Slagter får endnu en sur smiley - nu er han politianmeldt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Richardts Kød i Svendborg har fået i alt tre sure smileyer ved de fire seneste kontrolbesøg blandt andet på grund af mangelfuld rengøring. Noget pjat, siger ejer.
Der er problemer med rengøringen hos slagterbutikken Richardts Kød på Mølmarksvej i Svendborg. Det mener i hvert fald Fødevarestyrelsen, der for tredje gang på fire måneder har givet Richardts Kød en sur smiley.
Tyrkisk restaurant i gågaden får bøde for manglende rengøring
Fødevarestyrelsen har givet en sur smiley og en bøde på 5.000 kroner til Alanya Kebab House.
Alanya Kebab House i Østergade i Faaborg er blevet tildelt en sur smiley af Fødevarestyrelsen, der ligeledes har givet restauranten en bøde på 5.000 kroner på grund af mangelfuld rengøring.
Under et kontrolbesøg konstaterede Fødevarestyrelsen, at gulvet i restaurantens mellemgang indeholdt gammelt skidt og aske fra cigaretter.
Derudover blev der på gulvet i det bagerste køkken fundet madrester og skidt.
Ikke gjort rent for nylig
Alanya Kebab House erkender, at rengøringen i mellemgangen ikke har været optimal.
- Det er gamle cigaretskod, der har ligget længe, og jeg har ikke gjort rent for nylig i mellemgangen, lyder det fra ejeren.
Det er langtfra første gang, at Alanya Kebab House ifølge Fødevarestyrelsen ikke har styr på tingene.
På tre af de seneste fire kontrolbesøg har restauranten fået anmærkninger, og det betyder, at Alanya Kebab House får to gebyrpålagte kontrolbesøg, der skal følge op på rengøringen.
Smiley-ordningen har eksisteret siden 2001 og giver med jævne mellemrum restauranter og caféer et mere eller mindre smilende ansigt eller en sur smiley. Sure smileyer medfører bøder eller politianmeldelser.
Derudover er slagteren i denne omgang også blevet politianmeldt. Det oplyser Fødevarestyrelsen, der under sit seneste kontrolbesøg konstaterede beskidte vægge, fedtede gulve og indtørrede madrester i kødhakkeren.
Fødevarestyrelsen har givet smørrebrødsforretningen påbud om at udarbejde en rengøringsplan i produktionslokalerne, heriblandt maskiner og redskaber, to kølerum samt tørvarelager.
Det skyldes, at måden, slagteren gør rent på, ikke er god nok, konkluderer Fødevarestyrelsen. I rapporten nævnes det, at vægge og hylder i kølerum eksempelvis er fedtede og med indtørrede belægninger.
Ejer: Det er småting
Ejer Richardt Larsen fortæller, at han gør rent hver dag og beskriver over for TV 2/Fyn Fødevarestyrelsens kritik som småting og noget pjat.
Han frygter ikke, at hans mange kunder flygter, da de ifølge ham udmærket ved, at han har styr på tingene i sin slagterbutik.
Han ønsker dog ikke at uddybe yderligere over for TV 2/Fyn.
Ifølge Fødevarestyrelsen skal Richardts Kød have udarbejdet en rengøringsplan senest 12. december.
Det er ikke første gang, at der ifølge Fødevarestyrelsen er problemer med rengøringen. I 2015 fik Richardt Larsen en bøde på 30.000 kroner for mangelfuld rengøring og for varme kølemontrer.
Smiley-ordningen har eksisteret siden 2001 og giver med jævne mellemrum restauranter og caféer et mere eller mindre smilende ansigt eller en sur smiley. Sure smileyer medfører bøder eller politianmeldelser.