Svendborgpolitiker fjerner valgvideo:
- Jeg beklager
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byrådsmedlem i Svendborg Henrik Nielsens forsøg på at gøre sin egen valgkamp lidt mere sprælsk endte knapt så heldigt.
Alle kneb gælder i valgkampen - dog skal knebene være lovlige, ellers går den ikke.
Det må Henrik Nielsen sande, efter han er blevet nødt til at trække en valgvideo tilbage.
Henrik Nielsen er byrådsmedlem for Konservative i Svendborg Kommune og spidskandidat for partiet. Både ved kommunalvalget i 2013 og i 2017 tiltrak han sig stor opmærksomhed for sine valgvideoer, så hvorfor ikke gøre det igen her i 2021?
Det gjorde han så, men en sag om ophavsrettigheder har spændt ben for ham. Melodien til valgvideoen er hentet fra 80'er-hittet "Hip Hurra - Det' min fødselsda'", og dét lån faldt ikke i god smag hos Keld Heick og Tommy Seebachs efterkommere. De mener, at ophavsrettighederne til det gamle hit er blevet krænket.
Integration af tosprogede elever igen til debat
Skal tosprogede elever fordeles over hele kommunen, eller skal der findes andre løsninger. Det er igen på dagsordenen i Odense.
På enkelte skoler i Odense er over halvdelen af eleverne tosprogede, og flere skoler har op mod en tredjedel tosprogede elever. Andre steder i kommunen er antallet af tosprogede elever helt nede omkring en enkelt procent.
Også i daginstitutionerne er der stor forskel på, hvor mange tosprogede børn man har.
Den ulige fordeling ser flere partier som et problem.
- Vi har den udfordring, at man ligger konsekvent to karakterer lavere, hvis man kommer fra nogle af de skoler, hvor der er allerflest tosprogede, og det synes jeg simpelthen ikke, at de her børn fortjener, siger Tim Vermund, der sidder i Børn og Ungeudvalget for Socialdemokratiet.
I partiet har man en ambition, at ingen skoler har mere end 25 procent tosprogede elever. For nylig foreslog han, at man lod skoler med høje tosprogsprocenter afvise elever andre skoledistrikter. En del elever fra Vollsmose søger i dag til Seden Skole og Ejerslykkeskolen, som ikke kan afvise dem, fordi der er frit skolevalg. Det ville de kunne, hvis forslaget blev ført igennem.
Samtidig foreslår han, at tosprogede elever skal have frit lejde til at søge mod skoler, hvor tosprogsprocenten er lav.
Konservativ modstand
Baggrunden for Socialdemokratiets forslag er blandt andet, at man har erfaringer med, at forældre sender deres børn på fri- og privatskoler, hvis en folkeskole kommer over 30 procent tosprogede.
Men hos Konservative giver man ikke meget for begrundelsen om, at det skulle gavne folkeskolerne.
- Det her hjælper ikke folkeskolen, det styrker kun privatskolerne, for flere ressourcestærke forældre vil fravælge folkeskolen, fordi deres barn ikke skal være en deltager i et socialdemokratisk lighedseksperiment, lød det blandt andet fra Konservatives Søren Windell, da han i et opslag på Facebook kritiserede Socialdemokratiets forslag.
Hos Venstre mener Sanne Skougaard Andersen, at et loft over antallet af tosprogede elever kan komme på tale. Dog med visse forbehold.
- Det skal ses på den måde, at det kan defineret ud på den enkelte skole, børnehave eller vuggestue, fordi nogle steder er man bedre til at håndtere problemerne end andre steder, siger hun.
Løst eller KVast
På grund af udfordringerne med integration i folkeskolen var fire lokalpolitikere fra Odense Kommune inviteret med i eksperimentet Løst eller KVast.
Der var tale om politikerne Tim Vermund (S), Carsten Sørensen (DF), Sanne Skougaard Andersen (V) og Søren Freisleben (Ø).
I toppen af artiklen kan du se, præcis hvordan det foregik.
Man kan se flere afsnit af Løst eller KVast på tv2fyn.dk/kvast.
Nu er valgvideoen blevet fjernet, og Henrik Nielsen beklager.
- Jeg beklager og undskylder, og det har jeg også gjort over for Keld Heick og Seebach-brødrene.
Ville fange de unge
Formålet med at kaste humor, spræl og festligt humør ind i en valgvideo var at fange de unge.
- Vi har svært ved at motivere de unge mennesker til at stemme, fortæller Henrik Nielsen og fortsætter:
- Vi så det som en mulighed for at vise, at kommunalpolitik ikke behøver at være kedeligt.
Om han har fanget de unges opmærksomhed og nogle stemmer derfra, må tiden vise, men han mener i hvert fald at have lært noget af hele miseren.
- Skal jeg lave en valgvideo igen, så vil jeg være opmærksom på, at vi ikke krænker nogens rettigheder, afslutter han.