Costaricaner fanget på Fynsk højskole:
- Man skal have et stærkt sind
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
24 udenlandske højskolelever er strandet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. De prøver at få det bedste ud af tiden.
Sikkert forklarer Nancy Paola Gonzales Unana sin idé på engelsk:
Hun vil have sine højskolekammerater til at lære hinanden bedre at kende. Derfor skal de til dagens frokost sætte sig ved nogen, de ikke normalt snakker med.
Costaricanske Nancy Paola Gonzales Unana er sammen med 23 andre udenlandske højskoleelever fanget på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Normalt er der omkring 300 elever og lærere på den sydfynske højskole.
- For at være helt ærlig, så er det hårdt, forklarer hun.
Psykolog om Emmas efterskolesavn: En sorgproces er naturlig
Det har konsekvenser, at mange efterskoleelever er sendt hjem til en tom hverdag på ubestemt tid. Derfor undersøger vi, hvad der bliver gjort for at få eleverne tilbage på skolerne.
I 43 dage har Emma Aagesen nu savnet sine venner, som har betydet alt for hende, siden hun begyndte på Glamsdalens Idrætsefterskole i sommer.
Selvom Emma hverken er syg eller i en økonomisk krise på grund af den uventede corona-situation, kan man godt sige, at hun er i en slags livskrise lige for tiden. Hendes far, Thomas Aagersen, beskriver det i telefonen:
- Jeg har aldrig set hende så ked af det før. For mig virker det som en decideret sorgbearbejdning, hun går igennem, og det påvirker hele familien at se hende så ked af det.
Det er ham, der har skrevet til TV 2/Fyn, fordi han gerne vil vide, hvad der bliver gjort for, at efterskoleelever som Emma kan komme tilbage til fællesskabet igen.
En fynbo får svar
Jeg har en datter der går på efterskole og er blevet sendt hjem på grund af corona. Det ødelægger meget for børnene at være væk fra skolen. Jeg undrer mig over at man ikke gør mere for at undersøge, hvad der skal til for at åbne efterskolerne igen?
Thomas Aagesen
En helt anden pige
For at forstå, hvad det gør ved efterskoleelever som Emma Aagesen at være isoleret fra fællesskabet på den måde, som de er det lige nu, skal man først sætte sig ind i, hvad de får ud af et efterskoleophold. Emmas far, Thomas Aagesen er ikke i tvivl om, hvordan de seneste ni måneder har sat sit præg på hans datter.
- Det er en hel anden pige, vi har fået med hjem allerede. Før var Emma mere introvært og forsigtig, men opholdet har givet hende noget styrke til for eksempel at turde sige noget, selvom vi er mange mennesker samlet, siger han.
Ifølge formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind, er det netop det, et efterskoleophold kan.
- Vi har mulighed for at give de unge en unik læringsmulighed, fordi vi kan tilbyde en god balance af fritidsliv og indlæring. Det er tiltalende for mange unge mennesker, fordi de bedre kan kan holde gejsten oppe i matematik og tysk, hvis der er afsat plads til, at de også kan dyrke deres egne interesser og fællesskabet ind i mellem, siger han.
Der bliver gjort noget
Grunden til at en situation, som den mange efterskoleelever står i lige nu, føles svær, er det kontrastfulde skift i hverdagen, de oplever uden at kunne nå at kunne forberede sig, forklarer psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
- Hvis vi vidste, at det her var overstået om tre uger, og så ville verden blive normal igen, ville det være meget nemmere at være i. Men uvisheden gør, at man lige nu mærker, hvad man savner, og ikke ved, om man får det igen, eller om man faktisk har mistet det for evigt, siger han .
Han medgiver, at det er helt naturligt at være i en sorgproces af den grund.
Derfor arbejder Efterskoleforeningen også på at gøre, hvad de kan for, at elevere kan komme tilbage til Efterskolerne den 11. maj, siger Torben Vind, formand for Efterskoleforeningen.
- Lige nu arbejder vi benhårdt på at få en vurdering af smittespredning for efterskoler således, at man kan lave en politisk vurdering af, hvordan det ville være at åbne op igen. Det er vigtigt for os, og det sidder de lige netop nu og diskuterer på Christiansborg.
Sundhedsmyndighederne har allerede lavet én vurdering på området, som blev grundlag for at højskoler, efterskoler og butikker ikke måtte åbne op da Statsministeren åbnede første fase af Danmark. Men denne sundhedsfaglige vurdering er mere specifik, hvilket kan være til efterskolernes fordel, forklarer Torben Vind.
- Den vurdering, der blev lavet i sidste omgang var en samlet analyse af alle områderne, hvilket vi synes er alt for bredt at vurdere ud fra. Derfor har vi efterspurgt, at man laver en mere præcis vurdering af, hvordan en spredning er for et lukket kostskolemiljø, siger han.
Giv plads til små nye glæder
Mens Emma og familien venter på, hvad der sker, når Regeringen efter al sandsynlighed går ind i anden fase af genåbningen den 11. maj, er der råd for, hvordan de kan komme bedre igennem situationen.
- Når man skal igennem en sorgproces, skifter man mellem to poler. Den ene pol koncentrerer sig mest om det triste og alt det, man mister. Her er man naturligvis mest i begyndelsen. Den anden pol er mere fokuseret på, hvordan ens nye verden og hverdag ser ud, og her fylder nysgerrigheden, siger psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
En sorgproces tager tid, men man kommer på den anden side af den.
- Det er derfor klogt både at give plads til at være ked af det, og finde åbninger til at være i kontakt med hinanden. Derudover skal man også prøve at se, om man kan finde små glæder, som ikke har noget med ’det gamle’ at gøre. Det lyder banalt, men i al stilfærdighed har det faktisk en positiv betydning at tackle en situation som denne på den måde, siger han.
Da landet lukkede ned i midten af marts, valgte de 24 udenlandske højskoleelever at blive på skolen i håbet om, at tingene hurtigt ville blive normale igen. Det var ikke tilfældet, og nu er de strandede på sjette uge på den fynske højskole.
- Det er vigtigt at have et stærkt sind, understreger Nancy Paola Gonzales Unana, der savner sin familie og nære venner.
Hun har valgt at bruge tiden på at blive bedre til engelsk og har tygget sig igennem flere bøger på engelsk, så hun får det bedste ud af situationen.
- Det op til dig, hvordan du vil bruge din tid. For mig handler det om at udvikle sig, siger hun.
Finder nye rutiner
Sammen med de andre højskoleelever forsøger hun at skabe rutiner og nye gøremål for at holde sig igang. Eksempelvis har nogle argentinske elever arrangeret en aften med argentinsk mad og underholdning.
- Vi prøver at beskæftige folk, så de ikke er kede af det, forklarer Alexis Rogoski, der kommer fra Argentina.
Alligevel savner han en højskole, der sprudler af liv fra 250 elever og godt 70 ansatte.
Coronakrisens vinder: Virtuel ølsmagning er en succes
Med en række fysiske ølsmagninger aflyst grundet corona, blev Anarkist i Odense kreative og inviterede brugerne til virtuel ølsmagning med succes.
Med specialøl fra blandt andet Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co. og Ørbæk Bryggeri vil 2.000 mennesker lørdag eftermiddag få slukket tørsten - og formentligt også få sig en vældigt festlig dag, når Anarkist Beer og Food Lab for anden gang under coronakrisen inviterer til virtuel ølsmagning.
Det sker endnu engang med fuldt publikum og udsolgt i smagsprøver.
- Der var hurtigt udsolgt igen, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vi er også glade for den store opbakning fra alle bryggerierne i hele landet, siger Jesper Larsen, Nordic Craft Marketing Manager ved Royal Unibrew, som ejer Anarkist, og en af mændene bag konceptet.
Udsolgt på rekordtid
Det hele startede i marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) med sit første pressemøde lukkede store dele af Danmark ned. Dermed også forsamlinger og arrangementer offentlige steder og på blandt andet værtshuse og restauranter.
Anarkist havde en masse ølsmagninger i kalenderen, som derfor stod til at blive aflyst.
“Den virtuelle ølsmagning vil vinde min corona-award, når året er omme”
- Vi synes, det var ærgerligt at skulle aflyse. Men når der kommer en meget firkantet ramme ned over én, bliver man kreativ, og så kom vi på det virtuelle koncept, siger Jesper Larsen.
Det affødte den første virtuelle ølsmagning på fire timer med besøg og snak med en række bryggere fra hele landet, som fortalte om netop den øl, folk hjemme i stuerne sad og smagte på. En ølsmagning, der blev udsolgt meget hurtigt, og som tvang Anarkist til at lægge en ny virtuel ølsmagning i kalenderen lørdag eftermiddag.
- Serveren til bestilling af smagskassen blev rødglødende. Det spredte sig hurtigt, og vi måtte skifte server-setup efter et par dage.
Virtuel smagning er godt tænkt
Denne måde at udvikle sig på som virksomhed og kulturinstitution i en krisetid er interessant, hvis man spørger Ronnie Hansen, direktør for sport, kultur og underholdning i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.
- Det er godt tænkt, og det er en god måde at samle folk på, uden at de behøver møde op et sted. Virtuel ølsmagning har en fremtid, er jeg sikker på, siger han.
Ronnie Hansen forklarer også successen med, at vi har brug for at stå sammen om noget i en tid som denne, men successen ligger også i, at det er let tilgængeligt, og man kan stadig være sammen derhjemme med familien eller en flok venner over Skype og Facetime, og det er god udnyttelse af en ellers tragisk og trist trid.
- Den virtuelle ølsmagning vil vinde min corona-award, når året er omme. De lykkes med noget, fordi det er noget, mange gerne vil, og noget man ikke har gjort før. Og så har de også holdt hånden under bryggerierne, siger Ronnie Hansen.
Aktive brugere
Og bryggerierne er en stor årsag til, at dette kan lade sig gøre. De har bakket op om konceptet fra start, og for nogen har det været med til at redde virksomheden, fordi de på en bestilling har solgt 2.000 øl til smagsprøverne.
Selve smagningen foregår via Facebook, hvor en vært stiller om til de forskellige bryggere til en snak om deres øl og hverdag. Imens kan brugerne stille spørgsmål, og det har de gjort. Mere end de plejer ved den ølsmagning.
- Når vi normalt holder ølsmagning for 40-50 mennesker er folk mere interesseret i at knævre med hinanden, men her snakker man mere med bryggerne og bliver klogere, siger Jesper Larsen.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke var nervøse. Det tager fire timer at køre det her arrangement. Og vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi kunne padle i fire timer, men det gik godt, og brugerne var med os, siger Jesper Larsen.
En del af fremtiden
Ronnie Hansen spår derfor også en fremtid for den virtuelle ølsmagning.
Det gør Anarkist også selv. De har nedsat en gruppe, som skal arbejde med de virtuelle smagninger - også når corona-lockdown er ovre. Men de kommer ikke til at erstatte de fysiske smagninger helt.
- Vi kommer til at fortsætte med det. Jeg tror, det bliver en tilbagevendende event, fordi det kan samle på tværs i landet, og vi får lige så god feedback digitalt, som vi gør nede i baren, siger Jesper Larsen.
De har blandt andet tanker om at lancere kommende nye øl digitalt. Så vil man kunne købe øllen hjem og deltage i lanceringen online. Men der vil også altid være events og smagninger i bryghuset.
- Vi kommer ikke til at gøre det hver fredag. Vi vil gerne have folk herned i huset også, siger Jesper Larsen.
Ved lørdagens ølsmagning deltager bryggerier fra Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co., Ørbæk Bryggeri, The Man Behind - Craft Beer, Theodor Schiøtz Brewing Co., Fanø Bryghus, Aarhus Bryghus, Thisted Bryghus, Amager Bryghus, Herslev Bryghus og Svaneke Bryghus.
- Det ville være rigtig skidt, hvis jeg ikke kommer til at se mine danske venner, mener han.
Elevernes beklagelser møder også opbakning hos skolens forstander Uffe Strandby.
- Det er trist for dem. De er på en måde fanget i et andet land, siger han fra skolens tomme opholdsrum.
- Det føles ikke helt som en skole. Det er først skole, når elever og lærere er her, og man fornemmer ånden og sjælen, forklarer han.
Efter planen kan Nancy Paola Gonzales Unana og de andre højskoleelever vende tilbage til en normal hverdag 10. maj.
Det forudsætter dog, at regeringen ikke forlænger den nuværende lukning.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.