Fynske studerende til EM: - Vi sigter efter at vinde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En gruppe fynske studerende har lavet et produkt, der skal forhindre maskiner i at gå i stykker. Efter de vandt DM i Entreprenørskab, står den nu på EM.
Først løb de med sejren til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, og nu skal fire fynske studerende forsvare Danmarks ære til EM, der bliver afholdt onsdag.
De stiller op med deres produkt Hydrosafe og skal dyste mod de mest innovative idéer fra 17 andre lande. Og gruppen har store forventninger om, at deres produkt kan hive endnu en sejr hjem, fortæller Christoffer Damgaard, der er virksomhedens CEO.
- Vi sigter efter at vinde. Det er det, vi har arbejdet hårdt hen imod og brugt mange lange dage, uger og weekender på, siger han.
Fynske maskinmestre vinder DM i Entreprenørskab
Tre fynboers særlige gummimanchet, der kan sammenkoble maskiner, stjal showet til DM i Entreprenørskab.
Tre fynboer skilte sig ud ved årets DM i Entreprenørskab, der blev afholdt onsdag.
- Det er lidt overvældende at vinde, for det havde vi ikke regnet med. Altså bare det at gå videre ved det regionale mesterskab var en sejr, og så gå hele vejen i dag, det er en kæmpe sejr, udtaler gruppen i en pressemeddelelse.
Danmarksmesterskabet blev afviklet online på grund af coronapandemien, men det slog ikke de unge iværksætterspirer ud.
De vandt først kategorien Service Innovation, hvorefter de også blev erklæret som den samlede vinder.
Med hver vindertitel fulgte en pengepræmie på 25.000 kroner.
Fjerner støv og snavs
Fynboerne, der til daglig læser på SIMAC i Svendborg, vandt for deres gummimanchet med absorberende olie, der fjerner støv og snavs fra sammenkoblinger mellem maskiner.
Produktet er i første omgang tiltænkt landbruget, hvor støv i sammenkoblinger ofte er et problem.
Det er lige den slags problemløsende produkter, som Christian Vintergaard, administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab, havde håbet på.
- Gennem et entreprenørskabsforløb har de (deltagerne, red.) lært at udvikle ideer og løsninger, der kan skabe, forandre eller gøre en forskel i verden.
- Det er den generation af engagerede unge, som vi kommer til at se i iværksættermiljøet i årene fremover, og det glæder mig, udtaler Christian Vintergaard i en pressemeddelelse.
Oven i sejren kan de tre fynboer se frem til at repræsentere Danmark ved det europæiske mesterskab JA Europe Enterprise Challenge 2020.
Selvom det er en stor begivenhed, og de har set meget frem til dagen, er de rolige.
- Vi er selvfølgelig spændte og og lidt nervøse, men vi føler os også stærke, fordi vi har det på rygraden, siger Christoffer Damgaard.
Flere vil have fingre i produktet
Hydrosafe er en slags gummimanchet, som Christoffer Damgaard har udviklet sammen med to medstuderende på SIMAC, maskinmesteruddannelsen i Svendborg, og en enkelt fra SDU.
“Der er kæmpestor efterspørgsel på produktet, fordi det er en kendt problematik”
Den er lavet til at tætne rundt om hydrauliske sammenkoblinger og dermed forhindre skidt og snavs i at komme ind og ødelægge maskinerne. Og flere har allerede meldt ud, at de er interesserede i produktet, fortæller Christoffer Damgaard.
- Vi har lavet en masse markedsundersøgelser, og der er kæmpestor efterspørgsel på produktet, fordi det er en kendt problematik blandt landmænd, siger han.
Corona har givet udfordringer
Det var oprindeligt meningen, at de fire fynske studerende skulle have indfundet sig på en scene i Grækenlands hovedstad, Athen, onsdag. Men sådan blev det ikke på grund af corona-pandemien.
Minimerer sagsbehandling: Lokale iværksættere skal kunne regne med udbetaling
Erhvervsstyrelsen vil nedbringe sagsbehandlingstiden på udbetaling af LAG-midler fra i gennemsnit 103 arbejdsdage til maksimalt 60 arbejdsdage.
Nu kan lokale projektmagere i landdisktrikterne se frem til kortere sagsbehandling.
Torsdag har Erhvervsstyrelsen meldt ud, at udbetalingen af Landdistriktsaktionsgruppe-midler (LAG), der er finansieret af staten og EU, maksimalt må tage 60 dage. Førhen var gennemsnitsbehandlingstiden på udbetalingssager 103 dage.
Erhvervsstyrelsen kan gennem LAG-midlerne give tilskud til projekter, der styrker vækst og etablering af arbejdspladser ude i landdistrikterne.
I Måle har Sven Haarder fået 100.000 kroner fra LAG-midlerne til sin bagerbod. Han måtte vente i næsten 11 måneder, før pengene blev udbetalt.
- Det er jo meningen, det skal være et incitiament til at kaste sig ud i noget. Men hvis det breder sig, at udbetalingen er utilregnelig, får det modsat effekt, siger han til TV 2/Fyn.
“Hvis det breder sig, at udbetalingen er utilregnelig, får det modsat effekt”
LAG-midler fungerer sådan, at modtagerne af tilskud selv lægger ud og får udbetalt pengene senere. Han glæder sig derfor over, at andre lokale iværksættere kan se frem til kortere sagsbehandling.
- Det er sådan noget, man skal kunne regne med. Det kan man forhåbentlig nu, siger Sven Haarder.
Arbejdsgruppe sænker sagsbehandlingstid
Ifølge Erhvervsminister Simon Kollerup skal det nye tiltag sørge for, at projekterne ikke strander.
- Derfor har Erhvervsstyrelsen nedsat en taskforce, der skal sænke sagsbehandlingstiden, så vi får den ned på maksimalt 60 arbejdsdage, skriver han i en pressemeddelelse.
LAG-midlerne skal gøre gavn for udviklingen og væksten i landdistrikterne, fortæller Erhvervsministeren.
- Det er ikke holdbart, at foreninger, frivillige ildsjæle og for eksempel iværksættere skal vente næsten et år på, at deres sag bliver behandlet, så de kan få deres LAG-midler udbetalt, lyder det i pressemeddelelsen.
Erhvervsstyrelsen har allerede gennemført tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne for LAG-sager. I sidste halvdel af 2019 blev der ansat flere sagsbehandlere til området. Nu sætter Erhvervsstyrelsen yderligere ind med en arbejdsgruppe, der skal få nedbragt sagsbehandlingstiderne.
Initiativet suppleres af forslaget om straksudbetaling af LAG-midler, som blev offentliggjort den 29. maj 2020. Straksudbetaling vil sikre, at virksomheder og foreninger hurtigt får pengene, der er brugt på deres projekter, tilbage i kassen. Forslag om straksudbetaling af LAG-midler skal vedtages i Folketingets Finansudvalg, før initiativet kan blive sat i gang.
Det er hensigten, at loftet på 60 dage for sagsbehandlingstid skal gælde fra 31. juli 2020.
I stedet kommer deres pitch til at foregå online over Teams, fortæller Christoffer Damgaard.
- Det er selvfølgelig møghamerende ærgerligt, at vi ikke kommer til at opleve det og stå på en scene foran et rigtigt publikum. Men nu udnytter vi den anderledes situation og står i stedet hos en maskinforhandler, siger han.
Hver kandidat får to minutter til at fremlægge deres idé, og derefter er der afsat et kvarter til spørgsmål fra dommerne.
Flyvende organer og papkasser med hundelort
Fynboerne har op til mesterskabet været inde og kigge på de korte præsentationsvideoer, der allerede ligger af konkurrenternes produkter.
Der er for eksempel nogle, der flyver organer med droner, mens andre har lavet et alternativ til den klassiske hundepose i form af en lille papkasse.
- Man har jo kun 30 sekunder til at præsentere sit produkt, men der er ikke umiddelbart nogen, vi frygter. Ikke at vi vil stå og være kæphøje, men vi føler, vi har en god chance, siger Christoffer Damgaard.
Nathalie fik iværksætterhjælp:
- Det er mit hjertebarn, men jeg var på dybt vand
Coronakrisen er hård for iværksættere, som forsøger at få en forretning igang. Dem hjælper Odense Iværksætterservice nu med at få et overblik. Hos Café Unika i Odense gav det gejsten tilbage.
Går man en tur ned ad Albanigade i Odense, vil man støde på flere små caféer, der sælger alt lige fra kaffe og friskpresset juice til croissanter og donuts. Fælles for flere af dem er, at de er startet af iværksættere inden for de seneste par år.
Men bag ruderne går iværksætterne rundt og river sig lidt i håret over coronakrisen. Caféerne er lukket ned og det kan være svært at have et overblik over hjælpepakker, nye forretningsmodeller og vejledning til at holde forretningen i gang i en krisetid.
Sådan var det for 22-årige Nathalie Fjord, der for kun ét år siden åbnede Café Unika på Albanigade sammen med sine søstre Mathilde Fjord og Cecilie Fjord. Hun fik hjælp af Odense Iværksætterservice til at få overblik over situationen.
- Jeg er jo kun 22 år og har ikke stor erfaring med, hvad man gør i sådan en situation. Jeg havde simpelthen så mange spørgsmål, så det var rart at blive taget lidt under vingerne, forklarer Nathalie Fjord.
En drøm i en krise
Sammen med sin søster Cecilie Fjord går Nathalie Fjord rundt mellem kurvemøbler, bløde puder og pastelfarver. I et år har Nathalie kunnet kalde sig iværksætter trods sin unge alder. Efter tre år på HHX rejste hun til London i et år og hjalp med at åbne en café og brugte tid på at blive en ferm barista.
“Det er mit hjertebarn, men jeg var så meget på dybt vand. Hjælpen gav mig gejsten igen.”
- I London fandt jeg ud af, at det var noget jeg gerne ville mere af. Da jeg kom tilbage til Odense syntes jeg, at der manglede noget, og det blev så mig, der skulle starte det, der manglede, siger Nathalie Fjord og kigger ind gennem glasruden til caféen.
Men drømmen nåede ikke engang at vare et år, før den blev udsat for de størst, tænkelige krise i form af covid-19. Åbningen havde den unge iværksætter selv stået for, men at tackle en pandemi og en ny forretning blev en udfordring. Og her kom Odense Iværksætterservice ind i billedet.
Odense Iværksætterservice
Odense Iværksætterservice er en del af kommunens corona-beredskab for virksomheder. De hører hjemme på Stjerneskibet, der er er Odense Kommunes iværksætterhus, og tilbyder 1:1 vejledningsmøder, hvor der er mulighed for at få vendt og drejet situationen.
Kilde: Odense Kommune
- De var som sendt fra himlen, for jeg var ekstremt frustreret og forvirret over alt det, man skulle have styr på, siger Nathalie, der fik hjælp til at gennemgå det hele.
- Og jeg fik at vide, at jeg sagtens kunne klare det og havde en sund virksomhed. Det var rart, for det gav mig lidt ro i maven, fortæller hun.
Ro i maven
Nathalie Fjord er ikke den eneste, der har gjort en drøm til iværksættervirkelighed. I Odense Kommune har omkring 500 virksomheder etableret sig siden 2018, og det er dem, Odense Iværksætterservice vil hjælpe gennem krisen.
- Noget af det, der er vigtigt i denne situation, er at få styr på hjælperpakker og lønkompensation. Mange har ikke årsregnskab fra sidste år, fordi de lige er startet, og det er ét af kravene. Så her hjælper vi dem videre, siger Anette Pihl Nielsen, der er kontorchef for Byggesag og Erhverv i Odense Kommune.
Hun forklarer, at der er stor forskel på, hvordan coronakrisen påvirker forskellige områder, og at særligt caféejere, som Nathalie Fjord, er udfordret, fordi de ikke kan tage kunderne ind.
- Her kan vi hjælpe med idégenerering og sparring på, hvad de så kan gøre, siger Anette Pihl Nielsen.
Og det var netop den sparring, der gjorde forskellen for Nathalie Fjord og Café Unika.
- Det var virkelig svært at finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert. Det hjalp de med, samtidig med at de bad mig trække vejret og få lidt ro i maven, fortæller den unge caféindehaver.
Genfandt gejsten
Siden 11. marts har Café Unika været lukket som traditionelt spisested, men odenseanere har der de seneste uger stadig kunnet få smoothiebowls og salater fra den lille café. Sparring med konsulenter fra Odense Iværksætterservice gav hende nemlig modet til at springe ud som take away-café.
- Jeg var egentlig ikke bange for, at corona ville lukke caféen. Men jeg var nervøs for at få en helt anden hverdag og pludselig drive en helt anden slags café, når jeg er så ny i faget. Men det er gået helt vildt godt, siger hun og fortæller, at de satte omsætningsrekord, da de genåbnede på caféens et års fødselsdag og har fået enorm støtte fra kunderne.
“Det vigtigste for os er at holde gang i erhvervslivet og de gode idéer, som folk har. Og så at kunne leve på den gode idé på en kvalificeret måde.”
Og det vækker begejstring hos Odense Iværksætterservice.
- Det vigtigste for os er at holde gang i erhvervslivet og de gode idéer, som folk har. Og så at kunne leve på den gode idé på en kvalificeret måde, siger Anette Pihl Nielsen.
Selvom Nathalie Fjord troede på Café Unikas fremtid, oplevede hun, at en del af motivationen for at drive caféen blev revet lidt væk. Der hjalp det at tale med iværksætterservicen.
- Det er mit hjertebarn, men jeg var så meget på dybt vand. Hjælpen gav mig gejsten igen, siger Nathalie Fjord og fortæller, at take away er kommet for at blive:
- Jeg er blevet mega fan af at drive take away-café, smiler hun.
Sammen med sine mediværksættere Martin Bjerregaard Jensen, Mads Nicolai Rasmussen og Rasmus Hyldal håber han at komme hjem med en investering, så de kan sætte Hydrosafe i produktion.
Vinderne kåres ved en stor online finale 26. juni fra 14-16, og alle kan følge med live her. Op til kan deltagernes præsentationsvideoer ses her.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her