Naturvejleder advarer mod giftige planter i naturen lige nu - rør ikke ved dem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis du ikke kender de planter eller svampe, som du overvejer at plukke i naturen, så lad helt vær, lyder det fra naturvejleder Emil Sanderhoff fra Naturama i Svendborg.
Sommeren er endelig kommet, og mange danskere tager lige nu ud og nyder naturen.
Men man skal tænke sig godt om, inden man begynder at plukke blade, svampe og blomster. For flere planter kan både være giftige at røre ved og livsfarlige at spise.
Sådan lyder det fra den fynske naturvejleder Emil Sanderhoff i ‘Go’ morgen Danmark’.
Giftlinjen modtog i 2019 mere end 46.000 opkald om plante- og svampeforgiftninger. Forgiftninger, som ofte skyldes, at giftige planter og svampe bliver forvekslet med spiselige fødevarer, som vi kender fra supermarkederne.
Se video: Delfinen 'Delle' har dræbt et marsvin
Det kendte øresvin i Svendborg Havn, som går under navnet 'Delle', har leget med og dræbt et marsvin for øjnene af flere chokerede tilskuere.
De fleste, der jævnligt opholder sig i og omkring Svendborg Havn, har efterhånden stiftet bekendtskab med delfinen 'Delle'.
Nyheden om delfinen, som retteligt er et øresvin, har endda spredt sig til flere landsdækkende medier og er blevet en regulær turistattraktion for den sydfynske by.
Lørdag morgen fik turisterne og de lokale sig dog en lidt mere voldsom oplevelse, end de måske havde håbet på, da 'Delle' legede med - og dræbte et marsvin - for øjnene af flere tilskuere. En af dem var Dorthe Stenner, som så med fra sit Paddleboard.
- Vi troede, der måske var to, og så blev vi rigtig nysgerrige, men vi blev hurtigt klar over, at det ikke var sådan. Den fik fat og kastede den op i luften flere gange, og til sidst bevægede marsvinet sig ikke mere, siger Dorthe Stenner, som flere gange om ugen er ude på sit paddleboard, og hver gang ser hun 'Delle' i vandet.
Veninderne troede ikke på det
Lørdag morgen var hun ude med to veninder, som i starten ikke troede på, at de var vidner til et marsvine-drab.
-Jeg elsker dem højt, men de er åbenbart blondiner, for de tror ikke på mig, når jeg siger, den er ved at drukne det her marsvin, siger Dorthe Stenner.
Ifølge en seniorforsker ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet, er det helt naturligt, at øresvinet 'leger' med andre dyr på den måde.
- Et øresvin lever af fisk. Men ligesom min kat derhjemme er den nysgerrig, og nogle gange fanger og leger den med andre dyr, og i værste fald kan den slå ihjel. Der er ofte konstateret døde marsvin i kølvandet på delfiner både i Danmark, Tyskland og Skotland, siger Magnus Wahlberg, som er seniorforsker ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Kan slå et menneske bevidstløs
Seniorforskeren understreger, at selvom delfiner ser søde ud, er de også vilde dyr, som endda kan blive temmelig store.
- Et enkelt 'spark' fra et øresvin er nok til at slå et fuldvoksent menneske bevidstløs. Så vidt vi ved, er det ikke observeret, at denne delfinart angriber mennesker. Men man bør huske på, at øresvinet er et rovdyr, som kan veje mere end et halvt ton, siger Magnus Wahlberg i pressemeddelelsen.
Derfor opfordrer Magnus Wahlberg også folk til at passe godt på, når de nærmer sig det kendte øresvin.
- Som med alle vilde dyr skal man altid omgås delfiner med stor respekt og forsigtighed. De er kloge og meget ofte legesyge – men kan, som alle vi andre pattedyr - blive irriterede og i dårligt humør. Og det er svært at læse deres følelser – for en delfin smiler, selv når den er død, siger Magnus Wahlberg i pressemeddelelsen.
Også respekt for hunde
Respekten for det store dyr har Dorthe Stenner allerede - især nu, hvor hun på tætteste hold har oplevet, hvad den kan gøre ved andre dyr.
- Jeg er lidt bange for at komme for tæt på den. Den vejer lige 3-4 gange mere end mig. Jeg tror ikke, den vil være ond ved mig, men den kan jo skubbe mig i vandet, siger Dorthe Stenner og fortsætter:
- Jeg har også respekt for hunde, der knurrer, selvom de ser søde ud.
Og to planter er særligt farlige lige nu.
På denne tid af sommeren præger især skarntyde og gifttyde naturen, og de kan være enormt giftige at spise, fortæller naturvejlederen.
Begge planter kan let forveksles med almindelig vild kørvel, men det er vigtigt, at man hverken rører eller smager på dem, hvis man ser dem ude i naturen.
- Gifttyden ser meget harmløs ud, men den er meget giftig. Den kan slå dig ihjel på et kvarter, hvis du tager en bid af bladet, siger Emil Sanderhoff, der til dagligt arbejder på Naturama i Svendborg.
Overlæge: Pas på svampene
Det er ikke kun de danske planter, man skal tage sig i agt for.
Niels Ebbehøj, der er overlæge og rådgiver hos giftlinjen, oplever hvert år, hvordan selv erfarne svampesamlere kommer galt afsted, og det kan ifølge overlægen koste nyrerne.
Derfor har han en klar besked til dem, der planlægger at tage på svampejagt:
- Det med svampe kræver en fuldstændig sikker identifikation, inden man spiser dem. Ellers skal man plukke dem i Brugsens køledisk, siger han.
Planter mod svamp og grå stær: Gæsterne strømmer til Medicinhaverne
I Medicinhaverne i Tranekær har man slået den tidligere besøgsrekord trods sløjt sommervejr og coronapandemi.
Regnen siler ned over Medicinhaverne i Tranekær, og gæsterne skal pakke sig godt ind i regntøj eller gemme sig under paraplyen, hvis de vil undgå at blive lige så sjaskvåde som de medicinske planter i haven.
Alligevel er det dog lykkedes Medicinhaverne at slå besøgsrekorden. Til stor overraskelse for formand Helle Ravn.
- Ja, gudhjælpemig. Vi troede jo til at begynde med, at der ikke ville komme et øje, men det har vist sig at være helt forkert. Der kommer faktisk mange, mange flere, end der har gjort tidligere år, fortæller hun.
I hele 2019 besøgte 11.000 personer haverne. Den rekord er allerede blevet slået i år.
Ingen vejledning
Mellem gederams, der skulle virke mod prostatagener og svampeinfektioner, døvnælde mod grå stær og strandnellike, der behandler blærebetændelse og virker svangerskabsbeskyttende, går havens gæster og nyder de medicinske planter.
De får dog ingen vejledning i, hvordan de skal bruges, hvis de havde håbet at komme af med deres fodsvamp eller leddegigt.
- Nej, det gør vi ikke. Det tør vi ikke. Fordi man risikerer, at plantemedicin og den traditionelle medicin, man tager, modvirker eller forstærker hinanden, siger Helle Ravn.
Åbent året rundt
Mette Kindt-Larsen og familien fra Holte havde hverken tandpine eller sure tæer, de var fristede til at få behandlet, så de kunne nyde planterne uden brugsanvisning.
- Det er fint, så fint. Haven kunne godt trænge til lidt omsorg, men det er spændende og meget flot, fortæller Mette Kindt-Larsen.
Medicinhaverne er åbne fra solopgang til solnedgang året rundt og både i regnvejr og solskin.
For svampe kan være ekstremt giftige.
Lige nu er det især grøn fluesvamp og puklet giftslørhat, som bekymrer overlægen. Den grønne fluesvamp ved de fleste danskere er giftig, men i 2017 kostede en forgiftning to børn fra en congolesisk familie livet.
Tag en naturkyndig med
Den puklede giftslørhat er derimod sværere at identificere.
Svampen gror sommetider blandt kantareller, som er i sæson lige nu, og som mange danskere selv samler i naturen.
Naturvejleder Emil Sanderhoff fraråder derfor, at man eksperimenterer med at spise svampe og planter i den danske natur, hvis ikke man selv har forstand på det.
- Hvis du skal ud og plukke spiselige planter i naturen, så tag en kyndig med. En kammerat eller en far, som ved noget om det, siger han.
Pas på disse fem giftige planter og svampe
Skarntyde:
Planten er meget giftig og indeholder alkaloider, blandt andet koniin, som har nikotinlignende virkning. Smagen er meget ubehagelig.
Skarntyde kan let forveksles med vild kørvel.
Symptomer ses hurtigt indenfor 5-60 minutter med øget spytproduktion, opkastning, tørst, synsforstyrrelser, muskelsvaghed og lammelser.
Taks:
Hele busken, med undtagelse af dens røde frøkappe, indeholder taxinalkaloider samt en irriterende flygtig olie. Indtagelse af 'bær' med gennemtygning af frø indebærer forgiftningsrisiko.
Alvorlige forgiftninger er dog sjældne hos mennesker.
Symptomer er opkastninger, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.
Grøn fluesvamp:
Den grønne fluesvamp er dødeligt giftig og forholdsvis almindelig i Danmark fra august til oktober.
Svampen vokser nær træer, især løvtræer. Hatten er fra gul til olivengrøn og mørkest centralt. Lamellerne er hvide.
Symptomer er opkastning, diarre og voldsomme mavesmerter. Giften kan give permanente skader på nyrer og lever og kan forårsage, at den forgiftede skal nyretransplanteres eller gå i livslang dialyse.
Gifttyde:
Hele planten er ekstremt giftig - specielt stilkens nedre del og jordstænglen. Jordstænglen og de nederste dele af stilken er gule og indeholder en olieagtig plantesaft, som er meget giftig.
Gifttyde vokser ved strande, moser, vandløb og kan forveksles med kørvel.
Indtagelse indebærer livsfare - blot at sutte på plantedele kan give forgiftning. Ring derfor 112 ved indtagelse.
Gifttyde kan i løbet af få minutter til et par timer give brændende fornemmelse i mund og svælg samt kraftig spytproduktion, mavesmerter, opkastning, diarré, feber, voldsomme kramper, bevidstløshed og åndedrætsstop.
Puklet giftslørhat:
Puklet giftslørhat er meget giftig, men også sjælden. Svampen vokser sommer og efterår i danske nåleskove. Hat, stok og lameller er brune og kan let forveksles med kantareller.
Symptomer på indtagelse er mavesmerter og diarre. Indtagelse af puklet giftslørhat kan medføre nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation.
Kilde: Giftlinjen
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her