Politikere kæmper om pladsen – men på Ærø skal man kigge langt efter en plakat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er ingen portrætfotos i lygtepælene i Ærø Kommune, hvor partierne har lavet det, de kalder en gentlemansaftale.
I mange fynske kommuner er lygtepælene allerede nu tapetseret med valgplakater. Men noget anderledes ser det ud i Ærø Kommune.
Her kan man kigge lagt efter portrætbilleder og valgslogans langs vejene. I flere år har der nemlig været en gentlemanaftale om enten ikke at bruge plakater eller at begrænse sig til partibogstavet, fortæller Lennart Mogensen fra Venstre.
- Vi ser sådan på det, at det skæmmer i vores natur, siger han og fortæller, at man hos Venstre helt undlader plakater.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
Til Folketingsvalget er der ikke samme aftale, ligesom den heller ikke gælder regionsrådsvalget. Men kun enkelte partier har valgt at tage plads i lygtepælene forud for kommunalvalget.
Vil gerne have flere valgplakater
En tur rundt på øen vidner dog om, at aftalen mellem partierne bliver holdt i hævd. Hos de lokale socialdemokrater, der står for størstedelen af plakaterne på øen, har man valgt at benytte sig af plakater med partibogstaver.
- Vi havde så meget ro og fred til at hænge op lørdag. Det er lidt trist, siger Peter Hansted (S), der er udpeget som borgmesterkandidat.
Partiet genbruger plakaterne fra år til år, så der ikke skal laves så mange nye, fortæller han. Men selvom det at få lygtepælene for sig selv er drøm i mange andre kommuner, er socialdemokraten lidt ærgerlig over det.
- For mig har valget altid været en fest, og man får også gjort folk opmærksom på det, siger han.
- Jeg mener, det er overkill helt at fjerne dem, for det er vigtigt, at man får folk hen at stemme, og valgplakater bidrager til det.
Også det nye parti Ærø i centrum, der så dagens lys sidste år, kan spottes højt til vejrs. Men i et meget begrænset antal, fortæller initiativtager og medstifter Jens Weiss.
- Der kommer et par mere, når valget nærmer sig, men vi vil ikke trætte vælgerne. Vi er dog et nyt parti og vil gerne gøre opmærksom på, at vi eksisterer, siger han.
Plakater er lig med stemmer, mener forsker
Ifølge valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er der da også en stor fordel ved at være synlig i bybilledet. Han har tidligere forklaret, at valgplakater er med til at øge fokus på den enkelte kandidat og dermed også antallet af personlige stemmer.
Derudover kan de, som Peter Hansted også pointerer, være med til at få folk til stemmeurnerne.
- Det kan være med til at øge valgdeltagelsen for grupper, som måske ikke er så opmærksomme på det. Og så giver det flere personlige stemmer, jo flere valgplakater man får sat op, har Kasper Møller Hansen tidligere fortalt.
Fyns sjoveste valgplakater? Malte smider trøjen - Claus snor sig
Med kun knap fire uger til valget bruger kandidaterne alle kneb for at få vælgernes stemmer. Flere kandidater har taget utraditionelle valgplakater i brug.
Langt de fleste kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget blev lørdag hængt op i lygtepæle og træer rundt om på Fyn - og så kan det være svært at skille sig ud fra mængden.
Det er der dog nogle kandidater, der har fundet løsninger på.
I Odense snor den socialdemokratiske kandidat Claus Skjoldborg sig bogstavelig talt om lygtepælen, mens Malte Jäger (NB) i Kerteminde Kommune har smidt trøjen i jagten på stemmer.
- Alle hænger valgplakater op for opmærksomhed. Alternativet er, at jeg er ukendt for vælgerne, siger Malte Jäger.
Det er første gang, han stiller op til kommunalvalget, og når han ikke laver valgkamp, arbejder den 19-årige Nye Borgerlige-kandidat som træner i det lokale motionscenter og studerer historie på Syddansk Universitet.
Han forsikrer dog vælgerne om, at hans kandidatur til en stol i byrådssalen er lige så ægte som hans six pack på valgplakaten.
Sjove valgplakater
Har du set flere anderledes eller sjove valgplakater på Fyn? Så tip os på redaktionen@tv2fyn.dk.
- Jeg er 100 procent seriøs, men i Nye Borgerlige holder vi af at lave sjov med tingene. Når jeg kommer ind, er det seriøst, lover Malte Jäger.
Seksårige Sally tegner valgplakat
I Middelfart har lokallisten Tværpolitisk Anstændighed også hængt anderledes plakater op. I stedet for de traditionelle portrætter af kandidaterne har lokallisten fået seksårige Sally Nyhus Madsen til at tegne, hvad hun mener, at en kommune skal indeholde.
- Da vi skulle designe valgplakaten, ville vi gerne skille os ud fra de andre. Og så kom vi i tanke om Sallys tegninger, fortæller kandidat Jens Andersen.
- Valgplakaten er smækfyldt med detaljer af enhver art. Og der dukker nye op, hver gang jeg kigger på den, siger han.
Det blev tilladt at sætte valgplakater op lørdag, og senest otte dage efter valget den 16. november skal kandidaterne pille dem ned igen - uanset om de kom ind eller ej.
Det er dog ikke noget, som Venstre-manden Lennart Mogensen tager så tungt.
- Jeg har været med i politik siden 2001, og min erfaring er, at folk bliver trætte af det, siger han og understreger, at der ikke er nogle bad feelings, hvis partier vælger at benytte sig af plakater trods aftalen.
Borgmester overvejer at stoppe efter beskyldninger om løgne - sådan er opbakningen til ham
kopieret!
Langt de fleste byrådskolleger har fortsat tillid til Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesens (S).
Den socialdemokratiske borgmester er gentagne gange blevet beskyldt for at lyve af sin partikollega Kristian Hald (S), men det virker ikke til at have smittet af på resten af byrådet.
TV 2 Fyn har spurgt samtlige byrådsmedlemmer, foruden Hald og Ejsing Olesen, om de har tillid til borgmesteren. To er ikke vendt tilbage.
Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).
- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.
Forstå sagen
Sagen starter ved en vejbod hos Skovløkke Frilandsgrønt. De har længe haft et ønske om at fordoble deres areal for vejboden. Og det har politikerne ønsket at hjælpe dem med. Men loven gjorde det umuligt for kommunalpolitikerne at gøre noget. Derfor blev ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), involveret. Han ønskede dog ikke at gå ind i den konkrete sag, skriver han i en mail til Kasper Ejsing Olesen fire dage før et byrådsmøde.
Men Kasper Ejsing Olesen (S) fortalte sine byrådskollegaer på mødet, at han netop havde modtaget mailen, så punktet derfor ikke kunne nå at komme på dagsordenen.
Partikollegaen Kristian Hald (S) søgte aktindsigt i den sag og fandt ud af, at mailen var kommet flere dage før mødet. Derfor mener Hald ikke, at borgmesteren talte sandt under byrådsmødet.
Kasper Ejsing Olesen (S) forklarede sig med, at han først ville have fat i ejerne af vejboden hos Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge. inden mailen blev givet videre til byrådet. Senere har Kasper Ejsing Olesen også skrevet i en mail til Kristian Hald, at det lykkedes at få fat i Verena og Michael Junge.
Men parret fra Skovløkke Frilandsgrønt oplyser, at det ikke er sandt. De har ikke haft kontakt med borgmesteren, siden ministeren svarede byrådet.
Kasper Ejsing Olesen har siden beklaget mange gange, at han ikke har talt med Verena og Michael Junge. Han tilføjer, at han forsøgte at ringe til parret, men at den gik på telefonsvarer.
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt Kasper Ejsing Olesen (S), om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
“Usædvanlig” situation
Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).
Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.
- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).
Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.
Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):
- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).
Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.
Borgmester overvejer stop
På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.
Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.
Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Risikerer livstid: Fire unge mænd ville sprænge ejendom med 4,4 kilo sprængstof
kopieret!
Fyns Politi har rejst tiltale mod fire mænd i alderen 18 til 20 år i forbindelse med forsøg på at sprænge 4,4 kg sprængstof i en opgang på Nyborgvej i Odense den 30. december 2023. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Strafferammen er fængsel på livstid. De fire tiltalte er unge mænd på hhv. 18, 19, 20 og 20 år.
Alle fire er tiltalt for at have forsøgt en sprængning under omstændigheder, hvor andres liv har været i overhængende fare, idet der i lejlighederne omkring opgangen befandt sig 25 mennesker.
Det lykkedes ikke for de fire mænd at gennemføre sprængningen, da de blev forstyrret af politiet.
Alle fire mænd er tiltalt for at have været involveret i transporten af sprængstoffet.
Bekymret nabo efter voldsom heste-skamfering: - Er det os næste gang?
kopieret!
Opmærksomheden blev tirsdag i sidste uge rettet mod Stationsbyen Stenstrup på Sydfyn oven på nyheden om, at en hest på en gård i byen havde været udsat for skamfering.
Hesten var blevet skåret i nærheden af kønsorganerne, oplyste Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Ida Rye bor ikke ret lang fra den ejendom, hvor den omtalte hest hører til. Hun har selv ti heste på sin landejendom, og derfor blev hun meget bekymret, da hun hørte om episoden mandag aften.
- Vi sov ikke så meget den nat. Vi håber på, det var et engangstilfælde, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Ida Rye har selv delt et opslag på Facebook, hvor hun oplyser og advarer om, at en hest i Stenstrup er blevet skamferet. Opslaget er på bare 12 timer delt 500 gange og dermed blevet set af tusindvis af danskere.
Forfærdeligt og frygteligt
Episoden har også sat tanker i gang om, hvordan Ida Rye og hendes mand kan sikre deres heste bedre.
- Første tanke herhjemme var, om det var os næste gang, fordi vi bor rigtigt tæt på. Næste tanke var, at vi skal have kameraer op, for det kommer pludselig ret tæt på, siger hun og fortsætter:
- Det er forfærdeligt og frygteligt. Det kan jo også ske hos os. Vores heste går udenfor hele tiden, og vi har otte hektar, så det er et stort område.
Ikke første gang
Ida Rye fortæller videre, at der er masser af teorier i lokalsamfundet om, hvem der kan stå bag, men at snakken ikke går på bestemte personer.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn bliver udsat for lignende mishandling, som skete i Stenstrup mandag aften. I februar kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts hest Eydis aldrig kom sig over den skamfering, som hesten var udsat for.
33-årige Ida Rye har haft heste “hele sit liv”, men hun har aldrig selv oplevet, at en af hendes heste var udsat for skamfering.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Pony forsvandt
Men siden hun flyttede til Stenstrup for tre og et halvt år siden, har hun haft en yderst mærkværdig oplevelse:
- Vi havde en episode for et par måneder siden, hvor vores ene pony forsvandt. Nogen havde simpelthen taget den og afleveret den et sted, hvor man absolut ikke havde travlt med at aflevere, fortæller hun.
Ifølge Ida Rye bekymrer det hende ikke i hverdagen, om en af hendes heste udsættes for mishandling, men når der dukker en historie op om det, så ændrer det sig.
- Så fylder det rigtig meget i lang tid bagefter. Man holder øje med mange detaljer, og man bruger tid på at tænke over, hvad man skal gøre, hvis der pludselig står en her, der er ved at skamfere en hest, slutter hun.
Ny trend - flere ejere dropper hunden og sender den på internat
kopieret!
Dyrenes Beskyttelses internater har haft travlt i 2024, hvor de i perioder har været presset på pladsen.
I en pressemeddelelse oplyser Dyrenes Beskyttelse, at de på landsplan har fundet et nyt hjem til 8.214 dyr i 2024 - på Fyns Internat er det tal 1.580.
For Fyns Internat er det det højeste tal siden 2021 og det næsthøjeste i seks år.
Internatchef hos Dyrenes Beskyttelse, Karina Fisker, fortæller, at hun er stolt over, at det er lykkedes at finde nye hjem til så mange dyr, men noterer sig også, at der i 2024 var en stigende interesse for at komme af med hunde.
Samtidig var det sværere at finde nye hjem til hundene.
- Derfor har vi i perioder haft ventelister for indlevering af hunde, så hundene ikke kommer til at være for lang tid på internaterne, forklarer Karina Fisker.
Dyrenes Beskyttelse skriver, at de mange hunde, de får ind, kan være et tegn på, at “markedet for hunde er mættet.”
De indleverede hunde har dog også en anden ting til fælles, som kan forklare tallene. Dyreinternaterne melder, at flere af de indleverede hunde har “adfærdsproblemer” af den ene eller anden type. De tager typisk også længere tid at sende videre til en nyt hjem.
Ikonisk badehotel solgt efter turbulent periode
kopieret!
Det har stået tomt i tre år, men nu vil de to nye ejere Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen tænde lysene og genoplive det 115 år gamle badehotel i Lohals på Langeland.
Det skriver EDC i en pressemeddelelse. Parret har købt ejendommen, der byder på syv bygninger og et samlet boligareal i omegnen af 3.000 kvadratmeter.
I slutningen af 1800-tallet valfartede det bedre borgerskab i form af kunstnere, malere, skuespillere og forfattere til Lohals, når de skulle på ferie.
I de senere år har badehotellet levet en omtumlet tilværelse. I 2018 blev hotellet solgt efter to runder på tvangsauktion, og det samme var ved at gentage sig i 2023, da kommunen krævede badehotellet på tvangsauktion.
Professor: Dét kan Trump-indsættelsen betyde for fynboerne
kopieret!
Når Donald Trump i dag indsættes som USA’s 47. præsident, kan det gå hen og få stor betydning for fynboerne. Det mener Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske studier på SDU:
- Det kan få enorm betydning, hvis han gør alvor af sine trusler og indfører høje toldsatser til danske eksportvirksomheder. Det er noget, som enhver fynbo vil kunne mærke, hvis det sker.
Selvom det ikke vil være første gang, at et amerikansk præsidentskift påvirker Danmark, påpeger Jørn Brøndal alligevel, at denne gang er anderledes:
- Jeg vil sige det på den måde, at vi for en gangs skyld har at gøre med en præsident, der virkelig ser ud til at være interesseret i noget, der har med Danmark at gøre.
Mobilepay indfører gebyr for at redde sig ud af underskud
kopieret!
Når en privatperson i fremtiden bruger Mobilepay til at sende mere end 4.000 kroner til en anden privat bruger, vil der blive pålagt et gebyr. Det skriver Finans.
Private brugere kan fortsat sende op mod 4.000 kroner kvit og frit, men så snart det daglige beløb overstiger 4.000 kroner, tillægges der et gebyr på 1 procent.
Ifølge Jeanette Hertzum, der er landechef for Mobilepay i Danmark, handler det om at få balance i regnskabet for betalingstjenesten.
Mobilepay har endnu ikke givet overskud, siden appen blev lanceret i 2013. Men forventningen er, at gebyrerne vil medføre overskud enkelte måneder i år, samt at man får overskud for hele 2026.
Gebyret kommer til at gælde fra og med 24. marts.
Ny strømafbrydelse i Middelfart
kopieret!
Mandag formiddag er Middelfart igen ramt at en uventet strømafbrydelse. Det skriver Trefor El-net i et opslag på X.
Elselskabet nævner ikke, hvad nedbruddet skyldes, men skriver, at cirka 1150 kunder er omfattet af afbrydelsen.
Trefor El-Net forventer, at forsyningen vil være tilbage til normalen omkring klokken 12:30, og beklager de gener, strømafbrydelsen har måttet medføre.
Det er ikke mere end fire dage siden, at hele Middelfart var uden strøm i en time på grund af en fejl fra samme elselskab.
Eks-OB'er med stor succes i udlandet
kopieret!
21-årige Jakob Breum er brandvarm og bomber i Holland.
Den tidligere OB-spiller har i de seneste syv kampe scoret syv mål og lavet tre assists. Noget der ikke er gået ubemærket hen blandt klubbens fans.
- Der er begyndt at komme flere beskeder fra fans i indbakken. Ingen tvivl om det, siger Jakob Breum.
Fra OB til Holland
Jakob Breum kom fra Næsby Boldklub til OB, da han var 15 år gammel. Som blot 17-årig blev han den tredjeyngste debutant i OB’s historie. Forventningerne var store, men i sommeren 2023 blev OB og Breum enige om at gå hver til sit.
Jakob Breum blev solgt til den hollandske klub Go Ahead Eagles, der spiller i den bedste hollandske række. Her nyder Breum nu stor succes halvandet år efter sit skifte.
- Jeg har været rigtig glad for klubskiftet. Man får en ny start og nogle friske øjne på sig. Det var den helt rigtige beslutning for mig at tage til hollandsk fodbold, fortæller den unge fynbo.
- Det sidste halve år har jeg bidt mig godt fast i startopstillingen. Jeg er ved at blive en profil på holdet, og vi ligger pænt højt oppe i rækken. Og så giver mål jo bare en masse selvtillid. Det er som en god spiral. Jo flere mål, desto mere selvtillid.
Stik imod politisk aftale: 11 fossile gasfyr installeres hver dag
kopieret!
Intet mindre end 4.200 gasfyr blev der installeret de danske hjem i 2024 - eller hvad der svarer til 11 om dagen.
Det viser en ny aktindsigt, som DR har søgt hos Sikkerhedsstyrelsen.
Antallet af nyinstallerede gasfyr er således steget med 10 procent siden 2023. Udviklingen sker, selvom et bredt politisk flertal i 2022 aftalte at udfase gasopvarmning i de danske boliger senest i 2035.
Senest har klimaminister Lars Aagaard dog åbnet op for, at der måske alligevel kan være aktive gasfyr i danskernes boliger efter 2035. Regeringens NEKST-arbejdsgruppe skønner, at der i 2035 fortsat vil være ca. 140.000 husholdninger, som opvarmer med gasfyr.
Svensker hyret til bombesprængning i Odense
kopieret!
En svensker, der i dag er 18 år, er blandt de fire tiltalte i sag om forsøg på sprængning på Nyborgvej.
Den unge svensker var efter politiets opfattelse hyret til at bringe kilovis af plastisk sprængstof fra Sverige til Danmark. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Sagen handler om et forsøg på at sprænge 4,4 kilo plastisk sprængstof i en opgang i Odense den 30. december 2023.
I bygningen var der 25 personer, som ifølge politiet blev udsat for overhængende fare.
Mændene, der er 18, 19, 20 og 20 år, er dog alene tiltalt for forsøg på sprængning, idet de ikke kunne komme ind i den opgang, hvor angrebet ifølge politiet skulle have fundet sted.
I stedet blev sprængstoffet gjort klar til sprængning ved montering af et kanonslag foran opgangen, skriver politiet i pressemeddelelsen. Denne sprængning mislykkedes dog også, eftersom politiet nåede at ankomme.
Ikke det eneste forsøg
Tre af de fire er også tiltalt for at have forsøgt at bringe de flere kilo plastisk sprængstof til sprængning allerede dagen forinden. Her opgav de, fordi de ikke kunne få adgang til opgangen.
Alle fire er tiltalt for at have været involveret i transporten af sprængstoffet. Politiet mener, at sprængstoffet blev fragtet fra Sverige til Danmark den 28. december 2023, hvorefter det blev opbevaret flere forskellige steder på Fyn.
Fyns Politi mener, at mændenes ageren bunder i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i bandemiljøet i Odense. Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Sagen mod de fire mænd indledes efter planen ved Retten i Odense den 24. februar, og der er afsat otte retsdage til sagen. Dommen ventes 4. april 2025.
Da ulykken ramte, var oplevelsen på sygehuset det sande mareridt
kopieret!
Hanne Hougaard har altid været en rigtig hestepige. I dag er hun foldansvarlig i en rideklub, hvor hun bruger utallige timer på at tage sig af klubbens heste.
Men den 20. september sidste år gik det galt med føllet Zena.
- Hun løber lidt ind foran mig, og jeg kommer ud i græsset, hvor der er ujævnt. Og så laver jeg nærmest sådan en maveplasker med armen oppe i luften, imens jeg holder fast i hesten.
Hendes venstre skulder gik af led, så hendes datter måtte ringe efter blå blink.
- Jeg blev nødt til at lægge mig ned igen, for jeg blev simpelthen så dårlig. Jeg har født to børn, men jeg siger dig, det her er på niveau - det var fuldstændig sindssygt.
- Det var en virkelig forfærdelig oplevelse
Selvom smerten var ulidelig ved ulykken, så blev det endnu værre for Hanne Hougaard, da hun blev modtaget på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.
- Jeg får noget stesolid og morfin, som gør, at jeg kan få sat skulderen på plads. Det prøver lægen at gøre, men konstaterer så, at han ikke kan.
Hjælp patienter som Hanne Hougaard via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Den smertestillende medicin, som hun fik sprøjtet ind gennem en kanyle, havde ikke stærk nok effekt.
- Det bliver en dårlig oplevelse, fordi man har ondt så mange timer - og man ved ikke, hvornår den næste læge kommer og gør noget. Og der går mange timer, for jeg får først en blokade klokken 16 - og ulykken skete klokken 12. Det er mange timer at have ekstremt ondt.
I alt endte Hanne Hougaards smertefulde besøg på akutmodtagelsen med at tage otte timer.
Frygter du, hvis du skulle være uheldig igen, at du skal tilbage til samme oplevelse?
- Ja, det gør jeg, fordi det gjorde så ondt, og det var så mange timer. Det var virkelig en forfærdelig oplevelse, fortæller Hanne Hougaard fra Odense.
Ud med kanyle, ind med næsespray
Den behandling, som Hanne Hougaard fik på sygehuset, er standardprocedure.
- Proceduren er, at man kommer ind i et rum, bliver lagt på et leje, og så vil vi give noget smertestillende direkte i blodåren med indsprøjtninger, fortæller læge og forsker Sophie Sværke på Odense Universitetshospital.
Men det vil Sophie Sværke ændre for fremtidige patienter. Hun mener nemlig ikke, at den nuværende fremgangsmåde er optimal.
- Den nuværende smertebehandling har bivirkninger, og ofte må vi smertebehandle to eller tre gange før, det hjælper.
Hendes forskningsprojekt “Smertestillende næsespray” er et af fem forskningsprojekter, der i denne uge kæmper om penge i konkurrencen “Et Sundere Syddanmark”. Region Syddanmark udlodder to millioner kroner til forskning blandt de fem projekter. Vinderen får en million kroner. Andenpladsen får 600.000 og tredjepladsen 400.000 kroner. Det hele afgøres af en afstemning, som du også kan deltage i ved at trykke her.
Stem på din favorit - send en SMS
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster alm. SMS-takst.
Hun vil derfor forske i at give den smertestillende medicin gennem næsespray, da det vil give en lettere og mere behagelig oplevelse.
- Vi er tæt på hjernen, så transportvejen er rigtig kort, og effekten kommer rimelig hurtigt, forklarer hendes kollega, professor Mikkel Brabrand, der også er en del af undersøgelsen.
Målgruppen for forskningsprojektet er i første omgang voksne med en skulder, der er gået af led, et brækket håndled eller en brækket ankel.
Skulle den smertestillende næsespray blive implementeret, har det helt klare fordele.
- Vi håber, at næsesprayen kan reducere indlæggelsestiden i skadestuen for de patienter, der kommer ind med de skader. Så i stedet for, at vi skal have dem til observation som nu, fordi de har fået flere doser smertestillende, så kan de hurtigere blive udskrevet til eget hjem eller til en anden afdeling, fortæller Sophie Sværke.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her