Husker du p-drama i Svendborg: Nu koster det fem kroner at parkere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 2004 var det slut med gratis parkering i Svendborg bymidte. Og det var svendborgenserne absolut ikke glade for. 13 år senere tjener byen knapt fem millioner kroner på betalingsparkering.
Fredag kom det frem, at kommunerne tjener millioner på parkering og p-afgifter. Det viser en gennemgang, som bilejernes interesseorganisation FDM har lavet. Det skriver Jyllands-Posten.
Tallene fra FDM viser, at Svendborg for eksempel har tjent 4.820.125 kroner på betalingsparkering. Beløbet er mere end ti gange højere end byer som Viborg og Roskilde samt 50 gange højere end i landets femtestørste by, Esbjerg.
Voldsom stigning: Så mange millioner tjener Svendborg på parkering og p-bøder
Kommunerne henter markant flere penge ind i betaling og bøder for parkering end for ti år siden. Svendborg tjener 50 gange flere penge på området end Esbjerg.
Betalinger for parkeringspladser og bøder for ulovlige parkeringer løber i en stadig større strøm ind i kommunernes og statens kasse. Det viser en gennemgang, som bilejernes interesseorganisation FDM har lavet, skriver Jyllands-Posten.
I alt er de to parkeringsindtægter samlet set steget med 41 procent de seneste ti år. I 2016 havde 43 kommuner parkeringskontrol, og 22 kommuner havde betalingsparkering.
De eneste tilgængelige tal fra fynske kommuner er fra Svendborg, oplyser FDM til TV 2/Fyn.
Her viser tallene, at Svendborg Kommune har tjent 4.820.125 kroner. Beløbet er mere end ti gange højere end eksempelvis byer som Viborg, Roskilde og landets femtestørste by, Esbjerg, der kun indtjente 96.400 kroner i samme periode - altså 50 gange højere.
Sådan ser det ud i resten af landet
Det er kommunerne, der står for at indkræve p-betalingen og p-afgifter, men de skal aflevere halvdelen af afgifterne til staten.
Kommunerne må dog trække en del af de indtægter, de får på p-betaling, fra beløbet, de skal aflevere til staten. Det kræver, at de i stedet bruger pengene på investeringer i parkeringspladser og parkeringsanlæg.
I 2008 gav parkeringsindtægterne 649,7 millioner kroner. I år forventes det beløb at stige til 916,3 millioner kroner. Udviklingen vækker bekymring hos FDM, der frygter, at særligt afgifterne er en bekvem måde at hente penge til slunkne kommunekasser.
- Kommunerne må jo gerne. Men det er nærliggende at tro, at det bliver en meget bekvem indtægt for kommunerne, siger juridisk konsulent Dennis Lange til Ritzau.
FDM: Bilister betaler to gange for parkering
Han mener, at bilisterne betaler to gange for deres parkering.
- En stor del af de her penge, som kommunerne får ind, kommer fra betalingsparkering. Altså man skal betale for at parkere på de kommunale pladser, siger han.
“Det er nærliggende at tro, at det bliver en meget bekvem indtægt for kommunerne”
- Det er pladser, som man teknisk set har betalt for over kommuneskatten allerede.
Kommunernes Landsforening (KL) afviser, at der er tale om en pengemaskine.
- De fleste kommuner bruger p-afgifter og p-betaling til at regulere trafikken - ikke til at få flere penge i kommunekassen, siger formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) til Jyllands-Posten.
Artiklen er opdateret med tal fra de fynske kommuner.
En flad femmer for en parkeringsplads
I juni 2004 lavede TV 2/Fyn indslaget om, at det nu var slut med at parkere gratis i Svendborg bymidte. Fremover skulle det koste fem kroner at parkere i en time på de offentlige parkeringspladser.
Det vakte absolut ikke begejstring hos svendborgenserne.
- Det kan jeg ikke fordrage, lød det fra Ingvard Jørgensen.
- Så handler vi da såvidt muligt uden for byen. Jeg vil da ikke give penge for det (parkering red.).
“Det kan jeg ikke fordrage. Så handler vi da såvidt muligt uden for byen. Jeg vil da ikke give penge for det”
Også Lars Bredstrup fra byen havde svært ved at forstå, at det nu skulle koste penge at smide bilen i midtbyen.
- Det synes jeg da er rigtig kedeligt.
- Det er adfærdsregulering
Torben Jensen, der var næstformand i Teknik- og Miljøudvalget i Svendborg for Socialdemokratiet dengang, forklarede, at byen indførte betalingsparkering for at skabe flere p-pladser.
- Vi har flere gange fået oplysninger om, at der er for få parkeringspladser. Og så er det så en form for adfærdsregulering. Sådan så dem, der absolut skal holde tæt på de butikker, som de vil handle i, jamen de må så betale for det. Og dem, der kan overkomme at gå et stykke, de kan så holde lidt ude i periferien.
Pengemaskine?
I 2016 havde 43 kommuner parkeringskontrol, og 22 kommuner havde betalingsparkering. Det er kommunerne, der står for at indkræve p-betalingen og p-afgifter, men de skal aflevere halvdelen af afgifterne til staten.
Kommunerne må dog trække en del af de indtægter, de får på p-betaling, fra beløbet, de skal aflevere til staten. Det kræver, at de i stedet bruger pengene på investeringer i parkeringspladser og parkeringsanlæg.
I 2008 gav parkeringsindtægterne 649,7 millioner kroner. I år forventes det beløb at stige til 916,3 millioner kroner.
Udviklingen vækker bekymring hos FDM, der frygter, at særligt afgifterne er en bekvem måde at hente penge til slunkne kommunekasser.
- Kommunerne må jo gerne. Men det er nærliggende at tro, at det bliver en meget bekvem indtægt for kommunerne, siger juridisk konsulent Dennis Lange til Ritzau.
Det afviser Kommunernes Landsforening dog. Her mener man, at kommunerne bruger p-betaling og p-afgifter til at regulere trafikken, og ikke til at få flere penge i kommunekassen, skriver Jyllands-Posten.
