Om 12 år findes Vollsmose ikke: 22 punkter i regeringens udspil om ghettoer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Punkterne er netop blevet offentliggjort. Hele otte ministre er i dag med til præsentationen i Mjølnerparken på Nørrebro i København.
- Vi sætter et markant mål: Ingen ghettoer i 2030.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da regeringen fremlægger sit udspil mod parallelsamfund i ghettoen Mjølnerparken på Nørrebro i København.
- På bare en generation, er der nogle ting, der har ændret sig. der var omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. På bare ti år er det ændret, så der er en halv million, siger statsministeren.
- Jeg vil godt understrege, at de flere med ikke-vestlig baggrund klare sig godt.
22 punkter
Der er 22 punkter i regeringens ghettoudspil, som netop er offentliggjort her.
1. Fysisk forandrede boligområder
2. Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
3. Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder
4. Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
5. Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
6. Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
7. Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
8. Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen
9. Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
10. Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)
11. Kriminelle ud af ghettoerne
12. Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart
13. Bedre fordeling i daginstitutioner
14. Målrettede sprogprøver i 0. klasse
15. Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
16. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg
17. Bedre fordeling af elever på gymnasier
18. Kriminalisering af genopdragelsesrejser
19. Hårdere kurs over for vold i hjemmet
20. Tidlig opsporing af udsatte børn
21. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt
22. Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer
Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer udspillet sammen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), boligminister Ole Birk Olesen (LA), børne- og socialminister, Mai Mercado (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Forud for præsentationen blev ministrene modtaget af Lejerbos formand Jan Hyttel, som viste ministrene rundt i Mjølnerparken.
Politikere mødt af utilfredse demonstranter
Beboere i Mjølnerparker er torsdag formiddag mødt op for at demonstrere og vise deres utilfredshed over for regeringens ghetto-udspil.
I alt omkring 70 er mødt op. Næstformand i afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken Janni Milsted er medarrangør af demonstrationen.
Flytning til ghetto skal koste dyrt i kontanthjælp
Regeringen vil sænke kontanthjælp til integrationsydelse, hvis modtageren flytter til en såkaldt hård ghetto.
Det skal koste kontanthjælpsmodtagere dyrt, hvis de fremover flytter ind i et af de 16 boligområder i Danmark, som regeringen betegner som "de hårdeste ghettoer". Den fynske ghetto Vollmose er én af de 16 boligområder.
Og borgere, der er på integrationsydelse, skal slet ikke have lov til at flytte ind i de hårdest belastede områder, foreslår regeringen.
Regeringen foreslår i sit udspil "Ét Danmark uden parallelsamfund", at kontanthjælpsmodtagere, der flytter til "de hårdeste ghettoer", skal have sat deres ydelse ned til et niveau, der svarer til den lavere integrationsydelse.
Det svarer til en nedgang på tusindvis af kroner om måneden. I dag kan en kontanthjælpsmodtager over 30 år, der ikke er forsørger ifølge borger.dk få 11.282 kroner om måneden.
På integrationsydelse vil den samme person få 6106 kroner.
Og de personer, der er på den egentlige integrationsydelse, skal slet ikke have lov at flytte ind i de mest udsatte boligområder.
Det er personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år, der får integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.
Regeringen har et mål om at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder.
Og for at nå det mål, skal det være økonomisk mindre attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at flytte ind i områderne, bliver det forklaret i udspillet.
Det gælder dog kun de boligområder, der de sidste fire år har optrådt på regeringens ghettoliste. Det er dem, regeringen betegner som de hårdeste ghettoer.
Derudover foreslår regeringen, at kommunerne ikke længere skal kunne anvise kontanthjælpsmodtagere en lejlighed i de udsatte boligområder. Og det skal være obligatorisk at lade ressourcestærke lejere komme foran i køen, lyder et andet forslag.
- Jeg tror ikke, det hjælper, det der med at rive nogle bygninger ned. Jeg tror, det hjælper, hvis man gør noget positivt, og ikke hele tiden er efter nogle befolkningsgrupper, siger hun.
Sjette udspil siden 1994
Udspillet er blevet til på baggrund af, at tre ministre tilbage i oktober sidste år satte sig sammen for at smide "nogle ret vilde idéer" på bordet, som en kilde nær forhandlingerne formulerer det over for Ritzau.
De tre ministre var økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Flere af de i alt otte ministres ved dagens fremmøde har også været forbi de tre ministres bord for at komme med ideer til ghettoudspillet.
For mange ikke-vestlige indvandrere lever ifølge regeringen isoleret i bestemte boligområder, hvor for få går på arbejde, og hvor der ikke tales dansk.
Det har fem tidligere udspil siden 1994 tilsyneladende ikke ændret på, og derfor har regeringen tænkt nyt.