Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hunde og katte kan også blive smittet med coronavirussen covid-19. Studier peger på, at katte har langt nemmere ved at blive smittet end hunde.
Først var det en kat i Belgien. Så to hunde i Hongkong. Og i sidste uge var det en tiger i en amerikansk zoo, der efter at have haft tør hoste fik konstateret coronavirussen covid-19.
Det står efterhånden klart, at coronavirus også kan smitte dyr - også de kæledyr, som vi mennesker bor med, aer, og går tur med.
Men hvad er egentlig op og ned?
Den viden er essentiel for dyreejere, så de ikke bliver unødigt bange eller nervøse for deres dyrs eller deres eget helbred, mener dyrlæge Søren Drimer Pejstrup, som arbejder på en dyreklinik og driver siden SpørgDyrlægen.dk.
- Jeg har set flere artikler med råd, som ikke var sagligt funderet. Det er vigtigt, at dyreejerne ved besked, siger han til TV 2.
Herunder gennemgår han det, vi ved om dyr som smittekilde til coronavirus - og nederst giver han sine råd til, hvordan du kan passe bedst på dig selv og dit dyr:
Flere typer kæledyr kan blive smittet af mennesker
De smittetilfælde, som man allerede har set, bekræfter, at ja, visse dyr kan få covid-19 - og smitten kommer fra mennesker.
Katten i Belgien blev eksempelvis testet positiv for sygdommen, efter dens kvindelige ejer var blevet syg.
Den samme konklusion er forskere fra Harbin Veterinary Research Institute (HVRI) i det nordøstlige Kina også nået frem til under et studie af smitte blandt laboratorie- og almindelige huskatte.
Studiet viser, at netop katte godt kan blive smittet af mennesker med coronavirus. Dyrene kan samtidig bære virussen og dermed smitte andre katte.
I studiet, som endnu ikke er tjekket af fagfæller, blev kattene dog udsat for en enorm mængde virus, hvilket er usandsynligt i virkeligheden.
Desuden viste det også, at hunde ikke var "modtagelige" over for virussen, men man registrerede den kun i deres afføring. Det er dermed usikkert, hvorvidt de er decideret smittebærende. Det samme gjaldt grise, ænder og høns. Smitte mennesker imellem er derfor langt mere udbredt.
Dyr bliver ikke særlig syge af coronavirus
Ingen af de dyr, der er blevet testet positiv for covid-19, er blevet meget syge af smitten. Det tyder derfor ikke på, at sygdommen er kritisk for kæledyr.
Den ene hund, som blev testet "svagt" positiv i Hongkong, døde, men den havde ingen symptomer,og dyrlægerne vurderede, at den døde af andre årsager. Tigrene fra USA havde en "tør hoste", mens katten fra Belgien havde diarre.
I et andet kinesisk studie fra Huazhong Agricultural University i Wuhan, hvor virussen startede, testede man 102 katte fra Wuhan for at se, om de var smittet med virussen eller havde antistoffer for virussen i kroppen. Det viste sig at være tilfældet for 15 af kattene. Ingen havde nævneværdige symptomer.
Man ved ikke, om dyr kan smitte mennesker
Det store spørgsmål er, hvorvidt dyr kan smitte mennesker. Og om de dermed kan bidrage til den smittekæde, som de danske myndigheder arbejder målrettet for at stoppe.
Desværre er der endnu ingen forskning om netop det.
- Vi mangler at se, at et raskt menneske møder en kat, som er testet positiv, som efterfølgende bliver syg med covid-19. Men det vil være meget svært at undersøge, fordi det er etisk uforsvarligt at lave den slags forsøg, siger Søren Drimer Pejstrup.
Udgjorde dyr en væsentlig brik i smittespredningen af virussen, så er han dog overbevist om, at det ville være blevet opdaget.
Det samme lyder fra WHO og Den Danske Dyrlægeforening, som begge understreger, at "der ikke er beviser for, at dyr som katte og hunde har smittet mennesker".
Teoretisk kan dyr smitte via pelsen
Covid-19 smitter via dråber, og derfor er der en teoretisk risiko for, at disse dråber kan sidde i kæledyrs pels. Det kan ske ved, at en smittet person nyser eller hoster på pelsen, en anden klapper dyret og derefter rører ved sine øjne, næse eller mund.
Smitten bliver altså indirekte overført mellem to mennesker via dyret.
- Når jeg bliver spurgt, så råder jeg til, at man betragter sit dyr lidt som håndtaget på indkøbsvognen. Det er ikke farligt i sig selv, men man bør have almindelig god håndhygiejne og spritte af, efter man har rørt det, siger Søren Drimer Pejstrup.
Det samme skriver Den Danske Dyrlægeforening på deres hjemmeside. Her rådes der til, at man er særlig forsigtig, hvis dyret har været i kontakt med en covid-19-inficeret person. Dog understreger de, at man skal huske proportionerne:
- Menneske til menneske-transmission er den primære smittevej for covid-19. Man anser derfor stadig på nuværende tidspunkt dyr for at udgøre en meget begrænset smitterisiko for mennesker, skriver foreningen.
Dyrlægens og Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger i forhold til kæledyr og coronavirus
Kan jeg gå tur med min hund som normalt?
Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup ser det fortsat som meget usandsynligt, at en dansk familiehund skulle blive smittet med covid-19 og dermed kunne udgøre en risiko for sin ejer eller ejerens familie. At den skal smitte en anden hund er endnu mere usandsynlig.
Hans konklusion er derfor, at der formentlig ikke sker noget ved at gå med sin hund, så længe man ellers overholder sundhedsmyndighederne anbefalinger for sin færden.
Kan jeg lukke min kat ud som normalt?
- Ja, det kan du godt, siger Søren Drimer Pejstrup.
Men hvis man er i gruppen, som er i særlig risiko for at blive meget syg af covid-19 - eller i kontakt med nogen i denne gruppe (eksempelvis i kemobehandling eller hjerte/lungepatient) - bør man overveje at være lidt ekstra påpasselig.
- Vi ved nu, at katte kan modtage og give covid-19 videre uden selv at blive syg, men vi ved ikke, om smittede katte kan give sygdommen tilbage til mennesker.
I det tilfælde kan det ud fra et forsigtighedsprincip være klogest at holde din kat inde, vurderer dyrlægen.
Hvilke forholdsregler kan jeg tage, når jeg omgås min hund eller kat?
Flere eksperter mener fortsat ikke, at det er muligt for dyr med covid-19 at give smitten videre til mennesker, understreger Søren Drimer Pejstrup.
Hans bedste råd er, at man følger de samme råd for håndvask, som man gør, når man køber ind eller opholder sig i offentligheden.
Jeg er blevet testet positiv for covid-19 - hvordan skal jeg forholde mig over for mit kæledyr?
Der i princippet en risiko for, at du smitter dit kæledyr, forklarer Søren Drimer Pejstrup.
- Det er dog stadig meget usandsynligt, og vi kender stadig ikke til tilfælde, hvor et dyr er blevet nævneværdigt syge med covid-19.
Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er det en god idé at "undgå direkte kontakt med dit kæledyr" - herunder klap, kram og at blive "kysset".
Derudover anbefaler de almindelig håndhygiejne og at bære mundbind, når du er i direkte kontakt med dyret.
Skal jeg være opmærksom på covid-19, hvis jeg har andre kæledyr end hund og kat?
Fritter kan på samme måde som katten modtage covid-19 og opformere virussen.
- Vi ved dog ikke, om de udgør nogen egentlig smitterisiko for os mennesker, siger han.
Grise og høns kan tilsyneladende ikke modtage smitten. Kaniner eller gnavere er endnu ikke blevet undersøgt eksperimentelt.
Må andre passe mit kæledyr, hvis jeg er testet positiv for covid-19?
Hvis du er syg og har behov for at få passet dit kæledyr, så kan du sagtens gøre det.
- Da der på nuværende tidspunkt ikke er bevis for, at dyr kan overføre smitte, kan du roligt lukke katten ud eller lade hunden blive luftet af en person, der er rask, skriver Den Danske Dyrlægeforening.
Man skal dog huske at være forsigtig, når hunden overleveres. Foreningen anbefaler handsker og grundig håndhygiejne, så der ikke sker smitte mellem ejer og lufter.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.
Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.
Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.
”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.
Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.
”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.
Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.
Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.
Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.
Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.
Køreturen sluttede brat for en mand og hans passager fredag aften. Her ville vedkommende nemlig lige vende bilen i nogens indkørsel. Undervejs gik det dog ikke som planlagt, og bilen endte med at sætte sig fast i en bunke grus.
Hertil kom ejeren af indkørslen ud og ville se, hvad der foregik. Det endte i en diskussion mellem husejer og bilist, hvor husejeren bemærkede, at bilisten var tydeligt beruset. Ligeledes var passageren, lyder det i døgnrapporten fra Fyns Politi.
Derfor tog husejeren den beslutning at snuppe nøglerne fra bilisten og tilkalde politiet, som havde alkometeret med. Det viste en promille over det tilladte, og den 49-årige fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev sigtet.
Søndag blev en 31-årig kvinde fundet død på en adresse i Søndersø. Fyns Politi har nu forladt adressen, hvor det var til stede det meste af søndagen. Det oplyser vagtchefen.
- Vi er ikke længere til stede derude, men er stadig i gang med efterforskningen, siger vagchef Christoffer Jacobsen.
Et større område i Søndersø var afspærret mens Fyns Politi arbejdede på stedet.
På 72 grunde rundt om i landet er der mistanke om forurening, der truer overfladevand som søer, åer og havet. Blandt andet på Fyn.
Kort før nytår afsatte miljøminister Magnus Heunicke (S) 54 millioner kroner til, at regionerne over de kommende fire år kan undersøge og oprense grundene. Men pengene rækker ifølge Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, slet ikke.
Han siger, at oprensning af en enkelt grund snildt kan koste mellem 8 og 10 millioner kroner og endda løbe helt op i 50 millioner kroner.
Regionerne mener, der bør afsættes 50 millioner kroner om året fremover til formålet.
Det afviser miljøministeren dog.