få overblikket over hovednavne og billetpriser.
Til sommer summer Fyn af festivaler med musik i verdensklasse.
Tinderbox har på få år udviklet sig til en af Danmarks største musikfestivaler, og i 2019 genopstår Midtfyns Festival, der i 1980’erne og 1990’ernes storhedstid nåede samme højder som Roskilde Festival.
Samtidig har Heartland på Egeskov Slot igen i år præsenteret verdensnavne inden for pop og rock.
De respektive festivaler har annonceret flere navne, og der kommer flere, jo nærmere vi kommer koncerterne. Herunder giver TV 2/Fyn dig et overblik over, hvilke fynske musikfestivaler og udendørskoncerter du skal holde øje med i 2019.
I oversigten kan du hurtigt finde ud af, hvem der spiller hvor, og hvor meget du skal spare op for at få lov til at deltage i festlighederne rundt omkring på Fyn. Billetpriserne er inklusiv gebyr.
Rock Under Broen og Avernax melder allerede udsolgt.
Oplysningerne om de fynske musikfestivaler vil løbende blive opdateret, i takt med at nye navne offentliggøres.
Midtfyns Festival
Hvornår: 24. - 25. maj 2019
Sted: Dyrskuepladsen i Ringe
Danske topnavne: Allan Olsen, Lasse & Mathilde, Anne Dorte & Maria (fra Tøsedrengene)
Billetpris: 595 kroner
Etableret: 1976 (ikke afholdt 2003-2018)
Havnekulturfestival
Hvornår: 24. - 26. maj 2019
Sted: Havnen i Odense
Danske topnavne: Love Shop
Billetpris: Fri entré
Høje Bøge Open Air
Hvornår: 25. maj 2019
Sted: Høje Bøge Stadion, Svendborg
Danske topnavne: Burhan G, Infernal, Rasmus Bjerg og Hugo Helmig
Billetpris: 400 kroner
Heartland
Hvornår: 30. maj til 1. juni 2019
Sted: Egeskov Slot ved Kværndrup
Hovednavne: The Smashing Pumpkins, The Raconteurs, Die Antwoord, Solange, Richard Ashcroft
Danske topnavne: The Minds of 99, Folkeklubben, Tina Dickow, Mads Langer, Tim Christensen
Samtalenavne: Hella Joof, Jonatan Spang
Billetpris: 1.994 kroner (dagsbilletter til 994 kroner)
Etableret: 2016
Rock Under Broen
Hvornår: Lørdag 8. juni 2019
Sted: Middelfart (på pladsen under Lillebæltsbroen)
Danske topnavne: Nephew, D-A-D, Nik & Jay og Anne Linnet Band (Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen), The Minds of 99
Billetpris: 630 kroner (udsolgt)
Etableret: 1989
Tinderbox
Hvornår: 27. - 29. juni 2019
Sted: Tusindårsskoven i Odense
Hovednavne: Miley Cyrus, Giordio Moroder, Neil Young, Swedish House Mafia, Lana Del Rey, The Chainsmokers, Sheryl Crow og Duran Duran
Danske topnavne: L.O.C., Suspekt, Gnags, The Minds of 99, Peter Sommer
Billetpris: 2.095 kroner (rabat, hvis du køber tidligere)
Etableret: 2015
Ditlevsdal Open Air
Hvornår: 4. - 5. juli 2019
Sted: Morud
Danske topnavne: Poul Krebs, Dodo and the Dodos, Johnny Madsen, Hush
Billetpris: 920 kroner
Langelandsfestival
Hvornår: 20. - 27. juli 2019
Sted: Rudkøbing
Danske topnavne: Nik & Jay, Michael Learns to Rock, Phlake, Citybois
Billetpris: 1.845 kroner
Hansted Live
Hvornår: 25. - 27. juli 2019
Sted: Krøyers Have, Svendborg
Danske topnavne: Michael Learns to Rock, Anne Dorte Michelsen, Birthe Kjær, Johnny Deluxe, Djämes Braun, Østkyst Hustlers, Thøger Dixgaard
Billetpris: 150 kroner (dagsbilletter til 75 kroner)
Ed Sheeran
Hvornår: 27. og 28. juli 2019
Sted: Tusindårsskoven i Odense
Hovednavn: Ed Sheeran
Opvarmningsband: Ingen annonceret endnu.
Billetpris: 705 kroner (udsolgt)
Skarø Festival
Hvornår: 1. - 3. august 2019
Sted: Skarø, Sydfynske Øhav
Danske topnavne: Dizzy Mizz Lizzy, The Savage Rose, Peter Sommer & Tiggerne, Humleridderne, Roben & Knud og Magtens Korridorer
Billetpris: 1.495 kroner (dagsbilletter til 725 kroner)
Jam Days
Hvornår: 7. - 9. august 2019
Sted: Latinerkvarteret i Odense
Hovednavne: Jamie Cullum
Danske topnavne: Claus Hempler, Thorbjørn Risager
Billetpris: 475 kroner
Etableret: 2013
Avernax
Hvornår: 8. - 11. august 2019
Sted: Avernakø
Danske topnavne: Alberte og Folkeklubben
Billetpris: 1.700 kroner inklusiv mad og fri øl (udsolgt)
H.C. Andersen Festivals
Hvornår: 18. - 25. august 2019
Sted: Kongens Have og Amfiscenen, Odense
Danske topnavne: Rasmus Walther, Danser Med Drenge og Mads Langer
Billetpris: 139 kroner
Etableret: 2013
Uskyldig til det modsatte er bevist
I Danmark har Bauer Media, der driver radiostationer som The Voice, NOVA, Radio 100, Radio Soft og MyRock, slukket permanent for R. Kelly. Medievirksomheden når sammenlagt 2,7 millioner lyttere hver uge.
- I vores optik er der nogle forbrydelser, der er så slemme, at vi ikke vil give airtime til folk, der står bag dem. Og det er pædofili, mord og voldtægt, siger Tobias Nielsen fra Bauer Media til TV 2 Nyhederne.
Gør som Marius: Drop alkohol og undgå dødelig fedtlever
17-årige Marius Sangild har holdt "Hvid januar" - en måned uden alkohol. Det er der kommet tre gode erfaringer ud af.
For tredje år i træk kører Sundhedsstyrelsen kampagnen "Hvid Januar". Og det gør faktisk en forskel for din lever, hvis du giver den en pause fra alkohol. Derfor har Marius Grønning Sangild taget udfordringen op.
For 17-årige Marius Grønning Sangild plejer weekendens fester at indeholde alkohol. Og rigeligt af det. Men i denne måned har han besluttet sig for at følge Sundhedsstyrelsens kampagne og holde "Hvid januar".
- Jeg gør det for at vise, at det ikke er et problem for unge at lade være med at drikke i en måned, siger Marius Grønning Sangild.
Tydelig forskel på fedtleveren
Selvom en måned ikke lyder af lang tid, så er det faktisk nok til at give leveren en chance for at skille sig af med overflødige fedtstoffer.
Marius' tre erfaringer fra "Hvid Januar"
Nummer 1: "Jeg drikker mere, end jeg tror."
Nummer 2: "Folk presser mere, end jeg troede."
Nummer 3: "Det bliver hurtigt akavet uden alkohol."
- Hvis man giver sin lever en måneds pause, kan man reducere sit fedtindhold i leveren markant. På den måde mindsker man også risikoen for at udvikle fedtleverbetændelse og skrumpelever, siger læge og ph.d.-studerende på Odense Universitetshospital Kathrine Lindvig.
Halvvejs gennem sin måned uden alkohol fik Marius Grønning Sangild lavet et levertjek. Og her kunne man se, at hans lever allerede efter 12 dage uden alkohol havde et pænt, lavt fedtindhold på 178. Fedtlever karakteriseres ved et leverfedttal på over 250.
Og pauserne fra alkohol er altså vejen frem, hvis man gerne vil have en sund lever, mener Kathrine Lindvig.
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal kampagnen også gøre os opmærksom på, hvor meget vi egentlig drikker i løbet af en måned.
- Kampagnen er vigtig, fordi når man tager en længere pause fra alkohol, bliver man mere bevidst om sine alkoholvaner og mere bevidst om, hvor mange ligegyldige genstande, der ryger ned i løbet af sådan en måned, siger Stine Flod Storgaard, som er specialkonsulent ved Sundhedsstyrelsen.
- Derudover håber vi, at kampagnen kan gøre det lettere at sige "nej tak" til alkohol.
Tre erfaringer rigere
Og netop dét at sige nej til alkohol kan være en udfordring. Det har 17-årige Marius Sangild også erfaret på forskellig vis i januar måned. Især fordi han ganske ofte bliver tilbudt alkohol at drikke.
- Jeg drikker mere, end jeg tror. Det er nærmest hver dag, man lige bliver tilbudt en øl eller en irish coffee, en drink eller et glas vin til maden, siger han.
Derudover er Marius Sangild også blevet mere opmærksom på, at folk presser ham til at drikke alkohol, men han er også begyndt at tænke over, hvorfor han drikker.
- Hvis man for eksempel vil sige hej til en sød pige, så er det bare nemmere, når man har fået noget indenbords.
Hvid Januar
Bryd vanen. Prøv en måned uden alkohol og se, hvad det gør ved dig. Det er budskabet i kampagnen "Hvid Januar", som Sundhedsstyrelsen står bag.
Hvid Januar har følgende delmål, at:
- Motivere til at holde alkoholfri måned eller alkoholfri uger.
- Gøre det socialt acceptabelt at sige nej tak til alkohol.
- Give deltagerne en anledning til at bryde med usunde vaner.
- Give erfaring med alkoholfri perioder og situationer (fester, socialt samvær og lignende.).
- Udbrede kendskabet og idéen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Men programchefen på Radio Diablo er ganske simpelt ikke enig med sine kollegaer på Bauer Media.
- Jeg har godt læst interviewet, fortæller Danny Fobian.
- Og jeg har også læst, at han (Tobias Nielsen fra Bauer Media, red.) bliver spurgt: "Hvad så med alle de andre, der er anklaget for noget"? Og det kunne han jo heller ikke svare på. Så jeg synes, det er en glidebane.
Hvad sker der så, hvis dagen kommer, hvor R. Kelly bliver dømt?
- Jeg tror, at selv efter R. Kelly bliver dømt, og lad os nu se, hvad det bliver til, så tror jeg stadig, vi vil blive ved med at spille "I believe I can fly". Det er et dejligt nummer, som lytterne elsker, og jeg tror faktisk, det er de færreste, der tænker på R. Kelly, når de hører det, svarer Danny Fobian.
R. Kelly er ikke dømt i nogen af de søgsmål, der er fremsat mod ham. De nye anklager tager angiveligt udgangspunkt i en 42 minutter lang videooptagelse fra midten af 90'erne. Her udfører R. Kelly ifølge medier forskellige seksuelle handlinger med en blot 14-årig pige.
R. Kelly har nægtet sig skyldig gennem sine advokater.
Tidslinje: Søgsmål og anklager mod R. Kelly
1994: Gifter sig med mindreårig
Mens R. Kelly selv er 27 år gammel, er han anklaget for at have giftet sig med den dengang 15-årige sangerinde Aaliyah ved en hemmelig ceremoni i Chicago, USA. Ægteskabet blev annulleret året efter, da det kom frem, at Aaliyah havde løjet om sin alder på ægteskabscertifikatet. Aaliyah selv døde i 2001, og R. Kelly har siden afvist at tale om det påståede ægteskab.
1996: Sagsøgt for krænkende adfærd
Tiffany Hawkins sagsøger R. Kelly for krænkende adfærd og overgreb under deres tre år lange forhold. I retten fortæller hun, at hun og sangeren begyndte at have sex, mens hun var 15 og han var 24. Tiffany Hawkins sagsøgte R. Kelly for 10 millioner dollars, men hun fik i stedet 250.000 dollars, da sagen endte med forlig i 1998.
2001: Sagsøgt af praktikant
Tracy Sampson, tidligere praktikant ved Epic Records, sagsøger R. Kelly for at lede hende ind i et seksuelt forhold, da hun er 17 år gammel. Hun anklager ham for at bruge hende som sexobjekt. Sagen afgøres med forlig.
2002: Sagsøgt for at gøre en mindreårig gravid
Patrice Jones sagsøger R. Kelly for at have haft sex med hende, da hun var mindreårig. Ifølge BBC News førte den seksuelle kontakt til graviditet, og Patrice Jones anklager dertil sangeren for at tvinge hende til at få en abort. Sagen ender med forlig.
2002: Sagsøgt for at filme sex uden samtykke
En kvinde ved navn Montina Woods anklager R. Kelly for at filme dem have sex uden hendes samtykke. Optagelsen menes at være den samme som den pornovideo, der cirkulerer under titlen "R Kelly Triple-X". Sagen ender med forlig.
2002: Anklaget for besiddelse af børneporno
Politiet i Chicago anklager R. Kelly for i 21 tilfælde at have medvirket i børneporno, herunder blandt andet samleje, oralsex og urinering. Han anklages for at videofilmet hver af disse handlinger. Efter seks år kommer sagen for retten, og en jury frikender i sidste ende sangeren.
2002-2004: Anklaget for besiddelse af børneporno - igen
Politiet i Florida ransager R. Kellys hjem og finder et kamera med billeder, der angiveligt viser R. Kelly dyrke sex med en mindreårig. En dommer frikender senere R. Kelly, da han giver forsvaret ret i, at politiet ikke havde nok beviser til at ransage hjemmet i første omgang.
2017: Anklaget for at styre sexkult
Det amerikanske medie Buzzfeed anklager i en længere publikation R. Kelly for at holde seks kvinder fanget i en "sexkult". Anklagerne kom fra tre tidligere ansatte og forældrene til flere af de kvinder, der angiveligt var en del af kulten. R. Kelly har afvist alle anklager.
2019: Anholdt sigtet for grove seksuelle overgreb
Fredag aften den 22. marts dansk tid blev der udstedt en arrestordre på R&B-stjernen, og den 52-årige sanger meldte efterfølgende sig selv til politiet i Chicago. Anklagemyndigheden i Chicago har sigtet ham for at have forgrebet sig seksuelt på fire kvinder, heriblandt tre mindreårige.
2019: Løsladt mod kaution
Tirsdag formiddag den 26. marts dansk tid forlader R. Kelly Cook County jail med sin forsvarsadvokat, efter hans kaution på 100.000 dollar er blevet betalt.
R. Kelly og hans advokater har systematisk afvist alle anklager. Ifølge britiske Independent har amerikanske myndigheder opfordret vidner til at henvende sig, siden tv-serien "Surviving R. Kelly" blev sendt. Flere af de kvinder, der medvirker i serien, er også blevet kontaktet af myndighederne.
Kilde: BBC News, Vulture, New York Post
Syg i sindet:
- Jeg er vågen i et mareridt
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få transportminister Thomas Danielsen (V) i tale, men han er vendt tilbage med et skriftligt svar på kritikken:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.”
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Der er ikke oplyst nogen tidshorisont.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her