Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For festivalhungrede fynboer bliver der alligevel mulighed for at få musik og fest, når den nye festival 5700 Summer løber af stablen i Svendborg sidst på sommeren.
Da covid-19 kom i vejen for sommerdrinks og dans på Tinderbox og talks og hygge i slottets have på Heartland i 2020, efterlod det mange triste fynboer, der kunne se ind i en sommer uden festival.
Men nu er der godt nyt.
Fra 31. juli til 8. august kommer Svendborg til at danne rammen om festivalen 5700 Summer, hvor 40 af Danmarks førende kunstnere sørger for den rigtige festivalstemning.
Festival udvides med al sandsynlighed:
- Vi vil have fat i de unge igen
I 2021 vil Rock Under Broen højest sandsynligt blive afholdt hen over to dage i stedet for en. Dette er for at fange det lidt yngre publikum.
Musik- og festivalshungrende fynboer kan på grund af coronavirus først få stillet deres tørst på festival i 2021. Men til den tid er der måske endnu flere musik- og fadølsspækkede dage at hente.
I hvert fald hvis det står til Bent Frandsen, der er formand for endagsfestivalen Rock Under Broen i Middelfart.
Til næste år vil Rock Under Broen nemlig med al sandsynlighed løbe over to dage i stedet for én.
- En måde, som vi gerne vil videreudvikle Rock Under Broen på, er ved at have en to-dages festival i 2021. Vi vil prøve at have ungdomsmusikken fredag aften, så det bliver en ungdomsfredag, og så kan musikken, der målretter sig mod det lidt ældre publikum, komme om lørdagen, siger Bent Frandsen til TV 2/Fyn.
Vil fange det yngre publikum
Selvom idéen om to dage med Rock Under Broen stadig er under udvikling, så er Bent Frandsen 99,9 procent sikker på, at det bliver en realitet i 2021.
- Udfordringen for os er at få fat i det unge publikum igen, og det er det, vi arbejder hen i mod nu, siger Bent Frandsen og tilføjer:
- Det er i hvert fald noget, der skal prøves af.
Og med to dages festival er håbet også, at der bliver hevet mere omsætning hjem til Middelfart by.
- En undersøgelse viser, at mens Rock Under Broen foregår, bliver der lagt mellem seks og syv millioner i Middelfart. Ved at afholde festivalen kunne vi opnå, at flere tager en ekstra overnatning, og også skabe en større omsætning i byens butikker og spisesteder, siger Bent Frandsen.
- Trdos de begrænsninger, der er i denne tid, er der også muligheder. Vi er i et godt miljø i forhold til gaderne, så vi gør det, fordi vi kan, siger Henrik Salomon, der er medlem af bestyrelsen i foreningen Second Wave, der står bag den nye festival.
Svendborg er velegnet
Program for 5700 Summer
Fredag d. 31. juli
16:00 Sko/torp
18:00 Tim Christensen
20:00 Barselona
Lørdag d. 1. august
14:00 Kajsa Vala
16:00 Søren Huus
18:00 Carl Emil Petersen
20:00 Signe Svendsen
20:00 Hans Philip
Søndag d. 2. august
14:00 Cæcilie Norby
16:00 Allan Olsen
Mandag d. 3. august
18:00 Alberte Winding
18:00 Chris Minh Doky
20:00 Poul Krebs
Tirsdag d. 4. august
18:00 Pernille Rosendahl
20:00 Martin Brygmann & Ole Kibsgaard
Onsdag d. 5. august
18:00 Thomas Buttenschøn
20:00 Lis Sørensen
Torsdag d. 6. august
16:00 Hjalmer
16:00 Anne Dorte & Maria
18:00 Peter Wangel
20:00 Hush
20:00 Phlake
Fredag d. 7. august
16:00 Katinka
18:00 Alex Vargas
20:00 Noah
20:00 Mads Langer
21:00 Soleima
Lørdag d. 8. august
14:00 Claus Hempler
14:00 Rugsted & Kreutzfeld
16:00 Elias Boussnina
18:00 Nicklas Sahl
18:00 Jacob Dinesen
20:00 Bisse
Festivalen kommer til at løbe over ni dage, hvor man vil opleve kunstnere som Phlake, Tim Christensen, Mads Langer og Alex Vargas rundt i Svendborgs gader, baggårde og små haver.
I Svendborg Event ser de frem til at fylde den sydfynske by med glade festivalfolk.
- Lige præcis Svendborg er ekstremt velegnet til mindre koncerter, fordi der er så mange baggårde og haver. Man har i lang tid må være 500 mennesker til siddende koncerter, og her kan der kun være 350, siger eventchef i Svendborg Event, Anja Haas.
Med festival efter festival aflyst rundt i hele Danmark, oplevede de en stor interesse fra de mange kunstnere, da først de havde fået øjnene op for Svendborgs muligheder.
- Det lidt svært at trænge igennem i starten, men da der først gik hul på bylden, og de forstod koneptet, blev det meget nemmere. Mange musikere glæder sig helt vildt til at komme på græs og opleve den stemning, som vi alle sammen har sukket efter hele sommeren, forklarer Anja Haas.
Corona-risiko: "Superspredere" kan sætte Generator i stå
Forskning viser at såkaldte "superspredere" smitter i det offentlige rum og de store forsamlinger. Studiestartsfestivalen Generator fortsætter planer om gadefestival i Odense i starten af september.
At tæmme de såkaldte "superspredere" er nøglen til bekæmpelse af coronavirus. Det viser ny forskning.
En "superspreder" er en smittet person, der smitter mange andre, og forskningen peger på, at festivaler og andre store forsamlinger bør lukkes for i år.
Men forskningen får ikke studiestartsfestivalen Generator i Odense til at trække stikket. Her fastholdes planerne om en festival, der skal byde nye studerende velkommen til byen.
- Vi har valgt at lave rigtig mange pladser á ikke så mange mennesker, forklarer Tine Nyland Østergaard.
Hun er leder af Generator, som over tre dage sidste år havde omkring 19.000 gæster.
Tine Nyland Østergaard fortæller, at der er planlagt seks store udendørspladser med maks 500. Dertil cirka 20 arrangementer som afvikles i samarbejde med aktører i byen.
Generator afvikles fra 3. til 5. september. Forsamlingforbuddet, som gælder indtil 31. august, er i øjeblikket på maks ti personer, men ventes hævet, hvis alt går som det skal. Her er håbet, at antallet vil blive sat op ad flere omgange.
Er det ikke risikabelt så tæt på den skræringsdato, som vi har lige nu?
- Jo. Selvfølgelig synes jeg, det er risikabelt, men vi føler, at så længe vi følger alle retningslinjer, så kan vi gøre det, så det er etisk korrekt over for vores gæster, vores artister, vores frivillige, vores ansatte.
Men den nye forskning om "superspredere" kan blive et benspænd for Generator. For til festivaler kan "superspredere" være til stede, og det øger risikoen for, at covid-19 igen spreder sig.
- "Superspredere" virker kraftigst, hvis de får lejlighed til at møde mange forskellige mennesker. Fordi så kan de smitte alle de her forskellige mennesker.
- Hvis vi har et samfund, hvor vi hver for sig ikke møder så mange forskellige mennesker i løbet af et par dage, så vil "supersprederen" heller ikke møde så mange og smitte dem, og så vil han ikke blive "superspreder", forklarer Kim Sneppen, professor i Biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet.
Ifølge forskerne kunne man holde hele samfundet åbent, hvis alle store arrangementer blev lukket ned.
- Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det okay at åbne arbejdspladser, det er okay at åbne skoler, og det er okay at være derhjemme, fordi man møder de samme mennesker gang på gang på gang. Så det er ikke der, "superspredningen" sker. Det er i det offentlige rum og de store forsamlinger, uddyber pandemiforsker og professor i folkesundhed Lone Simonsen, Roskilde Universitet.
Tine Nyland Østergaard sætter sin lid til de retningslinjer, som gives fra myndighederne:
- Vi følger alle de retningelinjer, der kommer. Vi prøver så vidt muligt med sprit og afstand og luft mellem folk. Vi sørger for at informere vores gæster om, hvordan de passer på sig selv og hinanden. Vi har jo også nogle fornuftige gæster.
Planen for Tine Nyland Østergaard og Generator er ikke at nå op på sidste års antal deltagere. Man går nærmere efter en halvering, hvor byens spillesteder, barer og restauranter kommer til at huse mindre arrangementer.
Læs artikel om "supersprederne"
Nyt studie: Forbud mod store begivenheder er årsag til lav smitte
Ganske paradoksalt har genåbningen af Danmark indtil videre ikke ført til øget smitte med coronavirus i befolkningen.
To danske forskere mener nu at have forklaringen: Det er et lille antal mennesker og et lille antal større begivenheder, der er årsagen til langt den meste smitte, skriver Politiken.
Det er pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet Lone Simonsen og Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, der står bag studiet.
Studiet har ifølge Politiken forsøgt at modellere ny international viden om, at ti procent af befolkningen ser ud til at stå for 80 procent af smittespredningen.
Konkret er de to danske forskere kommet frem til, at det er de såkaldte superspredere, der står for størstedelen af smitten. Og dem er der ganske få af.
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre. Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, ved forskerne endnu ikke, skriver Politiken.
Samtidig viser studiet, at smitten i høj grad sker ved store begivenheder, eksempelvis festivaler og koncerter.
Og fordi Danmark fortsat har forbudt større arrangementer, har man også begrænset superspredernes maksimale antal kontakter med andre.
- Vores forskning bekræfter, at superspredere er en vigtig motor i epidemien, og forklarer, hvorfor smitten ikke er gået op, efter at vi åbnede for samfundet, siger Lone Simonsen til Politiken.
Kim Sneppen siger samtidig til avisen, at man kan holde smitten nede, ved at undgå store forsamlinger i samfundet.
Studiets modeller viser også, at det er mindre vigtigt at lukke skoler og arbejdspladser, hvor kontaktfladerne er de samme hver dag.
Lone Simonsen nævner over for Politiken studenterkørsel som et eksempel på, at mindre begivenheder ikke har den store betydning i forhold til smitte.
Hun er således ikke så bekymret for, at 30 unge skal køre sammen i studentervogn.
Hun bliver først bekymret, hvis vognen standser på Kongens Nytorv, og studenterne mødes med tusind andre studenter, lyder det.
/ritzau/
Anderledes festival
Til forskel fra den gængse opfattelse af en festival, hvor mange tusind mennesker samler sig med en øl i hånden foran en kæmpe scene, skal de mange artister spille intimkoncerter for færre folk.
“Trdos de begrænsninger, der er i denne tid, er der også muligheder. Vi er i et godt miljø i forhold til gaderne, så vi gør det, fordi vi kan.”
Derfor udvælger man, hvilke koncerter, man har lyst til at se og køber en billet til dem. På den måde overholder festivalen alle forsamlingsregler i forhold til covid-19.
- Det er ikke festival, som man kender det. Der kommer til at være begrænset plads og bemanding, der helt fysisk kan styre begivenhedernes gang. Og så skal man have billet til hver enkelt koncert, siger Henrik Salomon.
- Vi vil på helt analog og gammeldags manér lave seetings, så man simpelthen finder en stol med ens navn på, forklarer Anja Haas.
De aflyste festivaler er alle flyttet til 2021, men det afholder ikke 5700 Summer fra at blive en tilbagevendende festival i Svendborg.
- Det er helt klart Svendborgs nye signaturfortælling, for Svendborg er normalt én stor festival om sommeren. Bare ikke under samme paraply, og det prøver vi nu. Og så satser vi på, at det bliver en tilbagevendende begivenhed, fastslår Anja Haas.
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs Sundheds- og Ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (EL) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
De såkaldte 'turbokyllinger' er kyllinger, der på 33 dage vokser fra 50 gram til to kilo.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her