Hat af bækken: Jim Lyngvilds design fascinerede
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag aften fik de heldige deltagere af TV 2/Fyns Folketjeneste på Naturama set Jim Lyngvilds anderledes design.
Allerede for flere dage siden kunne TV 2/Fyn melde om udsolgt til Folketjenestens arrangement på Naturama med Jim Lyngvild. De heldige deltagere kunne før alle andre opleve omkring 30 af Jim Lyngvilds kjoler blandt museets døde dyr.
- Vi mennesker har altid brugt naturen i vores mode. Det vil jeg rigtig vise på en ny måde, så det bliver penslet ud, siger Jim Lyngvild.
Kjolerne er udtryk for et anderledes design. I sammenspillet med naturen har Jim Lyngvild blandt andet skabt en hat, der er lavet af bækkenet fra et menneske, ligesom en rygsølje er blevet brugt til en halskæde.
- Jeg håber, at folk kan se skønheden i det morbide, i det grimme og i det døde, siger designeren.
Udsolgt: Stor interesse for eksklusivt møde med Jim Lyngvild på Naturama
Jim Lyngvild er vild med kombinationen af død, skønhed og smagløshed. Han har skabt vilde og dyriske kjoler til ny udstilling på Naturama i Svendborg. Mød ham bag kulissen inden åbningen.
Normalt ser publikum først en udstilling, når den er fiks og færdig. Dagen inden er nemlig typisk præget af stress, travlhed og løsning af de sidste problemer.
Men mandag den 16. april klokken 17.00 inviterer TV 2/Fyns Folketjeneste indenfor på Naturama i Svendborg til et eksklusivt arrangement efter lukketid med blandt andet designer Jim Lyngvild. Han har skabt og selv syet en række vilde, kreative og dyriske kjoler, som skal udstilles mellem de døde dyr på det zoologiske museum Naturama.
Du kan få billet til arrangementet ved at klikke her.
Fascineret af død, skønhed og smagløshed
- Jeg har altid været fascineret af dyreverdenen, når jeg designer. Jeg har brugt fjer og pels og kranier. Der er noget dejligt morbidt ved kombinationen af død og skønhed, som jeg er meget fascineret af. På Naturama er der jo døde dyr overalt, og den der blanding af død, skønhed og smagløshed - som jeg selv dyrker - er enormt smuk, synes jeg. Det er en stor ære for mig at få lov at udstille dernede, siger Jim Lyngvild.
TV 2/Fyns Folketjeneste
TV 2/Fyn vil fremover invitere fynboerne til en række eksklusive arrangementer. Gæsterne til en Folketjeneste får mulighed for at komme med bag kulissen ved begivenheder som for eksempel Heartland og Tinderbox eller som her: At komme med på Naturama i Svendborg og opleve designer Jim Lyngvild lægge sidste hånd på udstillingen Fur, Feathers & Fairy tales, hvor han har skabt kjoler med inspiration og materialer fra dyreverdenen.
Kjoler på Naturama - hvorfor nu det?
Mennesker har altid svøbt sig i dyr for at holde varmen eller gøre sig til. Skind, læder, fjer og pels har lunet og dekoreret vores forfædre, og selvom der nu findes et hav af materialer, så går naturen aldrig af mode for Jim Lyngvild.
Kjolerne er stærkt inspirerede af motiver fra naturen, blandt andet en sommerfulglevinge, som er forstørret op.
- Det her stof har jeg fået printet hos en mand i Assens, som normalt laver skiltedesign, men det er faktisk en sommerfuglevinge, som jeg har forstørret op på en computer og klippet sammen en masse gange. Så får man det her naturlige look, siger Jim Lyngvild.
Kill your darlings
Jim Lyngvild har aftalt med Naturama, at han skal levere omkring 20 kjoler, men den arbejdsomme mand er "kommet til" at lave hele 35, så nu skal han vælge ud inden mandag, hvor udstillingen skal sættes op.
- Det her er jo en udstilling på Naturama, så det skal ikke være sådan en "Se mig, se Jim Lyngvild". Det skal være Naturama og Jim Lyngvild, der spiller sammen. Så nytter det ikke noget, at jeg kommer med 35 kjoler og knalder dem ind i en udstilling. Det vil jo ødelægge resten af udstillingen, siger Jim Lyngvild.
Alt for tydeligt kig til....
En af Jim Lyngvilds nydesignede kjoler er allerede blevet bestilt til en fornem fest. Faktisk til H.K.H. Kronprins Frederiks kommende fødselsdag. Der er bare et problem:
- Det går jo ikke, at den er gennemsigtig ind til hendes... ja, skræv. Det ser for vovet ud, så jeg bliver nødt til at sy en trusse. Nu må vise, hvordan den ser ud på ginen. Ellers må vi have en dompap eller grævling til at dække for skridtet, siger Jim Lyngvild.
Endelig kan jeg vise, hvem jeg er
Jim Lyngvild har mange kasketter på. Han er forretningsmand, modeskaber, forfatter, fotograf, realitystjerne, kommentator og meget mere.
Lige præcis denne udstilling betyder noget helt særligt for Jim Lyngvild, fordi den viser et af de talenter, som han er mest stolt af: Hans håndværksmæssige evner som designer og skrædder. Et område han er uddannet indenfor.
- For første gang får jeg lov til at vise 100 procent, hvem jeg er. Der er mange, der ved, at jeg har noget med nogle øl og nogle cremer, men hvem er han egentlig, ham Jim Lyngvild? Det er en stor anerkendelse for mig at lave min helt egen udstilling på et stort, dansk og anerkendt museum. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg selv har lavet alting og syet hvert et sting selv. Alt andet ville være at snyde, siger Jim Lyngvild.
Vil du møde Jim?
Selvom han forventer stor travlhed op til åbningen, så tager Jim Lyngvild sig tid til at fortælle gæsterne til TV 2/Fyns Folketjeneste om udstillingen.
- Jeg er helt sikkert i gang med at ordne en kjole eller spraymale et eller andet, men der er altid tid til at fortælle om kjolerne.
Sådan gør du
Du kan få billet til arrangementet ved at klikke her.
Det er ganske gratis. Du skal bare møde op.
Du vil blive taget imod af TV 2/Fyns Signe Ryge, som er din vært under hele arrangementet. Der vil bliver serveret et glas vin eller en kop kaffe.
Arrangementet forgår den 16. april klokken 17-18.30 på Naturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendborg.
Udstillingen Fur, Feathers and Fairy tales åbner officielt for publikum onsdag den 18. april.
Program
17.00: Kaffe, te eller vin nydes, mens Signe Ryge og Mads Dirckinck-Holmfeld, kommunikationsleder på Naturama, byder velkommen.
17.15: Rundvisningen i Naturama og i den kommende udstilling Fur, Feathers & Fairy tales, hvor Jim Lyngvild arbejder på højtryk og giver gæsterne et indblik i sin arbejdsproces med kjolerne.
18.15: Spørgsmål og afrunding,
Fulgt ham på Instagram
Camilla Maria Eriksen fra Svendborg havde sikret sig en billet til arrangementet, og det var der en særlig grund til.
- Jeg har fulgt Jim på Instagram, så jeg ville gerne se, hvad det er blevet til rigtigt, siger Camilla Maria Eriksen.
Hun kan sagtens se det skønne i Jim Lyngvilds anderledes design.
- Kjolerne er fantastiske. Jeg blander måske lidt eventyr med ind i det, men jeg kan samtidig godt se naturen og det med dyrerne. Jeg er målløs. Jeg synes virkelig, at de er fantastiske, siger Camilla Maria Eriksen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.