39-årig dømt i Odense for at vejlede til ulovlig streaming
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 39-årig mand har ved en dom i Retten i Odense fået konfiskeret reklameindtægter på over en halv million kroner fra hjemmesiden Popcorntime.dk. Manden blev idømt betinget fængsel og samfundstjeneste.
Som den første i Europa er en 39-årig mand ved Retten i Odense blevet dømt i en principiel sag om ulovlig streaming af film, oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.
Den 39-årige er blevet idømt seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste i sagen, der er den første af sin art i Europa.
Udover den betingede dom har manden fået konfiskeret over en halv million kroner for at medvirke til at sprede den ulovlige pirattjeneste Popcorn Time - han var ejer af hjemmesiden Popcorntime.dk.
40 fynboer sigtet i kæmpe børnepornosag: - Det er en hård omgang
De første sager i et stort kompleks om deling af sexvideo har givet domme på mellem 10 og 40 dages betinget fængsel. Afhøringerne af de i alt 40 sigtede fynboer skrider langsomt fremad.
I sagen, der er den omfangsmæssigt største af sin art i danmarkshistorien, hvor flere end 1.000 personer nu er blevet sigtet for at have delt en sexvideo med to 15-årige, er de første fire domme nu faldet.
Dommene har givet mellem 10 og 40 dages betinget fængsel og er betegnet som de første fire af i alt ti prøvesager, som politi og anklagemyndigheder har ført igennem først for at finde det rette strafniveau til de forventede kommende mange retssager.
Ifølge Fyns Politi dækker de ti sager, fem øst for Storebælt, fem vest for og ingen på Fyn, repræsentativt de i alt flere end 1.000 sager. Nogle af de anklagede har været i besiddelse af videoerne, nogle har delt én gang, nogle mange gange.
“De unge mennesker, vi har til afhøring, er noget trykkede af situationen. Det er en hård omgang at komme igennem”
Det samme gør sig gældende for de fynske sager, og Fyns Politi afventer nu de ti domme, før de nu i alt 40 fynske sager kommer for retten. Oprindeligt var der 34 fynske sager, men efterforskningen har forhøjet antallet til 40.
- Man forsøger at få dem igennem så hurtigt som muligt, og når vi så har et niveau og rettens holdning, og vi er færdige med en efterforskning, laver vi anklageskrift, siger politikommissær Ann Kate Pedersen fra Fyns Politi.
Ifølge politikommissæren går afhøringer og efterforskning stille og roligt og lige som det skal.
- Ved udgangen af sidste uge havde vi afhørt 26 af de sigtede. Arbejdet skrider langsomt frem, men vi er ikke nået helt så langt, som vi havde håbet, siger Ann Kate Pedersen.
Udelukker ikke flere sigtelser
Ann Kate Pedersen forventer, at sagerne kommer videre i løbet af et par uger.
- Vi afhører i alle 40 sager, og i nogle af dem skal der yderligere afhøringer og sigtelser til. Vi kan heller ikke udelukke, at vi skal ud og snakke med flere personer, siger politikommissæren.
Hun fortæller, at der er stor forskel på, hvordan de sigtede fynboer tager imod anklagerne om at have delt børneporno.
- Nogle indrømmer, nogle vil ikke sige noget, nogle siger, at det er noget andet, der er sket. Men der er ikke andet at gøre end at møde op og få det afklaret, siger Ann Kate Pedersen.
Fem gode råd fra Red Barnet:
Send eller del aldrig et billede eller en video af andre uden samtykke.
Slet det, hvis nogen sender andres intime billeder til dig.
Stop spredningen. Hvis du har delt, så bed modtagerne om at slette.
Sig fra, og vær med til at skabe en bedre delingskultur.
Søg rådgivning, hvis du selv er blevet ufrivilligt delt, og husk at gemme beviserne.
- Men de unge mennesker, vi har til afhøring, er noget trykkede af situationen. Det er en hård omgang at komme igennem, understreger politikommissæren.
Hun håber derfor, at sagen kan være med til at skabe et øget fokus og en holdningsændring blandt unge mennesker.
- Sagen vil formentlig være skelsættende fremover. Den har været en øjenåbner for både de unge, undervisere og forældre. Det er selvfølgelig ulykkeligt for de mange unge mennesker, ikke mindst dem på videoen. Men jeg håber, at færre efter det her kommer til at dele den slags videoer fremover, siger Ann Kate Pedersen.
Dom kan få store konsekvenser
Videoen af de to 15-årige nordsjællandske unge, der har sex, blev optaget i 2015. Den blev optaget af andre unge, der også var til stede i lokalet. De aftalte at holde videoen internt i gruppen, men to af dem deler den alligevel på Facebook Messenger.
Og så fortsatte delinger ellers i to år. Flere end 1.000 primært unge mennesker er sigtet i sagen.
Med en dom vil de unge mennesker ikke kun få en plet på deres straffeattest. I mindst 10 år vil en dømt ikke kunne få udstedt en børneattest. Det sidste betyder, at de ikke kan arbejde i en lang række stillinger fra pædagog og skolelærer til politibetjent - ligesom de heller ikke kan blive for eksempel spejderleder eller fodboldtræner.
De to 15-årige, der optræder i sexvideoen, har ved hver prøvesag krævet en erstatning på 175.000 kroner for delingerne. Dog har retten afvist at tage stilling til spørgsmålet, netop fordi der er tale om prøvesager.
Sådan kan de blive straffet
Blufærdighedskrænkelse §232:
Hvis man bliver dømt: Kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire år. Plet på straffeattesten i minimum to år. Fremgår på børneattesten, hvis den krænkede er under 15 år.
Børneporno §235:
Hvis man bliver dømt: Kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år eller under særligt skærpede omstændigheder op til seks år. Plet på straffeattesten i minimum to år. Fremgår af børneattesten i minimum 10 år.
Kilde: Det Kriminal Præventive Råd
Politiet er sikker: Video viser påkørsel af niårig
Fyns Politi er nu helt sikker på, at den niårige dreng, der tirsdag morgen blev fundet på Mølmarksvej i Svendborg, er blevet påkørt. Videoovervågning viser påkørslen.
Tirsdag morgen blev en niårig dreng fundet i vejkanten på Mølmarksvej i Svendborg. Politiet mistænkte ud fra drengens brud på ben, hofter og skulder, at drengen var blevet påkørt af en flugtbilist.
Nu bekræfter politiet endeligt, at drengen blev påkørt. Politiet er kommet i besiddelse af overvågningsbilleder, der viser påkørslen.
På videoen løber drengen ad Jægermarken og krydser Mølmarksvej midt mellem Skyttevej og Hesselbjerg. Her bliver han påkørt af en personbil i den sydlige vognbane på Mølmarksvej.
Personbilen beskrives som mørk, mellemstor, formentlig en nyere model. Fyns Politi forventer efter at have set påkørslen, at bilen har skader på fronten.
Føreren af personbilen forsvandt fra ulykkesstedet uden at tilse drengen.
- Vi er derfor meget interesserede i henvendelser fra borgere, som kan ligge inde med værdifulde oplysninger i forhold til opklaring af sagen. Har man ramt noget på Mølmarksvej i går morges uden at registrere, hvad det var, har man set en personbil i Svendborg-området som den beskrevne med skader på fronten, eller har et værksted fået indbragt en personbil som beskrevet til reparation eller lignende, skal man ikke holde sig tilbage med at kontakte Fyns Politi på 114, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Den niårige dreng pådrog sig brud på ben, hofter og skulder, men har det efter omstændighederne godt.
- Aldrig tidligere er en person blevet dømt for medvirken til at udbrede streamingtjenester. Dommen er derfor et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ulovlig streaming på internettet og vil vække genklang i hele Europa, siger senioranklager Dorte Køhler Frandsen fra Statsadvokaturen for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Anklager: Dom er et klart signal
Ifølge anklagemyndigheden er den 39-årige dømt for på sin hjemmeside at have vejledt danske brugere om, hvordan de kunne hente applikationen Popcorn Time, hvordan de skulle installere og bruge tjenesten, og hvordan de kunne undgå at blive opdaget af myndighederne.
- Dommen er et klart signal til dem, der udbreder ulovlige pirattjenester. Filmindustrien og andre taber milliarder i indtægter hvert år, fordi kriminelle gratis udbyder ulovlige film. Det er et tab for alle. Også forbrugeren, siger Dorte Køhler Frandsen til Ritzau.
Dermed henviser hun til, at de ulovlige streamingtjenester betyder, at der bliver færre penge at lave nye film for. Grundstenen til pirattjenesten Popcorn Time blev lagt i Argentina i 2014 af fire argentinske studerende.
Sådan virker Popcorntime.dk
Tjenesten er gratis for brugeren, men stort set alt indholdet er ulovligt, fordi filmene ligger på tjenesten uden rettighedshavernes tilladelse.
Tjenester som Popcorn Time er baseret på en bruger-til-bruger teknologi. Når en bruger ser en film på pirattjenesten, får brugeren små dele af filmen fra andre brugere. Samtidig indgår brugeren selv i et ulovligt filmdelingsnetværk og deler filmen med andre.
Domæne konfiskeret
Dommen slår fast, at den 39-årige i 2015 tjente 506.003 kroner i reklameindtægter, som altså er konfiskeret. Også mandens domæne Popcorntime.dk er konfiskeret med dommen.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her