17. sep. 2022 kl. 7:58
Privatfoto

Mor til to skal betale 1.500 kroner mere for varme om måneden

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Boligforening i Svendborg har varslet stigninger i aconto-varmen på 50 procent. Det er vanvittigt, siger Pernille Frisch Andreasen, der skal betale over 1.500 kroner mere for varme om måneden.

1.530 kroner mere om måneden.

Så mange penge skal Pernille Frisch Andreasen, hendes samlever og deres to børn finde i budgettet, når de 1. november skal betale deres husleje.

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har varslet stigninger i aconto-varmen på 50 procent.

Det betyder, at familien, der de seneste måneder har betalt 3.059 kroner om måneden alene til varme, fra 1. november skal betale 4.589 kroner, altså en stigning på 1.530 kroner.

- Det er helt vanvittigt, det der foregår lige nu. Det er sindssygt, siger Pernille Frisch Andreasen, der arbejder som bogbinder på et trykkeri.

Overvejer at sløjfe sfo og bil

Selv om familien kan skrabe pengene sammen lige nu og her, vil det sandsynligvis få økonomiske konsekvenser på længere sigt.

- Vi er nødt at kigge på at sløjfe sfo, og min datter på otte år må til at gå alene hjem fra skole. Måske ryger der også en bil, siger Pernille Frisch Andreasen.

Kenneth Skipper
Byparken i det østlige Svendborg, hvor 1.500 boliger rammes af stigninger. Skorstenen er SAB's varmecentral, og det sker med gas.

Det er anden gang i år, at Svendborg Andels-Boligforening hæver aconto-beløbet for varme.

Boligforening: Derfor varsler vi stigninger på varme

Thomas Jeppesen, der er direktør i SAB, har en simpel forklaring på, hvorfor boligforeningen er nødt til at hæve aconto-beløbet.

- Stigende priser på gas. SAB producerer selv varmen til 1.500 lejemål i Svendborgs østlige bydel, og det gør vi på gas. Gasprisen er stukket helt af, og det har den været i et stykke tid, siger Thomas Jeppesen.

Dermed er Pernille Frisch Andreasen ikke den eneste, der skal til at finde ekstra penge hver måned for at kunne blive boende.

Forstår du, hvilke konsekvenser det har for jeres lejere?

- Det kan jeg love dig for. Jeg er meget bekymret, siger Thomas Jeppesen.

Direktøren understreger, at boligforeningen ikke har andre muligheder end at sende varmeregningen videre til lejerne, men han håber, at der fra politisk side kommer hjælp til de tusindvis af danskere, der har problemer med at betale deres el- og varmeregninger.

Varmechecken er brugt

Pernille Frisch Andreasen har modtaget en varmecheck på 6.000 kroner fra staten, og den har været med til at dække de stigende varmeudgifter, der har været tidligere i år.

- Den er brugt, konstaterer hun.

Kenneth Skipper, der også bor i Byparken, har dog ikke fået nogen varmecheck. Han bor alene og skal fra 1. november betale 364 kroner ekstra om måneden alene for varmen.

- Jeg overvejer at købe flamingoplader til de store vinduespartier i lejligheden, som jeg kan sætte op som isolering i vinterhalvåret, for jeg ved, det bliver rigtig koldt, siger Kenneth Skipper, der frygter, at flere stigninger er på vej.

- Jeg har en dårlig mavefornemmelse, for hvordan det ser ud om to eller tre måneder, spørger han.

Frygter næste stigning

Begge lejere er klar over, at boligforeningen hæver aconto-beløbet, så lejerne ikke står med en kæmperegning på et senere tidspunkt, når deres endelige forbrug er opgjort.

- Ved at det bliver hævet nu, undgår jeg at få et eftersmæld, så tingene hænger sammen. Det er en del af udviklingen. Men jeg synes, der er brug for en debat om os, der bor i almene boliger. Der er en overvægt af beboere på overførselsindkomst, og som ikke har ret meget at gøre med. De (boligforeningen, red.) er formentlig tvunget til at gøre det, siger Kenneth Skipper.

Pernille Frisch Andreasen frygter også, næste gang der kommer et brev fra boligforeningen.

- Det er selvfølgelig for at sikre os, at vi ikke står med en ekstra regning. Alligevel tænker jeg, at alt skal ske med måde, men aconto-beløbet kan ikke sættes op hver fjerde måned. Folk kan ikke betale det, siger hun.

Som det er nu, er der ikke så meget, hverken boligselskab eller lejerne kan gøre ved de stigende priser på gas, der har ramt hele Europa, og som skyldes, at udbuddet af gas er meget lavt. 

Skal I til at spare noget mere på energien?

- Det har jeg gjort længe. Det startede jeg på i april, da alting begyndte at stige. Lige nu går min kæreeste og jeg i bad, når vi kommer ud på vores arbejde for at spare på det varme vand herhjemme, siger Pernille Frisch Andreasen.

Hendes familie bor i en stor lejlighed med seks værelser og en husleje på 7.500 kroner om måneden.

Overvejer I flytte?

- Det er der heller ikke penge til, fastslår hun.

Hvis stigningerne fortsætter, vil hun dog ikke udelukke, at hendes familie kan blive nødt til at flytte i en mindre lejlighed eller sammen med noget anden familie.

Svendborg Andels-Boligforening udsendte brevet om de varslede prisstigninger onsdag og torsdag, og der er indtil videre ikke nogen, der har svaret tilbage, at de opsiger deres lejemål som følge af den ekstra regning.   

Vil du også spare på energien, har TV 2 Fyn samlet 17 gode råd til, hvordan du kan spare på elregningen. Du kan blandt andet se, hvornår elprisen på Fyn er billigst, så du kan tænde din opvaskemaskine på det helt rigtige tidspunkt. 

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

28. nov. 2024 kl. 7:10
Fyn
Kort nyt

Politiet advarer om vand på vejene

LYT
Del

Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.

De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.

Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.

28. nov. 2024 kl. 6:47
Fyn
Kort nyt

Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner

LYT
Del

Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.

De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.

- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her