Fyns Politi efterlyser videoovervågning i Svendborg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I løbet af fredagen har Fyns Politi undersøgt en hændelse omkring Vor Frue Kirke i Svendborg.
I den forbindelse vil politiet gerne høre fra folk i Svendborg, der kan ligge inde med videoovervågning fra området omkring torvet og Vor Frue Kirke.
Det kan både være fra fastmonterede kameraer og fra eksempelvis biler med monteret kamera, der har kørt eller været parkeret i området.
Hændelsen foregik torsdag aften mellem klokken 22.30 og 01.00 natten til fredag.
Tidligere fredag efterlyste Fyns Politi vidner og en konkret mand, der har været i kontakt med to piger omkring Vor Frue Kirke. De to efterlysninger gælder fortsat.
Den efterlyste mand beskrives som:
- 20 til 30 år
- Dansk/Nordeuropæisk af udseende
Har man oplysninger, bedes man kontakte Fyns Politi på telefon 114.