Fejrede ophævelsen af afbrændingsforbud: Stak ild til paller
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En virksomhedsejer i Svendborg var så begejstret for ophævelsen af afbrændingsforbuddet, at han satte ild til flere paller.
Tørken har været hård for alle, og en virksomhedsejer på Grønlandsvej i Svendborg blev så glad for ophævelsen af afbrændingsforbuddet, at han satte ild til nogle af sine egne paller på sin virksomhedsgrund.
I slutningen af maj var det allerede så tørt, at flere kommuner indførte afbrændingsforbud.
Afbrændingsforbud ophævet på hele Fyn
Det landsdækkende afbrændingsforbud er mandag blevet ophævet i en række kommuner landet over. Nu følger Beredskab Fyn trop og ophæver forbuddet for de ni fynske kommuner, der er ansvarlige for.
Beslutningen er truffet på baggrund af det opdaterede tørkeindeks fra DMI. Indekset går fra et til ti, og i lange perioder af sommeren, særligt juli, har tørkeindekset over hele Fyn ligget på ti. Altså knas-knas-tørt.
Men weekendens regnvejr og udsigten til endnu mere regn i det næste døgn har nu fået DMI til at sænke tørkeindekset for Fyn til seks for det østlige Fyn og syv for det vestlige Fyn.
- Vi har kigget på tørkeindekset, og den er gået helt ned på seks, hvor det værste sted på Fyn er på otte. Men det er kun på en lille del på det sydlige Langeland og på Ærø, siger Mikael Pedersen, myndighedschef ved Beredskab Fyn, til TV 2/Fyn.
Afbrændingsforbuddet bliver derfor ophævet gældende fra klokken 17 mandag.
- Tørken er nu nede på et niveau, hvor man igen kan tillade sig at have bål og grille lidt. DMI siger også, at det fortsætter med at småregne i løbet af de næste par dage. Det har også spillet ind, siger Mikael Pedersen.
Stadig tørt flere steder
Han understreger, at ophævelsen ikke er ensbetydende med, at man nu med hovedet under armen bare skal fyre op under ukrudtsbrænderen og grillen.
- Der er stadig forholdsregler, når man griller, og nogle steder kan det stadig være tørt. Så man skal stadig sørge for at have vand i nærheden og holde sig fra at grille i brandbar vegetation. Og når man er færdig med at grille, skal man være opmærksom på, hvad man gør smed sine kul, der ikke skal ende hverken i skraldespanden eller på jorden, siger Mikael Pedersen.
- Der er stadig tørt langs med huse og under hække, så man skal selvfølgelig stadig bruge sin sunde fornuft, hvis man tænker, at nu har ukrudtet fået lov at stå længe nok og finder ukrudtsbrænderen frem, siger myndighedschefen.
I Middelfart, der beredskabsmæssigt er dækket af Trekantsområdets Brandvæsen, er indekset nede på fem, hvorfor Trekantsområdets Brandvæsen tidligere mandag offentliggjorde, at de med effekt fra klokken 17 i dag ophæver forbuddet i alle de seks kommuner, de dækker.
Weekendens regn her derfor været et kærkomment syn for mange, og virksomhedsejeren i Svendborg valgte at fejre det med ild.
Nok ikke en god idé
- Vi fik en melding på, at en person havde sat ild til 100 paller, men han havde nu kun sat ild til 10, fortæller Fyns Politis vagtchef Ehm Christensen.
Synet af flammer og røg havde fået borgere til at ringe efter brandvæsnet. Miljøvagten blev også tilkaldt, men der bliver ikke gjort mere ud af sagen, forklarer Ehm Christensen.
- Han gør jo faktisk ikke noget ulovligt, men vi sagde til ham, at det nok ikke var en god idé, og at han nok skulle lade være med det en anden gang, fortæller Ehm Christensen.
Mangedobling af naturbrande: Fynsk kommune har haft flest i knastør sommer
Gang på gang har brandvæsnet landet over måttet rykke ud til naturbrande sommeren over. Den tørre sommer, der har budt på varme og næsten ingen regn siden maj, har nemlig givet et rekordhøjt antal naturbrande. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen, der viser antallet af naturbrande i maj, juni og juli.
- Det er meget tørt og en situation, vi ikke har set før. Så det er voldsomt. Jeg har været over 30 år i Beredskabsstyrelsen og har aldrig set noget lignende.
- Vegetationen er simpelthen blevet så tør, at der kun skal en meget lille gnist til at antænde en brand. Normalt ser man ikke en cigaret tænde en brand i græs, men det gør vi nu, siger forebyggelsesekspert hos Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.
Naturbrande
Antallet af naturbrande har sat rekord i år i den tørre og varme sommer. Læs her, hvor mange der har været.
Siden maj har Danmark været tørt og varmt. Det har givet tusinder af naturbrande landet over.
Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen. Læs mere her:
* Antal naturbrande i perioden maj til juli:
2018: 2091.
Gennemsnit for 2013-2017: 592.
* Antal naturbrande i maj:
2018: 263.
Gennemsnit for 2013-2017: 171.
* Antal naturbrande i juni:
2018: 464.
Gennemsnit for 2013-2017: 194.
*Antal naturbrande i juli:
2018: 1364.
Gennemsnit for 2013-2017: 226.
* Kommuner med flest registrerede naturbrande:
Odense Kommune 132
Aarhus Kommune: 79.
Københavns Kommune: 60.
Næstved Kommune: 57.
Vejen Kommune: 51.
Skive Kommune 51.
- Tallene stammer fra meldinger via 112 til alarmcentralerne, der registreres som naturbrande. Det validerede antal naturbrande kan afvige en smule fra det her oplyste, skriver Beredskabsstyrelsen om talmaterialet.
Kilde: Beredskabsstyrelsen.
I maj, juni og juli var der hele 2091 naturbrande i Danmark målt på meldinger til alarmcentralerne. Det var langt, langt over gennemsnittet for de samme måneder fra 2013 til og med 2017. Her var gennemsnittet 592.
Helt voldsom var udviklingen i juli, hvor Beredskabsstyrelsen har noteret 1364 naturbrande - mere end seks gange flere end gennemsnittet fra 2013 til 2017 på 226.
Beredskabsstyrelsens analyseafdeling har endnu ikke behandlet tallene, men brandene er bredt fordelt over landets kommuner. Flest er noteret i Odense Kommune, der har haft 132 naturbrande i sommeren.
- Beredskabsstyrelsens foreløbige analyse indikerer, at knap en tredjedel af årets naturbrande på landsplan er opstået i forbindelse med landbrugsarbejde, skriver Beredskabsstyrelsen i forbindelse med tallene.
Tørken har udløst afbrændingsforbud i alle landets kommuner. Et forbud, der stadig gælder. Samtidig betyder tørken, at alle skal tænke sig godt om, når det kommer til at undgå brand.
- Landmænd skal huske at rengøre deres maskiner, så der ikke er støv, der kan antænde.
- Og for almindelige mennesker er det et spørgsmål om at erkende, at det bare er ekstremt tørt og kan gå utrolig stærkt.
- Man skal ikke smide en cigaret eller parkere i det høje græs, og hvis man skal grille, så skal man forberede sig ordentligt, siger Mads Dalgaard.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.