30. maj. 2020 kl. 10:45
Ole Holbech

Sejl sammen hver for sig: Fynsk skippers initiativ har bredt sig til hele verden

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Alene i Danmark har mere end 60 skibe bakket op om projektet, som initiativtageren håber bliver en årlig begivenhed.

Et samspil mellem gamle skibstraditioner og nye digitale muligheder fik lørdag morgen vind i sejlene.

Projektet hedder Traditional Sailing Day og opfordrer alle traditionelle skibe til at tage ud på vandet og dele det på de sociale medier.

Det sker på initiativ af Jakob Jensen, skipper på tremastskonnerten Fulton af Marstal, der selv lagde fra land i Svendborg Havn.

Læs også: Ny maritim uddannelse: Skal tiltrække kvinder
Gå tilbage Del
28. maj. 2020 kl. 15:42

Ny maritim uddannelse: Skal tiltrække kvinder

Henrik Bisgaard / Redigering: Mads Ingemann

Marstal Navigationsskole udbyder til efteråret en ny færgeføreruddannelse. Den skal være målrettet til færger i danske farvande. Dermed undgår man flere måneder væk hjemmefra, og det vil forhåbentlig lokke flere kvinder til erhvervet.

De små færgeruter i Danmark kan i fremtiden få svært ved at tiltrække arbejdskraft til de små færger i Danmark - heriblandt færgeførere. Sådan lyder det i en mail til TV 2/Fyn fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets formand Bjørn Brandenborg (S). På Fyn er det blandt andet færgerne til og fra Ærø og Als.

Det har nu fået Marstal Navigationsskole, Færgesekretariatet og Søfartstyrelsen til at udarbejde et forslag om en uddannelse, som er målrettet til færgefart i de danske farvande. Nu er den nye uddannelse en realitet, og det glæder rektor ved Marstal Navigationsskole Helle Poulsen.

- Vi får en ny uddannelse i huset, hvor vi møder nogle andre mennesker, end dem vi er vant til. Nogen som vælger færgefarten. Vi glæder os, vi er klar til at komme i gang, og det har vi været længe, fortæller rektoren.

Uddannelsen skal nu køre som et forsøg i to år, og den skal appellere til unge, som gerne vil arbejde i de danske farvande. Uddannelsen vil have en varighed på et år hvoraf seks måneder er praktik, og modsat ved uddannelse til for eksempel kystskipper, kræves det ikke, at man har sejlet i internationale farvande.

Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) er også glad for, at navigationsskolen nu kan tilbyde endnu en uddannelse.  Ifølge borgmesteren mistede skolen nemlig en tredjedel af eleverne til skibsføreruddannelsen, da der startede et hold op i Frederikshavn i Nordjylland.

- Jeg er rigtig glad for, at navigationsskolen får den uddannelse. Det er til gavn for erhvervet, som mangler søfolk til at bemande de små skibe Det er også en mulighed for, at vi kan tiltrække flere kvinder til erhvervet, lyder det fra Ole Wej Petersen.

Skal tiltrække kvinder

Med den korte uddannelse og uden krav om international erfaring, forventer man at kunne tiltrække flere kvinder. Især med udsigten til at arbejde nær hjemmet og ikke være væk i flere måneder.

- Det kan godt være, at man vil have en karriere til søs, men ikke kan se sig selv på de store have og væk fra familien, forklarer Helle Poulsen.

Fra Ole Wej Petersen lyder det også, at den nye uddannelse passer godt til kvinders præferencer:

- Det er jo kvinderne, der føder børnene, og de vil jo gerne være i nærheden af deres børn. Mændene har måske lidt bedre mulighed for at være væk fra hjemmet i flere måneder. Så det vil være en mulighed for kvinder at bruge det her som karriere, hvis man gerne vil være til søs.

Karoline Hansen læser på kystskipper-uddannelsen på Marstal Navigationsskole, og hun mener også, at udsigten til arbejde tættere på hjem kan tiltrække flere kvinder.

- Det er jo ikke så tiltalende for kvinder, at de skal sejle langfart. Man bliver lidt presset, når man vil stifte familie, for så skal man jo i land i måske tre år.  Så jeg synes, at det er et rigtigt godt alternativ at kunne sejle øfærgerne. Der kan man jo næsten få et 08-16 job, fortæller Karoline Hansen.

Grøn uddannelse

På uddannelsen vil man undervises i de nyeste grønne teknologier.

- Ud over den normale undervisning til navigatør vil de studerende få undervisning i de nyeste grønne teknologier, så de bliver godt rustet til at sejle fremtidens el-færger, forklarer formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget Bjørn Brandenborg (S) i en mail til TV 2/Fyn.

Der er allerede elfærger i drift i farvandet omkring Ærø. I dag sejler el-færgen Ellen mellem Søby og Fynshav, og mellem Marstal og  Rudkøbing sejler hybridfærgen ÆrøXpressen, som er en hybridfærge delvist drevet af batterier.

TV SYD
Færgen Ellen er 100 procent drevet af elektricitet, og den sejler dagligt mellem Ærø og Als.

De fremtidige færgeførere vil på uddannelsen også modtage undervisning i blandt andet turistservice, drift og vedligeholdelse af færgerne.

Adgangskravet til uddannelsen er en bestået afgangseksamen fra 9. eller 10. klasse, og at man er fyldt 25 år.

Marstal Navigationsskole håber at tiltrække studerende med udsigten til at kunne arbejde i nærområde ikke være nødt til at være væk hjemmefra i flere måneder på interenationale farvande, som kystskipper-uddannelsen kræver.

-  Vi havde håbet, at vi kunne få lov til at åbne for lejrskoler og de unge, vi plejer at have ude at sejle, men da det ikke kunne lade sig gøre, er det en måde at tænde et lys og sige, at vi stadig er her, siger han til TV 2/Fyn.

Overvældende

Til en start var ambitionen, at dagen ville være en succes, hvis blot ti skibe havde lyst til at deltage. Men alene i Danmark har 60 skibe valgt at bakke op om initiativet, fortæller Jakob Jensen.

- Så det er overvælende, og vi håber, at rigtig mange også vil gå ind og se på de sociale medier, hvor skibene befinder sig, og så kan de tage ud og finde dem, siger han.

Læs også: Isoleret på containerskib:
  • Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det var
Gå tilbage Del
10. maj. 2020 kl. 20:04
Fyn

Isoleret på containerskib:
  • Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det var

Fynske Camilla Vestergaard er andenstyrmand på containerskibet Maastricht Maersk, hvor hun siden coronavirussens udbrud har været isoleret.

Imens store dele af verden er lukket ned under coronakrisen, er omkring 1.700 danske søfolk fanget i udlandet.

Heraf skønnes det, at op imod et par hundrede er fynske besætningsmedlemmer.

Indtil for nylig gjaldt det også Camilla Vestergaard. Hun er andenstyrmand på et af verdens største containerskibe, der i december sejlede til Kina. Skibet skulle på værft omkring 1000 kilometer fra Wuhan, hvor de første corona-dødsfald på det tidspunkt viste sig.

- Så brød helvede løs, hvis man kan sige det sådan, og alt lukkede. Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det faktisk var, det her. Og at det ikke bare var en influenza, men at der lå mere i det, siger hun til TV 2/Fyn.

Blev isoleret med resten af besætningen

“Vi kunne ikke få proviant. Vi kunne ikke komme i land, til læge, tandlæge eller noget som helst”

— Camilla Vestergaard, andenstyrmand på Maastricht Maersk

Camilla Vestergaard, der er uddannet skibsfører fra Simac i Svendborg, har siden 2017 arbejdet som styrmand i Maersk. Og sammen med resten af den 20 mand store besætning blev hun isoleret på containerskibet.

- Så lå vi på et værft, hvor der var minimumbemanding. Vi kunne ikke få reservedele. Vi kunne ikke få proviant. Vi kunne ikke komme i land, til læge, tandlæge eller noget som helst, siger andenstyrmanden.

Danske rederier har i flere måneder været tvunget til at suspendere alle besætningsskift på grund af corona-virussen, der har lukket landegrænser og lammet flytrafikken.

- Det eneste, vi har kunnet gøre, er at holde hinanden oppe og støtte hinanden, siger Camilla Vestergaard.

Følelsen af frihed - indtil virkeligheden rammer

Først midt i marts kunne Maastricht Maersk endelig sejle ud fra værftet i Kina. Men samtidig stod det klart, at coronavirussen i mellemtiden havde bredt sig til hele verden.

- Vi havde i et kort øjeblik følelsen af frihed igen. Vi var ude af Kina, og vi var tilbage på havet. Den åbne himmel var over os. Det føltes rigtig godt. Men så ankom vi til den første havn i Sydkorea, og her ramte virkeligheden os igen, siger Camilla Vestergaard.

De næste uger lukkede grænserne i det ene land efter det andet. Også i Danmark. Som mange andre fynske søfolk måtte Camilla Vestergaard nu blive på skibet på ubestemt tid.

- Det ligger nok i menneskets natur, at man kan vænne sig til mange ting. For os blev det en vane, at man stod op hver dag, udførte sit arbejde og accepterede situationen. Vi kunne ikke andet, siger hun.

En følelsesmæssig rutchebanetur

Der viste sig dog endelig en mulighed, da Maastricht Maersk kom til Europa. I den tyske havneby Bremerhaven blev der arrangeret et besætningsskift for Camilla Vestergaard og to andre danske søfolk.

Og i denne uge sluttede fem måneders uvished derfor for fynboen.

- Det har været en følelsesmæssig rutsjebane, må jeg ærligt indrømme, siger Camilla Vestergaard.

Og selvom hun er glad for at være hjemme, tænker hun meget på dem, der fortsat må leve med uvisheden.

- Der er rigtig, rigtig mange søfolk derude, og jeg tror, der er nogle af dem, der skal kigge rigtig langt frem i tiden, før de kan komme hjem, siger andenstyrmanden.

Skipperen håber ligeledes, at folk, der ikke sejler, men er ude for at kigge på skibene, vil bidrage med billeder.

Håber på årlig begivenhed

I skrivende stund er der lige under 1.050 medlemmer i Facebook-gruppen Traditional Sailing Day. Og det er ikke kun de danskere sejlere, der har haft lyst til at deltage.

Initiativet har også bredt sig til Holland, Norge, Sverige, Storbritannien, Australien og USA, som har delt billeder på gruppen.

Læs også: Tudende hyldest: Søfolk takkes for indsats under coronakrisen
Gå tilbage Del
1. maj. 2020 kl. 15:05
Fyn

Tudende hyldest: Søfolk takkes for indsats under coronakrisen

Sune Jørgensen / Ole Holbech (fotograf)

Fredag klokken 12 tudede skibe verden over for at hylde de søfolk, der under coronakrisen stadig trækker i arbejdstøjet og ikke kan komme hjem.

I et opslugende øjeblik, fredag klokken 12, tudede skibe i Fyns, Danmarks og resten af verdens havne højt i kor.

Et af de steder var i Spodsbjerg havn, hvor Langelandsfærgen sammen med en lodsbåd hylede sammen. Lyden fra de to skibes tuden stod for en stund, som en klar hyldest til søfolkene der under coronakrisen hver dag trækker i arbejdstøjet.

- Det er en alletiders idé, så søfolkene kan mærke, at vi også tænker på dem, siger Poul Jørgensen, der er bådmand på lodsbåden i havnen.

For selvom coronakrisen stadig har sit tag i Danmark og i resten af verden, så skal søfolk stadig passe deres arbejde, så forsyninger kan komme rundt.

Hårdt ikke at kunne komme hjem

Siden coronakrisen brød ud, blev vagtskifte på skibe suspenderet. Det betyder, at op imod et par hundrede fynske søfolk i øjeblikket ikke kan rejse hjem

“Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet”

— Christian Rasmussen, overstyrmand, Langelandsfærgen

Lukkede landegrænser og nedlukning af international flytrafik gør det nemlig umuligt at gennemføre et sikkert besætningsskift.

- Det er hårdt, at søfolkene ikke kan komme hjem. Både for dem og for deres familie, siger Poul Jørgensen.

Til ære for netop de søfolk, der ikke kan komme hjem, og som hver dag fortsætter deres arbejde, tudede hornene derfor.

Alle bidrag til hyldest tæller

Christian Rasmussen er overstyrmand på Langelandsfærgen, men før sin tid på færgen mellem Lolland og Langeland sejlede han selv verden rundt.

Han kan derfor godt sætte sig ind i den situation, som søfolkene på havene befinder sig i lige nu.

- Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet, siger Christian Rasmussen.

Og selvom der i Spodsbjerg Havn kun lød tuden fra to skibe, så betyder det stadig noget i det store billede, mener Christian Rasmussen.

- Der er nok ikke så mange, der kan høre, at lige netop vi tuder i dag. Men derfor giver vi stadig vores bidrag til hyldesten. I store havne hvor alle skibe tuder, der betyder det rigtig meget, siger Christian Rasmussen.

Det er den internationale skibfartorganisation ISC, der stod bag initiativet til den verdensompændende hyldest.

Med den store opbakning som dagen har mødt, håber skipperen, at det kan blive en tilbagevendende, årlig begivenhed.

Fulton af Marstal-skipper står bag initiativ, hvor skibe skal sejle sammen hver for sig.
Video: Ole Holbech
28. dec. 2024 kl. 12:09
Tophistorie
Presse-fotos.dk

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 8:23

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

28. dec. 2024 kl. 11:44

Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.

Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.

- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.

Det dårlige rygte

Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.

- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.

Hvad er techno?

Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.

Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.

Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.

Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.

(Kilde: lex.dk)

Stærkt fællesskab i technomiljøet

Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.

Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.

- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.

Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.

28. dec. 2024 kl. 10:36
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret
28. dec. 2024 kl. 9:31
Fyn
Frank Molter/Ritzau Scanpix

Landsholdsstjerne forlænger med storklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.

Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.

Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.

- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.

Topscorer

Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.

Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.

- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.

Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.

Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.

Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

28. dec. 2024 kl. 7:00
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert

LYT
Del
Link
kopieret!

For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.

I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.

Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.

- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.

Det skal gøre ondt at møde OB

Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.

- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.

Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.

Læs også: OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Gå tilbage Del
9. dec. 2024 kl. 18:47

OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu

Hvad skal kendetegne fremtidens OB?

Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.

- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Forudsætninger før mål

I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.

- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech. 

Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.

- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.

Troels Bech og transfervinduet

I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.

- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Danmarksmestre i transition

I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.

- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.

I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.

 - Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.

Alexander Aagaard

Tid til forandring

Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.

- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.

 - Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.

“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”

— Troels Bech, sportsdirektør i OB

OB er mindre attraktiv

Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.

 - Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.

Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.

- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.

Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.

- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.

- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.

Et stærkt turn-around

Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.

- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.

Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned

TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.

Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.

Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.

Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.

-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.

- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.

OB møder ind fra ferie igen 4. januar.

28. dec. 2024 kl. 6:00

Lavthængende skyer og finregn i dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.

Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.

Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.

27. dec. 2024 kl. 22:24

Købmand håber på ny lukkelov

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.

Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.

- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.

Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.

Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.

27. dec. 2024 kl. 21:08

14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.

Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.

Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.

Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.

- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.

27. dec. 2024 kl. 20:12

Video viser bil der kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.

Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her