10. jun. 2021 kl. 6:07
Fyn
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Aftale om yderligere genåbning på plads - farvel til mundbindet

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tilskuere til EM, længere åbningstider i nattelivet og snarligt farvel til mundbindet.

Fra mandag siger Danmark farvel til mundbind alle steder undtagen i tæt kollektiv trafik.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde tidligt torsdag morgen efter 12 timers forhandlinger om en genåbningsaftale med et flertal af Folketingets partier.

Læs også: Udfasning af restriktioner: Få overblikket her
Gå tilbage Del
10. jun. 2021 kl. 6:16
Fyn

Udfasning af restriktioner: Få overblikket her

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra fredag kan eksempelvis barer holde åben til midnat. Og fra 1. juli gælder coronapasset i 96 timer i stedet for de nuværende 72.

Fra fredag kan eksempelvis barer holde åben til midnat. Og fra 1. juli gælder coronapasset i 96 timer i stedet for de nuværende 72.

Tidligt torsdag morgen er regeringen sammen med alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Kristendemokraterne blevet enige om en plan for udfasningen af alle danske coronarestriktioner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Aftalen betyder, at alle restriktioner gradvist vil blive udfaset frem til 1. oktober.

11. juni

Åbningstiden på serveringssteder udvides til kl. 24.00 og til kl. 02.00 per 15. juli 2021.

Der bliver generelt åbnet for salg af alkohol indtil klokken 24.00 - det gælder også i detailhandlen.

14. juni

Krav om mundbind og visir bliver udfaset på alle områder undtagen for stående passagerer i den kollektive transport. Mundbind og visir udfases helt den 1. september 2021.

Ophævelse af coronapasset begynder på de steder, hvor der er mindst smitterisiko, herunder blandt andet på biblioteker, fritids- og foreningsaktiviteter, aftenskoler og folkeuniversitetet. Det gælder ikke idrætsliv.

Dagtilbud, grundskoler, SFO, klubtilbud, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelser har mulighed for at vende tilbage til en normal hverdag, men opfordringen til to ugentlige test i grundskolen, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler fortsætter frem til og med september. Opfordringen gælder ikke personer, der er vaccineret eller har været smittet.

1. juli

En pcr-test er nu ikke længere gyldig i kun 72 dage, men i 96 timer - altså fire dage i stedet for tre. Det betyder, at der vil ske ændringer i coronapas-appen, og det er forventningen, at det vil ske i slutningen af juni.

Forsamlingsforbuddet indenfor bliver hævet til 250 personer.

Arealkrav og anbefalinger om afstand bliver ophævet for serveringssteder, hvor gæster "i det væsentlige" sidder ned.

15. juli

Åbningstiden på serveringssteder udvides fra klokken 24.00 til 02.00.

Forbud mod salg af alkohol lempes yderligere.

1. august

Krav om coronapas ophæves for:

  • Arrangementer med færre end 2000 tilskuere.

  • Spillesteder, teatre og biografer med færre end 500 tilskuere

  • Museer

  • Forlystelsesparker

  • Zoologiske haver

  • Indendørs idrætsaktiviteter

  • Markeder

  • Messer og dyrskuer

  • Konferencer og møder

  • Udendørs idrætsarrangementer, herunder fodboldkampe

  • Udendørs motionsbegivenheder

  • For Fitnesscentre overgås til en daglig stikprøvekontrol med coronapas

Afstandskrav og krav om sektionering for store udendørs arrangementer med siddende publikum bliver ophævet. Det gælder i den udstrækning for steder, hvor der er faste pladser og registrering af deltagere.

1. september

Krav om coronapas ophæves for:

  • Serveringssteder med mere

  • Fitness

  • Udendørs og stående arrangementer, herunder festivaler

  • Sommerlejre, spejderlejre, stævner med mere

  • Indendørs arrangementer med siddende publikum

  • Legelande, badelande med mere

  • Liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt

Nattelivet, herunder diskoteker, natklubber og lignende, bliver åbnet, men med fortsat krav om coronapas.

Krav om mundbind og visir ophæves helt i den kollektive trafik.

Restriktioner for åbningstider samt udskænkning og salg af alkohol bliver ophævet.

1. oktober

Krav om coronapas i nattelivet og i forbindelse med udendørsarrangementer med flere end 2000 siddende tilskuere og indendørs arrangementer bortfalder.

Anbefalinger om to ugentlige test i dagtilbud, grundskoler, SFO, klubtilbud, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelser bortfalder.

25.000 tilskuere til kampe i Parken

Derudover fremgår det af aftalen, at øvrige restriktioner og retningslinjer fra 14. juni bliver "ensrettet og forsimplet."

- Sundhedsmyndighedernes anbefalinger efter udfasningen af restriktioner vil begrænse sig til generelle råd om smitteforebyggelse, herunder for eksempel fokus på test og isolation ved symptomer, udluftning og hygiejne, fremgår det af aftalen.

Aftalen indeholder også andre lempelser:

  • Antallet af tilskuere til EURO 2020-kampene i Parken kan øges op til 25.000 tilskuere. DBU vil blive bedt om at undersøge muligheden herfor, herunder hvornår det i givet fald vil kunne ske.

  • Det vil blive indført en dokumentationsordning for undtagelse for test og dermed for kravet om coronapas. Det sker for at sikre en mere hensigtsmæssig kontrol for blandt andet de borgere, der er undtaget kravet, fremgår det.

  • Spørgsmålet om indrejse for turister skal være afklaret senest 6. juni.

Ifølge formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, vil mundbind fra mandag kun være nødvendigt, når man står op i den kollektive trafik.

- Det betyder, at man kan gå ned og købe en liter mælk uden at have mundbind på, siger Thulesen Dahl på pressemødet.

Centralt i aftalen mellem partierne er, at alle restriktioner - nattelivet undtaget - vil være væk senest 1. september.

Længere åbent på barer og restauranter

Men allerede fra fredag må restauranter og barer holde åbent og servere alkohol indtil midnat.

Midt i juli udvides åbningstiden til klokken 02. Sammen med de udvidede åbningstider for restauranter og barer må butikker, der sælger alkohol i samme tidsrum igen begynde at tilbyde deres varer til kunderne.

Samtidig bliver der fra fredag lempet for arealkravet, så restaurationerne kan lukke flere gæster ind.

“Coronapasset bliver stille og roligt udfaset. Det kan man så godt leve med, fordi det samtidig betyder, at man må andre ting”

— Søren Pape Poulsen, formand Det Konservative Folkeparti

Tidligt torsdag morgen er der også gode nyheder til de danskere, der savner at komme ud og svinge træbenet på dansegulvet.

Fra 1. september må landets natklubber således genåbne med krav om fremvisning af coronapas. Til gengæld er der ingen krav om at skulle lukke på noget særligt tidspunkt.

Allerede en måned senere - 1. oktober - bliver kravet om fremvisning af coronapas også droppet.

Coronapasset består - for nu

Et stort stridspunkt under forhandlingerne var coronapasset, men det består, fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S) på pressemødet.

Coronapasset er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for det seneste halve år eller har en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.

- Coronapasset bliver stille og roligt udfaset. Det kan man så godt leve med, fordi det samtidig betyder, at man må andre ting, siger de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på pressemødet tidligt torsdag morgen.

Læs også: Kan du se, hvad der mangler på billedet?
Gå tilbage Del
9. jun. 2021 kl. 20:47
Fyn

Kan du se, hvad der mangler på billedet?

Privatfoto

Ni fynske borgmestre på rad og række. Men der mangler noget.

Der var én, der var to, der var tre - der var rigtig mange fynske borgmestermænd. 

Efter coronaviruspandemien har gjort fysiske møder umulige i lang tid, var ni af de ti fynske borgmestre tirsdag samlet igen fysisk for at drøfte fynske dagsordener. 

Flere af de fynske borgmestre delte efterfølgende et foto af forsamlingen på de sociale medier. På billedet er der ni ganske ens fynske mænd, der har det til fælles, at de alle sidder i en borgmesterstol.

"Har I sendt kvinderne ud at vaske op?" 

"Megapinligt!"

"Sørgeligt."

Ovenstående er nogle af reaktionerne på billedet af de fynske borgmestre. Borgmester Morten Andersen (V) fra Nordfyns Kommune mener ikke, billedet sender et forkert signal.

- Der er en række af borgmestre, der var nyvalgte sidste gang. Der er nogle, der har siddet i én periode, der er nogle, der har siddet i flere. Og så er der en enkelt, der som jeg selv har siddet siden 2010. Så jeg synes egentlig, det signalerer en alsidighed.

- Og så er det jo rigtigt; der er ikke nogen kvinder med her. Nej, men der har jo været et valg i de respektive kommuner, og dem skal jeg jo ikke forholde mig til, at andet end at det har resulteret i det resultat, det nu har, siger den nordfynske borgmester.

“Det skal være en bevidst politik, at man vil gøre noget for det. Ligestilling kommer ikke af sig selv”

— Drude Dahlerup, professor

TV 2 Fyn spurgte en række kvindelige odenseanere, om de så på billedet på samme måde som Morten Andersen.

- Der er ikke nogen damer jo, og det er lidt underligt. Det er herreklubben, siger Gitte Hedelund.

- Når de to forskellige køn går sammen om de beslutninger, der skal tages, så vil det da skabe en rigtig god dynamik i beslutningsprocessen, siger Katja Jørgensen.

Kommer ikke af sig selv

At der kun er mandlige borgmestre på Fyn, er ikke borgmestrenes fejl. Det er partierne bag, der skal sørge for, at kvinder bliver bedre repræsenteret også i de ledende poster, siger Drude Dahlerup, der har forsket i kvinder og politik gennem mange år.

- Det er jo partierne, der skal have en ambition. Man kan anvende kønskvoter, som man for eksempel gør i de andre nordiske lande, eller man kan stille det op som en målsætning, at ville have mange flere kvinder med i toppen af partiet. Det skal være en bevidst politik, at man vil gøre noget for det. Ligestilling kommer ikke af sig selv, siger Drude Dahlerup.

Ifølge Anja Radeka, der er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, er problemet, at lige nu består borgmesterkandidaterne af en meget homogen gruppe mænd. 

- Vi lever i et repræsentativt demokrati, og vi lever i et samfund, som vi betragter som ligestillede, og som vi ønsker skal være ligestillet. Så er det et problem, at halvdelen af befolkningen, hvilket kvinder er, slet ikke er repræsenteret på det kommunalpolitiske spidsposter, siger Anja Radeka. 

Kun få kvindelige borgmestre

Også historisk set mangler der kvinder på de øverste poster i fynsk politik. Siden 1970 har der blot været fire kvindelige borgmestre på Fyn; Else Møller, Lene Due, Britta Duelund og Sonja Rasmussen.

Til efterårets kommunalvalg er der også kun fire kvinder, som er deciderede borgmesterkandidater. De fire er:

Regitze Tilma (V) i Middelfart

Mette Kristensen (V) i Svendborg

Sonja Marie Jensen (S) i Nyborg og

Helle Waagner (S) i Nordfyns Kommune.

Særligt de blå partier har presset på for at få coronapasset helt afskaffet på nær i nattelivet og ved store forsamlinger samt ved rejser ind og ud af Danmark.

På pressemødet fortæller Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, at man fra 1. september kan gå på diskotek igen med coronapas og uden coronapas fra 1. oktober.

Flere tilskuere til EM i fodbold

Få dage før Danmark spiller sin første kamp i Parken ved EM i fodbold er der godt nyt til alle fodboldtilhængere.

Regeringen har med opbakning fra et flertal af Folketingets partier som led i en yderligere genåbning aftalt, at der kan lukkes 25.000 tilskuere ind til kampene i København.

Det oplyser partierne bag aftalen på et pressemøde tidligt torsdag morgen.

Det er næsten 10.000 flere i forhold til det tidligere tilskuerloft på 15.900.

Næsten tilbage til hverdagen

Udfasningen af restriktionerne betyder, at skoler, uddannelsesinstituttioner og dagtilbud fra 14. juni kan vende tilbage til noget, der ligner en hverdag før corona.

Læs også: Overblik: Fyn her og nu
Gå tilbage Del
11. nov. 2016 kl. 1:43
Fyn

Overblik: Fyn her og nu

FYN NU

Følg opdateringerne herunder

Ifølge aftaleteksten opfordres elever og lærer i folkeskoler, højskoler og efterskoler dog fortsat frem til 1. september 'kraftigt' til at lade sig teste to gange om ugen, med mindre man tidligere har været smittet eller er vaccineret. Samme opfordring gælder for fysisk fremmøde på arbejdspladser.

Opfordringen til fortsat at lade sig teste gælder også ansatte i sundhedsvæsenet, plejesektoren og på visse sundhedstilbud.

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 10:30

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – oplysninger som de derefter kan misbruge. Et forsøg på phishing sker oftest via falske e-mails eller sms’er, lyder det på hjemmesiden.

Derfor opfordrer Brobizz til at man grundigt kontrollere, hvilken e-mail, der er afsenderen.

Du kan se hvilke e-mails Brobizz bruger her.

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21
Anton Kranf

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her