19. jan. 2018 kl. 7:20

Dumpede møller har kostet en halv million til eksperter

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Svendborg Kommune har indtil videre betalt eksterne rådgivere og jurister 483.000 kroner for bistand i forbindelse med sagsbehandlingen af de to ulovligt opstillede vindmøller.

Ekstern bistand fra rådgivningsvirksomheden COWI og fra advokatfirmaet AdvokatFyn har ikke været nok til at sikre en fejlfri sagsbehandling i sagen om to meget omstridte vindmøller på det vestlige Tåsinge.

Læs også: Klagenævn dumper Svendborg: Genovervejer 80 meter høje vindmøller
Gå tilbage Del
3. jan. 2018 kl. 22:10

Klagenævn dumper Svendborg: Genovervejer 80 meter høje vindmøller

Ken Petersen

Skæbnen er uvis for to 80 meter høje vindmøller på Tåsinge, efter to klagenævn har dumpet kommunens sagsbehandling. Nu vil administrationen overveje at standse møllerne.

De to 80 meter høje vindmøller, der er opsat på det vestlige Tåsinge i Svendborg Kommune, ser egentlig fredelige ud.

På en kælderkold januar-onsdag skubber vinden kun sporadisk til de store vinger, der stille glider rundt om deres akse.

Vindmøllernes fredelige fremtoning står i skarp kontrast til den heftige debat, de har affødt.

En af naboerne til de høje møller, Allan Bliss, føler sig ramt på sin retssikkerhed efter kommunens sagsbehandling omkring hele forløbet med møllerne.

“Der er simpelthen ikke noget i den her sag, der er almindeligt.”

— Erik Meldgård Bendorf, Kommunaldirektør, Svendborg Kommune

- Der er jo intet i projektet, der har været i orden. Møllerne støjer for meget, der er blevet ændret på typen og Svendborg Kommune har simpelthen ikke haft kræfterne til at køre den her sag ordenligt, mener han.

Sammen med en gruppe naboer har han kæmpet imod kommunens godkendelse af vindmøllerne. To myndigheder, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, har vurderet, at grundlaget for at opstille møllerne var for vagt. Alligevel gav kommunen tilladelse til, at de to vindmøller blev taget i brug.

- Det er jo ikke den måde, man bør behandle sådan nogle sager. Det er vi ekstremt forundrede og skuffede over, siger Allan Bliss.

Tilladelserne skal måske kaldes tilbage

I de to afgørelser står der blandt andet, at:

a) Svendborg Kommunes lokalplan i forbindelse med opsætningen underkendes, og

b) Svendborg Kommune burde have lavet en såkaldt 'VVM-vurdering' før opsætningen for at afdække konsekvenserne for områdets miljø og natur.

Begge klagenævn har 'hjemsendt' sagsbehandlingen, hvilket vil sige, at Svendborg Kommune skal starte forfra på arbejdet.

Onsdag kom Svendborg Kommunes egen redegørelse af sagen.

Ifølge kommunaldirektør i Svendborg Kommune, Erik Meldgård Bendorf, giver redegørelsen anledning til at genoverveje møllernes fremtid.

Han fortæller, at han aldrig har oplevet noget lignende.

- Jeg kan ikke mindes, at vi før er blevet underkendt i en lokalplan af et ankenævn. Der er simpelthen ikke noget i den her sag, der er almindeligt, siger han.

Han anerkender, at det ikke nødvendigvis var den rigtige beslutning at give tilladelse til at tage møllerne i brug, selvom man havde modtaget klagenævnenes afgørelser.

- Det er jeg ikke sikker på, det var. Men vi har også et ansvar over for vindmølleopstillerne. Som det er nu, har vi to muligheder på den korte bane. Enten kan vi give et standsningspåbud eller også kan vi trække tilladelserne tilbage. Vi overvejer begge dele, forklarer Erik Meldgård Bendorf.

Hvornår afgørelsen om vindmøllernes fremtid træffes, vides endnu ikke. Kommunen venter lige nu på svar i nogle partshøringer, hvor man har bedt vindmølleopstillerne om at fortælle, hvilke konsekvenser en standsning vil medføre for dem.

Se indslaget, der blev sendt på TV 2/Fyn 3. januar:

Bistanden har til gengæld foreløbig kostet skatteborgerne i Svendborg Kommune i alt 483.000 kroner.

Det viser en aktindsigt i fakturarer med forbindelse til sagen, som TV 2/Fyn har modtaget.

- Det er selvfølgelig mange penge, men det afspejler, at det er en meget svær sag, siger kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf og fortsætter:

- Vi må desværre konstatere, at vi er ikke i mål endnu. Der venter stadig et stort stykke arbejde forude, hvor vi sandsynligvis også vil være tvunget til at søge ekstern bistand, så derfor tør jeg heller ikke gisne om, hvad den endelige regning ender med at blive.

Sagen har været under behandling i kommunens Miljø- og Teknikafdeling i en årrække, og fem gange har kommunen i den periode modtaget og betalt fakturaer, som altså foreløbig er løbet op i knap en halv million kroner.

114.000 kroner til COWI

Rådgivningsvirksomheden COWI har i 2015 foretaget en vurdering af, om mølleprojektet ville kunne forventes at kollidere med, at opstillingsstedet på vestlige Tåsinge også har status af Natura 2000 område og dermed er særlig beskyttet.

En vurdering, som Svendborg Kommune ad to omgange har betalt godt 114.000 kroner for at få foretaget.

COWI fakturaer vedr. rådgivning om vindmøller på Tåsinge

369.000 kroner til AdvokatFyn

Henover forår og sommer sidste år har kommunen løbende købt ydelser hos AdvokatFyn, som blandt andet har lavet en gennemgang af sagen, vurderet de meddelte byggetilladelser og deltaget i en række møder om sagen.

AdvokatFyn har sidste år faktureret knapt 369.000 kroner til Svendborg Kommune.

AdvokatFyn fakturaer vedr. rådgivning om vindmøller på Tåsinge.

Klagenævn dumpede kommunens sagsbehandling

Men selvom kommunen altså har hentet hjælp og juridisk rådgivning udefra, endte det alligevel med, at de to nyligt opstillede vindmøller på det vestlige Tåsinge i slutningen af december blev underkendt.

Læs også: Beboere raser over larmende vindmøller: - Ubegribeligt, at man tillader det
Gå tilbage Del
5. jul. 2017 kl. 17:04

Beboere raser over larmende vindmøller: - Ubegribeligt, at man tillader det

En skarp strid om vindmøller raser mellem borgere på det vestlige Tåsinge og Svendborg Kommune.

Kommunen gav nemlig i februar tilladelse til, at to eksisterende vindmøller på det vestlige Tåsinge kunne erstattes af to nye og knapt 80 meter høje møller.

Dermed valgte man - ifølge naboerne - bl.a. at vende det blinde øje til manipulerede støjberegninger og give tilladelse til overtrædelser af den gældende lokalplan.

- De nye møller bliver dobbelt så høje og dobbelt så brede, som de eksisterende. De kommer til at larme meget mere end de eksisterende møller, siger Hans Christian Wulff, som bor 350 meter fra stedet.

Han beskylder sammen med flere andre naboer Svendborg Kommune for at forsøge at snyde projektet igennem, selvom reglerne ikke er overholdt.

- Vi kan se i aktindsigter, at selv teknikeren fra vindmøllefabrikanten skriver, at det ikke kan lade sig gøre at sætte de her møller op og samtidig overholde støjgrænserne. Den mail har kommunen også fået, så de ved godt, at det ikke kan lade sig gøre at overholde reglerne, siger Anders Møller, der ligeledes bor i området.

Det er blandt andet denne mail, som ifølge naboerne viser, at der er store problemer med at overholde støjgrænserne.

Krav om overholdelse af lokalplanen

Særligt vrede er naboerne over, at vindmølleprojektet undervejs er blevet ændret, så det nu er såkaldte forsøgsmøller, man vil lade stille op.

Udgangspunktet for den lokalplan, som byrådet vedtog for to år siden var ikke forsøgs- eller prototypemøller, men møller af typen Vestas V66, som ifølge naboerne støjer langt mindre end dem, man nu har planer om at sætte op.

- De møller, man nu vil sætte op støjer lige præcis dobbelt så meget, som den Vestas V66 mølle, som man havde tænkt sig at sætte op tidligere. Som nabo sidder man virkelig tilbage og tænker, at det er ubegribeligt, at de tillader det, siger Ander Møller.

Han bakkes op af en anden nabo, Ulrik Andreassen.

- Man har ændret møllerne til at være prototypemøller, man overholder ikke dispensationen fra Naturstyrelsen, og man tilsidesætter EU-lovgivningen. Der er mange ulovligheder i denne her sag.

Der er formentlig ingen, der har lyst til at have sådan en mølle i baghaven. Kan møllerne ikke stå lige så godt her, som kan stå andre steder?

- Det er min retssikkerhed, der er på spil, siger nabo Allan Bliss.

- Vi har allesammen førhen tænkt, at vi lever i en retsstat. Men her - ligegyldig, hvad vi er kommet med og har kunnet påpege af fejl og fordrejninger, så er det bare blevet ignoreret, og sagen er kørt videre, lyder det fra Hans Christian Wulff.

Det er disse eksisterende vindmøller ved Ny Søby, som ifølge projektbeskrivelsen skal erstattes med to nye og større møller.

Byggetilladelser tilbagekaldt i juni

Klager fra naboerne og trusler om sagsanlæg førte da også til, at Svendborg Kommune for få uger siden måtte trække byggetilladelserne tilbage.

Forvaltningen begrunder i et brev til vindmølleopstillerens advokat blandt andet tilbagekaldelsen af de omstridte byggetilladelser sådan her:

- Svendborg Kommune er blevet opmærksom på, at der er væsentlige mangler ved de tilladelser, der er udstedt til opstilling af vindmølle på ovennævnte ejendom.

Forvaltningen skriver også, at der siden byggetilladelserne blev meddelt i februar, er dukket nye informationer op.

- Kommunen er efterfølgende blevet opmærksom på, at der er fejl i grundlaget for de meddelte tilladelser.

Vindmøllestriden er ikke slut

Tilbagekaldelsen af de udstedte byggetilladelser og dispensationer betyder dog ikke, at det er slut med nye vindmøller på det vestlige Tåsinge.

Svendborg Kommune har for få dage siden sendt en ny og tilrettet ansøgning om opstilling af to prototypemøller ved Ny Søby ud i nabohøring.

- Jeg har hele tiden været tilhænger af vindmølleprojektet på det vestlige Tåsinge. Når det er sagt, er det selvfølgelig klart, at lovgivningen skal overholdes. Det er jo så også derfor, at administrationen er nået frem til, at de allerede udstedte byggetilladelser skulle trækkes tilbage, siger formanden for Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget, Henrik Nielsen (Kons.).

Udvalgsformand Henrik Nielsen mødes med nabo Allan Bliss i vores udsendelse i aften, klokken 19.30. De to skal debattere forløbet omkring vindmøllerne på Tåsinge.

TV 2/Fyn har onsdag forsøgt at få kontakt til opstillerne af de omstridte møller. Det er ikke lykkedes.

Svendborg Kommune
 

Miljø- og Fødevareklagenævnet slog med sin afgørelse fast, at det var forkert, at Svendborg Kommune lod projektet glide i gennem uden en såkaldt VVM-redegørelse.

Derfor har klagenævnet også hjemvist sagen om de to 80 meter høje vindmøller ved Skiftekær til fornyet behandling i Svendborg Kommune.

Planklagenævnet har samtidig underkendt lokalplangrundlaget.

Svendborg Kommune er altså med andre ord blevet pålagt at begynde forfra i sagsbehandlingen af projektet.

Alligevel snurrer de to vindmøller stadig.

Det skyldes, at Svendborg Kommune - i timerne efter, man var blevet gjort bekendt med de to klagenævns afgørelser - valgte at trodse afgørelserne og udstede ibrugtagningstilladelser til møllerne.

Kommunaldirektør: Det er en kompleks sag

Den beslutning er kommunen siden blevet skarpt kritiseret for at have truffet.

Kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf erkendte da også overfor TV 2/Fyn, at det måske var forkert af miljø- og teknikforvaltningen at udsende ibrugtagningstilladelser til møllerne efter nederlagene hos de to klagenævn.

Føler du, at I har fået valuta for pengene i den rådgivning, I har købt Jer til?

- Ja, indtil nu har jeg ikke noget at udsætte på den rådgivning, vi har fået.

Det kan jo godt virke underligt, at I - når I har købt rådgivning for næsten en halv million kroner - alligevel ender med at blive underkendt?

- Det illustrerer jo, at det er en kompleks sag. Jeg vil også gerne påpege, at Naturstyrelsen tidligere i samme sag har truffet en afgørelse, som er næsten parallel med den afgørelse, som vi også har truffet, men som siden er blevet underkendt af klagenævnene, siger kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf.

Du mener altså, at det er klagenævnene - og ikke jeres rådgivere - der har taget fejl i denne sag?

- Vi har truffet en afgørelse, hvor vi har været enige med vores rådgivere, men jeg må anerkende, at nævnet er nået frem til en anden konklusion. Lige nu sidder vi og kigger på nævnets afgørelser og overvejer, hvad det giver anledning til.

Svendborg Kommune ventes først i den kommende uge at tage stilling til, om de udstedte tilladelser skal kaldes tilbage.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her