Udkørt Mathias Gidsel får fri
Artiklen er mere end 30 dage gammel
De seneste uger har GOG-stjernen kun trænet dagen før kamp og spillet kampe. Resten af tiden har han ligget syg.
Mathias Gidsel er uden kræfter og energi. Hans batterier har brug for at blive ladet op. Ikke delvist, men til 100 procent.
Den unge GOG-stjerne har derfor fået fri fra al håndbold de kommende seks dage, så han kan genvinde fysisk overskud. Gidsel går på ferie efter ligakampen mod Bjerringbro-Silkeborg (BSH) lørdag, som GOG vandt 31-30.
- Det er lang tid siden, jeg har fået fri sådan rigtigt. Hvor man kan tage hjem og bare slappe helt af og koble helt fra. Og det er nok også det, kroppen har brug for i den her tid, hvor der ikke er meget fri, og hvor jeg nok er slidt ret godt ned rent fysisk, siger Mathias Gidsel til TV 2 SPORT.
Ligger ofte syg
Gidsel fortæller dog, at han har masser af energi og føler sig godt kørende i GOG's kampe, men det er i dagene, når der ikke er kampe på programmet, hvor han i den grad mærker slitagen.
Her er sygdom blev en større del af hans hverdag, og han tilbringer meget af sin fritid under dynen.
- Jeg tror bare, at kroppen er slidt ned. Og immunforsvar er der ikke meget tilbage af. Jeg tror, at kroppen slår mig lidt i hovedet og siger: "Hvad fanden laver du, når du tager til kamp?" Fordi jeg ligger meget syg for tiden, og der er ikke meget overskud rent fysisk.
- De sidste 14 dage har jeg ligget syg næsten hver anden dag eller hver dag, og især dagen efter en kamp er jeg godt brugt og bliver nødt til lige at tage en dag hjemme i sengen.
- Nicolej Krickau (GOG's cheftræner, red.) og GOG har også godt kunnet se det og også givet mig så meget fri fra træning, jeg nu kan. Jeg har næsten ikke trænet, og sådan skal det helst ikke være som 22-årig - at man allerede er begyndt at stoppe med at træne.
Motionister indtager Storebæltsbroen - biltrafikken påvirkes
Op mod 15.000 løbere deltager lørdag i løb hen over Storebælt. Under løbet vil flere spor lukke for biltrafik.
Lørdag eftermiddag vil flere tusinde motionister løbe over Storebæltsbroen. Det sker i forbindelse med, at foreningen Broløbet Storebælt arrangerer løb for både voksne og børn.
For voksne er det muligt at løbe distancerne halv- og kvartmaraton. Det svarer til enten cirka 21,1 kilometer eller cirka 10,6 kilometer. For børn er det muligt at løbe en distance på 2,5 kilometer.
Op mod 15.000 løbere kan deltage i lørdagens løb, oplyser Broløbet Storebælt på sin hjemmeside. Alle løbene starter klokken 15.30.
To af fire spor åbne
I og med at løbene finder sted hen over Storebæltsbroen, så kommer det til at få betydning for biltrafikken.
Under løbene vil det kun være to af broens normale fire spor, der vil blive brugt til biltrafik. Samtidig ændres vejens status fra motorvej til almindelig landevej med hastighed på 80 km/t.
Trafikomlægningen sker fra klokken 14.45, og det forventes, at trafikken er normalt klokken 19.30.
Arrangøren gør opmærksom på, at der kan opstå ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik - altså hvor kun to spor anvendes af bilerne - da broen lukkedes helt ned for biltrafik i cirka 20 minutter, mens trafikken omlægges.
Lørdag er det ottende gang, at Broløbet Storebælt afvikler løb hen over broen.
I 2018 og 2019 blev løbet ikke afholdt, da daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) lukkede for løbet. Det gjorde han, efter at der havde været et stort trafikkaos i forbindelse med et halvmaraton over Den Ny Lillebæltsbro.
Også i 2020 blev løbet ikke til noget. Denne gang var det på grund af corona, som også endte med at udskyde en masse andre arrangementer.
Den oprindelige plan var, at dette års løb skulle have fundet sted i maj. Men grundet de daværende coronaretningslinjer måtte det skubbes til september.
- Jeg har et udviklingsfokus, og jeg vil gerne være en bedre håndboldspiller både fysisk og på banen, og det har jeg måttet sætte på pause de sidste to uger, hvor jeg ikke har kunnet holde til at træne. Der er jeg kun stået op for at spille en håndboldkamp og så tilbage under dynen igen, fortæller Gidsel.
Hård periode kan give i skader
Dagen efter en kamp har Mathias Gidsel ondt i hovedet og feber. Og det er uanset, om kampen har været hård eller ej.
En ni dage lang pause i GOG's kampkalender og ferie kommer derfor som kaldet fra himlen, for Gidsel ved, at den store belastning kan resultere i skader.
- Det er ikke noget, der bekymrer mig i hverdagen, og jeg går ikke og tænker over, at nu skal jeg passe på med at lave det her, for så bliver jeg skadet. Jeg vil også stadig give 100 procent inde på banen. Men jeg er også godt klar over, at med den sæson, jeg har været igennem, og med den sæson jeg står foran, så er skader en del af gamet.
- Jeg har også nogle rigtig gode venner, som er blevet skadet. Og skader betyder meget for ikke bare lige nu, men også for ens håndboldfremtid. Jeg ønsker, at jeg holder så længe som muligt, og så er det da klart, at sådan en periode, som vi er inde i lige nu, den gør selvfølgelig én lidt skræmt med henblik på at blive skadet.
Ikke op til ham selv at sige fra
Mathias Gidsel har taget højde for situationen og øget sin forsikring. Samtidig har GOG hevet ham ud af alt det, som ikke er nødvendigt. Derfor har han den seneste tid kun trænet dagen før kamp og spillet kampe.
Han ser det ikke som sit eget ansvar at sige fra.
- På klubplan er det GOG. Det er min egen klub, der skal passe på mig. Min træner, mine dygtige fysioterapeuter, kiropraktorer og læger. Og der gør vi alt, hvad vi kan i hverdagen.
- I det større perspektiv er der nok nogle lidt højere instanser, der skal se ind i det her med belastning af spillere og landsholdsspillere. Jeg ved godt, at der har været corona og et OL-år, der gør det ekstra, ekstra hårdt, men at man starter sæsonen fem-seks dage efter OL med en pokalkamp og skal direkte ud i, hvad der blev en enorm hård kvalifikationskamp mod Celje, virker for mig som om, at der ikke bliver taget særlig meget hensyn til os landsholdsspillere.
- Det er mit ansvar at fortælle historien. Hvor meget belastning, der er på os spillere. Det tror jeg også godt, at folk ved. Der har været meget snak om det de sidste par år, men det er en kæmpe belastning for os spillere, og jeg tror faktisk kun, at den bliver værre med tiden - også i kraft af, at den danske liga bliver hårdere og hårdere. Der er ikke lige et par kampe, hvor du kan sidde over og sige, at i dag klarer I den gutter.
- Samtidig er det åbenbart vanvittigt hårdt at komme i et europæisk gruppespil, så jeg tror bare, at det bliver hårdere fra nu, og jeg tror ikke, at det er mit ansvar at sige fra. Det skal Nikolaj Jacobsen nok gøre på landsholdet, og Nicolej Krickau gør det her i GOG og passer på mig på den måde. Og jeg kommer heller aldrig til at sige fra. Jeg vil bare gerne spille håndbold, og det er dér, de gode mennesker omkring mig skal passe på mig, siger Gidsel.
Hjem til mor og fars kødgryder
Hvad skal Gidsel så lave i sin ferie? Han skal hjem til sine forældre og sidde i en kælder, hvor han håber at blive nurset lidt med god mad (hvor sovs indgår) og så ellers ingen planer.
Indstilles til dusør: Tre drenge hev ung kvinde op af å
Det var en ekstraordinær indsats, da tre drenge fandt kvinde og slog alarm. Drengene indstilles til dusør.
Tre teenagedrenge vil nu blive indstillet til en dusør, efter de lørdag eftermiddag fandt en 20-årig kvinde liggende i Brænde Å tæt på Gyvelvej i det vestlige Aarup.
- Hun har formentlig fået epileptisk anfald, og er faldet i åen, hvor hun fik hovedet under vand, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
Drengene fik slået alarm, og kvinden blev i kritisk tilstand bragt til OUH.
Lørdag aften oplyser vagtchefen, at kvindens tilstand er stabil.
Det var et tilfælde, at drengene fandt kvinden, som var ude at gå med sin hund.
Drengene kom cyklende, da de så en hund løbe forvildet rundt. Det undrede de sig over og fulgte en sti ned til åen, hvor de fandt kvinden og fik hende trukket fri af vandet.
- Det var en ekstraordinær indsats af drengene, så vi indstiller dem til dusør, siger Milan Holck Nielsen.
GOG's næste kamp er 21. september, hvor fynboerne møder Mors-Thy i anden runde af kvalifikationen til gruppespillet i den europæiske klubturnering EHF European League.
De to hold mødes også i den hjemlige liga bare fire dage senere, inden det gælder returmødet i European League-kvalifikationen 28. september.
Den samlede vinder af de to kvalifikationsopgør kommer i gruppespillet. GOG nåede kvartfinalen i sidste sæson af EHF European League.
Mathias Gidsel fortsætter karrieren i Füchse Berlin fra næste sæson. I august skrev han under på en treårig kontrakt med bundesligaklubben.