Gidsel knust:
- Jeg kan ikke afslutte min karriere i GOG
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mathias Gidsel har svært ved at forholde sig til, at han med al sandsynlighed ikke kommer i kamp for GOG igen inden skiftet til Bundesligaen.
En lille uge er der gået, siden GOG-stjernen Mathias Gidsel pludselig lagde sig på halgulvet i Budapest.
I smerter forlod han EM-bronzekampen mod Frankrig, og de færreste var i tvivl om, at det var alvorligt. To dage senere blev de bange anelser bekræftet. Mathias Gidsel havde revet sig bagerste korsbånd over i sit højre knæ.
Metalstykker fløj gennem byen under stormen: Naboer kræver ikonisk fabrik sikret eller revet ned
Beboere i Højrup kræver landsbyens gamle fabriksbygning Viking revet ned. I weekenden, hvor stormen Malik var på spil, røg træ, metalstykker og tagplader ned fra den gamle fabriksbygning.
Det var ikke ufarligt at bevæge sig rundt i Højrup under weekendens voldsomme blæsevejr.
Stormen Malik rev dele af taget af den forfaldne og tomme fabriksbygning midt i byen, og fik træ- og metalstykker til at fyge gennem Højrup.
Derfor kræver naboerne handling for at få gjort noget ved fabriksbygningen.
- Vi har arbejdet mange gange på at få gjort noget ved den, men desværre lykkes det ikke rigtig, selvom kommunen har vurderet den til at være til fare for beboerne i området, siger Hanne Højgaard, der er pensionist og bor tæt på fabriksbygningen i Højrup.
Var et stort aktiv i byen
Hanne Højgaard har boet i Højrup siden 1969, og hun husker dengang, fabrikken var i fuld vigør. Dengang var fabrikken af stor betydning for byen.
- Den var et meget stort aktiv for byen, fordi stort set det halve af byen arbejdede der. Da var den et kæmpe aktiv, men det er den absolut ikke mere, fortæller Hanne Højgaard.
Allerede i 2007 påpegede flere indbyggere behovet for at finde en løsning på fabriksbygningen, der står og forfalder. Ti år efter, i 2017, forsøgte de igen at få bugt med bygningen, men fortsat uden held.
Nu håber Hanne Højgaard alligevel, at kommunen og den private ejer får sikret bygningen eller revet den ned, da den kan være til fare for andre.
- Der går en meget befærdet cykel- og gangsti, der ligger klods op ad fabrikken, og der ligger tit både tagplader og tagrender og søm og alt muligt dernede, siger hun.
- Ovre i naboens have lå der tagplader og alt muligt, der er fløjet tværs over vejen, og der kunne jo ligeså godt være nogen, der havde fået det i hovedet. Hvis selve den rene, pæne bygning kunne komme til at stå tilbage, vedligeholdt sammen med området dernede, så kunne vi sagtens leve med det, men ellers er det største ønske at få den væk, siger Hanne Højgaard.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra ejer Preben Heinrich Würtz, men han ønskede på ingen måde at udtale sig om fabriksbygningen, da han blev kontaktet.
- Du bedes lade være med at kontakte mig igen, lød det korte svar.
En virkelighed, han stadig har svært ved at forstå.
- Det har været svært. Det har været hårdt, og jeg har selvfølgelig været enormt ked af det og knust.
- Det er min første alvorlige skade som håndboldspiller. Jeg er vant til bare at kunne spille og have det sjovt, og nu skal jeg så pludselig finde en hverdag uden håndbold og finde en glæde ved det, siger Mathias Gidsel i forbindelse med GOGs udekamp mod Skjern.
GOG-karrieren slutter med skade
Nu skal den 22-årige højreback indstille sig på fire til seks måneders genoptræning, og dermed har han med al sandsynlighed spillet sin sidste kamp for GOG i denne omgang.
Til sommer skifter Mathias Gidsel til Bundesliga-klubben Füchse Berlin.
- Det, der har knust mig mest, er, at jeg ikke selv kan få lov til at afslutte min karriere i GOG. Klubben har betydet utrolig meget for mig. De har hjulpet mig helt vildt meget, og de betyder meget for mig, så at jeg ikke selv kan få lov til at afslutte det, har været svært at sluge, siger Mathias Gidsel.
Bagspilleren fortæller videre, at han nu vil forsøge at vende skaden til noget positivt.
- Det er klart, at noget af det, jeg mangler, er fysikken. Nu har jeg muligheden for at få lagt nogle kilo på og forhåbentlig få bygget et godt knæ op.
Vidste hurtigt, at det var alvorligt
Det var allerede efter ét minut, at Gidsel måtte udgå. I et returløb kom han pludselig til skade i et solouheld. På billederne kunne man se, hvordan han lavede et underligt hop, hvorefter han lagde sig i smerter og tog sig til højre knæ.
- I angrebet fik jeg et slag i hasen, kunne jeg mærke. Da jeg løb hjem, kunne jeg godt mærke, der var noget, der manglede, da jeg skulle til at bremse. Og så faldt knæet bare væk under mig. Det så lidt mærkeligt ud, og det gjorde det også i mit hoved.
- Vi har selvfølgelig en dygtig læge i Morten (Storgaard, red.), og han kunne se med det samme, at det minder om en korsbåndsskade. Selvom det er svært at vide helt præcist, kunne han godt se, at det ikke var helt godt, siger Mathias Gidsel.
Mathias Gidsel, der sidste år fik slutrundedebut for det danske landshold, kan glæde sig over, at det lykkedes holdkammeraterne at vinde bronzekampen.
Dermed består Gidsels CV allerede af VM-guld, OL-sølv og EM-bronze.
Lørdagens Coronatal: Nyt lille fald i smitten på Fyn
Før det for alvor kan blive bedre, så kommer der til at kunne ses stigende smittetal i den vestlige del af Danmark, mens smittetallene i den østlige del af Danmark vil falde, siger professor.
Fra fredag til lørdag er der ind over de seneste syv dage registreret 60 færre fynboer, som er smittet med coronavirus.
Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), og det er således fjerde dag i træk, at smitten falder på Fyn.
Der er et fald i smittede i fire kommuner, hvor det største fald er sket i Odense. Her er der en forskel fra fredag til lørdag på 207 færre smittede.
5. februar | 4. februar | 3. februar | 2. februar | 1. februar | |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 9734 | 9941 | 10361 | 10851 | 11318 |
Nordfyns | 1566 | 1603 | 1665 | 1728 | 1779 |
Svendborg | 3328 | 3272 | 3201 | 3138 | 3135 |
Kerteminde | 1172 | 1139 | 1156 | 1182 | 1198 |
Langeland | 489 | 488 | 487 | 466 | 429 |
Nyborg | 1760 | 1764 | 1744 | 1718 | 1694 |
Assens | 2162 | 2109 | 2144 | 2143 | 2134 |
Middelfart | 2056 | 2059 | 2093 | 2069 | 2025 |
Faaborg-Midtfyn | 2834 | 2786 | 2690 | 2649 | 2707 |
Ærø | 159 | 159 | 151 | 153 | 160 |
Total | 25260 | 25320 | 25692 | 26097 | 26579 |
Professor: Det går den rigtige vej
På landsplan er der det seneste døgn konstateret 39.190 smittede med coronavirus.
De knap 40.000 smittede ligger altså fortsat i den høje ende, som det har gjort, nogenlunde siden årsskiftet.
Men det går den rigtige vej med, siger Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme fra Aarhus Universitet.
Eskild Petersen siger til Ritzau, at før det for alvor kan blive bedre, så kommer der til at kunne ses stigende smittetal i den vestlige del af Danmark, mens smittetallene i den østlige del af Danmark vil falde.
Lørdagens tal fra SSI viser også, at der på landsplan er 18 færre indlagte. I alt er 1.138 smittede indlagt.
Over de sidste 14 dage har det samlede antal indlagte med få undtagelser været konstant stigende.
Der er desuden 35 personer, som er døde, inden for 30 dage efter at de er konstateret smittede med coronavirus.
Vaccinetal - færdigvaccinerede | |||||
---|---|---|---|---|---|
Kommune | 05/02 | 04/02 | Nye færdigvaccinerede | Procent | Antal borgere |
Odense | 168964 | 168955 | 9 | 82,1% | 205928 |
Nordfyns | 24523 | 24522 | 1 | 82,4% | 29750 |
Svendborg | 49780 | 49756 | 24 | 84,1% | 59203 |
Kerteminde | 20161 | 20151 | 10 | 83,9% | 24016 |
Langeland | 10439 | 10435 | 4 | 84,8% | 12317 |
Nyborg | 27074 | 27068 | 6 | 84,4% | 32096 |
Assens | 34371 | 34370 | 1 | 84,0% | 40927 |
Middelfart | 33375 | 33369 | 6 | 84,2% | 39636 |
Faaborg-Midtfyn | 43472 | 43454 | 18 | 83,8% | 51867 |
Ærø | 5186 | 5190 | -4 | 86,1% | 6020 |
Hele Fyn | 417345 | 417270 | 75 | 83,2% | 501760 |