Når eleverne er kommet tilbage i skole, er det ikke kun dem, der er i risiko for at blive sendt hjem i isolation - enten som smittet eller nærkontakt. Den risiko deler lærerne med eleverne.

Der er stor forskel fra skole til skole, hvor stort omfanget af fraværende lærere er. Det fortæller repræsentanter i lærerkredse og lokale skolelederforeninger fra ni af de fynske kommuner, som TV 2 Fyn har været i kontakt med.

Et puslespil med kreative brikker

Men når lærere er fraværende på skolerne, fordi de skal sidde hjemme i isolation, giver det udfordringer i at få skoledagene til at hænge sammen på skolerne. 

 - Det er en udfordring, for der skal laves et puslespil for at få vikarbesætning til at gå op, fortæller Vivian Edelborg, der er næstformand for lærerkredsen, der dækker over Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg Kommuner.

Hun har ikke overblik over, hvor stort omfanget af fraværende lærere er i de tre kommuner samlet set, men hun ved, at man på en skole i Faaborg-Midtfyn Kommune måtte ty til online-undervisning, hvor eleverne sad i klasselokalet, og læreren sad hjemme.

Brugen af vikarer er en gennemgående løsningsmulighed, men ovenstående kreative eksempel står ikke alene.

Karen Rasmussen, der er formand for den lokale skolelederforening i Nyborg Kommune, fortæller også, at hun kender til tilfælde, hvor vejleder- og forberedelsestimer er inddraget for at dække undervisning.

På Korup Skole i Odense, hvor Simon Hempel-Jørgensen, som også er formand for kommunens skolelederforening, er skoleleder, er 20 af 75 pædagogiske medarbejdere lige nu hjemme. Her har der også været brug for kreative løsninger. Blandt andet har en lærer undervist to klasser, skoledage er blevet forkortet og en klasse med normalt to lærere har måtte nøjes med én.

Langt de fleste, som TV 2 Fyn har talt med, giver udtryk for, at situationen lige nu er håndterbar. Men ovenstående bliver også kaldt korttidsløsninger, og i nogle kommuner kaldes situationen sårbar, hvis fraværet af lærere stiger.

Selvbestemmelse i skolerne

Netop uvisheden i, hvordan situationen med lærerfravær udvikler sig, betyder også, at der i flere kommuner ønskes mulighed for mere selvbestemmelse i forhold til, hvordan smitten skal håndteres. 

- Det kan skolerne, skoleleder og kommuner godt selv finde ud af, siger Mads Alnor, der er formand for Vends Herreds Lærerkreds, der dækker Middelfart Kommune.

Han påpeger, at skolerne lige nu ikke må sende klasser hjem eller lukke skolen, som ellers tidligere har været et muligt værktøj.

- Der er ikke nogen, der vil gøre det for sjovt, siger han.

- (Vi, red.) har ikke lyst til at sende elever hjem, hvis det ikke er nødvendigt.

Men hvis det blev nødvendigt, så han gerne at muligheden forelå. Ønsket om at kunne hjemsende elever deler han med lærerkredsen i Nyborg Kommune og Karsten Solberg, der er skoleleder på Ærøs eneste folkeskole i Marstal.

Vil du vide mere om grundskolernes gældende retningslinjer og anbefalinger? Så klik her.

Hos hjemmeplejedistriktet Stenløkkegruppen er der - stadig - kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden og risiko for fejlmedicinering.

Det fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed i en fornylig offentliggjort rapport fra et tilsyn i oktober. 

"Alvorlige fund" ved tilsyn

Stenløkkegruppen er et hjemmeplejedistrikt i Odense Kommune, der varetager opgaver hos omkring 224 borgere.

Tilbage i juli blev det første tilsyn ført af Styrelsen for Patientsikkerhed - et såkaldt reaktivt tilsyn. Det betyder, at der enten er kommet en henvendelse fra for eksempel en pårørende eller personale, eller at Styrelsen for Patientsikkerheden selv har haft mistanke om en uregelmæssighed.

Under tilsynet blev det konkluderet, at der var alvorlig risiko for fejlmedicinering samt problemer, der udgjorde en væsentlig risiko for patientsikkerheden.

Der blev fundet flere fejl og mangler i medicinhåndteringen, hvor blandt andet holdbarhed på salver var udløbet, glucagonpen til brug ved insulinchok manglede, og salver blev opbevaret ved forkert temperatur.

Derudover var en oversigt over sygdomme og funktionsnedsættelser mangelfuld, en liste med kontaktoplysninger til patienters pårørende var ikke opdateret, og der var manglende adgang til tidligere journalsystem.

- Jeg synes, det er alvorlige fund, siger Margrethe Kusk Pedersen, der er ældre- og handicapchef i Odense Kommune, og anerkender, at der har manglet sundhedsfaglig systematik. 

Fra 12 til fem punkter

Tilsynet i juli udløste et påbud med 12 punkter.

Ved det opfølgende tilsyn i oktober var syv af de 12 punkter på påbuddet løst, men de fem tilbageværende punkter gjorde, at Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat mente, at der er kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.

Siden da er der blevet igangsat flere tiltag i Stenløkkegruppen for at få de resterende fem punkter fjernet, fortæller ældre- og handicapchefen:

- Det er kommet på grund af overraskelsen over, at der stadig er fem punkter, der ikke er på plads, siger hun.

Blandt andet er der kommet flere faste medarbejdere til. I oktober var 25 procent af stillingerne i gruppen ikke besat. I dag er det mellem 16 og 18 procent.

Der bliver nu også lavet egenkontroller, hvor personalet løbende tager journaler ud, og der er påbegyndt genundervisning i blandt andet medicinhåndteringsregler og journalføring. Gennemgang af borgernes forløb sker nu også mere kontinuerligt.

I mål med 176 borgere

Margrethe Kusk Pedersen var sammen med kommunen forløbschef i slutningen af november til møde med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor de fremlagde ovenstående planer for, hvordan stedet vil rette op på problemerne. Her aftalte de en ugentlig opdatering.

Meldingen i uge 2 var, at ud af de 224 borgere var 176 af forløbene gennemgået, mens 36 var i gang med at blive gennemgået.

Ældre- og handicapchefen påpeger, at både pårørende og borgere kan være trygge ved den behandling, Stenløkkegruppen giver. Hun kender ikke til direkte alvorlige eksempler på fejlmedicinering eller eksempler på alvorlige sikkerhedsbrist overfor borgere.

- Jeg kender ikke til noget med nogle højrisikosituationer. Der er ikke noget, der er landet hos mig, men jeg tager Styrelsen for Patientsikkerheds fund alvorligt, da det de har fundet, kan skabe risiko for alvorlige hændelser, siger hun.

For at påbuddet skal ophæves, skal alle punkter i påbuddet efterleves, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter tilsynet i oktober blev der opstillet en række krav, som Stenløkkegruppen skal opfylde i forbindelse med at få påbuddet ophævet. 

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der typisk går mellem en og tre måneder mellem tilsyn, og derfor kan der ikke være længe til, at Stenløkkegruppen igen får besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed. Et reaktivt tilsyn oplyses nogle uger i forvejen.

Margrethe Kusk Pedersen forventer, at påbuddet vil blive ophævet ved næste tilsyn.