Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med en række fysiske ølsmagninger aflyst grundet corona, blev Anarkist i Odense kreative og inviterede brugerne til virtuel ølsmagning med succes.
Med specialøl fra blandt andet Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co. og Ørbæk Bryggeri vil 2.000 mennesker lørdag eftermiddag få slukket tørsten - og formentligt også få sig en vældigt festlig dag, når Anarkist Beer og Food Lab for anden gang under coronakrisen inviterer til virtuel ølsmagning.
Det sker endnu engang med fuldt publikum og udsolgt i smagsprøver.
- Der var hurtigt udsolgt igen, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vi er også glade for den store opbakning fra alle bryggerierne i hele landet, siger Jesper Larsen, Nordic Craft Marketing Manager ved Royal Unibrew, som ejer Anarkist, og en af mændene bag konceptet.
Udsolgt på rekordtid
Det hele startede i marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) med sit første pressemøde lukkede store dele af Danmark ned. Dermed også forsamlinger og arrangementer offentlige steder og på blandt andet værtshuse og restauranter.
Anarkist havde en masse ølsmagninger i kalenderen, som derfor stod til at blive aflyst.
“Den virtuelle ølsmagning vil vinde min corona-award, når året er omme”
- Vi synes, det var ærgerligt at skulle aflyse. Men når der kommer en meget firkantet ramme ned over én, bliver man kreativ, og så kom vi på det virtuelle koncept, siger Jesper Larsen.
Det affødte den første virtuelle ølsmagning på fire timer med besøg og snak med en række bryggere fra hele landet, som fortalte om netop den øl, folk hjemme i stuerne sad og smagte på. En ølsmagning, der blev udsolgt meget hurtigt, og som tvang Anarkist til at lægge en ny virtuel ølsmagning i kalenderen lørdag eftermiddag.
- Serveren til bestilling af smagskassen blev rødglødende. Det spredte sig hurtigt, og vi måtte skifte server-setup efter et par dage.
Virtuel smagning er godt tænkt
Denne måde at udvikle sig på som virksomhed og kulturinstitution i en krisetid er interessant, hvis man spørger Ronnie Hansen, direktør for sport, kultur og underholdning i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.
- Det er godt tænkt, og det er en god måde at samle folk på, uden at de behøver møde op et sted. Virtuel ølsmagning har en fremtid, er jeg sikker på, siger han.
Ronnie Hansen forklarer også successen med, at vi har brug for at stå sammen om noget i en tid som denne, men successen ligger også i, at det er let tilgængeligt, og man kan stadig være sammen derhjemme med familien eller en flok venner over Skype og Facetime, og det er god udnyttelse af en ellers tragisk og trist trid.
- Den virtuelle ølsmagning vil vinde min corona-award, når året er omme. De lykkes med noget, fordi det er noget, mange gerne vil, og noget man ikke har gjort før. Og så har de også holdt hånden under bryggerierne, siger Ronnie Hansen.
Aktive brugere
Og bryggerierne er en stor årsag til, at dette kan lade sig gøre. De har bakket op om konceptet fra start, og for nogen har det været med til at redde virksomheden, fordi de på en bestilling har solgt 2.000 øl til smagsprøverne.
Kæmpe succes: Virtuel ølsmagning holder små bryggerier i live
Tusindvis af deltagere smagte med, da Royal Unibrew sammen med 11 andre bryggerier afholdt Danmarks største virtuelle ølsmagning. Arrangementet har stor betydning for de små bryghuse.
I Svendborg sidder Bo Abelgren Ehlers på en skammel foran sin sølvgrå bærbare computer. Mellem papkasser og Svendborgsund-pilsnere præsenterer han Sundbajeren til omkring 1.000 medfølgende Facebook-seere.
- De pilsnere, man typisk køber fra større bryggerier, er tit filtreret helt klare. Det er den her ikke. Det betyder, at vi bevarer nogle af smagsstofferne i. Så en klassisk pilsner med forskellige klassiske europæiske humler, der giver sådan lidt et krydret præg, lyder det fra ejeren af Svendborgsund Bryghus til Facebook-seerne.
I et forsøg på at stille danskernes øltørst i disse coronakrisetider arrangerede Royal Unibrews specialbryggeri, Theodor Schiøtz Brewing Co., fredag en virtuel ølsmagning sammen med 11 andre små og store bryggerier.
Allerede inden afholdelsen fredag, var arrangementet en stor succes. Kassen med smagningens 12 øl blev udsolgt efter seks dage.
Svendborgsund Bryghus er ét af de mindste bryggerier, der var med i den virtuelle ølsmagning.
- Det betyder kolossalt meget, at sådan nogle af de store som Royal Unibrew inviterer os ind. Det at sende 2.000 øl ud ad døren betyder rigtig meget for et lille bryggeri som os. Det har i hvert fald betydet noget for den her måneds omsætning. Det er vi glade for, fortæller ejer af Svendborgsund Bryghus Bo Abelgren Ehlers.
Arragementet fungerede sådan, at deltagerne kunne købe en kasse med de 12 øl, der var med i smagningen. I kassen lå der også en kort beskrivelse af øllene.
Den virtuelle ølsmagning varede fire timer. Her kunne deltagerne se og høre om de forskellige øl på Facebook i en livevideo fra Anarkist brewpub i Odense. Samtidig kunne de smage dem hjemme i deres egen dagligstue.
Presset af corona
Ligesom store dele af samfundet er de små bryggerier pressede af corona-lukning.
- Det er klart, vi kan sagtens mærke, hvad der sker i øjeblikket. Alt salg til restaurationer og barer er stoppet. Heldigvis er der mange, der sidder hjemme og har brug for lokale øl. Vi kan virkelig mærke, at de lokale bærer os nu, forklarer Bo Abelgren Ehlers.
Under coronakrisen tilbyder Svendborgsund Bryghus gratis levering, og ejeren er selv ude at aflevere. Her ser han, hvordan de lokale kunder bor og hilser på dem.
Alligevel har bryggeriet mistet omkring 30 procent af omsætningen, men det forsøger selv at klare skærene uden brug af hjælpepakke. Bo Abelgren Ehlers håber, at webshoppen og udbringning er nok til at holde dem kørende.
Tidligt i seng
Hjemme fra spisebordet fulgte landsformanden for danske øl-entusiaster Klaus Rehkoppf med i den virtuelle ølsmagning.
Da TV 2/Fyn møder ham, er han i gang med dagens tredje smagsprøve.
- Så jeg er stadig forholdsvis klar i hovedet, trods alt. Men det er noget af en omgang, vi skal igennem, fortæller han og uddyber.
- Det kan godt være det ender med, at jeg kommer tidligt i seng i aften.
Håber ikke det bliver normalen
Idéen bag Danmarks største virtuelle ølsmagning synes Klaus Rehkoppf er god.
- Men det er på en lidt trist baggrund. Vi kan ikke komme ud på barer og restauranter og sidde og nyde det gode øl der. En festlig markering af en trist situation, siger han.
Ifølge landsformanden gør øl sig bedst i fællesskab med andre.
- Øl er noget, vi helst nyder i venners lag. Det smører godt til et godt arrangement. Det vil være synd at forestille sig, at jeg skulle sidde og drikke en øl alene resten af året. Det vil jeg bestemt ikke håbe, siger Klaus Rehkoppf.
Mange af de danske øl-entutiaster deltog i Danmarks største virtuelle ølsmagning ifølge landsformanden. Han er ærgerlig over, der ikke var flere kasser til salg.
- Jeg er sikker på, det kunne have båret meget mere, siger han.
Han kan dog godt se det logiske problem i, at bryggerierne skal levere 2.000 flasker, da der er flere små i blandt.
Begynd at hamstre øl
Bo Abelgren Ehlers er tilfreds med arrangementet.
- Det var sjovt. Jeg fik mange gode spørgsmål.
Ifølge Klaus Rekoppf er et arrangement som Danmarks største virtuelle ølsmagning et godt initiativ især for de små bryghuse.
- Det er en glimrende idé og en god måde at få promoveret sit øl på, siger han og opfordrer til, at fynboerne begynder at hamstre øl fra Svendborgsund, Fanø eller lignende. På den måde kan de små bryggerier måske klare sig gennem coronakrisen.
Udover Svendborgsund Bryhus deltog flere fynske bryggerier. I smagekassen var der også øl fra Fanø Bryghus, Midtfyns Bryghus, The Man Behind, Ørbæk Bryggeri og Ugly Duck Brewing Co.
Den succesfulde ølsmagning bliver fulgt op af smagning nummer to. Klik her og få mere at vide
Selve smagningen foregår via Facebook, hvor en vært stiller om til de forskellige bryggere til en snak om deres øl og hverdag. Imens kan brugerne stille spørgsmål, og det har de gjort. Mere end de plejer ved den ølsmagning.
- Når vi normalt holder ølsmagning for 40-50 mennesker er folk mere interesseret i at knævre med hinanden, men her snakker man mere med bryggerne og bliver klogere, siger Jesper Larsen.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke var nervøse. Det tager fire timer at køre det her arrangement. Og vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi kunne padle i fire timer, men det gik godt, og brugerne var med os, siger Jesper Larsen.
En del af fremtiden
Ronnie Hansen spår derfor også en fremtid for den virtuelle ølsmagning.
Det gør Anarkist også selv. De har nedsat en gruppe, som skal arbejde med de virtuelle smagninger - også når corona-lockdown er ovre. Men de kommer ikke til at erstatte de fysiske smagninger helt.
Fynsk forfatter i New York:
- Lige nu er corona min store historie
Journalist og forfatter Sara Maria Glanowski er født og opvokset i Odense, men bor i New York, som er det amerikanske epicenter for corona. Det har sat forfatterjobbet på pause.
I 2012 købte odenseanske Sara Maria Glanowski en envejsbillet til New York for at studere på det prestigefyldte Columbia Univeristy. Efter et års orlov fra Politiken, hvor hun på daværende tidspunkt var ansat som journalist, var hun dog langt fra færdig med USA.
Otte år senere sidder hun i sin lejlighed i Brooklyn og er klar til at fortælle fynboerne om det liv, hun lever i den amerikanske hovedstad til TV 2/Fyn Event.
- Det står slemt til herovre. New York er jo epicentret for corona i USA, hvor 15.000 new yorkere allerede har mistet livet, siger Sara Maria Glanowski, da hun tirsdag deltager i forfatterevent arrangeret af TV 2/Fyn Event.
Hun kan berette om et sted, hvor coronakrisen for alvor har sat sit præg, både på byen og på hendes delte karriere som forfatter og journalist.
Journalist eller forfatter
Fra storbyen, der normalt aldrig sover, men nu er blevet en spøgelsesby med tomme subways og menneskeforladte gader, rapporterer Sara Maria Glanowski om coronakrisen til både danske og amerikanske medier.
Hvem er Sara Maria Glanowski?
- Sara Maria Glanowski blev født i 1980.
- Hun er opvokset i Odense, hvor forældrene stadig bor i barndomshjemmet i Sadolinsgade.
- Hun tog uddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet i Odense og har en mastergrad i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University i New York.
- Hun arbejder i dag som freelancejournalist for særligt amerikanske, men også danske, arabiske og kinesiske medier.
- Sidste år blev hun gift med Emil Lamm Nielsen, som hun mødte i New York, men som viste sig at være fra Næsbyhoved Broby.
- Hun er lige nu aktuel med bogen "Skyggebokser", som udkom 12. august 2019.
- Jeg har ikke tid til at skrive på noget som forfatter. Lige nu arbejder jeg som journalist, og det er corona, der er min store historie. Der er rigeligt at skrive om, og det bliver nok ved i mange måneder, fortæller Sara Maria Glanowski, der har skevet historier om ophængte bedemænd, grædefærdige sygeplejesker og travlte supermarkedmedarbejdere og sendt live til dansk radio og tv.
Journalisttilværelsen med de hurtige nyheder har ellers frem til august 2019 været sat mere eller mindre på pause. I syv år arbejdede hun nemlig benhårdt på debutbogen "Skyggebokser", som er en fortælling om tre barske miljøer i New York. En bog, der krævede stort kildearbejde, hvor hun levede i de tre hovedpersoners skygge igennem mange år.
“Jeg har ikke tid til at skrive på noget som forfatter. Lige nu arbejder jeg som journalist, og det er corona, der er den store historie.”
- Derfor er det næsten lidt befriende at arbejde med noget, der går lidt hurtigere og er så forskelligt, fra den måde jeg i mange år har arbejdet. Jeg tror, det er vigtigt, at man spidser blyanten på forskellige måder, så man holder sig selv skarp ved både at lave de lange og dybe historier og de hurtige, forklarer hun.
Forfatterskabet voksede frem
Da Sara Maria Glanowski var færdig på Columbia University fik hun sponsoreret et års arbejdsvisum af dem, så hun kunne arbejde som journalist i landet. Da det udløb skulle hun derfor finde sig selv på en anden måde i den tid, det tog at få et nyt arbejdsvisum.
- Jeg var et sårbart sted i mit liv. Jeg var 35 år og klar til at stifte familie, men min mand, der på det tidspunkt var min kæreste, er ti år yngre end mig og var ikke parat til at være far. Det var sådan jeg endte i Gleason's Gym, hvor jeg fandt en familie og et fællesskab, husker hun.
Det blev starten på "Skyggebokser", uden hun helt selv var klar over det og før hun vidste, at hun også kunne skrive forfatter på cv'et.
Hun blev forelsket i den legendariske bokseklub, hvor kvinderne var de regerende verdensmestre. Det første års tid i klubben var hun der udelukkende for at træne, men flere af de mennesker, hun mødte, gemte på historier, som hun måtte videreformidle.
“Jeg tror, det er vigtigt, at man spidser blyanten på forskellige måder, så man holder sig selv skarp ved både at lave de lange og dybe historier og de hurtige.”
- Jeg tog noter, fra jeg kom ind i bokseklubben, men løbende begyndte jeg at få flere idéer og nærmest caste folk til bogen, forklarer hun.
Svært tilgængelige miljøer
"Skyggebokser" skildrer tre svært tilgængelige og lukkede miljøer og præsenterer den kvindelige bokser Alicia "Slick" Ashley, copwatcheren Jose LaSalle og Henry Baird, et tidligere medlem af den racistiske White Power-bevægelse.
I kommentarsporet til forfattereventet på Facebook dukker et spørgsmål op.
- Kære Sara - tak for eminente Skyggebokser. Var der andre kulturer, du overvejede at dykke ned i, men som ikke endte i bogen, spørger August Sandberg.
- Oprindeligt var idéen, at jeg skulle skrive ti fortællinger, som skulle blive et portræt af New York. Jeg vidste, at jeg ville skrive om boksning, og LaSalle havde jeg allerede skrevet om til flere medier. Jeg havde også arbejdet på historien om Henry, og de tre miljøer tegnede bare et større portræt af byen, syntes jeg. Så nej, jeg overvejdet faktisk ikke så mange andre kulturer, da det kom til stykket, svarer Sara Maria Glanowski.
En begyndelse, en midte og en slutning
I de syv år, Sara Maria Glanowski fulgte bogens hoved- og bipersoner, fandt hun sig selv som både journalist og forfatter.
- For at kunne leve på karakterenes principper, skal man have en kæmpe fascination af dem. Lidt som en lille forelskelse, hvor man tænker på dem hele tiden og vil vide alt om dem. Det udvikler sig til et kærlighedsforhold, hvor man også begynder at se deres dårlige sider, så det til sidst minder om et gammelt ægteskab, ler hun.
Selvom hun slet ikke vidste, at hun skulle skrive en bog, da hun begyndte at følge med i de amerikanske skyggesider med klasseforskel, racisme og undertrykkelse, fandt hun sig selv som forfatter undervejs.
"Skyggebokser" af Sara Maria Glanowski
I sin højaktuelle og anmelderroste bog ‘Skyggebokser’ tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af USA i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på.
I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Sara Maria Glanowski har brugt mere end 2000 timer i den legendariske klub og i årevis fulgt de kvindelige mestre – siddet i mørke baglokaler, når de spyttede blod og tandstumper ud, fået blå øjne af dem og ladet dem træne sig op til kamp på Times Square. Vi er også med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer i en beretning, der fortæller den store historie om politi og race i Amerika, som kampen ser ud på gaden i Bronx og på bagsædet af byens patruljevogne. Og så kommer vi helt ind under huden på en frafalden leder i Amerikas ultravoldelige og racistiske White Power-bevægelse. Vi møder ham blot to uger efter, han bliver prøveløsladt, og i flere år følger vi hans kamp for at frigøre sig fra nazi-tatoveringerne og det broderskab, der følger med.
- Alt hvad jeg skriver er sandt, og jeg arbejder jo som journalist. Men jeg ledte også hele tiden efter en begyndelse, en midte og en slutning, så jeg kunne vise udviklingen i personerne. Og den kan jeg jo ikke digte, så derfor fulgte jeg LaSalle, til han havde en større opbakning og Henry fra han kom ud af fængslet til den skæbne, han fik. Det tog derfor mange år at følge dem alle, forklarer Sara Maria Glanowski, der mente at det både var nødvendigt for journalistikken og forfatterskabet.
Efter en varm modtagelse og udelukkende fem-stjernede anmeldelser til bogen, har hun også fået blod på forfattertanden. Selvom journalistikken bliver skabt af coronakrisen, kan coronakrisen måske være med til at skabe flere bøger fra fynboens hånd.
- Jeg skal ikke dykke mere ned i det, jeg allerede har skrevet om. Så skal jeg dykke ned i noget om, hvor USA er nu, hvordan landet kommer til at se ud og nogle karakterer, som jeg slet ikke har mødt endnu, understreger Sara Maria Glanowski.
- Vi kommer til at fortsætte med det. Jeg tror, det bliver en tilbagevendende event, fordi det kan samle på tværs i landet, og vi får lige så god feedback digitalt, som vi gør nede i baren, siger Jesper Larsen.
De har blandt andet tanker om at lancere kommende nye øl digitalt. Så vil man kunne købe øllen hjem og deltage i lanceringen online. Men der vil også altid være events og smagninger i bryghuset.
- Vi kommer ikke til at gøre det hver fredag. Vi vil gerne have folk herned i huset også, siger Jesper Larsen.
Ved lørdagens ølsmagning deltager bryggerier fra Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co., Ørbæk Bryggeri, The Man Behind - Craft Beer, Theodor Schiøtz Brewing Co., Fanø Bryghus, Aarhus Bryghus, Thisted Bryghus, Amager Bryghus, Herslev Bryghus og Svaneke Bryghus.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.
En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.
Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.
- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.
Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.
- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.
I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.
- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.
Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.
Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.
I en besked skriver han:
- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.
Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.
Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.
Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.
Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.
Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.
- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.
Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.
Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.
Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:
- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.
Sikker i sin sag
Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.
Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?
- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.
Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.
- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.
442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.
Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.
Forlanger redegørelse
Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.
- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.
Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.
- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.
Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.
- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.
En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her