Klagenævn dumper Svendborg: Genovervejer 80 meter høje vindmøller
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skæbnen er uvis for to 80 meter høje vindmøller på Tåsinge, efter to klagenævn har dumpet kommunens sagsbehandling. Nu vil administrationen overveje at standse møllerne.
De to 80 meter høje vindmøller, der er opsat på det vestlige Tåsinge i Svendborg Kommune, ser egentlig fredelige ud.
På en kælderkold januar-onsdag skubber vinden kun sporadisk til de store vinger, der stille glider rundt om deres akse.
Vindmøllernes fredelige fremtoning står i skarp kontrast til den heftige debat, de har affødt.
En af naboerne til de høje møller, Allan Bliss, føler sig ramt på sin retssikkerhed efter kommunens sagsbehandling omkring hele forløbet med møllerne.
- Der er jo intet i projektet, der har været i orden. Møllerne støjer for meget, der er blevet ændret på typen og Svendborg Kommune har simpelthen ikke haft kræfterne til at køre den her sag ordenligt, mener han.
Sammen med en gruppe naboer har han kæmpet imod kommunens godkendelse af vindmøllerne. To myndigheder, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, har vurderet, at grundlaget for at opstille møllerne var for vagt. Alligevel gav kommunen tilladelse til, at de to vindmøller blev taget i brug.
- Det er jo ikke den måde, man bør behandle sådan nogle sager. Det er vi ekstremt forundrede og skuffede over, siger Allan Bliss.
Udvalgsformand fastholder: Vindmøller skal op på Tåsinge
Svendborg Kommune har ingen planer om at stoppe opstilling af omstridte møller ved Ny Søby. Naboerne fastholder, at kommunen med åbne øjne forsøger at snyde projektet igennem i strid med lovgivningen.
En skarp strid om vindmøller raser mellem borgere på det vestlige Tåsinge og Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune måtte for få uger siden - efter massivt pres, klager og trusler om sagsanlæg fra naboerne til to planlagte vindmøller på Tåsinge - trække byggetilladelser og dispensationer fra lokalplanen tilbage.
Alligevel fastholder udvalgsformand, Henrik Nielsen (Kons.) i en debat med en af naboerne, at de meget omstridte møller skal op.
- Vi har skabt et plangrundlag, der giver mulighed for at opstille de vindmøller, og der er nogle investorer, der gerne vil iværksætte det projekt. De har sendt en anmodning, og de har leveret de data, der skal til i forhold til de udfordringer, der var, da vi trak tilladelserne tilbage, siger Henrik Nielsen (Kons.).
Nye byggetilladelser er allerede på vej
Svendborg Kommune har for få dage siden sendt vindmølleprojektet i nabohøring igen.
Naboerne er imidlertid langt fra tilfredse. De mener på ingen måde, at de justeringer, man har foretaget, er nok til, at der kan udstedes byggetilladelser uden overtrædelse af lovgivningen.
- Problemet er, at projektet er ikke rettet til. Det, der nu er sendt i høring, er nærmest det samme som det, der var sendt ud i første omgang. Grundlæggende handler det om, at man vil sætte nogle møller ind på stedet, som simpelthen er for store og larmer for meget, siger Allan Bliss, som bor i området.
Svendborg Kommune har ifølge naboerne vendt det blinde øje til manipulerede støjberegninger - og givet tilladelse til en række overtrædelser af den gældende lokalplan.
De er blandt andet stærkt fortørnede over, at kommunen vil lade møllerne opføre som forsøgsmøller uden eksisterende støjmålinger, selvom samme mølletype allerede er opstillet andre steder i verden.
- Det er ikke prototypemøller. Mølleopstilleren har skrevet til en af mine naboer, at han selv har været i England og set møllerne og lytte til, hvor meget de støjer. Det kan jo ikke fysisk lade sig gøre, hvis der er tale om prototypemøller, siger Allan Bliss.
Udvalgsformand: Der er ting, vi kunne have gjort bedre
Udvalgsformanden erkender, at der er ting, der kunne have været håndteret bedre i det sagsforløb, som har udspillet sig i Svendborg Kommune.
- Der er nogle ting, der kan kritiseres. Det er også derfor, vi var nødt til at tilbagetrække den oprindelige tilladelse. Vi skal sikre, at møllerne opstilles indenfor plangrundlaget og indenfor det lovmæssige grundlag i forhold til vindmøllebekendtgørelse og støjkrav.
Og det føler I, at det nye projekt gør?
- Ja, siger Henrik Nielsen (Kons.).
Tilladelserne skal måske kaldes tilbage
I de to afgørelser står der blandt andet, at:
a) Svendborg Kommunes lokalplan i forbindelse med opsætningen underkendes, og
b) Svendborg Kommune burde have lavet en såkaldt 'VVM-vurdering' før opsætningen for at afdække konsekvenserne for områdets miljø og natur.
Begge klagenævn har 'hjemsendt' sagsbehandlingen, hvilket vil sige, at Svendborg Kommune skal starte forfra på arbejdet.
Onsdag kom Svendborg Kommunes egen redegørelse af sagen.
Ifølge kommunaldirektør i Svendborg Kommune, Erik Meldgård Bendorf, giver redegørelsen anledning til at genoverveje møllernes fremtid.
Han fortæller, at han aldrig har oplevet noget lignende.
Ny tvivl om vindmøller
Der er ny udvikling i sagen om de meget omstridte vindmøller på det vestlige Tåsinge.
Naboer til de omstridte vindmøller på Tåsinge mener nu, at Energistyrelsen nu har sat en stopper for opførelsen af to kæmpe vindmøller.
Kommunen gav i februar tilladelse til, at to eksisterende vindmøller på det vestlige Tåsinge kunne erstattes af to nye og knapt 80 meter høje møller.
Dermed valgte man - ifølge naboerne - bl.a. at vende det blinde øje til manipulerede støjberegninger og give tilladelse til overtrædelser af den gældende lokalplan.
Naboerne beskylder Svendborg Kommune for at forsøge at snyde projektet igennem, selvom reglerne ikke er overholdt.
Det sker blandt andet ved at betegne møllerne som prototyper, hvilket åbner mulighed for at teste dem for diverse miljøpåvirkninger.
Men nu mener naboerne, at den afgørelse er underkendt af Energistyrelsen.
I en e-mail, som Energistyrelsen har sendt til Svendborg Kommune, erkender styrelsen, at det var en fejl at give møllerne status af prototyper.
De nye oplysninger bør betyde, at sagen skal behandles forfra, lyder det fra flere af de naboer, som længe har forsøgt at få projektet stoppet.
- Det betyder, at ansøgningen om tilladelse til møllerne skal gå den almindelige gang, og at de skal leve op til gældende støj- og miljøkrav, siger Allan Bliss, der bor tæt på møllerne.
Beboerne mener nemlig, at de planlagte møller ikke overholder støjgrænserne.
TV 2/FYN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalget i Svendborg Kommune, Henrik Nielsen.
- Jeg kan ikke mindes, at vi før er blevet underkendt i en lokalplan af et ankenævn. Der er simpelthen ikke noget i den her sag, der er almindeligt, siger han.
Han anerkender, at det ikke nødvendigvis var den rigtige beslutning at give tilladelse til at tage møllerne i brug, selvom man havde modtaget klagenævnenes afgørelser.
- Det er jeg ikke sikker på, det var. Men vi har også et ansvar over for vindmølleopstillerne. Som det er nu, har vi to muligheder på den korte bane. Enten kan vi give et standsningspåbud eller også kan vi trække tilladelserne tilbage. Vi overvejer begge dele, forklarer Erik Meldgård Bendorf.
Hvornår afgørelsen om vindmøllernes fremtid træffes, vides endnu ikke. Kommunen venter lige nu på svar i nogle partshøringer, hvor man har bedt vindmølleopstillerne om at fortælle, hvilke konsekvenser en standsning vil medføre for dem.
Se indslaget, der blev sendt på TV 2/Fyn 3. januar:
Kritik af kæmpevindmøller: - De ødelægger landskab og udsigt
Kommende kæmpevindmøller vil genere for meget i Munkebo, lyder kritikken, men byggetilladelsen er givet.
Energi Fyn vil stille tre 150 meter høje kæmpevindmøller op på Lindø, men det møder kritik fra en protestgruppe i Munkebo og flere partier i Kerteminde Kommune.
Dansk Folkeparti, Radikale og Borgerlisten vil have byrådet til at ændre planerne, fordi kæmpevindmøllerne vil genere beboerne i Munkebo for meget.
- Vi går ind for havvindmøller, fordi de kan placeres der, hvor de ikke generer borgere og ikke ødelægger landskab og udsigt, og derfor går vi ikke ind for de tre kæmpevindmøller i Munkebo, siger Sanne Stemann Knudsen (R).
DF: Grotesk
Dansk Folkeparti bakker op og mener særligt efter den massive modstand i Munkebo, at planene aldrig skulle have været nået så langt.
- Det er helt grotesk, at vi står her og skal diskutere det, for det skulle slet ikke være nødvendigt. De vindmøller skulle aldrig have været kommet hertil i dag, og det vidner fuldstændig om, at man render bare storkapitalens ærinde, siger Knud Ahrnkiel (DF).
Venstre, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet afviser at udskyde byggetilladelsen.
- Det drejer sig om, at hvis man har truffet en beslutning, så må man holde fast, siger Hans Luunbjerg (V).
Byggetilladelsen er givet
Op imod 1.200 borgere i Munkebo risikerer at blive generet af kæmpevindmøllerne, men det er for sent at ændre nu, mener han.
- Byggetilladelsen er givet, og de har stukket spaden i jorden, så der er ikke så meget at diskutere, forklarer Hans Luunbjerg.
Hvem der kommer til at bestemme i Kerteminde Kommune fremover afgøres ved kommunalvalget 21. november.
Du kan se hele debatten om kæmpevindmøllerne herunder:
Få overblik over hele debatten - se to minutters højdepunkter: