10. maj. 2019 kl. 7:27

Ældres rengøring bør privatiseres: - Samfundet er ikke en forretning, lyder kritikken

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Liberal Alliance vil sikre bedre rengøring til ældre med øget konkurrence på området. Velfærd er ikke en forretning, siger SF.

I Assens Kommune fik de ældre borgere tidligere i år at vide, at de kun ville få gjort rent hver femte uge. Det mødte heftig kritik, blandt andet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og ifølge regeringen var der fra statens side sat nok penge af til kommunerne og dermed de ældre.

Læs også: V angriber S i debat på Fyn: - Det største bluffnummer i dansk politik
Gå tilbage Del
9. maj. 2019 kl. 18:29

V angriber S i debat på Fyn: - Det største bluffnummer i dansk politik

TV 2/Fyn

Trine Bramsen vil bruge tre milliarder kroner på nedslidte, men kan ikke sige til hvem. Det største bluffnummer i dansk politik, siger Lars Christian Lilleholt.

Der var torsdag aften debatmøde på Campus Glamsbjerg, hvor en række fynske folketingskandidater blandt andet debatterede, hvornår danskerne kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Trine Bramsen (S) og Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner på den gruppe, der er mest nedslidte, så de kan trække sig tilbage før pensionsalderen. Partiet kan dog ikke komme nærmere ind på, hvem det konkret drejer sig om.

- Mere konkrete kan vi først blive, når vi har adgang til det samme embedsapparat, som Lars Christian Lilleholt har lige nu, siger Trine Bramsen i debatten om tilbagetrækning.

Største bluffnummer i dansk politik

Lars Christian Lilleholt, der er folketingskandidat for Venstre og sidder i Lars Løkke Rasmussens regering som minister, tror dog ikke på, at socialdemokraternes planer kan lade sig gøre, hvis de får regeringsmagten.

- For tre milliarder kroner kommer man ikke ret langt. Det bliver ret få mennesker, der bliver omfattet af det her, siger Lars Christian Lilleholt.

“Det her er for mig at se et af de absolut største bluffnumre, vi overhovedet har set i dansk politik”

— Lars Christian Lilleholt

- I lover alle danskere noget. I skaber nogle forhåbninger, som det bliver ekstremt svært at indfri efter et valg. Det her er for mig at se et af de absolut største bluffnumre, vi overhovedet har set i dansk politik, fortsætter Lars Christian Lilleholt.

Trine Bramsen forsikrer dog, at Socialdemokratiet ikke lover alle danskere, men kun dem, som er mest nedslidte, at de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Enhedslisten: Raske skal også have god alderdom

Victoria Velásquez fra Enhedslisten deltog også i debatten i Glamsbjerg. Hun mener ikke, det kun er nedslidte, der skal have lov til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen.

- Vi er ikke bange for at sige, at folk, der er raske og ældre, selvfølgelig skal have ret til en god alderdom, siger Victoria Velásquez.

Det er der ikke råd til, mener Radikale Venstre.

- Hvis vi giver for tidlig tilbagetrækning til folk, der er raske, så de dermed ikke kan bidrage til samfundet, får vi umuligt ved at finansiere den grønne omstilling og et uddannelsesløft i fremtiden, siger Rasmus Helveg Petersen, der er folketingskandidat for Radikale Venstre.

“Hvis vi giver for tidlig tilbagetrækning til folk, der er raske, så de dermed ikke kan bidrage til samfundet, får vi umuligt ved at finansiere den grønne omstilling og et uddannelsesløft i fremtiden”

— Rasmus Helveg Petersen

Rolf David Gøtze, der stiller op for partiet Klaus Riskær Pedersen, går ind for en differentieret pensionsalder og vil indføre et pointsystem.

- Der er nogle, der vil blive længere og nogle kortere på arbejdsmarkedet. Vi vil gøre det ud fra et pointsystem, så man helt klart fra starten af ved, at når man starter inden for et segment, optjener x-antal point på årsbasis, og hvis du fortsætter med det, kan du gå på pension, når du når en bestemt alder, siger Rolf David Gøtze.

Under et debatmøde torsdag aften på Campus Glamsbjerg fortalte folketingskandidat Carsten Bach fra Liberal Alliance, at løsningen på problemet med de ældres rengøring skal findes ved at privatisere ældreplejen.

Det giver dog ikke mening, mener SF’s fynske folketingskandidat, Karsten Hønge.

- Der er ekstrem stor forskel på kommunernes økonomi. Der er mange kommuner, der er pressede så hårdt, og en af dem er Assens, siger Karsten Hønge.

“Hør her, vi er inde i kernen af velfærdssamfundet. Det er ikke i en forretning, vi bor, men et samfund”

— Karsten Hønge

- Man tvinger kommunen til at tage nogle valg, som er meget svære. Hvordan man så kan få det til at blive en løsning, at vi skal privatisere det. Hør her, vi er inde i kernen af velfærdssamfundet. Det er ikke i en forretning, vi bor, men et samfund, fastslår Karsten Hønge, der efterspørger langt flere midler til kommunekasserne.

Kører længere på literen

Liberal Alliance vil dog gerne undgå, at den offentlige sektor skal være større.

- Det handler om, at vi ikke skal have en offentlig sektor, som skal have tilført flere midler. Vi skal have en offentlig sektor, der kører længere på literen og kan løse flere opgaver, siger Carsten Bach.

“Vi skal have en offentlig sektor, der kører længere på literen og kan løse flere opgaver”

— Carsten Bach

- Vi skal have mere udlicitering og privatisering, fordi der er en produktivitetsudvikling, der er større, når der er konkurrence, siger Carsten Bach og henviser til, at det kan lade sig gøre i blandt andet Tyskland og Sverige.

Se runde 3 om ældrepleje fra debatmødet i Glamsbjerg.

Alternativet: Privatisering sænker kvaliteten

Alternativet peger på, at privatisering tidligere har vist sig at være den forkerte løsning. Det mener i hvert fald folketingskandidat Stine Bardeleben Helles.

- Det, vi hører igen og igen fra Liberal Alliance og andre borgerlige partier, er, at hvis vi skal gøre det bedre, skal vi bare privatisere. Det har historien ikke vist gennem de seneste 20 år, jeg har fulgt det. Gang på gang har konkurrencen mellem det private og det offentlige gået på, at det private har dumpet på prisen og kvaliteten, siger Stine Bardeleben Helles, der også frygter konkurser blandt de virksomheder, der forsøger sig inden for branchen.

- Vi er nødt til at insistere på, at det er kommunerne og de lokale folkevalgte, der bestemmer niveauet for, hvilken ældrepleje vi vil have lokalt, fastslår folketingskandidaten fra Alternativet.

Dansk Folkeparti giver skylden til de store partier

I Dansk Folkeparti skyder man skylden på de “store” partier, der sidder på de fleste borgmesterposter: Venstre, Socialdemokratiet og Konservative.

Få overblikket, og se debatten fra Glamsbjerg på minutter. 

- Det store problem er, at de store borgmesterpartier ikke er interesserede i at lave en udligning, fordi de vil skabe ballade i de partier, selv om det er det eneste rigtige at gøre, siger folketingskandidat Alex Ahrendtsen (DF).

Partiet vil derfor lave om på, hvor mange penge de enkelte kommuner får via udligningsreformen.

På baggrund af den heftige kritik har Assens Kommune efterfølgende ændret praksis, så de ældre i dag får gjort rent ved tredje uge.

Læs også: 90-årige Esther får gjort rent hver femte uge
Gå tilbage Del
7. feb. 2019 kl. 17:50
Opdateret: 7. feb. 2019 kl. 22:07

90-årige Esther får gjort rent hver femte uge

Pernille Gram

Som den eneste kommune på Fyn tilbyder Assens rengøring hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger mellem rengøring.

Den 5. februar fik Esther Madsen og sønnen Erik Dragbæk besked om "ændret serviceniveau" i forhold til pleje og rengøring.

“Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro”

— Esther Madsen, pensionist, Assens Kommune

Kort forinden havde byrådet i Assens Kommune besluttet at ændre på de såkaldte kvalitetsstandarder, der er kommunalpolitiske retningslinjer for den service, som kommunens borgere kan forvente.

Dermed skiller Assens Kommune sig nu ud blandt de fynske kommuner, da Esther Madsen nu bor i den eneste fynske kommune, hvor der kun bliver gjort rent hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger imellem, at støvsuger og støvklud bliver svunget.

Derudover får hun ikke længere gulvvask; en service som samtlige øvrige fynske kommuner tilbyder.

Kan du ikke se grafikken, så klik her.

- Jeg er fyldt 90 år. Jeg vil ikke ned og vaske gulv, forklarer hun, da TV 2/Fyn møder pensionisten i sit hjem i Haarby.

Sønnen giver hende ret.

- Du kan heller ikke (vaske gulv, red.). Du falder jo bare, siger han til sin mor. Selv bor Erik Dragbæk i Aarhus, mens hans søskende holder til i henholdsvis Sønderjylland og Nyborg.

Rengøring hos ældre i Assens Kommune

  • Et flertal af byrådsmedlemmer i kommunen vedtog 30. januar at ændre kommunens kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp til ældre. 
  • Flertallet bestod af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De resterende partier stemt imod. 
  • I efteråret 2018 besluttede byrådet, at man på grund af en presset økonomi ville spare på en række områder herunde ældrepleje. Dette resulterede sidst i januar i nye kvalitetsstandarder i henhold til servicelovens paragraf 138. Den beskriver, at byrådet skal lave standarder for personlig pleje. 

 

Kilde: Byrådet i Assens Kommune

Selom Esther Madsen først fik brevet 5. februar, så frygter hun og sønnen konsekvenserne af byrådets beslutning.

- Hvis man kigger rundt i krogene, så hænger der spindelvæv alle steder. Det kunne man godt have behov for at få hjælp til, pointerer hendes søn.

- Dem, der kommer og gør rent, er næsten færdige inden de får begyndt, fortæller Esther Madsen.

Utilfreds ældreråd

Det er ikke kun de ældre og deres pårørende, der er utilfredse med det nye serviceniveau. Det gælder også det lokale ældreråd.

- Man kan ikke byde nogen, at de kun få gjort rent hver femte uge. Jeg kender ikke nogen, som kun gør rent hver femte uge, lyder det fra Anne Marie Gejel, der er formand for Ældrerådet i Assens Kommune.

- Det er ældre sagesløse borgere, det går udover. Det virker ikke logisk for mig, siger formanden.

Anne Marie Gejel mener, at byrådet bør finde pengene på et andet område. Også selvom besparelserne blev vedtaget i efteråret 2018, da man vedtog en ny budgetaftale for 2019 til 2022.

Hos pensionisten Inge Broby Andersen i nabokommunen Faaborg-Midtfyn er det svært at forstå, hvordan Esther Madsen skal klare sig med rengøring hver femte uge og ingen gulvvask.

- Der må blive temmelig snavset i løbet af fem uger, konstarer hun.

Inge Broby Andersen får rengøring hver anden uge. Det samme er udgangspunktet i alle fynske kommuner. Det viser en gennemgang, som TV 2/Fyn har lavet.

Borgmester: Vi lider under kommunal udligning

Ifølge Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, skyldes Esther Madsens farvel til gulvvask og reduceret rengøring udligningen mellem landets kommuner.

Kommunal udligning

Den kommunale udligningsordning har til formål at udligne forskellene mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftsbehov.

 

Regnestykket fordeler penge mellem "fattige" og "rige" kommuner. Nogle kommuner får altså penge, mens andre mister indtægter. 

 

Kilde: Kend din kommune

- Vi skal spare på rengøring og en hel masse andet, der berører vores borgere personligt. Det er også psykiatri, handicap, veje og så videre. Det skal vi, fordi vi er blevet snydt af udligningsordninger, der ikke er gået vores vej. Dem lider provinskommuner som Assens under, forklarer Venstre-borgmesteren.

Ifølge Esther Madsen skal løsningen ikke findes ved at fjerne hendes gulvvask og spare rengøring.

- Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro, mener hun.

Søren Steen Andersen mener dog, at ansvaret skal findes på Christiansborg.

- Min pligt er at holde hus med økonomien i hverdagen, mens vi venter på store tiltag til at gøre noget godt for landkommuner, forklarer han.

Esther Madsen og andre berørte borgere i Assens Kommune kan klage over afgørelsen frem til 27. februar. Hun og sønnen regner med at klage.

Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med liveinterview fra 19.30-udsendelsen med borgmesteren.

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 11:27
Natacha Djervad

Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.

Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.

Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.

Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.  

27. dec. 2024 kl. 10:30

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – oplysninger som de derefter kan misbruge. Et forsøg på phishing sker oftest via falske e-mails eller sms’er, lyder det på hjemmesiden.

Derfor opfordrer Brobizz til at man grundigt kontrollere, hvilken e-mail, der er afsenderen.

Du kan se hvilke e-mails Brobizz bruger her.

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21
Anton Kranf

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her