17. sep. 2017 kl. 8:31
Opdateret: 17. sep. 2017 kl. 8:30
Bo Amstrup / Scanpix

Gigant på afveje i den danske håndbold-jungle

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Taberdømt: Jan Pytlick og Odense Håndbold kan umiddelbart kigge langt efter en pokalfinale, efter de i denne uge blev dømt som taber af en vunden kamp og smidt ud af pokalturneringen.

Det tager minimum otte år at blive advokat i Danmark.

Det er lang tid. Men når uddannelsen er færdiggjort er man – måske - i stand til at udfylde og fremsende de rigtige dokumenter, når en håndboldspiller skifter fra en klub til en anden.

Den prekære pokalsag, hvor Odense Håndbold torsdag blev dømt som taber af en vunden kamp og smidt ud af pokalturneringen, viser med al tydelighed, at der er for meget bureaukrati i dansk håndbold.

Læs også: Ekspert: Håndboldens Real Madrid ligger på Fyn
Gå tilbage Del
4. sep. 2017 kl. 6:54

Ekspert: Håndboldens Real Madrid ligger på Fyn

Yilmaz Polat/Scanpix

TV 2 Sports eksperter har taget temperaturen på kvindernes håndboldliga op til sæsonstart - og på Fyn er temperaturen varm og stadig stigende. Det lugter af medaljer.

Klub: Odense Håndbold

Placering sidste sæson: 6

Bud på slutplacering: 1

Forestil dig Jan Pytlick i et supermarked.

Han trisser rundt med sin indkøbsvogn. Tilbudsavisen studerer han ikke, og slagtilbuddene for enden af reolerne har ikke hans interesse. Nedsatte varer tæt på udløbsdato værdiger han ikke et blik.

Han går efter det bedste. Det dyreste oksekød, Barolo-vinen og de fyldte luksus-chokolader.

Sådan har den tidligere landstræner købt ind til sit Odense-hold. Og han har næsten kun handlet dansk.

Det er 2017's store historie i dansk kvindehåndbold. Odense Håndbolds ønske om at hoppe direkte fra middelmådigheden og ind som guldfavorit. For det er Odense, guldfavorit.

Anderledes kan det ikke være, når man smider Stine Jørgensen, Emily Sando, Trine Østergaard, Freja Cohrt, Mette Tranborg, Katrine Heindahl og Mie Højlund op på varebåndet.

Lad os begynde med al den åbenlyst storhed: Målmandsparret i norske Sando og det største danske talent, Althea Reinhardt.

Foran dem står et betonforsvar med Tranborg, Heindahl, Stine Jørgensen, Kamilla Kristensen og den slags brølstærke kvinder.

Ingen hold i ligaen kommer i nærheden af Odenses defensive klasse. Ingen.

Tag Jørgensen og Tranborg. Begge formår at holde deres egen modstander, når det kommer til det direkte duelspil, og det giver Odenses midterblok virkelig gode arbejdsvilkår. Når den midterblok så består af forsvarsspecialister som Katrine Heindahl og Kamilla Kristensen, så ligner det en stor mundfuld for angrebsspillerne.

Mixet på holdet er fremragende sat sammen - for selvom der er købt godt ind, har man i Odense en hård kerne af dygtige spillere, som bliver lige så vigtige i bestræbelserne på at nå DM-guldet og ikke mindst Champions League-pladsen til næste sæson.

Pearl Van der Wissel, Maja Jakobsen og Nadia Offendal har længe huseret i den orange trøje - Offendal vendte i sidste sæson stærkt tilbage fra en knæskade, og de to førstnævnte er stille og roligt på vej tilbage efter længere pauser i sidste sæson.

Nå, ja - og så sidder man næsten og glemmer danske håndbolds helt store stjerneskud, Mie Højlund. Hun sidder lige nu ude med en drilsk skulder, men når hun rammer de høje omdrejninger, er Odense tilført en fantastisk dimension.

Får Pytlick hele sin bagkæde til rådighed, står han med et luksusproblem - et overflødighedshorn af dygtige spillere. Det er tilmed så forskellige spiltyper, at de vil kunne supplere hinandens kvaliteter og derved gøre det endnu mere vanskeligt for modstanderne at komme med forsvarsmæssige modtræk.

Man kan selvfølgelig ikke købe et håndbold-Real Madrid-hold og bade sig let igennem i stjernernes skær. Der må være en anelse uro i Pytlicks mave. Dels har han som alle andre trænere nogle udfordringer med skader, men han og holdet skal også fra første dag slæbe et tonstungt pres rundt i hverdagen.

Det tager tid at spille et hold sammen - det gælder for alle hold i ligaen. Forskellen for Odense er, at alle forventer sejre og lækker håndbold. De skal ikke tabe mange kampe, før skriverierne, kommentarerne og indtrykket bliver, at de ikke leverer varen.

Det er et stort pres at spille under. Spørg bare FCM, der har gjort det i så mange år nu. Turen er kommet til ambitiøse Odense - det bliver spændende, om det bliver det nye førerhold i dansk håndbold, og hvis det gør - i hvor mange år?

Jeg skal ikke trætte med detaljerne fra denne sag, men blot konstatere, at den er indviklet. Læser man den udførlige beskrivelse fra Dansk Håndbold Forbunds Disciplinærudvalg, får man indtrykket af et periodevis lidet professionelt forløb med ferieramte klubkontorer, en utydelig underskrift og en mailudveksling mellem de implicerede klubber, der ikke ligefrem emmer af indsigt og overblik.

“Odense Håndbold har mange gode argumenter i den forviklede sag, men de påførte en ikke-spilleberettiget spiller til deres holdkort i Aarhus, og derfor synes dommen at være helt efter bogen”

— Dan Philipsen, håndboldredaktør, TV 2 Sport

På bundlinjen fremgår det, at Mie Højlunds skifte fra Randers HK til Odense Håndbold ikke var juridisk på plads, da hun den 30. august satte sig på bænken til sin nye klubs første kamp, pokalkampen mod Aarhus United. At hun underskrev sin 2017-kontrakt med Odense Håndbold allerede 16. november 2016 og alligevel sad ni måneder senere uden det rette papir, fortæller alt om bureaukratiets omfang i noget så simpelt som et klubskifte.

Læs også: Nyforlovet håndboldpar er hinandens værste rivaler
Gå tilbage Del
8. sep. 2017 kl. 18:15

Nyforlovet håndboldpar er hinandens værste rivaler

På banen er Jakob Larsen og Kamilla Kristensen rivaler i kampen om DM-guld, men uden for er de forældre til to børn - og nu også nyforlovede.

Jakob Larsen havde ikke meget tid til at gennemføre sin plan.

Mens kæresten Kamilla Kristensen var til formiddagstræning i Odense Håndbold, og deres to drenge legede i solskinnet i haven, fandt Nykøbing Falster-træneren en stige og kravlede op på det flade tag af deres fælles hus i udkanten af Odense.

Med hvid vægmaling skrev han med to meter høje bogstaver 'Will U marry me' på taget.

- Jeg var nervøs for, at regnen ville skylle det væk, så jeg gjorde det samme dag, som jeg friede. Og det var på hendes fødselsdag i lørdags, fortæller Jakob Larsen.

Friede i en helikopter

Han har været kærester med den ni år yngre Kamilla Kristensen i snart 10 år. De mødte hinanden første gang i 2007, da Kamilla Kristensen skiftede til GOG, hvor Jakob Larsen allerede var på herreholdet.

Da jeg i går sad og så video her i sofaen, mens Kamilla sad og læste, kunne jeg godt mærke, at jeg vendte skærmen lidt væk fra hende, og jeg noterede med lidt mindre skrift, end jeg plejer, så hun ikke kunne læse mig over skulderen

Nykøbing Falster-træner Jakob Larsen om Odense-kæresten Kamilla Kristensen

Dengang var Kamilla Kristensen en profileret landsholdsspiller, så Jakob Larsen inviterede hende med til Grønland for at være instruktør på en håndboldskole, han arrangerede deroppe hver sommer. Selv om de begge var afsat til anden side på det tidspunkt, opstår der kærlighed i de mange og lange samtaler, de havde hver aften deroppe.

- Jeg skulle flyve hjem lørdag morgen efter den uge der, men det havde jeg ikke rigtig lyst til. Så jeg missede flyveren og blev indtil torsdag, hvor vi fløj sammen. Og vi har været sammen siden, fortæller Kamilla Kristensen.

Kommende frue - men fjende på banen

I dag har de fælles postkasse og to små sønner med fart på, så de har for længst bundet sig til hinanden. Så da Kamilla Kristensen i lørdags fyldte 34 år, havde Jakob Larsen besluttet sig for at give hende en gave, hun aldrig vil glemme: Et frieri i en helikopter i luften over Odense.

Kamilla Kristensen tog en selfie af hende og Jakob Larsen i helikopteren, da hun var stoppet med at græde og havde sagt ja. Foto: Privat

- Jakob fik virkelig nailet den der. Det var virkelig stort. Ja, det var en af de bedste dage i mit liv altså, siger en rørt Kamilla Kristensen, der nu skal være Jakob Larsens frue.

Samtidig er hun også hans fjende på håndboldbanen.

Efter fem sæsoner som træner for GOG's herrehold overtog Jakob Larsen i sommerpausen jobbet som cheftræner for Nykøbing Falsters danske mestre for kvinder og trådte samtidig ind i Kamilla Kristensens håndbolddagligdag - som træner for en af hendes klub Odense Håndbolds største rivaler.

Netop Nykøbing Falster og Odense mødes lørdag klokken 16:10 i SuperMatchen på TV 2 - det første møde i sæsonen mellem de forsvarende mestre og en af de største favoritter til DM-guldet i denne sæson.

Jeg slog ham engang i bordtennis, og der blev han til sidst også god igen. Det skal han også nok blive, selv når vi vinder på lørdag

Odense-spilleren Kamilla Kristensen om kæresten og NFH-træneren Jakob Larsen

Kampen sætter Jakob Larsen og Kamilla Kristensen i en noget speciel situation derhjemme, hvor de er nødt til at holde nogle ting hemmelige for hinanden.

Kom hjem med is på foden

- Da jeg i går sad og så video her i sofaen, mens Kamilla sad og læste, kunne jeg godt mærke, at jeg vendte skærmen lidt væk fra hende, og jeg noterede med lidt mindre skrift, end jeg plejer, så hun ikke kunne læse mig over skulderen, griner Jakob Larsen.

- Kamilla skal jo ikke vide, hvordan jeg gerne vil ramme Odense. Det dur ikke, siger Falster-træneren.

Der er dog stadig ting, der er umuligt at holde hemmeligt.

- Hun vrikkede rundt til træning i dag. Det kunne hun jo ikke skjule, smiler Jakob Larsen.

- Nej, jeg havde jo is på, da jeg kom hjem, svarer Kamilla Kristensen.

- Ja, og haltede helt vildt. Så det ved jeg da til på lørdag, at vi bare skal hakke hende over foden, griner han.

- Det er vist gået væk inden da, svarer hun med et smil.

Odense Håndbold har mange gode argumenter i den forviklede sag, men de påførte en ikke-spilleberettiget spiller til deres holdkort i Aarhus, og derfor synes dommen at være helt efter bogen.

Det dumme er, at Mie Højlund ikke kom på banen i pokalkampen. Det var aldrig planen at hun skulle på banen. Hun var skadet og sad bare på bænken af sociale grunde. At hun blev skrevet på kamprapporten var en fejl. Og efterfølgende blev hendes navn ikke slettet i tide.

Dansk Håndbold Forbund offentliggjorde dommen torsdag klokken 12.55, og otte minutter senere forsøgte Odense Håndbold at sminke deres møg-sag med en lykkelig kontraktforlængelse med landsholdsmålvogter Althea Reinhardt.

Læs også: Taberdømt: Odense smidt ud af pokalturneringen efter brøler
Gå tilbage Del
14. sep. 2017 kl. 12:48

Taberdømt: Odense smidt ud af pokalturneringen efter brøler

Odense Håndbold gjorde brug af en ulovlig spiller i pokalkampen mod Aarhus United.

Der er faldet afgørelsen i sagen mellem Odense Håndbold og Aarhus United, efter de to klubber mødte hinanden i pokalturneringen, Santander Cup, den 30. august.

Odense vandt kampen med 21-18, men er nu blevet taberdømt for at have skrevet en ulovlig spiller på holdkortet.

Det bekræfter Aarhus Uniteds træner, Heine Eriksen, over for TV 2 SPORT. Kort efter meddelte DHF nyheden i en pressemeddelelse.

Odense Håndbold havde skrevet den nye spiller Mie Højlund på holdkortet, selvom hun var skadet og ikke kunne spille kampen.

Men bagspilleren var ikke spilleberettiget for sin nye klub på det tidspunkt, og derfor er det imod DHFs regelsæt at have hende på holdkortet.

- I Ligareglementet § 11, stk. 2 fremgår det, at det er foreningens ansvar, at deltagende spillere er spilleberettigede. Benyttelse af spillere, der ikke er berettiget, medfører bøde samt tab af kamp. Der er således tale om en objektiv regel, der ikke giver mulighed for at sanktionere anderledes, skriver DHF i en pressemeddelelse.

Odense Håndbold har syv dage til at appellere afgørelsen.

Aarhus meldte tidligere ud, at klubben forventede, at Odense blev taberdømt, så det vækker glæde, at klubben nu skal spille kvartfinale i pokalturneringen.

- Vi tager selvfølgelig bare den kendelse til efterretning. Der sker rigtig meget positivt i Aarhus United i øjeblikket, og nu får vi også en ekstra pokalkamp mod Viborg. Det ser vi meget frem til, siger Heine Eriksen til TV 2 SPORT.

- Samtidig føler vi også lidt med Odense, som er blevet taber i den her sag.

En administrativ fejl

Ifølge bestyrelsesformand i Odense Håndbold, Jørn Bonnesen, var der tale om en administrativ fejl, hvor klubben slet og ret glemte at slette Højlunds navn fra holdkortet.

Odense Håndbold havde efter kampen mulighed for at råde bod på fejlen ved at slette Mie Højlunds navn fra holdkortet. Det blev ikke gjort. Den fynske klub henviste til Ligareglementets paragraf 77 stk. 4, hvor der står, at en holdofficial fra hvert hold skal godkende kamprapporten efter kampens afslutning for at bekræfte oplysninger om deltagende spillere.

- Odenses official blev imidlertid efter kampen ikke kontaktet af DHF for at godkende kamprapporten, og holdets official glemte derfor at anmode om sletning, skrev Jørn Bonnesen i et skriftligt svar til DHF, som TV 2 SPORT kom i besiddelse af.

Han mente dog ikke, der var grundlag for noget som helst i sagen.

Allerede tilbage i november sidste år blev Odense Håndbold enige med Randers-spilleren Mie Højlund om et skifte.

Den 19-årige bagspiller skulle spille sæsonen færdig i Kronjylland, inden ophævelsen af kontrakten skulle finde sted den 30. juni. Det skete bare aldrig.

Efter flere opfordringer fra DHF modtog forbundet først den endelige ophævelse af kontrakten fra både spiller og klub den 31. august. Vel at mærke dagen efter, at Mie Højlund stod listet på Odense Håndbolds holdkort mod Aarhus United.

Dette forløb er ifølge Odense Håndbold sket, uden at fynboerne er blevet orienteret om situationen.

- OHC (Odense Håndbold, red.) var således ikke umiddelbart inden kampen opmærksom på, at Mie ikke var spilleberettiget, skrev Jørn Bonnesen i det skriftlige svar til DHF.

Han erkendte dog, at klubben i forhold til kamprapporten begik en klar fejl.

”Gode nyheder fra Odense Håndbold” stod der i pressemeddelelsen. Udsendt samtidig med, at træner Jan Pytlick sikkert stadig stod og hamrede hovedet ind i væggen.

For dette er virkelig et kæmpe dask til det nye, storsatsende Odense Håndbold. På imponerende vis har man fået sat økonomi sammen til at købe sig et dansk drømmehold af landsholdsspillere, men sæsonstarten har ikke just været prangende på banen og nu er man så også ude af pokalturneringen. Et af sæsonens store mål er allerede forpasset.

Pokalsagen er sportsligt set ulykkelig for dansk håndbold. Den stort anlagte pokalturnering mister en af giganterne og værdien af turneringen er selvsagt markant svækket op til kvartfinalerne.

Men sagen viser samtidig, at det juridiske system i dansk håndbold virker. Det er som nævnt alt for omstændeligt, når en spiller skifter klub, men selve proceduren i disciplinære sager fungerer.

Læs også: Landsholdsspiller forlænger med Odense Håndbold
Gå tilbage Del
14. sep. 2017 kl. 16:01

Landsholdsspiller forlænger med Odense Håndbold

Liselotte Sabroe, Scanpix

21-årige Althea Reinhardt vogter målet for Odense Håndbold de næste fire år.

Målvogter og landsholdsspiller Althea Reinhardt forlænger med Odense Håndbold. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Kontrakten er blevet forlænget med fire år og gælder frem til 2021. Klubbens cheftræner, Jan Pytlick, glæder sig over, at det unge målmandstalent bliver i den orange trøje.

- Hun er et kæmpetalent med masser af potentiale på både landsholds- og klubplan. Hun stod fantastisk i sidste sæson og kan begå sig på allerøverste hylde rent håndboldmæssigt, siger Jan Pytlick.

21-årige Althea Reinhardt kom til den fynske håndklub i 2016. Hun blev i forrige sæson ligaens bedste målvogter med en total redningsprocent på 42.

- Jeg er glad for at kunne fortsætte i Odense Håndbold. Det er sjovt og udviklende for mig at være en del af det spændende projekt og den spændende udvikling, som Odense Håndbold er inde i. Jeg har været glad for at være i Odense og glæder mig til at kunne fortsætte samarbejdet, siger Althea Reinhardt.

Odense Håndbold spillede sig forrige sæson i slutspillet og røg ud i kvartfinalen, men med en række nye landsholdsspillere i truppen har klubben ambitioner om at blande sig blandt de bedste håndboldklubber allerede i denne sæson.

Det er godt, det er trygt og det er tiltrængt. Man skal huske på, at der i dette årtusinde i Dansk Håndbold Forbund har været et juridisk system, hvor formanden og hans jyske venners luner alene afgjorde alle disciplinære sager. Det er kun lidt over 10 år siden, at DHF’s jura fungerede som i en bananstat. Nu er det nedsatte udvalg uvildigt og funderet på almindelig juridisk praksis, hvilket alle interessenter i dansk håndbold bør tiljuble.

Blev det torsdag bevist, at DHF har et glimrende, juridisk system, viste forbundet også en tung, trist omgang regelrytteri.

Dansk Håndbold Forbund stangede en bøde på 15.000 kroner ud til Skjern Håndbold, fordi vicemestrene valgte at spille deres udekamp mod Ribe/Esbjerg i sidste uge i grønne trøjer.

Læs også: Skrivebordsbrøler ærgrer Jan Pytlick: En træls situation
Gå tilbage Del
11. sep. 2017 kl. 6:17

Skrivebordsbrøler ærgrer Jan Pytlick: En træls situation

Liselotte Sabroe/Scanpix/arkiv

Jan Pytlicks første mulighed for at vinde et trofæ med Odense Håndbold kan ende med en skrivebodsafgørelse

Mie Højlunds navn stod på holdkortet, da Odense Håndbold sendte Aarhus United ud af Santander Cuppen. Det skulle det ikke have gjort.

Den skadede playmaker var nemlig ikke spilleberettiget, fordi kontrakten med hendes tidligere klub Randers HK ikke officielt var ophævet.

En fejl, der nu kan ende med, at Odense Håndbold bliver dømt som taber af den kamp, som de ellers vandt med 21-18.

- Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over det, siger Odense-træner

 Jan Pytlick, som ellers har forholdt sig tavs, siden TV 2 SPORT fortalte om sagen i tirsdags.

- Det er en træls situation at stå i, men vi håber jo selvfølgelig både som træner og som klub, at vi stadig har muligheden for at komme videre i landspokalen, siger den tidligere landstræner.

Odense Håndbold har op til denne sæson oprustet stort og hentet den ene landsholdsspiller efter den anden. Derfor forventer de fleste, at fynboerne skal spille med om pokalerne. Men det er ikke kun muligheden for guldmedaljer, der kan falde Pytlicks tropper af hænde. Det er ganske enkelt også potentielt tre pokalkampe – en kvartfinale, en semifinale og en finale. Og i Odense har de brug for alle de kampe, de kan få, for at spille det nye hold sammen.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget, siger Jan Pytlick.

- Vi vil jo rigtig gerne i Final4, ingen tvivl om det. Og jo flere kampe jo bedre – specielt nu hvor vi ikke spiller Europa Cup. Så betyder alle kampe noget. Vi skal bruge mange kampe på at spille det her hold sammen, og derfor vil det være ærgerligt, hvis vi ikke kommer videre.

Præcis hvorfor Mie Højlunds spilletilladelse ikke var på plads, da Odense spillede pokalottendedelsfinale mod Aarhus den 30. august, er stadig uvist. Og hvordan Mie Højlunds navn så kunne stå på Odense Håndbolds holdkort, selvom hun hverken måtte eller kunne spille på grund af en skade, er tilsyneladende heller ikke helt så enkelt at forklare.

Hvert fald ikke for Jan Pytlick:

- Det skal jeg bruge en halv time på at forklare, så det tror jeg ikke, jeg kan i det studie her, sagde Pytlick direkte på TV 2 før lørdagens kamp mellem Nykøbing Falster og Odense.

DHF’s disciplinærudvalg, som skal afgøre, om Odense Håndbold skal dømmes som taber af kampen, har meddelt, at en afgørelse træffes inden torsdag middag.

Holder disciplinærudvalget sig til ligareglementets paragraf 11 stk. 2, som fortæller, at ’det er foreningens ansvar, at deltagende spillere er spilleberettigede. Benyttelse af spillere, der ikke er berettiget, medfører bøde samt tab af kamp', så bliver det altså Aarhus United, der i stedet for Odense Håndbold skal møde Viborg i Santander Cuppens kvartfinale.

Ribe/Esbjerg havde sagt ja til de grønne trøjer. Kampens DHF-observatør nikkede også anerkendende og her på TV 2 sagde kampens producer også ja. Der var ikke generende farve-sammenfald mellem Ribe/Esbjergs blå trøje og Skjerns grønne. Og således var en simpel ting helt på plads.

Men ovre i Brøndby havde DHF’s administration bestemt, at Skjern skulle spille i hvidt. Ak ja.

Regler er regler, og regler skal overholdes. Men latterlige regler skal fjernes. Lad dog kampens parter, dommerne, observatøren og i givet fald tv-rettighedshaveren bestemme noget så banalt som farverne på spilletøjet. Der må være andet DHF’s administration kan holde øje med og optimere.

8. jan. 2025 kl. 19:10
Tophistorie
Fyn

Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.

Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.

Otte andre passagerer døde.

Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.

På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.

Foto taget af ukendt fotograf ved Ullerslev.

- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.

Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.

Kraftig blæst

Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.

Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.

Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.

I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.

Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.

Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.

I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.

- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.

Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.

Fokus på fastspænding af gods

Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.

- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.

Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.

8. jan. 2025 kl. 20:54
Frederik Kibsgaard

Hærværk på efterskole - bi-familie sprængt i luften

LYT
Del
Link
kopieret!

Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.

Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.

- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.

Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.

8. jan. 2025 kl. 20:11
Fyn
TV 2 Fyn

Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark

LYT
Del
Link
kopieret!

En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.

Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.

- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.

Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.

I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.

Er video en advarsel?

Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.

Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.

- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.

Men hans skæbne er uvis.

Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.

Antal syrere på Fyn og øerne

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.

Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.

Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.

- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.

Ekspert: - Ustabilt og usikkert

Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.

J'rg Blank/AP/Ritzau Scanpix

Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.

Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.

- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.

Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.

- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.

Asylsager sat i bero

Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.

Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.

Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.

Hvem vurderer situationen?

Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.

Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen

Kilder: us.dk, fln.dk

Vækker debat på Christiansborg

Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.

Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.

Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.

- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.

Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.

- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.

8. jan. 2025 kl. 18:11

Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.

Det er måske virkelighed om få år.

Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.

Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.

- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.

Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.

- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.

Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.

Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.

Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.

- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.

Peter Pelle har bl.a. været med til at anlægge en ny ø på Sprogø til fuglelivet.

Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.

Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.

Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.

Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.

Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.

- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.

Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.

ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.

- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.

På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.

8. jan. 2025 kl. 17:14
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Knud Heinesen er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.

Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.

Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.

8. jan. 2025 kl. 16:38
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser

LYT
Del
Link
kopieret!

Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.

Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:

- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.

Ansvar placeres ikke

Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.

Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.

Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige. 

Få sagen kort fortalt i videoen herunder.

Video: Svante Lyngsie/Grafik: Anders Kammersgaard

Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.

- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.

Det var der dog ikke enighed om.

Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.

Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.

En langstrakt sag

Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn. 

Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion

Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.

Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.

8. jan. 2025 kl. 15:47
Kristian Wraae

Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke

LYT
Del
Link
kopieret!

De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.

2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.

I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.

Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.

I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.

Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.

Læs også: Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Gå tilbage Del
22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

Kristian Wraae

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

8. jan. 2025 kl. 14:45

Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar

LYT
Del
Link
kopieret!

Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.

Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.

- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.

- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.

Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.

8. jan. 2025 kl. 13:50
Fyn
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere

LYT
Del
Link
kopieret!

Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.

Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.

Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.

- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.

Effekt på diabetiker-mus

Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.

Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.

- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.

Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.

De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.

Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.

Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.

8. jan. 2025 kl. 12:53

Rema-røver genkendt og anholdt

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.

Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.

- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.

Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.

- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.

Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.

8. jan. 2025 kl. 11:54

Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten

LYT
Del
Link
kopieret!

Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.

På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.

- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.

Hans elever er enige.

- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.

Læs også: Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Gå tilbage Del
7. jan. 2025 kl. 6:00
Fyn

Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'

Anders Høgh

Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.

Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.

Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.

- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.

Nej tak

TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.

Fra resten blev det et nej tak.

- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.

- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.

Et reklameudtryk

Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.

Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.

På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.

- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.

- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.

Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.

- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.

Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her