Tag på påske-skattejagt i det sydfynske
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er forår i luften og påskeferien er i gang. Naturen er fyldt med eventyr, og derfor inviterer Naturama på påske-skattejagt ganske gratis i Svendborgs natur.
Fuglene synger, sommerfuglene er vågnet og skovbunden blomstrer.
Påskeferien er i gang, og det betyder, at der er tid til sjove aktiviteter for hele familien.
I naturområdet Ørkild voldsted i Svendborg er en skattejagt på otte poster, der kan besøges i påskedagene ganske gratis, sat i gang.
Økokøer kom begejstrede på græs
Tre økologiske landbrug på Fyn lukkede søndag køerne ud på græs.
En tradition vendte palmesøndag tilbage i fin form. Nemlig den hvor medlemmerne af Økologisk Landsforening lukker deres køer ud på græs.
Ud på græs er køerne også blevet sluppet de seneste par år, men coronapandemien har forhindret, at det var med publikum på.
Således var det ikke kun køerne der i år var begejstrede over, at komme på græs. Publikum var også trukket ud under åben himmel og faktisk havde 10.500 publikummer sikret sig billetter til de tre fynske gårde, der traditionen tro lukkede deres økologiske køer på græs.
TV 2 Fyn var tilstede, da køerne blev sluppet løs på Toftegaard ved Eskildstrup nordøst for Ringe.
Og som man kan se på hosstående optagelser, var køerne ventet med længsel af publikum, mens køerne var endnu mere glade for det grønne græs og den blå himmel.
Skattejagten i det fri er arrangeret af Naturama, og konceptet opstod under coronanedlukningen.
- Der tænkte vi, at vi stadig skal inspirere til at bevare naturen, til at elske naturen og til at få folk ud i naturen, siger Poul Stentebjerg, der er naturformidler hos Naturama.
Skattejagt i Svendborgs natur
Skattejagtens poster består blandt andet af spørgsmål om insekter, pattedyr og naturen.
For Poul Stentebjerg, er formålet med skattejagten klar.
- For det første for at få en dejlig naturoplevelse, høre spætten og fugle, der synger. Og for at få svar på nogle af de her spørgsmål, og for at blive klogere på naturen og dyrene, siger han.
Og der er næsten garanti for naturoplevelser for store og små.
- Der er en masse sjove dyr hernede. Der er både sådan noget som stor flagspætte, som man ser næsten hver gang. Der er troldænder, almindelige ænder og en masse småfugle og insekter hernede, siger Poul Stentebjerg.
Rock Nalle får museum:
- Der er en ting eller to, jeg kunne have undværet
Fynboen Rock Nalle fylder 79 år søndag, hvor en fan åbner et museum som en hyldest til manden bag "Go'e gamle fru Olsen" og "Amanda".
Et museum dedikeret til et ganske særligt stykke dansk musikhistorie åbnede søndag i Hørve, nemlig et museum om den fynske rock'n'roll-musiker Rock Nalle.
Manden, der i 1977 blev landskendt med sangen om "Go'e gamle fru Olsen" - i øvrigt en dansk version af Little Richards "Good Golly Miss Molly" fra 1958 - men hvis historie er meget mere end et enkelt hit.
Det fortæller initiativtageren til museet Stefan Broberg Hansen, der er mangeårig Rock Nalle-fan og samler:
- Jeg synes, han fortjener det. Nu har han trods alt været med fra starten af. Det er jo vores Little Richard herhjemme i Danmark, siger han med en henvisning til, at Rock Nalle var med til at bringe rock'n'roll-musikken til Danmark i 1950’erne.
Museet er indrettet i Stefan Broberg Hansens private hjem i en gammel slagterejendom på Søndergade i Hørve på Odsherred.
Selve udstillingen er indrettet i den gamle slagterforretning. Det i sig selv har også en finurlig kobling til den i dag 79-årige musiker og sanger, der i sin tid stod i lære som slagtersvend.
Det var inden de store hits i 1970’erne, hvor Rock Nalle, som lyder det borgerlige navn Roland Lyhr Sørensen, for alvor blev landskendt.
Rock Nalles 62 flyttekasser
Museets tilbliven er hjulpet godt på vej af Rock Nalle selv, idet han har doneret intet mindre end 62 flyttekasser med effekter, som Stefan Broberg Hansen drog til Odense for at hente. Her i blandt guld- og sølvplader, original-indspilninger og diverse prisstatuetter samt indspilninger, der aldrig er blevet udgivet.
Samlingen tæller - selvfølgelig - også et par af Rock Nalles guitarer, som er blevet sat i stand:
- Jeg har fået den lappet sammen og poleret op med nye strenge på. Men strengene (de originale strenge, red.), der er gemt, de ligger i kassen der, fortæller Stefan Broberg Hansen.
Sang i bytte for sko
Rock Nalle har været forbi og se museet inden åbningsdagen.
- Det er lidt underligt - men på den anden side er jeg glad ved, det bliver gjort, så folk kan følge med i sådan en historie. Altså Rock'n'Roll. For ellers er det jo andre ting, der kommer på museum, siger han til TV2 Øst.
Montren med priserne og statuetterne gemmer også på et par af musikerens gamle sko – eller rettere sagt, Kim Larsens sko, fortæller Rock Nalle. For under en optræden i Holstebro i 1970’erne kom Gasolin' forbi, og Kim Larsen henvendte sig:
- Han (Kim Larsen, red.) kom derned, og jeg havde de hvide sko på, og så siger han: De er smarte de sko. Giv mig dem, genfortæller Rock Nalle og tilføjer:
- Jeg sagde først nej. Så skulle jeg jo køre hjem i strømpesokker. Men det endte med, at han fik dem – for vi lavede en handel: En melodi per sko.
Kim Larsen fik skoene, og et halvt år efter kom der et kassettebånd retur med to sange på.
- Det blev til en guld- og en sølvplade for "Amanda", siger Rock Nalle og tilføjer med et skævt lille smil:
- Det var en god bytter. Jeg har også tit ærgret mig over, jeg ikke havde 12 par, så jeg kunne have fået til en hel LP.
Når han står der omgivet af minderne, er det svært ikke at være stolt, fortæller han:
- Jeg er stolt at det hele - der er selvfølgelig en ting eller to, jeg godt kunne have undværet – men ellers er jeg stolt af det hele.
Skattejagten kan opleves i eget tempo og turen er cirka en kilometer lang.
For at deltage i skattejagten, kan man enten tage forbi Naturama for at få et gratis skattekort eller hente skattekortet fra Naturamas hjemmeside.
Det er muligt at deltage i skattejagten frem til den 18. april, og der er ti præmier på højkant fra Naturamas egen butik.