Akut mangel på jern- og metalarbejdere:
- Det er rystende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I 2025 kommer Danmark til at mangle omkring 30.000 jern- og metalarbejdere, allerede nu skriger de fynske virksomheder efter arbejdskraft.
Jern- og metalarbejdere er en eftertragtet størrelse i denne tid. De fynske virksomheder skriger efter mere arbejdskraft. Ifølge Dansk Metal er der heller ikke udsigter til, at det bliver bedre i fremtiden. I 2025 kommer der nemlig til at mangle omkring 30.000 jern- og metalarbejdere.
“Hvis ikke vi har medarbejdere, der kan producere de her varer, så har vi heller ikke eksportindtægterne til landet. Det er et problem for dig og mig, for det er sådan, vi finansierer den danske velfærdsstat”
- Vi har kun lige set toppen af den mangelsituation, som vi er på vej ind i. Det er virkelig slemt - og på sigt løber vi jo garanteret ind i nogle endnu større problemer. Hvis ikke vi kan skaffe de medarbejdere, så må vi jo kigge, hvad der er i udlandet og skaffe noget østeuropæisk arbejdskraft, siger Lars Jensen, som er leder af Claus Andersen Rustfri Stål i Odense.
Hos Dansk Industri er de meget afhængige af den udenlandske arbejdskraft. Uden den, ville virksomhederne ikke kunne køre rundt, og tal viser, at der cirka er 11.000 medarbejdere i Dansk Industri, som ikke har et dansk statsborgerskab.
- Muligheden for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft er virkelig, virkelig vigtig for os. Uden dem ville alle vores virksomheder ikke kunne stå, siger Poul Strandmark, som er direktør for Dansk Industri.
På trods af masser af job: De unge fravælger erhvervsuddannelserne
Færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, selvom der er mangel på faglærte i industrien og job at få.
Smilet er bredt, da Jonas Madsen kan fortælle om resultatet af sin matematikeksamen. Et brag af et 12-tal, som kommer på hans bevis som mekanikerelev.
Han er bidt af biler og motorer, og håber at kunne leve af sin drengerøvs-drøm som personvognsmekaniker.
- Jeg kunne godt lide at rode med knallerter og ville gerne arbejde med det her på fuld tid. Jeg har selv truffet beslutningen tilbage i niende klasse, siger han.
“Gymnasiet var ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere have noget, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne også. ”
Unge fravælger drejebænken
Men flere og flere unge vælger drejebænke og svejseudstyret fra. Optaget på landets erhvervsskoler har været faldende og er stagneret. Samtidigt går flere og flere unge efter studenterhuen og vælger en gymnasiel uddannelse.
På Syddansk Erhvervsskole i Odense er optaget stort set status quo som sidste år. Det samme gælder på Erhvervsskolen i Svendborg, der lige nu har 242 tilmeldte på de tekniske erhvervsuddannelser. Det er ikke nok til industriens efterspørgsel efter arbejdskraft.
- Hvis vi ikke får gjort noget ved det her, får vores samfund både lokal og nationalt sværere ved at hænge sammen. Der vil være industriarbejdspladser, som flytter væk igen, og der vil være innovation og produktion, som stagnerer. Det vil koste os penge og der vil være unge, som går glip af en god uddannelse. Det vil da være trist, siger Allan Kruse, der er direktør på Svendborg Erhvervsskole.
Her startede Jonas Madsen lige efter niende klasse. Han forventer at være udlært i 2021 og har gode jobmuligheder. Valget var han ikke i tvivl om.
- Gymnasiet var ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere have noget, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne også. Det er sjovt at være her, og en erhvervsfaglig uddannelse er jo også noget man kan bruge i hverdagen derhjemme, siger han.
Mor bestemmer
En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at man risikerer at mangle industriteknikere de kommende år. Det samme gælder i industrien. Flere faglærte forlader arbejdsmarkedet end unge, der kommer til.
I Svendborg mener direktøren, at det både er mor, far og skolelærere, der kan skubbe flere elever ind i en erhvervsfaglig uddannelse. Han efterlyser flere praktikforløb og brobygninger for de ældste elever.
- Vi skal tidligere ind og vise de unge, at der er karriere og spændende udfordringer i en erhvervsfaglig uddannelse. Det kræver et stærkere samarbejde med de lokale grundskoler og virksomheder at flytte fokus, siger Allan Kruse.
Faglærte forsvinder
30,2 procent af industriteknikerne eller maskinarbejderne er over 55 år eller derover. En stor del vil altså forlade arbejdsmarkedet over de næste fem til otte år.
Man forventer, at 899 industriteknikere og maskinarbejdere har forladt arbejdsmarkedet i perioden fra 2012 til 2015. Til sammenligning var der i 2012 en tilgang på 290 nye.
- Vi bokser med et image om at en industritekniker nok er en gammeldags maskinarbejder. Og det er det jo ikke. Det er jo arbejde med spændende teknologi med robotter og avanceret udstyr, siger direktør Allan Kruse fra Svendborg Erhvervsskole.
Han tror også, at de unge vælger noget andet, fordi de forventer at uddannelsen stopper efter erhvervsskolen. At man ikke kan komme videre, når man har taget en faglig uddannelse.
- Det er jo forkert, en erhvervsuddannelse kan ligesom så mange andre ungdomsuddannelser være en vej til et videre uddannelsesliv. Også et livslangt, siger Allan Kruse.
Klejnsmede og håndværkere, tak
Det er særligt klejnsmede og håndværkere, der er mangel på i erhvervsbranchen. Og bliver det ikke bedre, så må de fynske virksomheder ty til at søge endnu mere arbejdskraft i udlandet.
- Det er jo et rystende scenarie, vi er i. Hvis ikke arbejdskraften er der, så vil virksomhederne forsvinde. Erhvervsuddannelserne er jo overset i vores samfund. Der er for få der kender dem og deres høje indhold af faglighed, siger Lars Hansen, som er formand for Metal Odense og næstformand for Syddansk Erhvervsskole.
Virksomhed ansætter indere:
- Vi bliver nødt til at importere kvalificeret arbejdskraft
Hos NTT Data er fem udaf de 35 medarbejdere indere. De kommunikerer bedre med det indiske hovedkvarter og er mere fleksible end danskerne, lyder det fra direktøren.
Det var et spændende job som it-chef hos Odense-virksomheden NTT, der fik Prasad Makkuva til at rykke til Odense.
Han er fra det sydlige Indien, hvor han arbejdede med hosting og support i den globale virksomhed. Da han blev kontaktet af sin nu danske chef om et job som it-chef, var han først i tvivl. Han havde nemlig aldrig tidligere rejst ud af sit land.
“Vi står og mangler arbejdskraft og jeg tror, folk de bliver nødt til at anerkende, at i lille Danmark, der bliver vi altså nødt til at importere kvalificeret arbejdskraft”
- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. For jeg var en mors dreng og ville gerne blive tæt på min mor. Så jeg spurgte mig til råds hos en ven - hvad synes du, jeg skal gøre? Hun sagde: Prasad - du har muligheder, vis hvad du er, fortæller Prasad Makkuva til TV 2/Fyn.
Ifølge tal fra Udlændingeregistret er antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder på Fyn, næsten fordoblet på otte år. Det er især højtuddannede og faglærte. Antallet er steget fra næsten 6.000 i 2010 til næsten 11.000 i 2018.
TV 2/Fyn undersøger: Udenlandsk arbejdskraft
- Stadigt flere fynske virksomheder får deres nye ansatte fra udlandet
- Antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder på Fyn, er næsten fordoblet på otte år
- De er poulære hos arbejdsgiverne, men kunne stillingerne ikke være besat af dansk arbejdskraft?
- Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, men hvor skal den komme fra?
Kommunikerer bedre
Opfordringen til at søge jobbet kom fra den adminstrerende direktør hos NTT Data i Odense, Søren Hejlskov. Han kunne se en stor fordel for virksomheden i at have en inder i Danmark, da virksomhedens hovedkvarter ligger i Indien.
- Vi havde stadigvæk op mod 30 mand beskæftiget i Indien. Dem kunne Prasad kommunikere tyve gange bedre med, end jeg nogensinde ville kunne, mener han.
Virksomhederne har desperat brug for arbejdskraften, for ikke at skulle sige nej til ordrer. For næsten hver fjerde rekruttering på Fyn var forgæves i 2018, siger tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, STAR.
Prasad Mukkava er ansvarlig for intern it og får kundernes computere og styresystemer til at spille sammen. Han er en af de fem indiske medarbejdere, som virksomheden beskæftiger i Odense. De er i alt 35 ansatte og har brug for udlændingene.
- Vi står og mangler arbejdskraft, og jeg tror, folk bliver nødt til at anerkende, at i lille Danmark, der bliver vi altså nødt til at importere kvalificeret arbejdskraft, siger Søren Hejlskov.
Børnene er født i Danmark
Den adminstrerende direktør hos NTT Data i Odense har fungeret som mentor, siden Prasad Mukkava flyttede til Odense med sin kone for ti år siden.
I starten havde de ikke kontakt med andre. Men det har ændret sig takket være International Community i Odense, som arbejder for at hjælpe folk til at føle sig godt taget imod.
Familiens to børn er født her i landet og taler flydende dansk. Det gælder også Prasad Mukkavas kone - men selv holder han sig til engelsk. Al forretning foregår på engelsk, for virksomheden er global.
- Mit hovedfokus har været på jobbet, min vigtigste grund til at være her er virksomhedens vækst. Derfor har jeg ikke gjordt en indsats på at lære dansk, siger han.
En højtuddannet medarbejder, der kommer til Danmark med sin familie, bliver i gennemsnit i ti år og bidrager med 2,2 millioner kroner til statstkassen. Det fremgår af en rapport fra Tænketanken DEA og Dansk Industri.
Kigger på hus
Prasad Mukkava har ikke søgt om dansk statsborgerskab, for hovedformålet er at arbejde her. Men han har netop været ude og kigge på hus med sin kone og hjælper andre indere, som kommer til Fyn.
Jobbet som it -chef er her, så længe han har lyst.
- Det er attituden til arbejdet og hans fleksibilitet, som vi ikke ser, danske medarbejdere har. Han smider stort set alt, hvad der er i hænderne, hver gang der er et problem, siger Søren Hejlskov.
Der er dog én, som har fundet fidusen i den manglende arbejdskraft inden for jern- og metalområdet.
- Det er et fag, hvor du er sikret et arbejde fordi, der er så stor mangel på håndværksmæssige smede. Det er ikke besværligt at finde en læreplads - desuden er min far også klejnsmed, så det lå lidt i kortene, siger Alex Kieler Mikkelsen, lærling hos Claus Andersen Rustfrit stål.
Alex Kieler Mikkelsen var derfor sikret en læreplads hos Claus Andersen Rustfrit Stål inden han overhovedet var startet på en erhvervsuddannelse.
Konsekvenser for velfærdssamfundet
Det danske velfærdssamfund er også i fare for at blive påvirket. Manglende arbejdskraft hos de fynske virksomheder risikerer at sænke kvaliteten på de produkter, som virksomhederne producerer.
- Hvis ikke vi har medarbejdere, der kan producere de her varer, så har vi heller ikke eksportindtægterne til landet. Det er et problem for dig og mig, for det er sådan, vi finansierer den danske velfærdsstat, siger Pernille Weiss (K), som er kandidat til europaparlamentsvalget.
Ny analyse: Rekordstor mangel på arbejdskraft
Over halvdelen af de syddanske virksomheder har problemer med at skaffe arbejdskraft. Det er den højeste andel, siden regionen begyndte at måle på arbejdskraftmangel.
Manglen på kvalificeret arbejdskraft har længe udfordret det syddanske erhvervsliv.
“Hver tredje af de små og mellemstore virksomheder, som har søgt efter arbejdskraft inden for det seneste halvår, har i høj grad haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.”
Men nu viser ny analyse, at manglen på arbejdskraft aldrig har været højere.
Analysen er foretaget af Region Syddanmark og er baseret på besvarelser fra et panel af cirka 900 direktører i små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte.
Analysen viser, at hver tredje af de små og mellemstore virksomheder, som har søgt efter arbejdskraft inden for det seneste halvår, i høj grad har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Rekordstor mangel
Det er den højeste andel målt nogensinde i de år, Region Syddanmark har målt på arbejdskraftmanglen.
Yderligere svarer 27 procent, at de i nogen grad har oplevet rekrutteringsproblemer
Samlet set svarer således 60 procent af de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark, at de i nogen eller i høj grad har oplevet rekrutteringsproblemer.
Især inden for bygge og anlæg samt avanceret produktion er manglen på kvalificerede medarbejdere en stor udfordring.
Den manglende arbejdskraft skyldes, at der ikke er nok unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne samtidig med, at den ældre generation, der tidligere tog en håndværksmæssig uddannelse, er begyndt at gå på pension.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.