Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odense Kommune henter 1,6 millioner kroner fra personer, der var udrejst af Danmark, men modtog sociale ydelser i 2017.
En kontrolgruppe i Odense Kommune arbejder systematisk med at finde borgere, der - til trods for at de reelt er flyttet ud af landet - stadig modtager offentlig forsørgelse.
På bare et år er der, ifølge en ny opgørelse fra kommunen, sket mere end en fordobling i det såkaldte provenu, som kontrolgruppen henter hjem hos personer og familier, som er rejst ud af landet.
Fra 2016 til 2017 er Odense Kommune gået fra at hente omkring 730.000 kroner til nu knap 1,6 millioner hjem ved at identificere udrejste borgere, der modtager offentlig forsørgelse.
Familie fik 327.656 kroner
For eksempel modtog kontrolgruppen tilbage i juni en henvendelse fra kommunens skoleforvaltning om, at et antal søskende ikke var mødt op i skolen. Forvaltningen mistænkte familien for at være rejst ud af landet. Det viste sig ved nærmere undersøgelse at være rigtigt.
Familien modtog på tidspunktet for udrejsen integrationsydelse (12.211 kroner om måneden), økonomisk fripladsordning til flere af børnene (3.710 kroner om måneden), børne- og ungeydelse (16.776 kroner i kvartalet), børnetilskud (9.722 kroner i kvartalet) og endelig boligstøtte (2.551 kroner om måneden).
I alt 327.656 kroner årligt i offentlig forsørgelse for alle familiens medlemmer, som kommunen fik forhindret.
Familien er ifølge kommunens oplysninger flyttet tilbage til deres afrikanske hjemland - af hensyn til tavshedspligt og muligheden for, at familien kan blive genkendt, kan de ikke oplyse, hvad det er for et land, og hvor mange børn, der er i familien.
Flere penge hentes ind i hele landet
Det er ikke kun i Odense, at der hentes flere penge hjem ved at kontrollere om borgere reelt opholder sig i landet.
Kommunernes Landsforening udgav i efteråret en såkaldt effektmåling på kommunernes kontrolindsats. Her undersøgte de specifikt kommunernes indsats i forhold til at finde borgere, der er rejst til udlandet uden at opsige deres sociale ydelser.
I 2016 fandt kommunerne, ifølge opgørelsen, et samlet provenu på 31 millioner kroner på borgere, der var udrejst. I 2017 var det tal steget til 38 millioner kroner.
Nu er Morten Østergaard "flyttet ind" i Vollsmose
Onsdag formiddag er den radikale leder, Morten Østergaard, flyttet ind i Vollsmose. Toppolitikeren skal bo i Lærkeparken fra onsdag til fredag.
Opdatering: Artiklen er opdateret med interview med Morten Østergaard, umiddelbart efter han havde smidt sin kuffert i sin nye lejlighed i Vollsmose.
Der er både boksning og bander på programmet, når den radikale leder, Morten Østergaard, onsdag formiddag flytter ind i Lærkeparken i Vollsmose.
Toppolitikeren skal bo i Vollsmose fra onsdag til fredag for at blive klogere på, hvordan folk lever i et boligområde, der er med på regeringens ghettoliste.
- For mig handler det i virkeligheden om at konstatere efter to årtier med den samme udlændinge- og integrationsdebat, at vi står med de her problemer, siger Morten Østergaard til TV 2/Fyn.
- Måske var det på tide, at vi spurgte nogle af folkene, hvad det er for nogle barrierer, der gør, at de ikke griber de muligheder, som faktisk på det her tidspunkt er bedre til stede i Danmark, end de har været i mange år, forklarer den radikale leder.
Hvad er dit bud på en løsning på problemerne i Vollsmose?
- Jeg har to konkrete bud: Det ene handler om den måde vores børn går i skole herude og uddanner sig på. Der er vi nødt til at bryde op med, at det er nogle få skoler, hvor alle, der har de samme typer problemer og udfordringer, går, fortæller Morten Østergaard.
- Den anden store udfordring handler om kvinderne og mødrene. Ligestillingen, der præger det danske samfund, kan vi se, at den ikke på den samme måde gør sig gældende, konstaterer den radikale leder uden at pege på en konkret løsning.
Den konkrete løsning har han ikke på den anden udfordring, men det vil han tale med beboerne i Vollsmose om i løbet af de næste par dage.
Bander og boksning
Under sit ophold i Vollsmose har Morten Østergaard lagt et program, som bringer ham rundt blandt forskellige aktiviteter og foreninger i Vollsmose.
I løbet af onsdagen skal den radikale leder blandt andet med til et bestyrelsesmøde i afdelingsbestyrelsen i Lærkeparken. Derefter skal han på besøge en lektiecafe på Vollsmose Bibliotek.
Torsdag skal Morten Østergaard mødes med et tidligere bandemedlem fra Black Army, som er kommet ud af miljøet og nu er blevet gadeplansmedarbejder i Odense Kommune.
Senere står den på boksetræning i den lokale bokseklub Vollsmose Boxing.
Fredag middag skal Morten Østergaard være med til fællesspisning i beboerhuset i Lærkeparken, og fredag eftermiddag skal han på besøg i Marienlyst Fodboldklub.
I sidste uge forklarede han, hvorfor han flytter tre dage til Odense-bydelen.
- I mere end er årti er jeg blevet kaldt "halalhippie". Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte "strammere". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg, lød det fra Morten Østergaard.
- Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.
Ny enhed hjælper
- Det er i sagens natur svære sager at opklare, da kommunerne skal kunne bevise, at borgerne ikke er her. Men vi tror, det har haft en effekt, at Udbetaling Danmarks udlandsafdeling har fået lavet flere aftaler med udenlandske myndigheder, der leverer oplysninger tilbage til Danmark om borgere, som kommunen har formodning om er rejst ud af landet, siger Annie Bekke Kjær, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.
Udlandsenheden i Udbetaling Danmark blev oprettet i 2016 og er et kontor, som kommuner kan henvende sig til, når de mangler oplysninger om en person, som muligvis er udrejst af landet. Kontoret kan så hjælpe med at finde frem til de rette myndigheder i udlandet og rette forespørgsler om borgere.
Udbetaling Danmark oplyser til TV 2 Nyhederne, at deres udlandsenhed oplever, at kommunerne i højere grad henvender sig til dem for at få hjælp. Enheden modtog således 173 henvendelser fra kommuner i 2017 mod 56 i 2016.
Større opmærksomhed i kommunen
Afdelingslederen i kontrolgruppen i Odense Kommune, Jesper Suhr Thomsen, glæder sig over, at de får fat på flere sager om udrejste personer.
En af forklaringerne er ifølge ham, at kommunen internt er blevet bedre til at være opmærksom på, når der kan være tale om social snyd.
Kontrolgruppen har således i 2017 for første gang hentet flest penge hjem gennem henvendelser om sager med social snyd fra kommunens egne forvaltninger. Tidligere kom den største andel ved henvendelser fra politiet.
- Vi kan ikke gå og banke på døre og overvåge personer og familier. Men vi er igennem en kulturændring i kommunen, så vi selv er mere opmærksomme på det her og kommer det til livs – og derfor glæder det mig, at tallene også afspejler, at der er kommet mere opmærksomhed på det internt i kommunen, siger Jesper Suhr Thomsen, afdelingsleder for Vejledning og Kontrol i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, der dog tilføjer:
- Jeg tror ikke, vi har fundet det hele. Jeg tror, der er flere sager derude.
Odense Kommunes kontrolgruppe har i alt fundet 21 sager (i alt 36 personer), hvor personer eller familier er registreret i Danmark, men reelt ikke bor i landet. Af de 21 sager har der i 13 været sociale ydelser involveret.
I de resterende otte (i alt 16 personer) sager har de udrejste personer eksempelvis stadig haft mulighed for at bruge det danske sundhedsvæsen, modtage begravelseshjælp, tolkebistand og befordringsgodtgørelse, indtil de blev udmeldt af folkeregisteret, men de har altså ikke modtaget direkte økonomiske ydelser.
