Endnu et vildsvin på Ærø: Svinepesten rykker tættere på Danmark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Endnu et vildsvin er drevet i land på Ærø, der formentlig er fra Tyskland. Men svinepesten rykker tættere på Tyskland og dermed Danmark, hvilket kan have konsekvenser for de danske svinebønder.
Mandag drev endnu et vildsvin i land på Ærø, der nu er nummer 13 i rækken af døde vildsvin. Vildsvinene kommer formentlig fra Tyskland. De mange vildsvin kan risikere at true svinelandbruget i Danmark, hvis der findes svinepest i dem.
Torsdag i sidste uge rykkede svinepesten tættere på Danmark. Polen har svinepest, men den har hidtil kun været fundet i Østpolen - langt fra den tyske grænse. Men torsdag i sidste uge blev der fundet svinepest 85 kilometer fra grænsen til Tyskland.
Kortet er fra netmediet pigprogress
Der er langt til de tidligere tilfælde af svinepest, så dermed har virussen hoppet 300 kilometer.
Ti vildsvin på ti dage: Endnu et ilanddrevet vildsvin er hentet på Ærø
Mandskab fra Beredskskabsstyrelsen Sydjylland kører i pendulfart til Ærø for at hente døde vildsvin ved kysten. Onsdag hentede de vildsvin nummer ti.
På ti dage er ti døde vildsvin fundet ved Ærøs kyster.
Det bekræfter chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard. Han forklarer, at det svarer til, at der i perioden er kommet det samme antal, som normalt driver i land i Danmark i en periode på 10 til 15 år.
- Vi betragter det som en event, siger Stig Mellergaard.
Han har tidligere gættet på, at der kunne være tale om en so med sine smågrise. Men da antallet nu støt er vokset til ti, har han lagt den teori på hylden.
- Man ved ikke, hvor pokker de har været. Men det er nok en flok, der er blevet fanget i en strøm, siger han.
Vildsvinene stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor de kan være druknet eller skyllet væk i forsøget på at krydse en flod, men det vides ikke med sikkerhed. Stig Mellergaard har vendt det med sine tyske kollegaer, som ikke kan pege på en bestemt begivenhed, der skulle have ledt til så mange vildsvins død.
Svinetransport i pendulfart
Når Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser om døde vildsvin i dansk natur, kontakter de Beredskabsstyerlsen, som står for afhentning af dyrene. Derfor har Bereskabsstyrelsen Sydjylland efterhånden været en del på Ærø siden 21. oktober, hvor det første vildsvin blev hentet.
- Vi kører efter nogle helt bestemte procedurer efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. Det er dem, der udstiller retningslinjerne, siger Hans Iversen, senoirsergent ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.
Hver gang, et nyt vildsvin dukker op, tages der bestik af den konkrete situation.
- Det er meget forskelligt, hvad vi gør, når vi skal have dem væk derfra. Det afhænger blandt andet af, hvor og hvor længe vildsvinet ligger, siger Hans Iversen.
Normalt kan døde vildsvin optræde i den danske natur en eller to gange om året. Men den usædvanlige situation taget i betragtning, tør seniorsergenten ikke gætte på, om der skyller flere op på Ærø.
- Det kan godt være, vi skal afsted igen, siger han.
- Ingen tvivl om, at tyskerne er nervøse nu. Hvis det kan springe 300 kilometer i Polen, så kan det også springe 300 kilometer i Tyskland, siger veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen, til Ritzau.
Konsekvenser for eksport
Hvis svinepesten for alvor kommer over den polsk-tyske grænse, vil det betyde, at trusselsniveauet i Danmark bliver hævet, og i værste fald kan det have konsekvenser for eksport af smågrise til opfedning.
Selv hvis Tyskland bliver ramt, og Danmark stadig er fri af svinepesten, kan det i værste fald betyde, at de danske svinebønder kan få svært ved at afsætte smågrise.
Selvom truslen rykker tættere på, så ændrer det altså ikke på de nuværende procedurer, og det 13. vildsvin bliver fortsat brændt uden at blive tjekket for afrikansk svinepest.
Fuld åbenhed og ingen test
Det mener chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard stadig, at man kan forsvare.
- Det kan vi sagtens blive ved med at forsvare. De vildsvin siger jo ikke noget om vores situatuion, vi ved, hvor vi har de danske vildsvin. Vi har en lille population i Sønderjylland på 30-40 stykker, som Naturstyrelsen arbejder på at skyde ned, siger Stig Mellergaard.
Fødevarestyrelsen: Derfor undersøges opskyllede vildsvin ikke for sygdomme
De døde vildsvin, der er fundet på Ærø, skal ikke undersøges for sygdomme. Grunden er, at de ifølge Fødevarestyrelsen ikke udgør nogen smittefare.
At syv døde vildsvin skyller op langs Ærøs kyststrækning inden for fire dage er helt usædvanligt. Men selv hvis der kommer dobbelt så mange, vil Fødevarestyrelsen sandsynligvis ikke undersøge, hvor de kommer fra, eller om de har afrikansk svinepest eller andre sygdomme.
- Det ville ikke være et resultat, vi kunne bruge til noget, siger Stig Mellergaard, der er chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor.
Han forklarer, at grunden til, at man ikke undersøger dyrene, er, at de ikke udgør nogen smittefare for mennesker eller andre dyr.
- Det eneste argument for at undersøge dem ville være at se, om der videnskabeligt er noget spændende, siger Stig Mellergaard.
Kritik fra naturfrednignsforening
Beslutningen om ikke at undersøge de døde vildsvin på Ærø har vakt undren blandt nogle borgere, og senest er den blevet kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, har til Ritzau sagt, at det er uansvarligt ikke at teste for sygdomme.
- Jeg synes, det er helt uforståeligt. Man starter med at bygge et vildsvinehegn, som ikke har nogen effekt på vildsvin, men til gengæld er skadelig for naturen.
- Når der så kommer vildsvin til Danmark, vil man ikke teste dem, fordi man ikke vil vide, hvad de eventuelt har med sig. Det er relativt absurd, siger hun.
Men den kritik tager Stig Mellergaard med ro. Han mener, det modsatte ville være mere absurd.
- At undersøge dyrene vil svare til at undersøge en spegepølsemad fra Kina. Så kan vi bruge det til at sige noget om Kina, men ikke Danmark, siger han.
Andre vildsvin undersøges
Hvis borgere finder døde vildsvin i dansk natur, kan de indberette det via Fødevarestyrelsens app Vildsvinetip. Indberetningerne bruges til at undgå netop afrikansk svinepest og for at få kendskab til udbredelsen af vildsvin i dansk natur. Men på styrelsens hjemmeside skriver de:
"Desuden ønsker Fødevarestyrelsen at teste døde og nedlagte vildsvin for svinepest."
Stig Mellergaard medgiver, at det kan virke forvirrende, når man ikke har intentioner om at undersøge dyrene på Ærø.
- Vi undersøger dem, vi finder i Danmark. Dem, vi ved, er danske. Hvis der er et vildsvin i landet, bliver det undersøgt, siger han.
Men det gælder altså kun de dyr, der har været levende i Danmark eller som formodes at have været levende i Danmark. Ikke de syv døde vildsvin på Ærø, der kan komme fra Tyskland. Men heller ikke det bliver undersøgt og kan derfor ikke siges med sikkerhed.
Så længe det ikke er danske vildsvin der driver i land på Ærø, så mener Fødevarestyrelsen, at afbrændingsproceduren, hvor man ikke tester vildsvinene for pest, holder.
Proceduren er godkendt i Bruxelles, og de andre lande i EU er informeret om situationen i Danmark.
- Vi arbejder med fuld transparens og fortæller åbent om, hvad vi oplever i Danmark til de andre lande. Vi har et tæt samarbejde med Slesvig-Holsten, siger Stig Mellergaard.
