For andet år i træk er der internationale roser til TV 2/Fyn.

En international dommer-jury har netop udpeget tv-stationens serie om fynboernes håndtering af elektronikskrot til at være i international klasse.

Serien, der blev vist i efteråret, har netop fået hædrende omtale i kategorien News Report, der kræver, at tv-stationen forstår og inkluderer sine seere i aktuelle samfundsspørgsmål.

Sammen med Syddansk Universitet, genbrugsstationerne i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Odense og Assens - og med hjælp fra de fynske tv-seere - lykkedes det at indsamle i alt 1.600 kasserede el-apparater, som fynboerne donerede i løbet af de to weekender, der var indsamling.

Det virker

Indsamlingen skulle hjælpe forskerne til at forstå, hvorfor vi smider så meget elektronik ud, der stadig virker.

Og forskerne var rigtig overraskede. Gennemgangen af de indsamlede effekter viste, at 80 procent stadig fungerede.

Smid-væk-kulturen er et problem i hele Europa, og den internationale jury mente, at den var inspiration at hente på Fyn til en mere fornuftig håndtering af gammelt elektronik.

Det mest velfungerende elektronik blev efterfølgende solgt på et loppemarked - og indtægterne brugt til ny forskning.

Det er TV 2/Fyns erhvervsredaktion, der står bag programmerne, og det er andet år i træk, at redaktionen får en pris i Circom-konkurrencen for de bedste regional-programmer i Europa.

Sidste år vandt man en Circom-førstepris for redaktionens programserie "Et sundere Fyn", der imellemtiden har bredt sig til hele regionen og nu i et samarbejde med sygehusene i Region Syddanmark, SDU og TV 2/Syd.

TV 2/Fyn måtte dog i år se sig distanceret af nogle dygtige nordmænd fra NRK, der ikke alene løb med hovedprisen ved Circom for et portræt af en overlevende fra Utøya, men også vandt hele tre kategorier bl.a. News Report-kategorien, hvor TV 2/Fyn som nævnt stillede op.

Ingen regionale danske tv-stationer røg til helt til tops i år, men ud over TV 2/Fyn fik også den københavnske regionalstation Lorry hædrende omtale.

Roserne gives for et nyt nyhedsprogram-koncept.

Priserne overrækkes ved et gallashow og en stor journalistisk konference sidst i maj måned i den serbiske by Novi Sad.

Henning Bager fra Nalle Støvsuger Center, der hjælper forskere bag Kampagnen Frit Lejde for Elskrot, var overrasket over det store fremmmøde.

- Det er ret overvældende. Det havde jeg ikke forestillet mig, at der ville komme så mange i dag, siger Henning Bager.

Elskrot-kampagnen Frit Lejde samlede kasserede el-apparater ind i to uger. 1.600 styk donerede fynboerne i alt. Og til forskernes store overraskelse virkede 80 procent af apparaterne stadig.

Derfor blev apparaterne i dag solgt på en auktion hos Odense Renovation på Snapindvej 21 i Odense. Auktionen varer indtil klokken 14.

Del af et forskningsprojekt

Selvom auktionen måske blot lyder som et ekstra lag glasur på et veloverstået forskningsprojekt, så er salget af apparaterne faktisk en integregeret del af forskningsprojektet.

Forskerne bag Frit Lejde ønskede at undersøge, hvor meget elektronik der egentligt stadig virker, når vi kasserer det.

Statistikken siger, at vi danskere i gennemsnit smider 24 kilo elektronik ud om året. Og formodningen inden kampagnen var, at meget af det, vi kasserer, stadig virker fint. Selvsagt en unødig belastning for klimaet.

Frit Lejde handlede med andre ord om at identificere barrierer og muligheder for at øge genbruget af elskrot.

Nu ved forskerne, at vi har apparaterne, og at mange af dem stadig virker, når vi smider dem ud. Nu vil de gerne vide, om der er et marked for at sælge brugte el-apparater.

Og dagens salg af kasserede el-apparater tyder på, at folk gerne vil gøre en god handel.

Mens vi moderne (over)forbrugere køber nyt it-udstryr som aldrig før, så er vi svært dårlige til at skille os af med det igen.

I stedet for at smide det kasserede udstyr ud, gemmer vi gamle bærbare computere, smartphones og tablets hjemme i skabe og skuffer.

Og adfærden hos eleverne i 3.X. på Nyborg Gymnasium adskiller sig ikke synderligt fra flertallets. TV 2/Fyn satte klassen stævne for at finde ud af, hvor meget kasseret it-udstyr, de ligger inde med.

- Jeg har 12 gamle telefoner, to computere og en iPad liggende. Og så vidt jeg husker har min far to computere og fire telefoner liggende. Og min lillebror har en iPad og to computere, han heller ikke bruger til noget, liggende derhjemme, fortæller Rasmus Lisewski, der går i 3.X.

Selvom der for eksempel for telefonernes vedkommende bliver solgt toenhalv millioner om året herhjemme i Danmark, så kan forskerne konstatere, at de aldrig når frem til affaldsleddet.

Det betyder med andre ord, at it-udstyr hober sig op et eller andet sted. Og forskernes bedste bud er, at udstyret hober sig op derhjemme.

Og det er ærgerligt. Både for klimaet og for it-udstyrets ejere, fortæller Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.

- Telefoner indeholder blandt meget andet både guld og sølv, så der ligger en kæmpe ressource, som slet ikke bliver brugt, når vi undlader at smide dem ud. Og for det it-udstyr, der slet ikke er i stykker, er det jo helt skørt, at man ikke sørger for at bringe det i spil igen. Der findes for eksempel firmaer, der lever af at købe brugt it-udstyr, rense det for data og sælge det igen, siger Henrik Wenzel.

Chris får 300 kroner for sin iPhone

Derfor havde vi bedt eleverne i 3.X. tage deres kasserede it-udstyr med i skole.

Til gengæld stillede vi med telefon-reparationsfiormaet iReps dygtigste tekniker - og nuværende salgschef - William Hammer.

Han fik til opgave at vurdere elevernes it-udstyr. Både hvad det ville koste at reparere, og hvad hans firma kunne finde på at byde eleverne for deres kasserede it-udstyr, hvis de skulle få lyst til at sælge det.

Chris Petersen havde taget sin gamle iPhone med. Den gik i stykker i januar, og siden har den bare ligget hjemme.

- Den gad bare ikke tænde en dag, og så tænkte jeg, det var tid til at få en ny, siger Chris Petersen.

Og hvad så, hvis vi ikke var kommet i dag, så var den bare blevet liggende?

- Ja, det tror jeg egentligt. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg vidste faktisk ikke engang, hvor den lå, da jeg skulle finde den her i morges, siger Chris Petersen.

William Hammers umiddelbare vurdering, efter at have skilt telefonen ad, var dog, at det formentligt bare var batteriet, der var stået af.

- Som udgangspunkt ville vi nok give 300 kroner for den her, hvis du kom ned med den, lød tilbuddet.

Chris Petersen var langtfra den eneste i klassen, som havde taget it-udstyr med, som iRep godt vil betale penge for.

Og det overraskede slet ikke William Hammer.

- Der er ekstremt mange, der køber en ny telefon uden at tænke på, at de faktisk kan sælge den gamle. Men det er jo spild. Jeg plejer at sammenligne det med biler. Hvis man køber en ny bil, så lader man jo ikke den gamle blive stående hjemme i indkørslen, siger William Hammer.

Telefoner belaster klimaet

I et klimaperspektiv peger professor Henrik Wenzel også på, at især it-udstyr bør bruges så længe som muligt.

- For it-produkter, og det er altså både bærbare pc-er og tablets og mobiltelefoner, udgør det at udvinde materialerne ved minedrift og fremstille selve apparatet cirka 80 procent af klimabelastningen. Når først apparatet er taget i brug, så er klimabelastningen til gengæld ikke ret stor. Og det betyder altså, at lige præcis for de produkter, der gælder det om at få så lang levetid som muligt, forklarer Henrik Wenzel.

Dagens lektion gav da også stof til eftertanke til eleverne.

Blandt andet til Emma Vitting Koch. Hun fik vurderet sin ellers godt brugte iPhone til et sted mellem 600 og 800 kroner.

- Jeg vidste ikke, at den var så meget værd. Jeg tror bare, jeg havde tænkt mig at gemme den gamle hjemme i skuffen, når jeg engang skulle have en ny mobil. Men det kan jeg mærke, at den ikke kommer til nu, når jeg har fået det her at vide, siger Emma Vitting Koch.

Mens vi moderne (over)forbrugere køber nyt it-udstryr som aldrig før, så er vi svært dårlige til at skille os af med det igen.

I stedet for at smide det kasserede udstyr ud, gemmer vi gamle bærbare computere, smartphones og tablets hjemme i skabe og skuffer.

Og adfærden hos eleverne i 3.X. på Nyborg Gymnasium adskiller sig ikke synderligt fra flertallets. TV 2/Fyn satte klassen stævne for at finde ud af, hvor meget kasseret it-udstyr, de ligger inde med.

- Jeg har 12 gamle telefoner, to computere og en iPad liggende. Og så vidt jeg husker har min far to computere og fire telefoner liggende. Og min lillebror har en iPad og to computere, han heller ikke bruger til noget, liggende derhjemme, fortæller Rasmus Lisewski, der går i 3.X.

Selvom der for eksempel for telefonernes vedkommende bliver solgt toenhalv millioner om året herhjemme i Danmark, så kan forskerne konstatere, at de aldrig når frem til affaldsleddet.

Det betyder med andre ord, at it-udstyr hober sig op et eller andet sted. Og forskernes bedste bud er, at udstyret hober sig op derhjemme.

Og det er ærgerligt. Både for klimaet og for it-udstyrets ejere, fortæller Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.

- Telefoner indeholder blandt meget andet både guld og sølv, så der ligger en kæmpe ressource, som slet ikke bliver brugt, når vi undlader at smide dem ud. Og for det it-udstyr, der slet ikke er i stykker, er det jo helt skørt, at man ikke sørger for at bringe det i spil igen. Der findes for eksempel firmaer, der lever af at købe brugt it-udstyr, rense det for data og sælge det igen, siger Henrik Wenzel.

Chris får 300 kroner for sin iPhone

Derfor havde vi bedt eleverne i 3.X. tage deres kasserede it-udstyr med i skole.

Til gengæld stillede vi med telefon-reparationsfiormaet iReps dygtigste tekniker - og nuværende salgschef - William Hammer.

Han fik til opgave at vurdere elevernes it-udstyr. Både hvad det ville koste at reparere, og hvad hans firma kunne finde på at byde eleverne for deres kasserede it-udstyr, hvis de skulle få lyst til at sælge det.

Chris Petersen havde taget sin gamle iPhone med. Den gik i stykker i januar, og siden har den bare ligget hjemme.

- Den gad bare ikke tænde en dag, og så tænkte jeg, det var tid til at få en ny, siger Chris Petersen.

Og hvad så, hvis vi ikke var kommet i dag, så var den bare blevet liggende?

- Ja, det tror jeg egentligt. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg vidste faktisk ikke engang, hvor den lå, da jeg skulle finde den her i morges, siger Chris Petersen.

William Hammers umiddelbare vurdering, efter at have skilt telefonen ad, var dog, at det formentligt bare var batteriet, der var stået af.

- Som udgangspunkt ville vi nok give 300 kroner for den her, hvis du kom ned med den, lød tilbuddet.

Chris Petersen var langtfra den eneste i klassen, som havde taget it-udstyr med, som iRep godt vil betale penge for.

Og det overraskede slet ikke William Hammer.

- Der er ekstremt mange, der køber en ny telefon uden at tænke på, at de faktisk kan sælge den gamle. Men det er jo spild. Jeg plejer at sammenligne det med biler. Hvis man køber en ny bil, så lader man jo ikke den gamle blive stående hjemme i indkørslen, siger William Hammer.

Telefoner belaster klimaet

I et klimaperspektiv peger professor Henrik Wenzel også på, at især it-udstyr bør bruges så længe som muligt.

- For it-produkter, og det er altså både bærbare pc-er og tablets og mobiltelefoner, udgør det at udvinde materialerne ved minedrift og fremstille selve apparatet cirka 80 procent af klimabelastningen. Når først apparatet er taget i brug, så er klimabelastningen til gengæld ikke ret stor. Og det betyder altså, at lige præcis for de produkter, der gælder det om at få så lang levetid som muligt, forklarer Henrik Wenzel.

Dagens lektion gav da også stof til eftertanke til eleverne.

Blandt andet til Emma Vitting Koch. Hun fik vurderet sin ellers godt brugte iPhone til et sted mellem 600 og 800 kroner.

- Jeg vidste ikke, at den var så meget værd. Jeg tror bare, jeg havde tænkt mig at gemme den gamle hjemme i skuffen, når jeg engang skulle have en ny mobil. Men det kan jeg mærke, at den ikke kommer til nu, når jeg har fået det her at vide, siger Emma Vitting Koch.

Mens vi moderne (over)forbrugere køber nyt it-udstryr som aldrig før, så er vi svært dårlige til at skille os af med det igen.

I stedet for at smide det kasserede udstyr ud, gemmer vi gamle bærbare computere, smartphones og tablets hjemme i skabe og skuffer.

Og adfærden hos eleverne i 3.X. på Nyborg Gymnasium adskiller sig ikke synderligt fra flertallets. TV 2/Fyn satte klassen stævne for at finde ud af, hvor meget kasseret it-udstyr, de ligger inde med.

- Jeg har 12 gamle telefoner, to computere og en iPad liggende. Og så vidt jeg husker har min far to computere og fire telefoner liggende. Og min lillebror har en iPad og to computere, han heller ikke bruger til noget, liggende derhjemme, fortæller Rasmus Lisewski, der går i 3.X.

Selvom der for eksempel for telefonernes vedkommende bliver solgt toenhalv millioner om året herhjemme i Danmark, så kan forskerne konstatere, at de aldrig når frem til affaldsleddet.

Det betyder med andre ord, at it-udstyr hober sig op et eller andet sted. Og forskernes bedste bud er, at udstyret hober sig op derhjemme.

Og det er ærgerligt. Både for klimaet og for it-udstyrets ejere, fortæller Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.

- Telefoner indeholder blandt meget andet både guld og sølv, så der ligger en kæmpe ressource, som slet ikke bliver brugt, når vi undlader at smide dem ud. Og for det it-udstyr, der slet ikke er i stykker, er det jo helt skørt, at man ikke sørger for at bringe det i spil igen. Der findes for eksempel firmaer, der lever af at købe brugt it-udstyr, rense det for data og sælge det igen, siger Henrik Wenzel.

Chris får 300 kroner for sin iPhone

Derfor havde vi bedt eleverne i 3.X. tage deres kasserede it-udstyr med i skole.

Til gengæld stillede vi med telefon-reparationsfiormaet iReps dygtigste tekniker - og nuværende salgschef - William Hammer.

Han fik til opgave at vurdere elevernes it-udstyr. Både hvad det ville koste at reparere, og hvad hans firma kunne finde på at byde eleverne for deres kasserede it-udstyr, hvis de skulle få lyst til at sælge det.

Chris Petersen havde taget sin gamle iPhone med. Den gik i stykker i januar, og siden har den bare ligget hjemme.

- Den gad bare ikke tænde en dag, og så tænkte jeg, det var tid til at få en ny, siger Chris Petersen.

Og hvad så, hvis vi ikke var kommet i dag, så var den bare blevet liggende?

- Ja, det tror jeg egentligt. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg vidste faktisk ikke engang, hvor den lå, da jeg skulle finde den her i morges, siger Chris Petersen.

William Hammers umiddelbare vurdering, efter at have skilt telefonen ad, var dog, at det formentligt bare var batteriet, der var stået af.

- Som udgangspunkt ville vi nok give 300 kroner for den her, hvis du kom ned med den, lød tilbuddet.

Chris Petersen var langtfra den eneste i klassen, som havde taget it-udstyr med, som iRep godt vil betale penge for.

Og det overraskede slet ikke William Hammer.

- Der er ekstremt mange, der køber en ny telefon uden at tænke på, at de faktisk kan sælge den gamle. Men det er jo spild. Jeg plejer at sammenligne det med biler. Hvis man køber en ny bil, så lader man jo ikke den gamle blive stående hjemme i indkørslen, siger William Hammer.

Telefoner belaster klimaet

I et klimaperspektiv peger professor Henrik Wenzel også på, at især it-udstyr bør bruges så længe som muligt.

- For it-produkter, og det er altså både bærbare pc-er og tablets og mobiltelefoner, udgør det at udvinde materialerne ved minedrift og fremstille selve apparatet cirka 80 procent af klimabelastningen. Når først apparatet er taget i brug, så er klimabelastningen til gengæld ikke ret stor. Og det betyder altså, at lige præcis for de produkter, der gælder det om at få så lang levetid som muligt, forklarer Henrik Wenzel.

Dagens lektion gav da også stof til eftertanke til eleverne.

Blandt andet til Emma Vitting Koch. Hun fik vurderet sin ellers godt brugte iPhone til et sted mellem 600 og 800 kroner.

- Jeg vidste ikke, at den var så meget værd. Jeg tror bare, jeg havde tænkt mig at gemme den gamle hjemme i skuffen, når jeg engang skulle have en ny mobil. Men det kan jeg mærke, at den ikke kommer til nu, når jeg har fået det her at vide, siger Emma Vitting Koch.

Det er torsdag formiddag på genbrugspladsen Villestofte i det nordlige Odense.

Genbrugsvejleder Arne Als vender sig om mod disken i elektronikhuset. En ældre kvinde lægger en hårtørrer, som godt nok er gammel, men stadig virker, på bordet foran ham.

Ved siden af lægger hun en hårtrimmer, som stadig ligger i den originale indpakning. Forseglingen er ikke engang brudt.

- Ja, den er helt ny, bekræfter hun og ryster på hovedet, mens hun går tilbage mod sin bil.

Arne Als fumler lidt med indpakningen. Han har handsker på. Får endelig åbnet papkassen. Begynder at skille indholdet ad.

Den medfølgende saks og kam skal i den ene affaldsfraktion. Emballagen skal i papcontaineren. Selve hårtrimmeren skal i elektronikburet.

Derfra er næste destination "shredderen." En kværn, der knuser elektronik til småstykker. Smulderet, der kommer ud af den proces, genanvender man i produktionen af nye elektriske apparater.

I dag er den slags hverdag for Arne Als. Men da han startede på genbrugspladsen for ti år siden, var det noget, han lige skulle vænne sig til.

- Det var jo frygteligt at se på. Der er meget godt i det elektronik, der bliver smidt ud, siger Arne Als.

Stort potentiale i genbrug

Villestofte er en af de genbrugspladser, der er med i forskningsprojektet Frit Lejde. Og det er netop på grund af scenarier som det med trimmeren.

Det fortæller Mette Lorenzen, genbrugschef i Odense Renovation.

- Vi er med i projektet, fordi vi kan se et stort potentiale. Mange af de apparater, folk afleverer på byens genbrugspladser virker stadig. Vi synes, det er en skam, at de bliver smidt ud, når man måske kunne genbruge dem i stedet, siger genbrugschefen.

Frit Lejde er et forskningsprojekt, som Syddansk Universitet står for i samarbejde med TV 2/Fyn og en række fynske kommuner.

Projektet går ud på at få fynboerne til i løbet af to søndage at aflevere alt deres kasserede elektronik på en række udvalgte fynske genbrugspladser.

Målet er at indsamle viden om, hvorfor vi kasserer elektronik.

- Vi vil gerne vide, hvad elektronikken fejler, hvis det overhovedet fejler noget. Og hvis det ikke fejler noget, hvorfor har folk så valgt at kassere det?, siger Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.

Han står i spidsen for forskningsprojektet Frit Lejde.

- Vi vil gerne vide, hvordan folk kan se sig selv i et mere cirkulært samfund, hvor vi i højere grad bringer vores elektriske apparater i spil igen i stedet for bare at smide dem ud, siger Henrik Wenzel.

Tilbage på genbrugspladsen har Arne Als fået en ny bunke elektronik op på bordet. I bunken ligger der blandt andet et kabel til en smartphone, som endnu ikke er pakket ud. Der ligger også en gammel dvd-afspiller.

Det er Birger Mortensen fra Snestrup, der er kørt på genbrugspladsen med den bunke. Han håber, vi kan begynde at genbruge flere af vores el-apparater.

- Det er ærgerligt, der er så meget, der går til spilde på den måde. Det ville da være oplagt, hvis man kunne genbruge i højere grad, siger Birger Mortensen.

For dyrt at reparere

Men det er ikke alle kunderne på pladsen, der er enige. I hvert fald ikke, hvis de tager de økonomiske briller på.

- Det ville jo være godt nok at genbruge mere. Men når tingene er i stykker, så kan det sjældent betale sig at reparere på dem, siger Leif Nielsen fra Pårup.

Han har netop stillet en printer fra sig på Arne Als' disk.

- Det er for dyrt at reparere. En printer som den her får man jo næsten til ingen penge. Man kan dårligt købe en ny farvepatron, uden det bliver dyrere end at gå ind og købe en helt ny printer i stedet, siger Leif Nielsen.

Ikke desto mindre et det den dagsorden forskerne forsøger at fremme med forskningsprojektet Frit Lejde.

Og spørger man Arne Als, så er det en god idé.

- Ja, det ville jo være fantastisk, hvis vi ikke skulle smide så meget ud. Og jeg glæder mig til, de kommer herud til os.

Frit Lejde løber af stabelen søndag den 18. og 25. november. Bemærk, at i Assens indsamler de på lørdage.

Uden for AVV's butik i Hjørring står kunderne i kø. Typisk trykker mellem 75 og 125 mennesker næserne flade mod ruderne, inden dørene åbner klokken 12.

I butikken kan de købe genbrugte ting, som andre har afleveret på genbrugspladsen. Hjørring Brønderslev Kommune er gået sammen om butikken, som indsamler materiale 105.000 indbyggere på 18 genbrugspladser i området.

Butikken med direkte genbrug af alt fra juletræsfødder til aflagte kaffemaskiner og tasturer har skabt arbejde til 12 mennesker, giver økonomisk overskud og gavner klimaet.

- Vi kan tage affald, som kommer på genbrugspladsen og løfte det op, så det kommer i cirkulation igen og får nyt liv, fortæller genbrugschef Dorte Mailandt Nielsen.

Bæredygtigt genbrugssalg

Da dørene åbner i butikken, stormer kunderne ind. Hver dag tømmer de butikken, så der skal fyldes op med både brugte lamper, tøj og æggekogere.

Kasseapparatet gløder de første to timer, og en af stamkunderne er Wasf Gedeon. Han kan godt lide at finde brugte ting til en billig penge og har tidligere købt både en computer til 225 kroner og en boremaskine til 60 kroner. Begge dele virker upåklageligt.

- Det er billigt, og det er sjovt for mig at komme her, smiler han.

Personalet finder ofte helt ubrudte emballager med for eksempel halogenpærer eller helt nye elkedler. De gør kun lidt ved tingene og kører måske lige lidt vand igennem kaffemaskinerne, eller tester om strygejernet bliver varmt, inden det sættes til salg.

Tingene tørres af, og ledningerne rulles op. Kunderne har selv mulighed for at teste dem af ved at sætte stikket i en af stikkontakterne inde i butikken.

- Jeg synes da, det er fantastisk. Det er så dejligt, i stedet for at vi smider det hele ud, at så kan man få lidt liv i det igen. Mange ting fejler jo ikke noget. Det er, fordi nu skal det være sort i stedet for hvidt, eller nu skal lampen være blå i stedet for rød, mener Karina Christiansen, der arbejder på lageret.

Kritik fra Dansk Industri

I 2015 rettede Dansk Industri henvendelse til den daværende statsforvaltning med en opfordring til at undersøge, om det er lovligt, at kommunerne sælger genstande, som borgerne afleverer på genbrugspladsen.

Herunder også elektrisk og elektronisk affald. Statsforvaltningen blev til Ankestyrelsen, der i 2017 kom med en udtalelse i sagen.

Her lyder det blandt andet, at "Det er Ankestyrelsens vurdering, at det vil være i strid med lovgivningen, hvis kommuner og kommunale fællesskaber sælger elektronikaffald, som er modtaget fra borgere på kommunale genbrugspladser.

For Hjørring og Brønderslev Kommune er svaret klokkeklart. Derfor har de indrettet særlige rum på alle 18 genbrugspladser, hvor borgerne kan aflevere de genstande, som de giver kommunen lov til at sælge videre.

Derfor er det ikke at betragte som affald og må gerne sælges videre.

En håndfuld kommuner har gjort det samme: Det gælder også Hjørring, Mariager Fjord, Silkeborg, Aabenraa og Padborg.

Findes ikke på Fyn

På Fyn findes der en kommunal genbrugsbutik i Ringe, som lukker sidst på året. Odense har planer om at åbne en næste år.

- Striden står på, om man som offentligejet renovation skal kunne drive det, eller om det kun må være privat. Jeg tror, det er vigtigt, at man ret hurtigt får sat en pejling i den del, så man kan få gang i et marked for brugt elektronik. Resourcerne og miljøet er vigtigere end snævre ideologiske kampe på det område, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Kunderne er meget interesserede i de brugte varer og griber sågar ud efter TV 2/Fyns mikrofon.

Men imens tingene bliver revet ned fra hylderne indenfor, går driftschef Thomas Thomsen rundt på pladsen udenfor.

Producenter har ansvaret

Her står to rækker fyldte metalbure med elektronik, som ikke må røres. Det er de dele, som borgerne ikke har sat til side til salg, men som er smidt til skrot. Delene er omfattet af den europæiske producentansvarsordning og er producenternes ansvar.

De såkaldte WEEE-regler giver producenten eller importøren af elektrisk og elektronisk udstyr ansvaret for at organisere og finansiere behandlingen af elektriske og elektroniske produkter på en miljømæssig forsvarlig måde, når de bliver til affald.

Producenterne og importørerne er desuden nødt til at indberette oplysninger til et national producent register.

- Jeg tror, rigtig meget af det havner i en shredder, og så bliver materialerne genanvendt. Det ville være bedre, hvis vi kunne få mere af det repareret og bruge det igen. Der er rigtig meget af det her, som har mange års liv endnu, mener han.

I burene ligger både fladskærme, en brødrister og et tastatur, der ser helt nyt ud. Men der skal en lovændring til, hvis de skal genanvendes direkte.

Men går det ikke ud over producenten af for eksempel brødristeren her, hvis den kan genbruges?

- Jo, han ville jo sælge noget mindre. Men jeg synes, det må være en samfundsmæssigt opgave at genbruge de ting, vi har produceret en gang. Med ret få midler tror jeg, man kunne tage tingene og køre igennem en form for proces, hvor man lige vurderer, om det er egnet til at blive brugt igen, siger Thomas Thomsen.

Gennemsnitligt kommer der mellem 300 og 400 kunder i den kommunale genbrugsbutik hver dag.

Det affald, som ikke direkte bliver genbrugt, bliver genanvendt hos forskellige aftagere.

Efter en times tid har Wasf Gedeon gjort dagens fund. Han har en skinnende sort og ubrugt kaffemaskine i favnen. Prisen er 30 kroner.

TV 2/Fyn og Syddansk Universitets Frit Lejde-kampagne lokkede lørdag og søndag fynboerne til at aflevere deres gamle computere, hårtørrere, mobiltelefoner og anden elektronik fra gemmerne.

Den foreløbige optælling fra i søndags viser, at fynboerne afleverede cirka 800 elektriske apparater til forskerne.

Den første gennemgang af apparaterne viser, at 55 procent virkede, 21 procent virkede delvist, mens kun 21 procent slet ikke virkede.

Det samme gjorde sig gældende for mobiltelefoner. Der blev afleveret 101 telefoner, og 76 procent virkede helt eller devist. 55 procent fejede ingenting overhovedet.

Og allerede inden genbrugsstationerne i Assens, Faaborg, Odense og Svendborg holder åbent hus for aflevering af elektriske apparater igen næste lørdag og søndag, kalder professor i cirkulær økonomi, Henrik Wenzel, kampagnen for en succes

Sikkerhed garanteret

Henrik Wenzel vil gerne gøre opmærksom på, at fynboerne roligt kan aflevere både mobiltelefoner og iPads uden at frygte, at eventuelt indhold kan læses.

- De færreste har nok bemærket, at vi garanterer datasikkerhed, og at alt bliver slettet af en professionel PET-godkendt operatør. Der er således ingen grund til at frygte, at ikke-slettet indhold falder i forkerte hænder, siger Henrik Wenzel.

De velfungerende apparater, der afleveres på genbrugsstationerne, sættes til salg på et loppemarked den 9. december hos Odense Renovation på Snapindvej.

- Vi vil meget gerne opfordre folk til, at man husker diverse kabler og strømforsyninger, når man afleverer elektriske artikler på lørdag og søndag. Så er de nemmere at sælge, siger Henrik Wenzel.

Overvældende

Han kalder den foreløbige indsamling for overvældende, og forskerne er også glædeligt overraskede over alle de fynboer, der har svaret på to spørgeskemaer, der skal gøre forskningen klogere på, hvad vi har liggende af elektronik, og hvorfor vi smider det væk, selv om det ikke fejler noget.

- Vi har modtaget 539 besvarelser af vores spørgeskema del et og næsten 300 besvarelser af den udvidedede del to. Så vi er særdeles glade for udbyttet, siger Henrik Wenzel.

Hvis støvsugeren ikke kan skilles ad, så ryger den for langt de flestes vedkommende ud, når den går i stykker.

Der skal ikke mere til end et defekt ledningsoprul, en hullet støvsugerslange eller plastic-kabinet. Det er i hvert fald professor Henrik Wenzels erfaring.

Men det gør en ny støvsuger nu op med. Den kan skilles ad ganske let, og det betyder, at man hurtigt kan udskifte den komponent, der er i stykker.

- Det er smart, fordi mange af de el-apparater, vi smider ud, der er det måske kun én komponent ud af 17, der er i stykker. Hvis man hurtigt og billigt kan udskifte den, så behøver man ikke smide hele støvsugeren ud, siger Henrik Wenzel.

Han viser en støvsuger fra Nilfisk frem, som netop er bygget på princippet om det, man kalder modulært design. Se mere om det i videoen i toppen af artiklen.

Elskrot: 75 procent virker stadig

Henrik Wenzel er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet. Han har nærstuderet 20 tons elskrot og talt op, at 75 procent af de støvsugere, folk havde smidt ud, stadig virker, når man sætter dem i stikkontakten.

En af årsagerne er ifølge professoren, at det er alt for bøvlet at reparere støvsugerne. De er svære at skille ad, og reservedelene kan være svære at opdrive.

Derfor mener han, at man bør lovgive på området.

- Hvis vi skal forlænge levetiden på vores el-apparater, og det gælder både støvsugere og blendere og hvad vi ellers omgiver os med af elektronik, så bliver vores politikere nødt til stille krav til producenterne, siger Henrik Wenzel.

I dag designes el-apparater således, at de er lynhurtige at producere. Men det betyder samtidig, at de kan være svære at skille ad. Ofte er de limet sammen flere steder.

- Nogle gange kan man godt få den tanke, at producenterne med vilje har gjort apparaterne svære at skille ad. For eksempel ved at bruge flere forskellige slags skruer, eller endda gemme skruerne under andre dele, siger Henrik Wenzel.

Fokus på elskrot i EU

EU-parlamentet har netop lavet en betænkning til EU-kommissionen, der skal gøre op med brug og smid væk-kulturen.

Det fortæller Christel Schaltemose, der sidder i parlamentet for Socialdemokratiet.

- Elskrot er en kæmpe diskussion i EU i øjeblikket. Og vi har fra parlamentet bedt kommissionen om strammere retningslinjer for producenterne. Vi vil gerne lovgive, så produkterne designes, så de lever længere. Det betyder blandt andet, at vi skal se på, hvordan vores el-apparater designes, siger Christel Schaldemose.

Reservedele skal også gøres billigere, står der i betænkningen. Betænkningen er imidlertid ikke blevet til konkrete love endnu.

- EU-systemet tager lang tid, men hvis vi vil påvirke producenterne, så de producerer mere bæredygtigt, så bliver vi nødt til at gøre det på EU-niveau, siger Christel Schaldemose.

Mens vi moderne (over)forbrugere køber nyt it-udstryr som aldrig før, så er vi svært dårlige til at skille os af med det igen.

I stedet for at smide det kasserede udstyr ud, gemmer vi gamle bærbare computere, smartphones og tablets hjemme i skabe og skuffer.

Og adfærden hos eleverne i 3.X. på Nyborg Gymnasium adskiller sig ikke synderligt fra flertallets. TV 2/Fyn satte klassen stævne for at finde ud af, hvor meget kasseret it-udstyr, de ligger inde med.

- Jeg har 12 gamle telefoner, to computere og en iPad liggende. Og så vidt jeg husker har min far to computere og fire telefoner liggende. Og min lillebror har en iPad og to computere, han heller ikke bruger til noget, liggende derhjemme, fortæller Rasmus Lisewski, der går i 3.X.

Selvom der for eksempel for telefonernes vedkommende bliver solgt toenhalv millioner om året herhjemme i Danmark, så kan forskerne konstatere, at de aldrig når frem til affaldsleddet.

Det betyder med andre ord, at it-udstyr hober sig op et eller andet sted. Og forskernes bedste bud er, at udstyret hober sig op derhjemme.

Og det er ærgerligt. Både for klimaet og for it-udstyrets ejere, fortæller Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.

- Telefoner indeholder blandt meget andet både guld og sølv, så der ligger en kæmpe ressource, som slet ikke bliver brugt, når vi undlader at smide dem ud. Og for det it-udstyr, der slet ikke er i stykker, er det jo helt skørt, at man ikke sørger for at bringe det i spil igen. Der findes for eksempel firmaer, der lever af at købe brugt it-udstyr, rense det for data og sælge det igen, siger Henrik Wenzel.

Chris får 300 kroner for sin iPhone

Derfor havde vi bedt eleverne i 3.X. tage deres kasserede it-udstyr med i skole.

Til gengæld stillede vi med telefon-reparationsfiormaet iReps dygtigste tekniker - og nuværende salgschef - William Hammer.

Han fik til opgave at vurdere elevernes it-udstyr. Både hvad det ville koste at reparere, og hvad hans firma kunne finde på at byde eleverne for deres kasserede it-udstyr, hvis de skulle få lyst til at sælge det.

Chris Petersen havde taget sin gamle iPhone med. Den gik i stykker i januar, og siden har den bare ligget hjemme.

- Den gad bare ikke tænde en dag, og så tænkte jeg, det var tid til at få en ny, siger Chris Petersen.

Og hvad så, hvis vi ikke var kommet i dag, så var den bare blevet liggende?

- Ja, det tror jeg egentligt. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg vidste faktisk ikke engang, hvor den lå, da jeg skulle finde den her i morges, siger Chris Petersen.

William Hammers umiddelbare vurdering, efter at have skilt telefonen ad, var dog, at det formentligt bare var batteriet, der var stået af.

- Som udgangspunkt ville vi nok give 300 kroner for den her, hvis du kom ned med den, lød tilbuddet.

Chris Petersen var langtfra den eneste i klassen, som havde taget it-udstyr med, som iRep godt vil betale penge for.

Og det overraskede slet ikke William Hammer.

- Der er ekstremt mange, der køber en ny telefon uden at tænke på, at de faktisk kan sælge den gamle. Men det er jo spild. Jeg plejer at sammenligne det med biler. Hvis man køber en ny bil, så lader man jo ikke den gamle blive stående hjemme i indkørslen, siger William Hammer.

Telefoner belaster klimaet

I et klimaperspektiv peger professor Henrik Wenzel også på, at især it-udstyr bør bruges så længe som muligt.

- For it-produkter, og det er altså både bærbare pc-er og tablets og mobiltelefoner, udgør det at udvinde materialerne ved minedrift og fremstille selve apparatet cirka 80 procent af klimabelastningen. Når først apparatet er taget i brug, så er klimabelastningen til gengæld ikke ret stor. Og det betyder altså, at lige præcis for de produkter, der gælder det om at få så lang levetid som muligt, forklarer Henrik Wenzel.

Dagens lektion gav da også stof til eftertanke til eleverne.

Blandt andet til Emma Vitting Koch. Hun fik vurderet sin ellers godt brugte iPhone til et sted mellem 600 og 800 kroner.

- Jeg vidste ikke, at den var så meget værd. Jeg tror bare, jeg havde tænkt mig at gemme den gamle hjemme i skuffen, når jeg engang skulle have en ny mobil. Men det kan jeg mærke, at den ikke kommer til nu, når jeg har fået det her at vide, siger Emma Vitting Koch.