Sådan kommer fynsk by til at se ud, hvis vandet fortsætter med at stige:
- Jeg synes, det er meget skræmmende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen siger, at Danmark skal leve op til Paris-aftalen om drivhusgasser. Men det gør vi ifølge tal fra Klimarådet og 13 eksperter ikke lige nu.
Danmarks plan for reducering af drivhusgasser lever ikke op til Paris-aftalen.
Med Paris-aftalen blev alle verdens ledere enige om at forsøge at holde den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Regeringen har flere gange udtrykt, at Danmark vil leve op til aftalen. Blandt andet i klima-udspillet fra oktober sidste år, hvor regeringen fremhævede alvoren i at levere de nødvendige reduktioner for at leve op til Paris-aftalen:
- Det er et klart signal, som regeringen har taget til sig, skrev regeringen i udspillet.
“- Jeg synes, det er meget skræmmende. Så er byen jo væk i år 2100”
Signalet fra FN's klimapanel, som regeringen henviser til, var, at verden med stor sandsynlighed skal sænke udledningen af drivhusgasser med 40-50 procent i 2030 i forhold til 2010.
Men med regeringens udspil bliver Danmarks drivhusgasser kun sænket 37,3 procent i 2030, ifølge en fremskrivning fra Klimarådet.
13 eksperter siger Danmark ikke er på sporet
TV 2 har spurgt en række af de mest anerkendte eksperter indenfor klimaforandringer, om de mener, at Danmark er på sporet til at leve op til målene for 2030.
13 af dem har svaret, og ingen af dem mener, at Danmark lige nu ser ud til at leve op til de reduktioner, FN’s klimapanel har anbefalet i 2030 – hvis man antager, at Danmark skal reducere 40-50 procent ligesom resten af verden.
- Danmark lever ikke op til Paris-aftalen, som forholdene er i dag. Det betyder, at vi skal satse meget mere intenst på at få reduceret de danske udslip af drivhusgasser, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og en del af FN’s klimapanel.
Bygger mur mod oversvømmelser
Seden Strandby er et af de steder i Danmark, som kommer til at mærke mest til klimaforandringerne, hvis ikke Paris-aftalen bliver overholdt.
Formanden for grundejerforeningen, Anders Rasmussen, viser en mur, der er bygget ud mod fjorden for at beskytte byen mod oversvømmelser.
Glæde i Seden Strandby: Penge på vej til at sikre mod oversvømmelser
Odenses by- og kulturudvalg har besluttet, at kommunen medfinansierer kystsikringsprojekter i Seden Strandby og Færgevej i Odense.
Rettelse:
I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at by- og kulturudvalget havde valgt også at medfinansiere et sluseprojekt ved Stige Ø. Det er ikke korrekt. Udvalget har endnu ikke taget stilling til, om kommunen skal medfinasiere et kystsikringsprojekt ved Stige Ø.
Tirsdag har et enigt by- og kulturudvalg besluttet, at man vil medfinansiere kystsikringsprojekter flere steder i Odense Kommune. I Seden Strandby betyder det, at man nu kan se frem, at kommunen betaler 1,9 millioner af de 5,7 millioner kroner projektet forventes at koste.
Digerne skal sikre byen mod de oversvømmelser, den flere gange tidligere har været ramt af.
Det glæder Anders Rasmussen, der er formand for Seden Strandby Grundejerforening.
- Jeg er begejstret over, at kommunen tager ejerskab over det her. Det er en hel bydel, der bliver sikret mod oversvømmelser, og jeg synes, det er rimeligt, at samfundet er med til at betale, siger han.
Sagen mangler stadig at blive endelig vedtaget i byrådet, men både Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Enhedslisten står bag aftalen, så der er allerede flertal for den.
To kystsikringsprojekter
Udover diger i Seden Strandby har man også besluttet at medfinansiere diger ved Færgevej i Odense. By- og kulturudvalget sender i samme ombæring en opfordring videre Folketinget om, at man også fra statslig side bidrager til projekterne.
- Vi mener, at fællesskabet skal være med til at løfte den her opgave, for det er en udfordring, der påvirker os allesammen. Derfor mener vi også, det er rimeligt, det lille fællesskab træder til - i det her tilfælde Odense Kommune, siger Jane Jegind (V), der er formand i by- og kulturudvalget.
Et af de forslag, der var på bordet hos by- og kulturudvalget var, at man ville medfinansiere under den forudsætning, at staten også giver penge til projekterne.
Det forslag har man valgt at se bort fra, så uanset om Folketinget vil spæde til eller ej, vil Odense Kommune medfinansiere projekterne.
- Det her er også en velfærdsopgave, for det handler om grundlæggende tryghed for de borgere, hvis hjem risikerer at blive oversvømmet, siger Jane Jegind.
Der er ikke noget konkret mål for, hvor stor en del at finansieringen, man håber på, kan komme fra statslig side.
- I første omgang handler det om, om de kan finde et flertal for det. Det skal ikke stå og falde med, hvilken procentdel de bidrager med. Det vigtige er, at de tager et medansvar, siger Jane Jegind.
Disse projekter bliver medfinasieret:
Kommunal medfinansiering:
Diger ved Seden Strandby: 1,9 millioner kroner
Diger ved Færgevej: 250.000 kroner
Samlet projektøkonomi:
Diger ved Seden Strandby: 5,7 millioner kroner
Diger ved Færgevej: 750.000 kroner
- For fem år siden byggede vi 60 centimeter mere på, og det er et udtryk for, at stormene bliver hyppigere, siger Anders Rasmussen, der fortæller, at byen årligt oplever voldsomme stormfloder, som statistisk kun burde ske hver tyvende år.
Muren holdt vandet ude ved sidste stormflod i januar i år, men muren kommer ikke til at holde i fremtiden, hvis udviklingen fortsætter.
- Så er byen jo væk i år 2100
Hvis udledningerne fortsætter som i dag, så viser den seneste forskning, at det er meget sandsynligt med en vandstandsstigning på 1,5 meter, fortæller Sebastian Mernild.
Lige præcis 1,5 meter er smertegrænsen for, hvornår store dele af Seden Strandby vil stå permanent under vand, hvis man ikke laver yderligere beskyttelse. Det viser modellerne fra Kystdirektoratet.
- Jeg synes, det er meget skræmmende. Så er byen jo væk i år 2100. Det tror jeg ikke er realistisk at beskytte sig imod, siger Anders Rasmussen.
Andre udregninger samme resultat
For nyligt har DTU offentliggjort en hjemmeside, hvor forskere har regnet på både regeringen og samtlige partiers klimaplaner.
I modsætning til Klimarådets fremskrivning kigger DTU kun på CO2-udledninger og ikke de andre klimagasser som metan og lattergas, der typisk kommer fra landbruget.
“Vi er kommet et godt stykke af vejen, og der vil stadigvæk blive taget initiativer frem mod 2030.”
Ifølge DTUs model ville den mest hensigtsmæssige måde at leve op til Paris-aftalens mål om 1,5 grader være, at Danmark reducerede sit CO2-aftryk med 66 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Regeringen udspil rammer kun 62 procents reduktion i 2030 - og de fleste andre partier, når ifølge DTUs udregninger heller ikke op på 66 procent.
Kun Alternativet og Enhedslisten når i mål med 66 procents reduktion i 2030
Klimaministeren: - Vi når i mål
Klima- og Energiminister Lars Christian Lilleholt(V) kan ikke se problemet i, at regeringens planer lige nu ikke lever op til Paris-aftalen:
- Det er min forventning, at vi skal nå en minimum 40 procent reduktion i 2030, siger Lars Christian Lilleholt
Når I har haft magten, hvorfor har I så ikke allerede lavet en plan, der rent faktisk lever op til reduktionerne i Paris-aftalen?
Flere oversvømmelser i vente:
- Vi kæmper forgæves mod naturen
Hvis vi holder op med at modarbejde naturen, kan vi få nogle fine områder, hvor natur og by spiller sammen, mener dansk forsker.
Tre gange inden for de seneste to uger har vi været vidner til folk i kamp med vandmasserne, når der endnu en gang har været meldt forhøjet vandstand. Senest mandag, hvor nordenvinden pressede vandet ind og truede blandt andet Nordfyn og Roskilde Fjord.
Men ligesom Don Quixote kæmpede en forgæves kamp mod vindmøllerne, kommer vi også til at kæmpe en forgæves kamp mod naturen, hvis ikke vi accepterer, at visse områder er tabt, mener Birgitte Hoffmann, der er lektor ved institut for planlægning, Aalborg Universitet.
Områder må afvikles
- Vi er nødt til at diskutere, hvilke områder vi kan holde fast i, og hvor er vi nødt til at lave en gradvis afvikling, fordi vi ikke kan beskytte os, siger hun.
Det er et paradigmeskifte, der allerede er slået igennem flere steder både i Danmark og i udlandet.
Stormflod, skybrud og grundvand
Problemerne med vand, der trænger ind, hvor vi skal bo, omfatter ikke bare stormflod som i de seneste eksempler, men også skybrud og på længere sigt også stigende grundvand. Og i takt med klimaforandringerne vil udfordringerne vokse.
Et af de steder, hvor man har opgivet vandkampen og flyttet folk fra deres hjem, er Odense. Her købte Vandcenter Syd simpelthen syv parcelhuse i 2009 efter gentagne oversvømmelser.
- Det er jo en ret voldsom strategi, men det var beboerne selv, der foreslog det. Husene rev man ned, og området omdannede man til et stort grønt regnvandsbassin. Der er meget dejligt, når man besøger det i dag, fortæller Birgitte Hoffmann.
Klog strategi
Strategien med at give truede områder tilbage til naturen er den rigtige tilgang, mener Birgitte Hoffmann:
- Vi bliver nødt til at kaste os mere engageret ind i at forebygge, at de her ting sker, for det er ikke for sent, og så kan investeringerne i klimatilpasning føre til nogle rigtig fine byer og nogle rigtig fine landdistrikter.
Oversvømmede marker
Et andet sted, hvor vandet har fået lov til at tage over, er det inddæmmede landbrugsområde ved Gyldensteen Strand på Nordfyn, som man har ladet oversvømme. Og i Kalundborg har borgerne været inddraget i beslutningsprocessen og foreslået, hvilke lavtliggende områder der skal gives tilbage til naturen.
I Roskilde er der bygget et stort anlæg kaldet Rabalderparken. Anlægget kan lede regnvand væk fra bebyggede områder. Og når der ikke er skybrud, fungerer anlægget som rekreativt område med forskellige betonkonstruktioner, der for eksempel kan bruges til at stå på skateboard eller bare som siddeunderlag ved en almindelig hyggetur i parken.
- Vi kan løse nogle af de problemer, vi har i byerne, hvor vi har meget store belægninger og meget lidt natur. Simpelthen skabe nogle rekreative områder. Det kan der komme noget rigtigt fornuftigt ud af, siger Birgitte Hoffmann.
- Der er stadigvæk et godt stykke tid til 2030. Vi er kommet med et klima- og luftudspil, der sammen med en energi-aftale leverer på de EU-mål, vi har forpligtiget os til. I forhold til Paris-aftalen er der stadig et lille stykke vej. Det har jeg en forventning om, at vi nok skal nå, siger Lars Christian Lilleholt
Vi har spurgt 13 anerkendte eksperter, om de mener, at Danmark er på sporet til at leve op til Paris-aftalen i 2013. Ingen af dem mener, at det er tilfældet.
- Det er jeg lodret uenig i. Jeg mener, at med klima- og luftudspillet er vi kommet et godt stykke af vejen, og der vil stadigvæk blive taget initiativer frem mod 2030, og når vi kommer til 2030, er det min klare overbevisning, at vi når i mål.
Anders Rasmussen fra Seden Strandby mener ikke, at politikerne tager truslen fra klimaforandringer alvorligt nok, når de ikke har lavet en plan, som lever op til Paris-aftalen:
- Når der ikke sker noget på det klimamæssige plan. Så skal vi bygge endnu højere op – og hvornår går det op for politikerne, at det er så alvorligt, at vi skal bygge mure omkring hele Danmark for at beskytte os, siger Anders Rasmussen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.