"Flemmings søn": Mikkel Hansen husker særligt én episode fra da han spillede i GOG

Mikkel Hansen blev i sin ungdomstid ofte sammenlignet med sin far. Det motiverede ham blot til at gøre det endnu bedre på banen.

Mikkel Hansen har oplevet de største triumfer, man kan opnå som håndboldspiller på landsholdsniveau:

OL-, VM- og EM-guld.

Alligevel er der én ting, der hverken kan måles i titler eller prestige, som i karrierens absolutte efterår står lysende klart for det danske håndboldikon.

For Mikkel Hansen var det nemlig helt afgørende at bryde ud af sin fars skygge.

Det siger han i et længere interview på TV 2 Play, der markerer den danske venstrebacks farvel til livet som håndboldspiller.

Hvad betød det for dig, at det på et tidspunkt gik fra at være Flemming Hansens søn til at blive Mikkel Hansens far?

- Det var en stor dag, konstaterer den 36-årige landsholdsprofil.

Hvornår skiftede det, som du husker det?

- Jeg kan ikke 100 procent huske det, men det var en fed nok dag, siger Mikkel Hansen og bryder ud i et kæmpe smil.

Far som idol

Flemming Hansen opnåede selv en gloværdig karriere på det danske håndboldlandshold, hvor det blev til i alt 120 landskampe og 240 mål.

Den i dag 63-årige venstreback deltog ved OL i Los Angeles i 1984 og var en del af de navnkundige danske "bolsjedrenge".

Flemming Hansen var også en stor profil for Helsingør IF primært i 1980'erne, hvor han endte som topscorer i den bedste danske håndboldrække i både 1985 og 1986.

- Da jeg var yngre, havde jeg min far som idol. Han var en stærk spiller - en meget, meget stærk mand med et kanon godt løbeskud, udtalte Mikkel Hansen som 19-årig til Fyens Stiftstidende i 2006.

"Flemmings søn"

Mikkel Hansen husker tilbage på en særlig episode i begyndelsen af seniorkarrieren fra sin tid i fynske GOG.

Under den første træning med herreholdet blev han kun kaldt én ting af den daværende træner og nuværende håndboldekspert på TV 2, Bent Nyegaard.

- Jeg kan huske, at han bare kaldte mig 'Flemmings søn'. Ikke Mikkel, ligemeget hvad der skete, fortæller Mikkel Hansen.

Det var ikke kun som senior, men også i ungdomsårene, at Mikkel Hansen blev sammenlignet med sin far.

Benzin til bålet

Da Mikkel Hansen spillede ungdomskampe for Helsingør IF eller Virum-Sorgenfri brændte han oftest banen af.

Flemming Hansen spillede i alt 120 landskampe for Danmark. Her ses han under en herrehåndboldlandskamp mod Island i 1987
Flemming Hansen spillede i alt 120 landskampe for Danmark. Her ses han under en herrehåndboldlandskamp mod Island i 1987
Foto: Morten Juhl / Scanpix Denmark

"Flemmings søn"

Mikkel Hansen husker tilbage på en særlig episode i begyndelsen af seniorkarrieren fra sin tid i fynske GOG.

Under den første træning med herreholdet blev han kun kaldt én ting af den daværende træner og nuværende håndboldekspert på TV 2, Bent Nyegaard.

- Jeg kan huske, at han bare kaldte mig 'Flemmings søn'. Ikke Mikkel, ligemeget hvad der skete, fortæller Mikkel Hansen.

Det var ikke kun som senior, men også i ungdomsårene, at Mikkel Hansen blev sammenlignet med sin far.

Benzin til bålet

Da Mikkel Hansen spillede ungdomskampe for Helsingør IF eller Virum-Sorgenfri brændte han oftest banen af.

I forbindelse med unge Hansens mange mål var der tit forældre i landets cafeteriaer, som retfærdiggjorde hans indsats med kommentar a la:

- Det er jo klart, han er jo søn af en landsholdsspiller (Flemming Hansen, red.), så selvfølgelig har han spillet godt, fortæller den danske landsholdsstjerne.

Mikkel Hansen indrømmer, at han tit blev træt af at høre den samme "sang" om, at den eneste grund til, at han kunne finde ud af at spille håndbold, var hans far.

Men omvendt var det også en stor motivation for den unge håndboldstjerne in spe.

- Det bragte meget 'benzin på bålet', og jeg kunne bruge det konstruktivt, siger Mikkel Hansen.

Han uddyber med et konkret eksempel om at ville score endnu flere mål i en ungdomskamp – blot for at bevise sit værd:

- Ja, jeg har lavet 8 mål i første halvleg, men nu kommer jeg til at lave 16 mål i dag, fordi I taler lort om mig derude, lyder det bramfrit fra Mikkel Hansen.

Verdens bedste tre gange

Siden ungdomsårene er der løbet meget vand i åen, og Mikkel Hansen er blevet en absolut superstjerne.

Mikkel Hansen takker af på det danske landshold efter OL 2024 i Paris.
Mikkel Hansen takker af på det danske landshold efter OL 2024 i Paris.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 36-årige dansker er blevet kåret til verdens bedste spiller af det Internationale Håndbold Forbund (IHF) hele tre gange – i 2011, 2015 og 2018.

Mikkel Hansen har inden OL-semifinalen mod Slovenien spillet 274 landskampe og scoret intet mindre end 1380 mål.

Oversigt

    Oversigt