Fynbo sælger familieejet øgruppe efter 87 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De tre øer i Lillebælt har været ejet af samme familie i 87 år.
Hvis du har en drøm om at blive ø-ejer, og ligger du inde med 1,5 millioner kroner, er det nu, du skal slå til.
Bastholmene, en ø-gruppe i Lillebælt, er nemlig sat til salg.
Ægtepar sælger fynsk ø:
- Vi er da kede af at skulle skille os af med den
Ægteparret Peter og Gitte Didrichsen har sat Halmø mellem Fyn og Ærø til salg. Børnene er ikke interesseret i øen.
I mere end fire årtier har ægteparret Peter og Gitte Didrichsen ejet Halmø i Det Sydfynske Øhav mellem Fyn og Ærø.
Men nu er det snart slut, for parret har valgt at sætte den privatejede ø til salg.
Øen er 43 hektar stor, og med i salget følger den 200 kvadratmeter store bolig Halmøgård.
- Min kone og jeg er begge to 82 år gamle. Det kræver en masse tid, det var nemmere, da vi købte den for 40-50 år siden, siger Peter Didrichsen til Fyns Amts Avis.
Ked af at måtte sælge
Halmø ligger i havet ud for landsbyen Ommel på Ærø og omkring fire kilometer fra Marstal.
Ægteparret Didrichsen har tidligere udtalt til DR Fyn, at de, når tiden kom, helst ikke så øen sat til salg. I stedet ville de gerne, at den blev i familien.
Men sådan skulle det ikke gå. Ifølge Peter Didrichsen har parrets fire børn ikke haft den store interesse i at overtage øen.
- Alt har vel sin tid, men vi er da kede af at skulle skille os af med den, det må jeg sige. Vi har været glade for at komme derovre siden begyndelsen af 70'erne, siger han til Fyns Amts Avis.
Pris: Mindst 15 millioner
Halmø og Halmøgård er sat til salg gennem ejendomsmægler Asger Olsen, og der er ikke sat et prisskilt på ø og ejendom. Men ifølge den seneste offentlige vurdering er ejendommen vurderet til 3,8 millioner kroner og grunden til godt 1,2 millioner.
Skulle der sidde interesserede købere derude, skal de have langt flere penge op af lommen, lyder det fra mægleren.
- Man kan sige, at den koster det, som folk vil give, men vi skal minimum op på 15-20 millioner kroner. Det er jo lidt et unika, for der er ikke ret mange private øer med huse på, og af dem er det meget få, der overhovedet kommer til salg, siger Asger Olsen til TV 2.
Netop fordi udbuddet er begrænset, forventer mægleren også, at der nok skal være købere til den privatejede ø. Men tre ting skal være på plads for den oplagte køber - foruden muligheden for selv at transportere sig til og fra øen.
- Først og fremmest skal man have pengene til at købe den. Så skal man have interessen og lysten til at eje sin egen ø. Og så skal man have tiden til at bruge den, siger Asger Olsen.
Danske øer til salg
Selvom det ikke er hver dag, at en dansk ø bliver sat til salg, er det sket flere gange de seneste år. Men som priserne viser, kræver det penge på lommen at blive ø-ejer.
Siø mellem Langeland og Tåsinge blev i 2018 solgt for et ukendt beløb efter at have været til salg i 2,5 år. Prisen begyndte på 39 millioner kroner, men blev siden sat ned med mindst 6,5 millioner.
Egholm i Storebælt ud for Skælskør kom i 2016 på nye hænder. I første omgang var både den nye ejer og prisen hemmelig, men senere kom det frem, at ejerne af HSN-Koncernen, Hanne og Jens Jørgen Madsen, havde betalt godt 21,5 millioner kroner.
Peberholm i Roskilde Fjord blev i 2016 solgt til et yngre par fra København. Prisen for den lille ø endte lidt under udbudsprisen på knap to millioner kroner.
Middelgrundsfortet i Øresund blev i 2015 købt af Det Danske Spejderkorps for 20 millioner kroner med støtte fra Nordea-Fonden og A. P. Møller Fonden.
Danmarks største privatejede ø er Fænø, der ligger i Lillebælt sydvest for Middelfart. Den har siden 2001 været ejet af erhvervsmanden Flemming Schouboe.
De tre øer har siden 1976 været ejet af Jeppe Hansen. Men nu skal der findes en ny ejer, fortæller den pensionerede tømrer.
- Jeg er i den alder, hvor det er på tide. Mine døtre hverken sejler eller fisker, og min kone har ikke været på øen i 11 år, siger 64-årige Jeppe Hansen.
Tredje generations ø-ejer
Den største ø, Bastholm, er 3,5 hektar stor, mens de to andre, Småholmene, er betydeligt mindre.
Jeppe Hansen fik foræret øerne af sin far, der havde fået dem af sin far. Farfaren havde en købmandsbutik på naboøen Bågø og købte Bastholmene i 1933.
- Han var typen, der købte lidt forskelligt. Der var ikke nogen, der ville købe dem ellers, tror jeg, siger Jeppe Hansen.
Han kan huske, hvordan familien havde kreaturer på øen, da han var dreng. Køerne blev hver sommer sejlet med færgen mellem Assens og Bågø og blev skubbet ud i vandet for at svømme det sidste stykke til Bastholm, hvor de græssede. Når kreaturerne skulle tilbage for vinteren, foregik det på tømmerflåder.
Jagthytte og kommunale får
Naturen på Bastholm er græsarealer, vandhuller og badestrande, og der er kun en enkelt bygning på den største ø.
Det er en jagthytte, der blev bygget i 1963 af en mand, der hed Oscar, som ifølge Jeppe Hansen ”troede, at han kunne få succes med jagt på øen”.
Sydfynsk ø solgt for millionbeløb
Den sydfynske ø Siø har skiftet ejer efter at have været i privateje siden 1921. Den tidligere ejer Jørgen Pedersen har solgt Siø til den fynske erhvervsmand og landmand Kurt Poulsen.
Siden sommeren 2015 har Siø været til salg. Prisen lød i første omgang på 39 millioner kroner for den 132 hektar store ø, men salget trak ud, og derfor blev prisen i januar 2017 sat ned med seks en halv million kroner, skriver Fyns Amts Avis.
Nu er øen solgt, oplyser indehaver af Landbrugsmæglerne, Svend-Åge Bruun til avisen, men han vil ikke ud med, hvor meget øen er blevet solgt for.
Siøs sælger, landmand Jørgen Pedersen, vil heller ikke ud med, hvad han har fået for øen, men til Fyns Amts Avis siger han, at Siø er solgt til den fynske erhvervsmand og landmand, Kurt Poulsen.
- Næ, det vil jeg ikke svare på. Det er sagen uvedkommende. Men efter nogle forhandlinger har vi fået enderne til at hænge sammen, siger Jørgen Pedersen til avisen.
Kurt Poulsen bekræfter over for Fyns Amts Avis, at han har købt Siø med tilhørende 20 hektar jord på Tåsinge.
Siø, med tilhørende gård og stuehus, blev overtaget ved årsskiftet, og derudover følger i alt syv udlejningshuse, gårdens stuehus og to lejligheder med.
Siø har været i familien Pedersens eje siden 1921. Hver dag passerer mange mennesker øen på vej til eller fra Langeland. I droneoptagelserne øverst i artiklen har du mulighed for at se, hvordan den lille ø ser ud fra luften.
Oscar gravede tønder ned, installerede samtaleanlæg, så han kunne tale med sine jagtvenner, og lagde skinner, så han kunne transportere materialer rundt på Bastholm.
I dag er skinnerne væk, men den primitive jagthytte står endnu i et landskab, hvor mange fugle yngler og 20 får, der er sat ud af Assens Kommune, holder græssets højde nede.
Endnu ingen konkrete bud
Der stilles ingen krav til Bastholms nye ejer, der får adressen Bastholm 2, 5610 Assens med i købet. Budrunden slutter 24. januar, og mindsteprisen for de tre øer lyder på 1,5 millioner kroner.
Der er endnu ingen, som har lagt et konkret bud på øgruppen. Men Jeppe Hansen er ikke bekymret for, at Bastholmene ikke bliver solgt.
- Jeg havde ikke forventet andet, end at buddene først ville komme til sidst. Men jeg har oplevet en stor interesse og en del, der har kontaktet mig, siger han.
Han frygter heller ikke, at en ny ejer vil ændre for meget på den lille øgruppe.
- Min svigersøn er bange for, at der kommer hoteller ligesom på den spanske solkyst. Det tror jeg næppe. Dem, der køber, de holder forhåbentlig af naturen og lader det meste stå, som det er, siger han.