Planter mod svamp og grå stær: Gæsterne strømmer til Medicinhaverne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Medicinhaverne i Tranekær har man slået den tidligere besøgsrekord trods sløjt sommervejr og coronapandemi.
Regnen siler ned over Medicinhaverne i Tranekær, og gæsterne skal pakke sig godt ind i regntøj eller gemme sig under paraplyen, hvis de vil undgå at blive lige så sjaskvåde som de medicinske planter i haven.
Alligevel er det dog lykkedes Medicinhaverne at slå besøgsrekorden. Til stor overraskelse for formand Helle Ravn.
Skal du have en høne? 1600 høns mangler nyt hjem
Til august ophører produktionen af æg på hønsefarmen Fyens Økologi. Derfor står 1600 høns snart og mangler en baghave, så de slipper for at blive slagtet.
- Nå, er I klar til nogle flere høns, spørger Camilla Varming og kigger på den brune høne, der pipper rundt og spiser foder fra græsset.
Spørgsmålet har hun stillet mange gange om dagen siden onsdag, hvor hønsefarmen Fyens Økologi i Krarup begyndte at sælge ud af den store bestand.
Hønsene lægger nemlig ikke længere nok æg til, at produktionen kan køre rundt, og derfor kan alle interesserede for tiden hente fjerkræ med hjem til baghaven for mellem ti og 25 kroner per styk.
- Vi håber jo, at de kan få et nyt fantastisk hjem, som er endnu bedre end her. Så giver de rigtig gode æg tilbage med en flot blomme, fortæller Camilla Varming.
Bliver kimet ned
Siden Camilla Varming lagde en video op på farmens hjemmeside i onsdags, har der været en overvældende interesse og en rødglødende telefon. 600 høns er allerede blevet hentet til nye hjem, og der dukker hele tiden folk op, der skal have alt mellem to og 100 høns med sig.
- Jeg bliver fuldstændig spammet - det er fedt, smiler Camilla Varming og ruller gennem kommentarsporet på facebook.
Nogen skriver, at de skal til Fyn og redde høns, andre spørger interesseret ind til alder og hvordan, man kan holde dem derhjemme.
- Det fede ved, når folk henter høns, det er, når de fortæller, hvordan de skal bo. For næsten alle forhold er jo bedre end her i produktionen, siger Camilla Varming.
- Vi startede hønsehold op i januar og blev enige om at få nogle flere. Så opdagede vi et opslag på facebook og tænkte, at vi både kunne støtte det her og få flere høns derhjemme. Så nu skal de bare leve livet ude på gården, fortæller Jeanette Rønning, der skulle have fem høns med hjem til gården i Ørbæk.
Kræver ikke meget
På hønsefarmen i Krarup har de mange tilbageværende høns masser af plads at boltre sig på, men det kræver faktisk ikke ret meget at få et par stykker hjem til sig selv.
- De skal have adgang til mad og vand, have en siddepind, som de kan sove på, noget kalk og ly. Og så en hyggekrog, hvor de kan lægge deres æg. Det kan gøres med få remedier, forklarer Camilla Varming.
Og det er også blevet populært at få fjervennerne hjem i haven. Sådan oplever Camilla Varming det i hvert fald.
- Folk vil det mega gerne. Det er så fedt. Der er virkelig en tendens, der har ændret sig over de sidste par år. Folk er mega hurtige til at støtte, også selvom de ikke går op i økologi, så vil de bare gerne redde en høne.
Vil undgå slagtning
15. august begynder oprydningen på farmen, så hvis ikke hønsene er blevet hentet inden da, kan de få triste konsekvenser.
- I yderste tilfælde bliver vi nødt til at slagte dem, og det synes jeg bare er nederen. Jeg vil helst ikke have på min karma, at jeg skal slagte en masse høns, siger Camilla Varming.
Heldigvis ser det godt ud for afhentning af de resterende høns. Netop tanken om en aflivning fik flere til at henvende sig.
- Jeg havde læst, at de skulle af med en masse, fordi de ellers ville blive aflivet. Det synes jeg var lidt synd, og da vi alligevel havde tænkt os at få flere høns derhjemme, kunne vi lige så godt hente dem her, siger Nadine Monik Borgstrøm, der fik tre styks med hjem i en papkasse.
Den overvældende interesse har varmet den vaskeægte hønsemor om hjertet, og nu håber hun bare på en lys fremtid.
- Jeg håber, jeg får mega travlt i morgen og tirsdag og det næste stykke tid, griner hun.
Se hele indslaget fra søndag aften:
- Ja, gudhjælpemig. Vi troede jo til at begynde med, at der ikke ville komme et øje, men det har vist sig at være helt forkert. Der kommer faktisk mange, mange flere, end der har gjort tidligere år, fortæller hun.
I hele 2019 besøgte 11.000 personer haverne. Den rekord er allerede blevet slået i år.
Ingen vejledning
Mellem gederams, der skulle virke mod prostatagener og svampeinfektioner, døvnælde mod grå stær og strandnellike, der behandler blærebetændelse og virker svangerskabsbeskyttende, går havens gæster og nyder de medicinske planter.
De får dog ingen vejledning i, hvordan de skal bruges, hvis de havde håbet at komme af med deres fodsvamp eller leddegigt.
- Nej, det gør vi ikke. Det tør vi ikke. Fordi man risikerer, at plantemedicin og den traditionelle medicin, man tager, modvirker eller forstærker hinanden, siger Helle Ravn.
Åbent året rundt
Mette Kindt-Larsen og familien fra Holte havde hverken tandpine eller sure tæer, de var fristede til at få behandlet, så de kunne nyde planterne uden brugsanvisning.
- Det er fint, så fint. Haven kunne godt trænge til lidt omsorg, men det er spændende og meget flot, fortæller Mette Kindt-Larsen.
Medicinhaverne er åbne fra solopgang til solnedgang året rundt og både i regnvejr og solskin.
Ærøfærgerne sætter ny rekord: Turisterne vælter ind
Ærø bliver overrendt af turister, og i weekenden sejlede rekordmange med færgerne til øen i det sydfynske.
I weekenden stod solen højt på himlen, og Ærøfærgerne sejlede turister over i pendulfart. Faktisk havde så mange turister booket en af de gratis sommerbilletter, at færgerne til Ærø lørdag satte rekord med 6.700 solgte billetter. Det er det højeste antal nogensinde på en enkelt dag.
Allerede i midten af juli har Ærø fået besøg af lige så mange gæster som på hele måneden sidste år, og måske kan endnu flere rekorder nå at blive slået i 2020.
- Vi regner med, at der stadig vil komme rigtig mange gæster, og det er vi virkelig glade for. Vi ser ind i to måneder, hvor der stadig vil være travlhed, siger direktør for Ærø Turist & Erhverv, Chris Hammeken.
Fuldt booket
Travlheden og de mange ekstra besøgende på den sydfynske ø mærkes ikke kun hos Ærøfærgerne.
Gunnar Schmidt Hansen, der ejer På Torvet i Ærøskøbing, har ligesom mange af øens øvrige hoteller oplevet fuld belægning. Han har sågar måtte afvise turister på jagt efter en overnatning eller en trerettersmenu.
- Der er fuldt booket stort set til slut august og september, så det bliver fantastisk, fortæller hotelejeren.
Tre Silkeborg-veninder havde været forudseende og taget telt med hjemmefra, men oplevede alligevel at gå forgæves hele to gange omkring spisetid og måtte i stedet nøjes med tomatsuppe hjemme i teltlejren.
- Der var fuldt booket, og tidligere var vi nede og tjekke et andet sted, og der var først ledigt på onsdag, fortæller Laura Steenberg.
Kan indhente det tabte
Faktisk har man så travlt på Ærø, at direktør for Ærø Turist & Erhverv, Chris Hammeken, forventer, at langt de fleste erhvervsdrivende på Ærø når tæt på at redde, hvad coronaen stjal tidligere i foråret.
- Mit bedste bud er, at vi kan indhente det forsømte, fortæller han.
Færgerne til Ærø forbliver gratis for elbiler, knallerter, motorcykler og handicapbiler frem til og med september. For almindelige biler vil det koste fem kroner at trille ombord på Ærøfærgen.