På en atletikbane i Randers står en 91-årig kvinde. Hun har snøret sine røde pigsko og strækker kroppen en ekstra gang, før hun sætter gang i sit tilløb.
"Kom så, Rosa! Kom nu!", lyder tilråbene
Koncentrationen lyser ud af øjnene bag de sorte briller. Der er let vind i det grå hår, mens de sidste meter mod springgraven tilbagelægges. Den forreste del af højre fod rammer den hvide planke præcist – der er ikke overtrådt.
Hun flyver gennem luften. Hvis hoppet bliver langt nok, er der en verdensrekord i vente. Hun lander med begge ben i det nystrøgne sand.
Der måles op: 2 meter og 23 centimeter. Ny verdensrekord!
Klapsalverne breder sig. Det samme gør smilet på Rosa Pedersens ansigt, og tommelfingrene kommer i luften.
Siden Danmarksmesterskabet i Randers har Rosa Pedersen fejret to fødselsdage. Det har dog ikke svækket kvinden med den usædvanlige livskraft. Det er en livskraft og livsglæde, man i særdeleshed ser på atletikbanen, men også i hjemmet i Odense.
Men hvad er hemmeligheden bag at få et så langt og aktivt liv?
I Rosa Pedersens tilfælde findes svaret formentlig både i alle de mennesker, hun omgiver sig med, det ritual, hun slutter alle sine aftener med, og ikke mindst hendes indstilling til livet.
Rosa Pedersen er konkurrencemenneske ind til benet.
Det har hun altid været. Både i sine 50 år som håndboldspiller og i sin indtil videre 75 år lange atletikkarriere. Ja, i det hele taget i stort set samtlige af sine 93 leveår.
Og det vil hun fortsætte med, lige indtil hun bliver de 104 år, som hun har planlagt at blive.
Rosa Pedersen mener selv, at vindermentaliteten stammer helt tilbage fra barndommen op gennem 1930’erne, hvor alt var en konkurrence. Det gjaldt om at være hurtigere, mere modig og stærkere end sine ti ældre søskende og den ene yngre lillebror.
Og så måtte man kæmpe som den næstyngste i flokken.
Den kamp varede ved op gennem skolegangen, hvor Rosa Pedersen ellers blev mobbet som den jyske pige i det hjemmesyede tøj, da hun startede på den fine realskole i Faaborg, efter familien i 1943 flyttede til Fyn.
Drillerierne stoppede dog hurtigt, da hun ved første karaktergivning scorede bedre karakterer end alle de "fine" børn. Og efter et års tid flyttede hun til Bogense Realskole, hvor det åbenbart var mere anset at gå i mors hjemmelavede tøj, så drillerierne ophørte.
I 1950'erne, da Rosa Pedersen var ung, spillede hun håndbold på divisionsniveau. Sideløbende var hun en talentfuld atletikudøver og udtaget til landsholdet, men måtte melde fra på grund af en skade.
Selv i karrieren som mor, farmor og mormor har Rosa Pedersen været i en liga for sig.
Sønnens legekammerater ville altid være på hold med hende, når der blev spillet fodbold på vejen. Og når hun senere stod på mål i en fodboldkamp med barnebarnet Martin, var der ingen kære mormor. Ej heller i kortspil eller brætspil.
- Det sidder i mig at ville vinde. Det kan jeg ikke lige slå fra. Heller ikke, når det er mod børnebørnene, fortæller Rosa Pedersen og griner lidt efterfølgende.
Europas bedste atletikudøver over 35 år
I en alder af 93 år er Rosa Pedersen stadig en flyvende farmor. Hun er aktiv atletikudøver, og når hun stiller op til konkurrencer og mesterskaber, ender hun som oftest øverst på sejrsskamlen.
I TV 2-programmet "Verdens bedste Rosa" ser man den 93-årige fynbo slå den ene rekord efter den anden.
Rosa Pedersen har i alt sat 12 verdensrekorder i aldersgrupperne 85-89 år samt 90-94 år. Derudover blev hun i 2021 kåret som den bedste kvindelige atlet i Europa i aldersgruppen fra 35 år og op.
Rosa Pedersen bliver selv lidt forlegen, når man snakker om hendes præstationer, hyldester og medaljer. For selvom hun gerne vil vinde – og gør det – ser hun ikke sig selv som noget særligt. Hun er bare en kvinde, der godt kan lide at holde sig i gang.
Strikker 100 par sokker om året
Når atletiksæsonen er i gang, træner Rosa Pedersen en til to gange om ugen. Tidligere har hun altid cyklet meget, men cyklen er nu solgt, og i stedet spadserer hun ture, går i haven og svømmer i sin egen lille pool i haven – når vejret er til det. For vinterbader bliver hun aldrig.
Det passer ganske enkelt ikke den 93-årige kvinde at sidde alt for meget stille.
- Jeg skulle jo nødigt komme til at kede mig, siger hun og kan ikke holde en lille latter tilbage.
For der er ikke meget, der tyder på kedsomhed i Rosa Pedersens liv. Ud over sin elskede atletikklub i Odense er hun med i en nørkleklub, en seniorklub og en støtteklub i sin gamle håndboldklub, Stjernen IF.
Der er et væld af arrangementer i de mange klubber, som Rosa Pedersen gerne deltager i. Lige nu ser hun særligt frem til nørkleklubbens påskebazar, hvor hun bidrager med hjemmestrikkede sokker.
For hvis der er noget, der kan få den ellers altid så aktive kvinde til at sætte sig ned, så er det strikketøjet. Hun strikker op mod 100 par sokker om året. Det er ikke, fordi hun tæller, eller det som sådan er en konkurrence - og så alligevel ...
Der er i hvert fald god fart på strikkepindene, for Rosa Pedersen har et mål for øje. Pengene fra bazaren gives nemlig videre til julehjælp eller konfirmationshjælp.
Vant til at klare sig selv
Rosa Pedersen får altså en del tid til at gå i selskab med strikkepinde og garnnøgler hjemme i de brune lædermøbler i stuen. Hun bor stadig i den murermestervilla, hun købte med sin mand, Frode, som hun mistede tilbage i 2009.
Til at hjælpe sig med de praktiske gøremål har hun en havemand og rengøringshjælp hver 14. dag. Resten klarer hun selv. Det har hun været vant til.
- Jeg er sådan én, der tænker, at jeg nok skal klare mig, hvis jeg kommer i problemer. Udfordringer går mig ikke på. Jeg prøver dem bare af.
En af de udfordringer, som Rosa Pedersen har taget imod, var en tatovering, hun fik i 85-årsfødselsdagsgave af sit barnebarn, Martin. Han var medindehaver af en tatovørforretning, og efter lidt overtalelse valgte den aldrende mormor at hoppe ud i det. Men der er ikke flere på vej, slår hun fast.
Hun kalder selv tatoveringen et bevis på, at hun bærer børnebørnene i hjertet, men den er samtidig også et bevis på, at den 93-årige kvinde ikke lader sig skræmme af nutidens påfund og opfindelser.
Hun har naturligvis også sin egen bærbare computer, som hun blandt andet bruger til at gå på Facebook. Hvordan hun egentlig lærte at begå sig på det sociale medie, som først for alvor gjorde sit indtog i Danmark, da Rosa Pedersen var omkring de 80 år, husker hun ikke.
Hun ved bare, at nogen hjalp hende med at komme i gang.
Se videoen herunder, hvor Rosa Pedersen i september 2021 sætter en af sine verdensrekorder.
Aftenkaffen blev skiftet ud med rødvin
Rosa Pedersen er nemlig ikke bange for at spørge om hjælp, hvis hun får brug for det. Og hun har altid en særlig tak til dem, der er klar til at give en hjælpende hånd.
For mens hun ikke går så meget op i madlavning, bagning og den slags hjemlige sysler, så elsker hun at lave urtesnaps. Hvert år plukker hun slåen og sætter det til at trække i mange måneder, før hun så spæder essensen op med vodka.
Rosa Elvina Thorup Pedersen
En stor del af den hjemmelavede snaps giver hun altså væk, men på en god lørdag kan hun også godt snuppe én til sin morgenfrokost: et stykke rugbrød og en kop te. Dagens bedste måltid for Rosa Pedersen – og en daglig tradition.
Sådan én har Rosa Pedersen også en anden af. Førhen var det altid hendes mand, der lavede aftenkaffe, men hun gad ikke lave til sig selv, så hun fandt på en anden løsning, da han døde.
- Jeg tænkte, at det var lettere at tage et glas rødvin med ind, som jeg kan sidde og nyde, mens jeg ser fjernsyn. Det gør jeg hver dag.
- Og det skal være et stort glas.
Hård influenza
Om det daglige glas rødvin er hemmeligheden bag et langt og godt liv, vil Rosa Pedersen ikke gøre sig klog på. Hun er bare glad for, at hun stadig er åndsfrisk og forhåbentlig kan fortsætte med sin elskede atletik, når sæsonen starter til maj.
For første gang mærker hun nemlig “så småt alderen banke på”, som hun selv udtrykker det. Hun har svært ved at komme ovenpå efter en hård influenza tidligere på året. Og det passer ikke den aktive kvinde.
- Det er irriterende ikke rigtigt at kunne komme i gang. Jeg har aldrig følt mig så træt før, men jeg håber snart at komme ovenpå igen, for den atletik er ikke sådan lige at lægge på hylden.
Målet for sæsonen er at fortsætte med at slå rekorder i længdespring og spydkast. Det sidste kan dog blive en udfordring, da 50 år med håndbold, 75 år med spydkast og alle de andre aktiviteter gennem livet har sat sig som slidgigt i højre skulder. Men lidt slidgigt kan ikke stoppe den mangedobbelte verdensrekordholder.
- Når man bare varmer lidt op, kan man jo godt lige klare et par kast, siger hun og griner.
Se "Verdens bedste Rosa" på TV 2 Play.