Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For første gang i seks år er Viktor Axelsen dansk mester i herresingle. Han levnede ikke Hans-Kristian Solberg Vittinghus mange chancer i finalen.
Udfaldet af DM-finalen i herresingle blev som forventet.
Viktor Axelsen, der er nummer 3 på verdensranglisten, slog verdens nummer 36, Hans-Kristian Solberg Vittinghus, der måtte trække sig med en lårskade bagud 9-18 i andet sæt.
Axelsen havde vundet første sæt 21-11.
Det er anden gang, den 26-årige fynbo sikrer sig titlen som danmarksmester. Første gang var i 2014, hvor han også besejrede Vittinghus i finalen.
Hårdt kæmpende modstander
Viktor Axelsen ligger i tung træning i øjeblikket frem mod All England i midten af marts, men det har ikke forhindret ham i at spille overbevisende ved DM.
Også i guldkampen foldede han sig ud.
Viktor Axelsen trækker sig og er færdig ved sæsonfinalen i Kina
Det er ikke længere muligt for Viktor Axelsen at kæmpe sig videre efter Chen Long-sejr over Tien Chen Chou. I sin sidste kamp valgte fynboen at trække sig.
Fynske Viktor Axelsens spinkle chance for at kæmpe sig videre til semifinalerne fra det indledende gruppespil ved badmintonspillernes sæsonfinale i kinesiske Guangzhou er forduftet.
Håbet forsvandt fredag, da Chen Long i en anden kamp i gruppen slog Tien Chen Chou fra Taiwan med 21-15 og 21-19.
Dermed har både Long og Chou vundet to kampe og tabt en enkelt i det indledende gruppespil. Selv om Axelsen fortsat mangler at spille en sidste gruppekamp mod Anthony Ginting fra Indonesien, så er det umuligt at kæmpe sig videre til semifinalerne.
Opdatering
Det skyldes, at danskeren har tabt til både Chen Long og Tien Chen Chou og dermed maksimalt kan nå op på en enkelt sejr. Viktor Axelsen møder Anthony Ginting senere fredag.
I den anden gruppe skal Anders Antonsen også i aktion fredag. 22-årige Antonsen er også i problemer efter to nederlag i træk før fredagens møde med Tzu-Wei Wang fra Taiwan.
Efter en lige åbning på første sæt gik Axelsen fra 11-9 til 19-9 mod en hårdt kæmpende Vittinghus, der bare ikke kunne få bolden ned på sin modstander.
Sættet sluttede med to point til hver.
Lårskade forkortede kampen
I andet sæt bragte Hans-Kristian Solberg Vittinghus sig på 3-3 efter en fremragende - vel nok kampens bedste - duel. Senere blev det 5-5, inden Axelsen igen stak af.
Bagud 9-16 måtte Vittinghus have en bandage rundt om sit højre lår, og netop den lårskade gjorde, at han ikke var i stand til at spille kampen til ende.
Ved stillingen 18-9 til Axelsen i andet sæt mødtes de to spillere ved nettet og sagde tak for kampen til hinanden.
Få minutter senere kunne Viktor Axelsen træde op på det øverste trin på podiet til hyldest fra de fremmødte tilskuere i arenaen i Aarhus.
Længe ventet: OB-ejer vil modernisere stadion
Hovedaktionær i Odense Sport og Event, Niels Thorborg, siger til OB-podcasten Stemmer Fra Ådalen, at der er god dialog med Odense Kommune om stadion.
Det har stået øverst på mange fynske fodboldfans ønskeliste i mange år: En opgradering af det efterhånden aldrende stadion i Bolbro. Nu er det også på prioritetslisten hos OBs bestyrelsesformand, Niels Thorborg. Det siger han i dag i et længere interview i podcasten Stemmer Fra Ådalen.
Øverste prioritet
- Stadion står øverst på listen. Det er min klare forventning, at der kommer forbedringer på stadion i de kommende år. Der er konkrete ideer, planer og drøftelser. Der bliver knoklet med det, siger Niels Thorborg til Stemmer Fra Ådalen.
- Vi har lejet stadion af Odense Kommune, så vi kan ikke bare lige gøre en masse, men der er en god dialog med kommunen, så vi kan finde nogle mulige løsninger. Vi skal gøre noget ved hjørnerne, vi skal gøre noget ved vandet på toiletterne, for det er et sted, hvor der er underinvesteret. Men vi skal have et samarbejde op at køre, for det bliver en meget stor udfordring, når vi skal spille i Europa, tilføjer han.
Lukke hjørnerne
Klubbens ejere er i fuld gang med at opgradere selve træningsområdet i den fynske ådal. Blandt andet med nyt superliga-hus og ny forbedret træningsbane, men står det til Niels Thorborg, stopper det altså ikke der. Inden for en overskuelig fremtid, skal der gerne komme nye konkrete planer for området ved stadion.
- Man kunne forestille sig, at vi kan få lukket hjørnerne og muligvis bygge den ene tribune helt forfra, så man får de faciliteter under den. Det kunne være den anden langsidetribune (Barfoed Tribunen, red.), hvor man kunne lave en masse faciliteter under den, så en løsning kunne være en super moderne tribune der, mens man renoverer andre endetribuner, siger Niels Thorborg.
Letbane til stadion
Niels Thorborg nævner også stadion som en del af den byudvikling, der er i gang i Odense lige nu. Blandt andet med anlæg af letbane.
- Vi glæder os over, at der kommer et letbanestop på stadion, og derfor ser jeg ikke, at vi flytter og bygger et nyt stadion et andet sted i Odense. Vi har en placering og en størrelse, der er god, men vi trænger til en ordentlig modernisering, siger Niels Thorborg, der forestiller sig et samarbejde med Odense Kommune for eksempel om en helt ny tribune på stadion i Odense.