9. aug. 2018 kl. 7:06
Fyn
René Damkær Henningsen

Mangedobling af naturbrande: Fynsk kommune har haft flest i knastør sommer

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Nye tal fra Beredskabsstyrelsen viser en næsten firdobling i antallet af naturbrande i den tørre sommer. Odense har haft 132 naturbrande i sommeren.

Gang på gang har brandvæsnet landet over måttet rykke ud til naturbrande sommeren over. Den tørre sommer, der har budt på varme og næsten ingen regn siden maj, har nemlig givet et rekordhøjt antal naturbrande. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen, der viser antallet af naturbrande i maj, juni og juli.

- Det er meget tørt og en situation, vi ikke har set før. Så det er voldsomt. Jeg har været over 30 år i Beredskabsstyrelsen og har aldrig set noget lignende.

- Vegetationen er simpelthen blevet så tør, at der kun skal en meget lille gnist til at antænde en brand. Normalt ser man ikke en cigaret tænde en brand i græs, men det gør vi nu, siger forebyggelsesekspert hos Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Læs også: Tjek dit område: Så hurtigt kommer ambulancen frem til dig
Gå tilbage Del
8. aug. 2018 kl. 17:15
Opdateret: 9. aug. 2018 kl. 19:10
Fyn

Tjek dit område: Så hurtigt kommer ambulancen frem til dig

Claus Fisker/Scanpix

Det er stor forskel på, hvor lang tid ambulancen er om at komme frem på Fyn.

Region Syddanmark har offentliggjort responstider fra første halvdel af 2018. De viser, at ambulancen er længst tid om at komme frem til Bagenkop på Langeland, hvor det i gennemsnit tager 20 minutter at komme frem.

Responstiden til Bagenkop har tidligere været 21 minutter, men det er fortsat den længste responstid i Region Syddanmark.

På top-fem-listen over de længste responstider på Fyn ligger også Martofte i Kerteminde Kommune, den sydfynske by Millinge samt Humble og Tranekær, der også ligger på Langeland.

Her tager det mellem 14 og 20 minutter for ambulancen at komme frem, hvis du ringer 112.

Odense klarer sig klart bedst

I den anden ende af skalaen ligger fire odenseanske bydele. Hurtigst kommer ambulancen frem til Odense V, hvor ambulancerne blandt andet kører ud fra.

Det tager kun ambulancen fem minutter i gennemsnit at nå frem til det vestlige Odense.

Også Odense C, Odense M og Odense S er placeret på top-fem-listen over de laveste responstider, der ligger på omkring fem-seks minutter. På femtepladsen ligger Svendborg på lidt over seks minutters responstid.

Bor du i Odense, er den længste responstid i Odense NØ, hvor der i gennemsnit går 8,4 minutter, før ambulancen er fremme. Gennemsnitstiden for hele Fyn er på 7,7 minutter.

Du kan herunder se, hvor mange minutter ambulancen i gennemsnit bruger til at komme frem til dit postnummer.

Assens 5492 Vissenbjerg 9,0
5560 Aarup 8,0
5610 Assens 7,4
5620 Glamsbjerg 8,1
5631 Ebberup 10,7
5642 Millinge 16,3
5683 Haarby 10,9
5690 Tommerup 10,9
Faaborg-Midtfyn 5550 Langeskov 9,3
5600 Faaborg 8,6
5642 Millinge 11,4
5672 Broby 10,1
5750 Ringe 7,3
5772 Kværndrup 8,4
5792 Årslev 9,1
5854 Gislev 11,0
5856 Ryslinge 8,1
5863 Ferritslev Fyn 12,0
Kerteminde 5290 Marslev 11,6
5300 Kerteminde 7,7
5330 Munkebo 8,4
5350 Rynkeby 12,1
5370 Mesinge 12,1
5380 Dalby 10,8
5390 Martofte 19,7
5550 Langeskov 10,6
Langeland 5900 Rudkøbing 6,8
5932 Humble 15,7
5935 Bagenkop 20,0
5953 Tranekær 14,5
Nordfyns 5270 Odense N 7,6
5400 Bogense 9,1
5450 Otterup 8,0
5462 Morud 11,5
5471 Søndersø 11,1
5474 Veflinge 13,6
5485 Skamby 12,2
5560 Aarup 11,1
Nyborg 5540 Ullerslev 9,6
5800 Nyborg 6,3
5853 Ørbæk 11,1
5871 Frørup 11,5
5874 Hesselager 13,1
Odense 5000 Odense C 5,4
5200 Odense V 5,0
5210 Odense NV 7,2
5220 Odense SØ 8,1
5230 Odense M 5,8
5240 Odense NØ 8,4
5250 Odense SV 6,8
5260 Odense S 6,1
5270 Odense N 7,6
5320 Agedrup 10,6
5491 Blommenslyst 8,1
Svendborg 5700 Svendborg 6,2
5762 Vester Skerninge 9,8
5771 Stenstrup 9,9
5874 Hesselager 13,4
5881 Skårup Fyn 8,2
5882 Vejstrup 8,6
5883 Oure 10,7
5884 Gudme 10,6
5892 Gudbjerg Sydfyn 11,0
Ærø 5960 Marstal 7,8
5970 Ærøskøbing 6,4
5985 Søby Ærø 12,5
Fyn 7,7

Naturbrande

Antallet af naturbrande har sat rekord i år i den tørre og varme sommer. Læs her, hvor mange der har været.
Siden maj har Danmark været tørt og varmt. Det har givet tusinder af naturbrande landet over.
Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen. Læs mere her:
 
* Antal naturbrande i perioden maj til juli:
 2018: 2091.
 Gennemsnit for 2013-2017: 592.
 * Antal naturbrande i maj:
 2018: 263.
 Gennemsnit for 2013-2017: 171.
 * Antal naturbrande i juni:
 2018: 464.
 Gennemsnit for 2013-2017: 194.
 *Antal naturbrande i juli:
 2018: 1364.
 Gennemsnit for 2013-2017: 226.
 * Kommuner med flest registrerede naturbrande:
 Odense Kommune 132
 Aarhus Kommune: 79.
 Københavns Kommune: 60.
 Næstved Kommune: 57.
 Vejen Kommune: 51.
 Skive Kommune 51.
 - Tallene stammer fra meldinger via 112 til alarmcentralerne, der registreres som naturbrande. Det validerede antal naturbrande kan afvige en smule fra det her oplyste, skriver Beredskabsstyrelsen om talmaterialet.
 Kilde: Beredskabsstyrelsen.

I maj, juni og juli var der hele 2091 naturbrande i Danmark målt på meldinger til alarmcentralerne. Det var langt, langt over gennemsnittet for de samme måneder fra 2013 til og med 2017. Her var gennemsnittet 592.

Helt voldsom var udviklingen i juli, hvor Beredskabsstyrelsen har noteret 1364 naturbrande - mere end seks gange flere end gennemsnittet fra 2013 til 2017 på 226.

Beredskabsstyrelsens analyseafdeling har endnu ikke behandlet tallene, men brandene er bredt fordelt over landets kommuner. Flest er noteret i Odense Kommune, der har haft 132 naturbrande i sommeren.

- Beredskabsstyrelsens foreløbige analyse indikerer, at knap en tredjedel af årets naturbrande på landsplan er opstået i forbindelse med landbrugsarbejde, skriver Beredskabsstyrelsen i forbindelse med tallene.

Tørken har udløst afbrændingsforbud i alle landets kommuner. Et forbud, der stadig gælder. Samtidig betyder tørken, at alle skal tænke sig godt om, når det kommer til at undgå brand.

- Landmænd skal huske at rengøre deres maskiner, så der ikke er støv, der kan antænde.

- Og for almindelige mennesker er det et spørgsmål om at erkende, at det bare er ekstremt tørt og kan gå utrolig stærkt.

- Man skal ikke smide en cigaret eller parkere i det høje græs, og hvis man skal grille, så skal man forberede sig ordentligt, siger Mads Dalgaard.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her