Nu begynder afhøringerne om den kontroversielle aflivning af mink
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Blå blok øjner en ny rigsret. Det kommer dog næppe til at ske, siger TV 2's politiske redaktør, Hans Redder.
Torsdag morgen begynder de første afhøringer i Minkkommissionen. Første centrale vidne er tidligere direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak.
Kommissionen er nedsat af Folketinget og skal undersøge forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.
Da minkerhvervet lukkede, begyndte Mortens krise - en weekend kulminerede det hele
Minkpasserfaget var hele hans verden, og da regeringen lukkede det, kom Morten Hedegaard i dyb krise. I dag ville han ønske, han havde søgt hjælp noget før.
Det var som at få en hammer i hovedet.
Sådan beskriver Morten Hedegaard 4. november 2020. Dagen hvor statsminister Mette Frederiksen (S) trak stikket på det danske minkerhverv.
Siden har den 57-årige tidligere minkpasser kæmpet med en ny tilværelse uden det erhverv, han har levet og åndet for i mere end tre årtier.
- Jeg har brændt for mink altid, det har været mit et og alt. Jeg passede minkfarmen, som var den min egen, siger Morten Hedegaard, der fortsat er ansat som driftsleder på den nedlukkede farm, Farstrup Pelsdyrfarm, der tidligere husede mink.
- Jeg havde regnet med at gå på pension som minkpasser, så jeg føler, det har spoleret min fremtid. Det er meget svært for mig at tale om.
“Jeg ved ikke, hvad der skete, men pludselig råbte jeg”
Det har den tidligere minkpasser dog besluttet sig for at gøre alligevel. Han føler, at der mangler fokus på det personale under minkavleren, der også blev ramt af regeringens beslutning.
Inden den skæbnesvangre dag beskæftigede minkbedrifter i Danmark omkring 3.000 personer. Og Morten Hedegaard er sikker på, at et større fokus på dem havde fået ham til at søge hjælp, inden det hele ramlede for ham for 14 dage siden.
Troede, han kunne klare det selv
Selvom aflivningen af erhvervet for knapt et år siden ramte minkpasseren både personligt og økonomisk, var tingene okay på overfladen til at begynde med.
Men Morten Hedegaard trak sig længere og længere væk fra venner og familie. Han havde ikke overskuddet.
- Jeg har tænkt: Det her klarer jeg selv. I vores familie plejer vi at klare tingene selv. Man jeg blev mere og mere irritabel og ked af det og kunne ikke tage mig sammen til noget derhjemme, siger han.
Bekymringer, tanker om fremtiden og en generel modløshed prægede Morten Hedegaards hverdag. Kun når han arbejdede 14 timer i streg på sit bijob og efterfølgende faldt om af træthed, kunne han få ro.
Kulminerede på familieweekend
Trods den svære tid var der tidligere på måneden lagt op til en hyggelig weekend med børn, svigersøn og barnebarn.
Hyggen fik dog en brat ende, efter det der begyndte som en mindre konflikt. Her kulminerede det hele for den tidligere minkpasser.
- Vi var oppe at diskutere over et kaninbur, der skulle laves. Jeg ved ikke, hvad der skete, men pludselig råbte jeg. De har aldrig set mig sådan før, siger Morten Hedegaard, der er tydeligt påvirket af episoden.
- Jeg ødelagde weekenden for min familie. Når man først begynder at såre sine nærmeste, går det op for en, at der skal gøres noget.
Mandag morgen tog han til lægen.
Bliver til det er slut
Lægen anbefalede Morten Hedegaard at søge psykologhjælp gennem sin forsikring. Her har han nu været flere gange, men der er lang vej igen.
Alligevel tøver han ikke, da han bliver spurgt til, om han kunne finde på at vende tilbage til minkerhvervet.
- Ja, det kunne jeg. Men kun på Fyn, og det tror jeg desværre ikke bliver en realitet, siger Morten Hedegaard.
Han kan heller ikke holde til et knæk mere, lyder det.
- Jeg tror bare, at jeg skal ud af denne her krise, jeg er i nu. Det kan tage lang tid, siger Morten Hedegaard.
Han er blevet tilbudt andet arbejde, men har lovet at blive på sin arbejdsplads, Farstrup Pelsdyrfarm, til det er helt slut.
Det fik blandt andet konsekvenser for de 42 minkavlere på Fyn, der måtte slå deres besætninger ned, selvom der ikke var konstateret smitte.
Til april skal kommissionen være færdig med sin beretning.
Hvis den indeholder alvorlig kritik, kan det få konsekvenser for både embedsmænd og ministre.
Hvorfor blev kommissionen nedsat?
Det er næsten et år siden, Mette Frederiksen gjorde det klart, at alle mink skulle slås ihjel. Det skulle de af frygt for coronasmitte og efter en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI) om, at særligt smitte i mink ville kunne nedsætte effekten af kommende vacciner.
Den vurdering byggede dog på "foreløbige" undersøgelser, og flere førende forskere var stærkt kritiske over for SSI's konklusion.
Få dage efter pressemødet erkendte regeringen, at der ikke var grundlag i loven til at beordre de mange millioner mink aflivet.
- Det er en fejl. Det er også en beklagelig fejl. Jeg sagde, vi ville komme til at begå fejl, og det her er en af dem, sagde Mette Frederiksen tilbage i november.
Statsministeren slap dog ikke med en beklagelse. Heller ikke selv om Mogens Jensen endte med at trække sig som fødevareminister.
En særlig granskningskommission blev nedsat af et flertal i Folketinget for at få undersøgt forløbet, og den begynder nu for alvor sit arbejde.
Hvem skal afhøres?
I toppen af Minkkommissionens afhøringsliste er embedsmænd fra de ministerier, der var involveret i forløbet.
Tidligere direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, der var til stede på pressemødet 4. november, er en af de første, der indtager vidneskranken torsdag.
Fredag skal blandt andre direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og politiinspektør Uffe Stormly afhøres.
Først til november begynder afhøringerne på politisk niveau. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen er den første og Mette Frederiksen foreløbigt den sidste 9. december.
Hvad skal kommissionen undersøge?
Når afhøringerne er afsluttet, går Minkkommissionens medlemmer i gang med at skrive en beretning.
I beretningen vil de komme med en endelig vurdering af forløbet op til pressemødet.
Havde regeringen lovgivningen på plads, da de beordrede alle mink slået ihjel? Vidste nogle af ministrene, at det muligvis ikke var tilfældet? Og hvordan reagerede de i så fald på det?
Lille guldskat med stor betydning:
- Vi var her i sidste øjeblik
Fem guldgenstande fundet nord for Odense vejer kun 24 gram tilsammen, men til gengæld bærer de historisk tyngde.
De har omkring 1.500 år på bagen, de fem guldgenstande, som Odense Bys Museer fra denne uge kan udstille.
De er for nylig blevet taget op af jorden, og det var lige præcis i tide, mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer.
- Vi var her i sidste øjeblik, for det, vi kan se, er, at en plov har været hård ved genstandene. Dels har den trukket dem op, og dels er de blevet beskadiget af at have været i kontakt med plovjernet, siger han.
Guldskatten består af tre dele af et smykke, en mønt og såkaldt betalingsguld. Det består af en lille spiral af omsmeltet guld, som blev brugt som skillemønt. Genstandene blev fundet af amatørarkæologer, som over en årrække minutiøst har gennemsøgt en mark nord for Odense, kvadratcentimeter for kvadratcentimeter.
Kejsermønt og smykker
Efter amatørerne havde fundet fire guldgenstande, blev en større arkæologisk undersøgelse sat i gang. Det betød, at man fandt en femte genstand, og man kunne konstatere, at de er lagt i jorden med vilje.
Desuden gav den arkæologiske undersøgelse svar på, hvor gamle guldgenstandene er.
- Dels har vi en mønt fra den byzantinske kejser Zeno, som fortæller os præcis, hvornår vi er i tiden, nemlig engang efter 470'erne, og dels har vi lokalt fremstillede smykker, som fortæller noget om den stilart, man var ved at udvikle herhjemme, siger Mogens Bo Henriksen.
- Vi får rigtig mange informationer ud af det her lillebitte fund, selvom der kun er fem genstande og 24 gram.
Der er tidligere fundet større guldskatte på Fyn, og faktisk er der i alt blevet fundet 18 kilo guld fordelt på Fyn. Fundene har særligt været koncentreret omkring Gudme, som i tiden, hvor skattene stammer fra, var en centralmagt på Fyn.
Derfor er det meget sandsynligt, at guldet har været der forbi.
- Det er blevet distribueret fra den magthaver, der har siddet på flæsket i kongehallen i Gudme, ud til de alliancer han måtte have rundtomkring. Der må vi så tro, at han har haft en samarbejdspartner heroppe nord for Odense. Det havde vi en fornemmelse af, men her har vi ligesom den rygende pistol, siger museumsinspektøren.
Truet kulturarv
De fem arkæologiske museer på Fyn har for nylig opfordret de fynske kommuner til at sige nej, når amatørarkæologer ansøger om at få lov til at gå offentlig grund efter med metaldetektor.
Det er dog kun bestemte områder, man opfordrer til, at man holder sig fra.
- Det er de områder, der ikke er under plov, for der er der simpelthen ikke nogen akut trussel mod fortidsminderne. På samme måde går vi som arkæologer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt, selvom vi ved, at man kunne gøre gode arkæologiske fund.
Til gengæld ser man gerne, at opdyrket land bliver finkæmmet med metaldetektorer.
- Vi er rigtig glade for, når de går ude i dyrkede landskaber - altså pløjemarkerne - hvor vi ved at genstandene er under nedbrydning. Det gælder i høj grad metalgenstandene, som ligger i pløjeland. Det er vores råstof til at skrive Danmarkshistorie ned, siger Mogens Bo Henriksen.
Det er nogle af de centrale spørgsmål, som Minkkommissionen skal tage stilling til.
Regeringen har allerede erkendt, at lovgrundlaget manglede, da de traf beslutningen om at alle mink skulle aflives, men flere eksperter har udfordret den konklusion.
For eksempel skrev en forhenværende vicedirektør i Fødevarestyrelsen en kronik i Politiken, hvor han redegjorde for, hvorfor han mente, at lovgrundlaget var på plads.
Derfor er Minkkommissionen også blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet om manglende lovgrundlag.
Hvad kan blive efterspillet?
Minkkommissionen kommer hverken med en endelig afgørelse eller dom.
Men hvis kritikken i beretningen er hård nok, kan den føre til yderligere tiltag.
Eksempelvis kan der blive rejst en tjenestemandssag mod en eller flere embedsmænd, eller et flertal Folketinget kan beslutte, at der skal rejses en rigsretssag som den, der i øjeblikket kører mod tidligere venstreminister Inger Støjberg.
Næppe store konsekvenser
TV 2's politiske redaktør Hans Redder forventer dog ikke, at det kommer til at ske.
- Der er ikke nogen tvivl om, at de blå partier har en forhåbning om, at det her kan blive en gamechanger i dansk politik. De taler allerede nu om, at Mette Frederiksen skal for Rigsretten, men her er det vigtigt at forstå, at Rigsretten jo ikke er noget, Minkkommissionen kan beslutte, siger han og tilføjer, at det kræver et flertal i Folketinget.
- Jeg har svært ved at se for mig, at et af regeringens støttepartier vil sende den siddende statsminister for Rigsretten, siger Hans Redder og understreger, at det selvfølgelig er med forbehold for, at der kan komme helt nye oplysninger frem under Minkkommissionens afhøringer.
- Lige nu har jeg dog svært ved at se, at minksagen skulle vende op og ned på dansk politik.
