Løsninger trænger sig på: De ældste elevers psykiske helbred er på spil
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De ældste elever har brug for at komme tilbage til skolen hurtigst muligt. Det mener både Svendborgs skole- og uddannelseschef og formanden for Danske Skoleelever på Fyn.
De ældste elever på landets skoler hungrer efter at komme tilbage til skolen igen.
Og spørger man Nanna Lohman, der er skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, er det enormt vigtigt, at de ældste elever får lov at komme tilbage hurtigst muligt.
- Jeg er generelt bekymret for alle elever, der går i 6.-10. klasse. De trives bedst med mennesker omkring sig, siger Nanna Lohman til TV 2/Fyn og fortsætter:
- De har brug for voksne, der er der hver dag og kammerater, de kan grine med. Så kan det godt være, at det bliver i kortere tid end normalt, men der er behov for, at lærere og elever igen kan se hinanden i øjnene.
Eleverne påvirkes psykisk
Formanden for Danske Skoleelever på Fyn, Mikkel Kaa Hovvang Olsen, mener ligesom Nanna Lohman, at de ældste elever bliver påvirket psykisk af ikke at være tilbage i skolen endnu.
Det går ifølge Mikkel Kaa Hovvang Olsen især ud over de elever, der i forvejen er ensomme eller har psykiske problemer.
Alternativ skole: Fynsk skolechef overvejer at bruge boldbaner til ældste elever
I flere kommuner tænkes der kreativt for at finde på løsninger, der kan få de ældste elever tilbage til skolen. I Svendborg overvejer kommunen at lade de ældste klasser mødes på en boldbane.
Mens partilederne på Christiansborg diskuterer genåbningens fase 2, vrider skolechefer i landets kommuner hjernerne for svar, hvis de ældste elever ender med at blive sendt tilbage på skolebænken efter 10. maj.
To udfordringer står de fleste steder og blinker: Hvor skal de store elever være, og hvem skal undervise dem?
I forbindelse med genåbningen for de små elever har de fleste skoler måttet inddrage udskolingens lokaler for at kunne overholde sundhedsmyndighedernes krav om, at der skal være mindst to meter mellem børnenes borde.
Desuden er mange af de ældste elevers lærere sendt ned i de små klasser, fordi de yngste elever er blevet delt op i mindre grupper, der kræver hver sin voksen.
Nødt til at dele hold op i to
Det sidste giver især hovedpine i Svendborg Kommune, fortæller skolechef Nanna Lohman.
- Det udfordrende for os og de fleste andre kommuner er kapaciteten på personale, for vi har virkelig spændt buen nu.
- Så længe Sundhedsstyrelsens krav hedder to meter, så vi bliver nødt til at dele vores hold op i to eller tre, så har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre at tage de ældste elever ind efter 10. maj, siger Nanna Lohman.
I Aarhus ser rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), lignende udfordringer.
Han håber derfor, at regeringen vil lade de enkelte kommuner finde den bedste lokale løsning for at få de ældste elever retur.
- I givet fald kan en mulighed være, at vi for at skaffe plads på skolerne må sende nogle af de yngste hjem. Måske skal de ældste være på skolen nogle dage og de yngste andre dage, siger Thomas Medom.
Kunne komme et par timer hver dag
Den model afviser Nanna Lohman for Svendborgs vedkommende. Hun har til gengæld et andet bud:
- Vi kunne gøre det sådan, at de ældste elever et par timer om dagen kunne komme hen på en boldbane og lave noget socialt sammen, og så foregik fjernundervisningen stadig før eller bagefter.
Det forudsætter dog, at regnen ikke igen begynder at høvle ned, for hvor skal eleverne så mødes, når deres klasselokaler er optaget af yngre elever?
Urealistisk i Odense
I Odense Kommune har tanken om at finde alternative lokaler til eleverne fra 6.-10. klasse været oppe at vende, men er blevet droppet.
- Så længe Sundhedsstyrelsens retningslinjer er som nu, vurderer vi det som urealistisk at finde lokaler til cirka 7000 elever, der vil give bedre undervisning end den nuværende fjernundervisning, skriver kommunens presseansvarlige i en mail.
Der er landet over godt 300.000 elever fra de ældste klasser, der får fjernundervisning i eget hjem.
- Vi ser mange elever, der er i en svær situation. Mange er stressede over vigtige ting og fællesskaber, som de går glip af, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen, der er formand for Danske Skoleelever på Fyn.
Derfor anbefaler han, at så mange som muligt skal tilbage til skolerne. Han understreger samtidigt, at det skal være under ordentlige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.
- Der er mange elever, som ikke kan følge med i undervisningen online. Måske fordi de ikke er vant til at arbejde alene og har brug for andre elever eller en lærer, der kan støtte dem. Der bliver tabt mange elever. Det er superærgerligt, men også forudsigeligt, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen.
Vil gerne have elever tilbage før ferien
Selvom det lige nu ikke er muligt at invitere de ældste elever tilbage, så stopper det ikke Svendborgs skole- og uddannelseschef i at tænke i alternative løsninger.
Costaricaner fanget på Fynsk højskole:
- Man skal have et stærkt sind
24 udenlandske højskolelever er strandet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. De prøver at få det bedste ud af tiden.
Sikkert forklarer Nancy Paola Gonzales Unana sin idé på engelsk:
Hun vil have sine højskolekammerater til at lære hinanden bedre at kende. Derfor skal de til dagens frokost sætte sig ved nogen, de ikke normalt snakker med.
Costaricanske Nancy Paola Gonzales Unana er sammen med 23 andre udenlandske højskoleelever fanget på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Normalt er der omkring 300 elever og lærere på den sydfynske højskole.
- For at være helt ærlig, så er det hårdt, forklarer hun.
Da landet lukkede ned i midten af marts, valgte de 24 udenlandske højskoleelever at blive på skolen i håbet om, at tingene hurtigt ville blive normale igen. Det var ikke tilfældet, og nu er de strandede på sjette uge på den fynske højskole.
- Det er vigtigt at have et stærkt sind, understreger Nancy Paola Gonzales Unana, der savner sin familie og nære venner.
Hun har valgt at bruge tiden på at blive bedre til engelsk og har tygget sig igennem flere bøger på engelsk, så hun får det bedste ud af situationen.
- Det op til dig, hvordan du vil bruge din tid. For mig handler det om at udvikle sig, siger hun.
Finder nye rutiner
Sammen med de andre højskoleelever forsøger hun at skabe rutiner og nye gøremål for at holde sig igang. Eksempelvis har nogle argentinske elever arrangeret en aften med argentinsk mad og underholdning.
- Vi prøver at beskæftige folk, så de ikke er kede af det, forklarer Alexis Rogoski, der kommer fra Argentina.
Alligevel savner han en højskole, der sprudler af liv fra 250 elever og godt 70 ansatte.
- Det ville være rigtig skidt, hvis jeg ikke kommer til at se mine danske venner, mener han.
Elevernes beklagelser møder også opbakning hos skolens forstander Uffe Strandby.
- Det er trist for dem. De er på en måde fanget i et andet land, siger han fra skolens tomme opholdsrum.
- Det føles ikke helt som en skole. Det er først skole, når elever og lærere er her, og man fornemmer ånden og sjælen, forklarer han.
Efter planen kan Nancy Paola Gonzales Unana og de andre højskoleelever vende tilbage til en normal hverdag 10. maj.
Det forudsætter dog, at regeringen ikke forlænger den nuværende lukning.
- Vi overvejer meget, hvordan vi kan få vores ældste elever tilbage, eventuelt bare en lille del af dagen for at styrke deres relationer til hinanden. Det ligger os meget på sinde at få vores store elever tilbage før sommerferien, siger Nanna Lohman.
Hendes idé lige nu er, at man kunne kombinere fjernundervisning med sociale aktiviteter. Og med hensyn til pladsmangel på skolen har Nanna Lohman også en idé til en løsning.
- Vi er udfordret på pladsen på vores skoler, men der er flere kulturinstitutioner i Svnedborg, blandt andet Naturama, der har tilbudt os noget plads. Vi har også mange idrætsfaciliteter, der står tomme, som man kunne bruge, siger hun.
Kræver ændringer i retningslinjer
Eleverne har gået hjemme siden den 11. marts, og derfor er deres savn til skolen til at forstå. Men ifølge Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og flere folketingspartier er det ikke sandsynligt, at de ældste elever kommer i skole før sommerferien.
Det bliver for trangt med de nuværende retningslinjer, og formanden for Danmarks Lærerforening kaldte det i sidste uge derfor for helt umuligt.
- Mange skoler er fyldt helt op, fordi eleverne bruger langt mere plads, når der skal være længere mellem den enkelte elev. Derfor er det ikke muligt i øjeblikket, sagde Anders Bondo Christensen til Ritzau.
- Hvis der skal åbnes op, så kræver det, at sundhedsmyndighederne ændrer deres retningslinjer, mener han.
For at få eleverne tilbage i skolerne mener Nanna Lohman også, at man bør lempe på nogle af kravene til afstand, mens alle andre regler om hygiejne og rengøring sagtens stadig kan opretholdes.