Akut mangel på jern- og metalarbejdere:
- Det er rystende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I 2025 kommer Danmark til at mangle omkring 30.000 jern- og metalarbejdere, allerede nu skriger de fynske virksomheder efter arbejdskraft.
Jern- og metalarbejdere er en eftertragtet størrelse i denne tid. De fynske virksomheder skriger efter mere arbejdskraft. Ifølge Dansk Metal er der heller ikke udsigter til, at det bliver bedre i fremtiden. I 2025 kommer der nemlig til at mangle omkring 30.000 jern- og metalarbejdere.
“Hvis ikke vi har medarbejdere, der kan producere de her varer, så har vi heller ikke eksportindtægterne til landet. Det er et problem for dig og mig, for det er sådan, vi finansierer den danske velfærdsstat”
- Vi har kun lige set toppen af den mangelsituation, som vi er på vej ind i. Det er virkelig slemt - og på sigt løber vi jo garanteret ind i nogle endnu større problemer. Hvis ikke vi kan skaffe de medarbejdere, så må vi jo kigge, hvad der er i udlandet og skaffe noget østeuropæisk arbejdskraft, siger Lars Jensen, som er leder af Claus Andersen Rustfri Stål i Odense.
Hos Dansk Industri er de meget afhængige af den udenlandske arbejdskraft. Uden den, ville virksomhederne ikke kunne køre rundt, og tal viser, at der cirka er 11.000 medarbejdere i Dansk Industri, som ikke har et dansk statsborgerskab.
- Muligheden for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft er virkelig, virkelig vigtig for os. Uden dem ville alle vores virksomheder ikke kunne stå, siger Poul Strandmark, som er direktør for Dansk Industri.
På trods af masser af job: De unge fravælger erhvervsuddannelserne
Færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, selvom der er mangel på faglærte i industrien og job at få.
Smilet er bredt, da Jonas Madsen kan fortælle om resultatet af sin matematikeksamen. Et brag af et 12-tal, som kommer på hans bevis som mekanikerelev.
Han er bidt af biler og motorer, og håber at kunne leve af sin drengerøvs-drøm som personvognsmekaniker.
- Jeg kunne godt lide at rode med knallerter og ville gerne arbejde med det her på fuld tid. Jeg har selv truffet beslutningen tilbage i niende klasse, siger han.
“Gymnasiet var ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere have noget, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne også. ”
Unge fravælger drejebænken
Men flere og flere unge vælger drejebænke og svejseudstyret fra. Optaget på landets erhvervsskoler har været faldende og er stagneret. Samtidigt går flere og flere unge efter studenterhuen og vælger en gymnasiel uddannelse.
På Syddansk Erhvervsskole i Odense er optaget stort set status quo som sidste år. Det samme gælder på Erhvervsskolen i Svendborg, der lige nu har 242 tilmeldte på de tekniske erhvervsuddannelser. Det er ikke nok til industriens efterspørgsel efter arbejdskraft.
- Hvis vi ikke får gjort noget ved det her, får vores samfund både lokal og nationalt sværere ved at hænge sammen. Der vil være industriarbejdspladser, som flytter væk igen, og der vil være innovation og produktion, som stagnerer. Det vil koste os penge og der vil være unge, som går glip af en god uddannelse. Det vil da være trist, siger Allan Kruse, der er direktør på Svendborg Erhvervsskole.
Her startede Jonas Madsen lige efter niende klasse. Han forventer at være udlært i 2021 og har gode jobmuligheder. Valget var han ikke i tvivl om.
- Gymnasiet var ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere have noget, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne også. Det er sjovt at være her, og en erhvervsfaglig uddannelse er jo også noget man kan bruge i hverdagen derhjemme, siger han.
Mor bestemmer
En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at man risikerer at mangle industriteknikere de kommende år. Det samme gælder i industrien. Flere faglærte forlader arbejdsmarkedet end unge, der kommer til.
I Svendborg mener direktøren, at det både er mor, far og skolelærere, der kan skubbe flere elever ind i en erhvervsfaglig uddannelse. Han efterlyser flere praktikforløb og brobygninger for de ældste elever.
- Vi skal tidligere ind og vise de unge, at der er karriere og spændende udfordringer i en erhvervsfaglig uddannelse. Det kræver et stærkere samarbejde med de lokale grundskoler og virksomheder at flytte fokus, siger Allan Kruse.
Faglærte forsvinder
30,2 procent af industriteknikerne eller maskinarbejderne er over 55 år eller derover. En stor del vil altså forlade arbejdsmarkedet over de næste fem til otte år.
Man forventer, at 899 industriteknikere og maskinarbejdere har forladt arbejdsmarkedet i perioden fra 2012 til 2015. Til sammenligning var der i 2012 en tilgang på 290 nye.
- Vi bokser med et image om at en industritekniker nok er en gammeldags maskinarbejder. Og det er det jo ikke. Det er jo arbejde med spændende teknologi med robotter og avanceret udstyr, siger direktør Allan Kruse fra Svendborg Erhvervsskole.
Han tror også, at de unge vælger noget andet, fordi de forventer at uddannelsen stopper efter erhvervsskolen. At man ikke kan komme videre, når man har taget en faglig uddannelse.
- Det er jo forkert, en erhvervsuddannelse kan ligesom så mange andre ungdomsuddannelser være en vej til et videre uddannelsesliv. Også et livslangt, siger Allan Kruse.
Klejnsmede og håndværkere, tak
Det er særligt klejnsmede og håndværkere, der er mangel på i erhvervsbranchen. Og bliver det ikke bedre, så må de fynske virksomheder ty til at søge endnu mere arbejdskraft i udlandet.
- Det er jo et rystende scenarie, vi er i. Hvis ikke arbejdskraften er der, så vil virksomhederne forsvinde. Erhvervsuddannelserne er jo overset i vores samfund. Der er for få der kender dem og deres høje indhold af faglighed, siger Lars Hansen, som er formand for Metal Odense og næstformand for Syddansk Erhvervsskole.
Virksomhed ansætter indere:
- Vi bliver nødt til at importere kvalificeret arbejdskraft
Hos NTT Data er fem udaf de 35 medarbejdere indere. De kommunikerer bedre med det indiske hovedkvarter og er mere fleksible end danskerne, lyder det fra direktøren.
Det var et spændende job som it-chef hos Odense-virksomheden NTT, der fik Prasad Makkuva til at rykke til Odense.
Han er fra det sydlige Indien, hvor han arbejdede med hosting og support i den globale virksomhed. Da han blev kontaktet af sin nu danske chef om et job som it-chef, var han først i tvivl. Han havde nemlig aldrig tidligere rejst ud af sit land.
“Vi står og mangler arbejdskraft og jeg tror, folk de bliver nødt til at anerkende, at i lille Danmark, der bliver vi altså nødt til at importere kvalificeret arbejdskraft”
- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. For jeg var en mors dreng og ville gerne blive tæt på min mor. Så jeg spurgte mig til råds hos en ven - hvad synes du, jeg skal gøre? Hun sagde: Prasad - du har muligheder, vis hvad du er, fortæller Prasad Makkuva til TV 2/Fyn.
Ifølge tal fra Udlændingeregistret er antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder på Fyn, næsten fordoblet på otte år. Det er især højtuddannede og faglærte. Antallet er steget fra næsten 6.000 i 2010 til næsten 11.000 i 2018.
TV 2/Fyn undersøger: Udenlandsk arbejdskraft
- Stadigt flere fynske virksomheder får deres nye ansatte fra udlandet
- Antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder på Fyn, er næsten fordoblet på otte år
- De er poulære hos arbejdsgiverne, men kunne stillingerne ikke være besat af dansk arbejdskraft?
- Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, men hvor skal den komme fra?
Kommunikerer bedre
Opfordringen til at søge jobbet kom fra den adminstrerende direktør hos NTT Data i Odense, Søren Hejlskov. Han kunne se en stor fordel for virksomheden i at have en inder i Danmark, da virksomhedens hovedkvarter ligger i Indien.
- Vi havde stadigvæk op mod 30 mand beskæftiget i Indien. Dem kunne Prasad kommunikere tyve gange bedre med, end jeg nogensinde ville kunne, mener han.
Virksomhederne har desperat brug for arbejdskraften, for ikke at skulle sige nej til ordrer. For næsten hver fjerde rekruttering på Fyn var forgæves i 2018, siger tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, STAR.
Prasad Mukkava er ansvarlig for intern it og får kundernes computere og styresystemer til at spille sammen. Han er en af de fem indiske medarbejdere, som virksomheden beskæftiger i Odense. De er i alt 35 ansatte og har brug for udlændingene.
- Vi står og mangler arbejdskraft, og jeg tror, folk bliver nødt til at anerkende, at i lille Danmark, der bliver vi altså nødt til at importere kvalificeret arbejdskraft, siger Søren Hejlskov.
Børnene er født i Danmark
Den adminstrerende direktør hos NTT Data i Odense har fungeret som mentor, siden Prasad Mukkava flyttede til Odense med sin kone for ti år siden.
I starten havde de ikke kontakt med andre. Men det har ændret sig takket være International Community i Odense, som arbejder for at hjælpe folk til at føle sig godt taget imod.
Familiens to børn er født her i landet og taler flydende dansk. Det gælder også Prasad Mukkavas kone - men selv holder han sig til engelsk. Al forretning foregår på engelsk, for virksomheden er global.
- Mit hovedfokus har været på jobbet, min vigtigste grund til at være her er virksomhedens vækst. Derfor har jeg ikke gjordt en indsats på at lære dansk, siger han.
En højtuddannet medarbejder, der kommer til Danmark med sin familie, bliver i gennemsnit i ti år og bidrager med 2,2 millioner kroner til statstkassen. Det fremgår af en rapport fra Tænketanken DEA og Dansk Industri.
Kigger på hus
Prasad Mukkava har ikke søgt om dansk statsborgerskab, for hovedformålet er at arbejde her. Men han har netop været ude og kigge på hus med sin kone og hjælper andre indere, som kommer til Fyn.
Jobbet som it -chef er her, så længe han har lyst.
- Det er attituden til arbejdet og hans fleksibilitet, som vi ikke ser, danske medarbejdere har. Han smider stort set alt, hvad der er i hænderne, hver gang der er et problem, siger Søren Hejlskov.
Der er dog én, som har fundet fidusen i den manglende arbejdskraft inden for jern- og metalområdet.
- Det er et fag, hvor du er sikret et arbejde fordi, der er så stor mangel på håndværksmæssige smede. Det er ikke besværligt at finde en læreplads - desuden er min far også klejnsmed, så det lå lidt i kortene, siger Alex Kieler Mikkelsen, lærling hos Claus Andersen Rustfrit stål.
Alex Kieler Mikkelsen var derfor sikret en læreplads hos Claus Andersen Rustfrit Stål inden han overhovedet var startet på en erhvervsuddannelse.
Konsekvenser for velfærdssamfundet
Det danske velfærdssamfund er også i fare for at blive påvirket. Manglende arbejdskraft hos de fynske virksomheder risikerer at sænke kvaliteten på de produkter, som virksomhederne producerer.
- Hvis ikke vi har medarbejdere, der kan producere de her varer, så har vi heller ikke eksportindtægterne til landet. Det er et problem for dig og mig, for det er sådan, vi finansierer den danske velfærdsstat, siger Pernille Weiss (K), som er kandidat til europaparlamentsvalget.
Ny analyse: Rekordstor mangel på arbejdskraft
Over halvdelen af de syddanske virksomheder har problemer med at skaffe arbejdskraft. Det er den højeste andel, siden regionen begyndte at måle på arbejdskraftmangel.
Manglen på kvalificeret arbejdskraft har længe udfordret det syddanske erhvervsliv.
“Hver tredje af de små og mellemstore virksomheder, som har søgt efter arbejdskraft inden for det seneste halvår, har i høj grad haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.”
Men nu viser ny analyse, at manglen på arbejdskraft aldrig har været højere.
Analysen er foretaget af Region Syddanmark og er baseret på besvarelser fra et panel af cirka 900 direktører i små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte.
Analysen viser, at hver tredje af de små og mellemstore virksomheder, som har søgt efter arbejdskraft inden for det seneste halvår, i høj grad har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Rekordstor mangel
Det er den højeste andel målt nogensinde i de år, Region Syddanmark har målt på arbejdskraftmanglen.
Yderligere svarer 27 procent, at de i nogen grad har oplevet rekrutteringsproblemer
Samlet set svarer således 60 procent af de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark, at de i nogen eller i høj grad har oplevet rekrutteringsproblemer.
Især inden for bygge og anlæg samt avanceret produktion er manglen på kvalificerede medarbejdere en stor udfordring.
Den manglende arbejdskraft skyldes, at der ikke er nok unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne samtidig med, at den ældre generation, der tidligere tog en håndværksmæssig uddannelse, er begyndt at gå på pension.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.