Fyns Politi: Havørne blev dræbt med nervegift
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fire havørne, der blev fundet døde på Tåsinge, blev forgiftet. Det har Center for Diagnostik, DTU, Danmarks Tekniske Universitet nu slået fast.
Mandag er det konstateret, at de fire havørne, der i sidste uge blev fundet døde på Tåsinge, er blevet forgiftet. Fuglene har formentlig været døde et par uger, da de blev fundet.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Yderligere tre havørne fundet døde:
- Der er ingen tvivl om forgiftning
Tre havørne er mandag fundet døde. Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at ørnene kan være blevet forgiftet.
Onsdag aften blev en død havørn fundet på en mark på Tåsinge nær Valdemars Slot, og mandag aften var den gal igen.
Yderligere tre havørne blev fundet døde i området på Tåsinge, og Dansk Ornitologisk Forening er overbevist om, at de er blevet forgiftet.
- De har ligget lige nedenunder reden, så der er ingen tvivl om, at de er forgiftet, siger Poul Rasmussen, der er medlem af Dansk Ornitologisk Forening på Fyn.
Han vurderer, at havørnene nok har ligget under reden en måneds tid.
Havde ikke set havørnene længe
En fotograf, som plejer at fotografere ørnene, undrede sig over, at han ikke havde set dem længe og gik ud for at lede efter dem.
- De plejer at holde rimelig fast til omkring redestedet, indtil ungerne flyver fra. Og så gik han ind og fandt dem liggende her, siger Poul Rasmussen.
Ifølge ham kan havørne godt dø, hvis de er uerfarne, men han er ikke i tvivl om, at det ikke er tilfældet her.
- Når man så kommer ud og oplever, at der ligger tre døde havørne lige under en rede, så er det jo helt sikkert en forældrefugl, der har fundet et forgiftet bytte og har været oppe og fodre ungerne, siger han.
Spor i reden
Det er tidligere set, at rovfugle er blevet forgiftet, fordi nogen har lagt stykker af kød med gift ud i naturen. Nu håber Dansk Ornitologisk Forening på, at der måske ligger spor oppe i reden, der kan afsløre dødsårsagen.
- Det kan ikke bevises, medmindre der ligger noget oppe i reden, siger Preben Sørensen, der er tidligere skytte hos Valdemars Slot. Han kalder situationen "rystende".
- Jeg ser det, som om nogen har forsøgt at slå mine børn ihjel, og det har de gjort her. Det er en del af min familie, der ligger her, siger han
Han har sammen med Poul Rasmussen været med til at ringmærke og passe godt på havørnene.
Flere sjældne rovfugle er fundet døde
Tilbage i maj blev en rød glente, der er en anden sjælden rovfugl, fundet i samme område, og den blev testet positiv for carbofuran, som er et meget stærkt giftstof, der har været forbudt i årevis.
Havørnen, der blev fundet i onsdags, er kørt til nærmere undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, for at fastslå dødsårsagen.
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, Henrik Kalckar er rystet efter oplysningen er kommet frem.
- Jeg bliver enormt trist og tænker, at det er vanvittigt, siger han til TV 2 Fyn.
De fire havørne blev sendt til obduktion hos DTU i København, hvor det altså er konstateret at ørnene har haft nervegiften carbofuran i blodet.
“Nu må det være på tide at få en enhed hos politiet som helt specifikt arbejder med faunakriminalitet”
Ifølge formanden for Dansk Ornitologisk Forening kræver det nu, at der sker stramninger på området.
- Vi savner klare signaler fra myndighederne om, at det her tages alvorligt. De ord kan vi sige med større vægt, fordi vi nu har vished om, at det er en kriminel handling, der ligger bag, lyder det fra formanden.
Faunapoliti
Ifølge Henrik Kalckar findes der et såkaldt faunapoliti i andre lande, der udelukkende beskæftiger sig med kriminalitet begået mod dyreliv.
Det efterlyser han i Danmark.
Sjælden rovfugl fundet død: Mistænker forgiftning
En havørn er fundet død på Tåsinge, og Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at den kan være blevet forgiftet.
Noget tyder på, at Tåsinge er et farligt sted at opholde sig, hvis man er rovfugl.
Onsdag aften blev en død havørn fundet på en mark i nærheden af Valdemars Slot, og Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at den kan være blevet forgiftet.
- Jeg er virkelig harm over det, og jeg føler en stor magtesløshed over det, siger Henrik Kalckar Hansen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn.
Ørnen blev hentet af Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, og fredag skal den til nærmere undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Unaturlig død
Tilbage i maj blev en rød glente, der er en anden sjælden rovfugl, fundet i samme område, og den blev testet positiv for carbuforan, som er et meget stærkt giftstof, der har været forbudt i årevis.
Og flere ting tyder på, at også havørnen har været udsat for en forgiftning.
- På denne årstid burde en havørn i den alder have nemt ved at finde føden. Den virker ikke spor afmagret, siger og fortsætter:
- Den lå heller ikke tæt på en vej, og der er ingen skader på den, så den er ikke påkørt. Der er heller ingen højspændingsmaster, så det er meget påfaldende.
Han vurderer havørnen til at være mellem to og tre år.
Politiet kan ikke hjælpe
Forgiftningen af rovfuglene foregår ved at lægge stykker af kød med gift ud i naturen. Hvorfor nogen vil forgifte rovfuglene, forstår Henrik Kalckar Hansen ikke.
- Vi er harmdirrende vrede, og vi er forundrede over, at det kan ske. Vi synes jo, at kommuner og stat poster millioner i biodiversitets planer og naturgenopretning og så videre. Og så foregår det her. Og vi synes faktisk ikke, at vi får så meget hjælp af politiet, siger han.
I Danmark er rovfuglene fredet, så hvis havørnen viser sig at være forgiftet, er det altså en ulovlig handling. Alligevel kunne politiet ikke stille noget op, da Dansk Ornitologisk Forening kontaktede dem.
- Jeg tror, det handler om, at man ikke får samlet den tilstrækkelige erfaring hos politiet, siger Henrik Kalckar Hansen.
Ifølge ham ender sådanne sager i øjeblikket på tilfældige politimænds skrivebord, og derfor mener han, at der er brug for et fauna-politi.
- Jeg siger ikke, at der skal rende 25 betjente rundt i fauna-uniformer. Men nogle betjente, som på landsplan kunne opbygge den erfaring, der skal til, for at kunne opklare de her ting, siger han.
Det seneste år er der ifølge Dansk Ornitologisk Forening fundet mere end 25 forgiftede rovfugle, og ifølge Henrik Kalckar Hansen bliver næsten ingen af dem opklaret.
Rester af flere døde dyr
Ud over den døde havørn lå der også rester af flere andre døde fugle. Flere fasaner, en musvåge, og en kragelignende fugl.
Også en kat og et mindre rovdyr af mårfamilien var at finde samme sted som havnørnen. Hvad der har slået dyrene ihjel er stadig uvist, men når dødsårsagen på havørnen er fundet, kommer man også dødsårsagen nærmere på den andre dyr.
- Nu må det være på tide at få en enhed hos politiet som helt specifikt arbejder med faunakriminalitet, siger han.
- Og så ønsker vi at strafferammen bliver sat op og bliver benyttet. Vi vil have en mentalitetsændring og ønsker ikke at den slags kan foregå, uddyber Henrik Kalckar.
Forkert naturopfattelse
For ornitologformanden er det svært at sige, hvorfor havørnene blev dræbt.
- Få mennesker har en opfattelse af naturen, hvor det er sådan en nyttehave. Man luger de ting væk, som man ikke bryder sig om, og det kan man bare gøre fordi, at det er mennesket i centrum, og det er os, der bestemmer, siger han.
Han er dog i tvivl, om der skal gøres en indsats for at udbrede viden om havørne.
- Jeg synes, vi gør meget, og vi er jo frivillige, siger formanden.
Unik naturoptagelse: Havørn æder hare
Kim Clausen og hans syvårige søn fik sig noget af et unikt syn ved morgenbordet, da en hare pludselig blev angrebet af en havørn.
Det har været et forrygende år for havørnene på Fyn, hvor hele 26 havørneunger er fløjet fra reden i år. Om det lige præcis var grunden til, at en far og en søn så en ved morgenbordet, vides ikke, men de fik sig noget af et syn.
- Se far, der løber en hare, siger Kim Clausens syv-årige søn og peger ud af vinduet.
Kim Clausen og hans søn sidder ved morgenbordet i deres hus i Bøjden. Kim Clausen kiggede ud af vinduet, og så rigtig nok også haren løbe afsted.
- Hov, der kom en fugl, siger sønnen.
Helt elektriske
Men det var ikke en hvilken som helst fugl. Det var en havørn, der dykkede og satte kløerne i den løbende hare.
Havørnen satte sig ned og begyndte at æde haren lige for øjnene af dem.
- Så var vi godt nok lidt elektriske over at kigge på det, fortæller Kim Clausen.
Kim Clausen havde en kikkert stående ved siden af vinduet, som han filmede seancen igennem, mens de begge kiggede imponeret på.
FAKTA: De danske havørne
"Den flyvende dør", bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl går stadig frem.
En ny opgørelse viser, at havørnens udbredelse i Danmark vokser, såvel geografisk som i antal. Over 1000 havørneunger er kommet på vingerne herhjemme, siden arten genindvandrede i Danmark i 1996.
- Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op mod 240-250 centimeter.
- Hunnen kan veje op mod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.
- Danske havørne indleder ynglesæsonen ud på vinteren, og de kan allerede begynde at ruge sidst i februar.
- Havørnen blev udryddet i den danske natur sidst i 1800-tallet, men etablerede sig igen i 1996 som dansk ynglefugl.
- Arten er nu i fremgang i alle lande i Europa. I Danmark følger Dansk Ornitologisk Forening (DOF) alle ynglepar af ørne.
- Havørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
- Indvandringen op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft ynglepar.
- Havørnen bevæger sig via Østjylland ind i det midtjyske landskab ved Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene.
- Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne, vurderer DOF.
- Desuden kan der ventes flere ynglepar i de vestjyske fjorde, Thy og Limfjordslandet med reservatet Vejlerne som kerneområde.
Kilde: Projekt Ørn (Dansk Ornitologisk Forening)
Danmark er som skabt til den imponerende rovfugl. Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7.300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.
Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
I toppen af artiklen kan du se videoen, hvor havørnen æder en hare og efterfølgende tager sig et bad.
Hvert år afholder foreningen blandt andet ørnens dag.
- Det er en af de måder, hvor vi forsøger at komme ud over rampen og fortælle, at der er noget særligt, fortæller Henrik Kalckar.
Til gengæld er han overbevist om, at de kommer fugleforgiftningerne til livs.
- Ligesom vi syntes, det var okay for år tilbage at sidde og smøge den i bilen med ungerne på bagsædet. Så jeg tror, vi kan ændre os forbavsende meget.
Tidligere fundet døde rovfugle
Cabofuran er et stof inden for pesticidgruppen carbamater, og det bevirker, at musklerne lammes. Stoffet er yderst kraftigt, og det optages meget hurtigt via dyrets slimhinder.
Konklusionen fra laboratoriet er, at giften slog fuglene ihjel. Cabofuran har været forbudt i EU siden 2008, oplyses det pressemedelelsen.
Der blev tidligere i år fundet både en rød glente i det samme område - fuglen var død og også her viste undersøgelserne, at den var blevet forgiftet med Carbofuran.
Fyns Politi efterforsker lige nu sagerne og vil meget gerne høre fra borgere, der måtte have relevante oplysninger. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi har mandag ikke mulighed for at komme med yderligere kommentarer.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her