31. jan. 2019 kl. 22:01
Alexander Aaagaard

Dennis droppede Falck og valgte Bios: - Jeg oplevede flere, der blev truet, hvis de ville forlade Falck

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ambulanceredder Dennis Kræmmer Hansen valgte efter 14 år hos Falck at skifte til konkurrenten Bios, der i 2015 overtog ambulancedriften i Region Syddanmark. Skiftet blev ikke helt problemfrit.

- Dårlig stil.

Sådan beskriver ambulanceredder Dennis Kræmmer Hansen sin tidligere arbejdsgiver Falcks ageren over for de reddere, som i 2015 søgte over til konkurrenten Bios, der stod over for at skulle overtage ambulancedriften i Region Syddanmark.

Og det er han ikke ene om at mene.

Konkurrencerådet traf efter mere end tre års arbejde onsdag afgørelse om, at Falck anvendte ulovlige metoder og misbrugte sin dominerende position for at gøre det umuligt for det hollandske ambulanceselskab Bios at drive ambulancetjeneste i Region Syddanmark.

Ifølge rådet bestod Falcks strategi over for Bios blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios.

Læs også: Bios-sagen: Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet
Gå tilbage Del
30. jan. 2019 kl. 18:22

Bios-sagen: Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet

Falck misbrugte sin dominerende stilling ved at have lavet en strategi om at ekskludere konkurrenten Bios fra ambulancekørsel i Region Syddanmark, mener Konkurrencerådet.

Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet.

Det fortæller Konkurrencerådet, der onsdag har afgjort sagen.

- Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios. Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, skriver formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en meddelelse om afgørelsen.

Misbruget af Falcks dominerende stilling er sket i 2014 til 2015 ifølge Konkurrencerådets afgørelse.

I strid med loven

Den intense kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark. Selskabet gik efterfølgende konkurs.

- Virksomheder må selv sagt gerne forsøge at fastholde deres medarbejdere. Men når man som Falck udnytter sin dominerende position og igennem en række handlinger, der ligger uden for almindelig konkurrence på ydelser, søger at ekskludere en konkurrent, så er det i strid med konkurrenceloven, skriver Christian Schultz.

Konkurrencerådet påbyder i afgørelsen blandt andet Falck at ophøre med den ulovlige adfærd.

Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitiet, med henblik på en strafferetlig forfølgelse.

Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.

Aktiviteter på sociale medier

Bios blev Falcks største konkurrent, da selskabet i august 2014 vandt et udbud om at varetage blandt andet ambulancekørsel i Region Syddanmark i en periode på ti år fra september 2015.

Efter udbuddet var afgjort, fastlagde Falck ifølge Konkurrencerådets afgørelse en strategi om at ekskludere Bios fra det danske marked for ambulancetjenester.

Rådet beskriver, at strategien blev udført via en række aktiviteter, som var tidsmæssigt sammenhængende, og som supplerede hinanden.

Aktiviteterne omfatter blandt andet aktiviteter på de sociale medier, formidling af negative historier om Bios, brug af interne nyhedsbreve og –mails samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark, beretter Konkurrencerådet.

I juli 2016 gik Bios konkurs, og fra august hjemtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.

Falck anker afgørelse

Kendelsen fra Konkurrencerådet har Falck med det samme valgt at anke til Konkurrencerådet.

- Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven, siger Jakob Riis, der er administrerende direktør for Falck, i en pressemeddelelse.

Den historie kan du læse meget mere om her.

Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios, og samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, vurderer Konkurrencerådet, som derfor vil melde Falck til Bagmandspolitiet.

Ikke i orden

En af de reddere, der valgte at skifte fra Falck til Bios, er Dennis Kræmmer Hansen fra Langeland. For ham kommer Konkurrencerådets afgørelse og punkterne i redegørelsen ikke som den store overraskelse.

Han er vred over, at Falck - efter hans mening - holdt fast på folk for at gøre det svært for Bios at komme godt fra start.

- Jeg har vidst det længe. Jeg kunne se det med mange af de ting, der blev meldt ud. Pludselig skulle man bruge rigtig mange folk andre steder, og man ville betale dem alt muligt for at køre derop. Hidtil havde der stort set ikke været penge til, at man kunne få en frugtordning hos Falck, men nu var der plads til det hele. Det, synes vi da, virkede lidt mærkeligt, siger Dennis Kræmmer Hansen.

Hvorfor tror du, at Falck gjorde det?

“For os er det vigtigt at sidde i en ambulance og hjælpe folk - ikke så meget hvad der står på bilen”

— Dennis Kræmmer Hansen

- For at holde kontrakten (ambulancekontrakten med Region Syddanmark, red.). Hvis de kunne holde på folk, så kunne de jo godt tælle, at så var der ikke nok til, at Bios kunne starte.

Hvad synes du om det?

- Det er ikke i orden. Det synes jeg er dårlig stil. Det havde været bedre at sige til medarbejderne 'held og lykke med det, vi håber I får det godt, hvor I skal være'.

14 år hos Falck

Allerede inden han skulle starte hos Bios i sensommeren 2015, oplevede han, hvordan tidligere kolleger kiggede skævt til ham. Og det på trods af at han havde været kolleger med mange af dem i flere år gennem sine i alt mere end 14 år som paramediciner hos Falck.

- Vi kunne godt mærke i overgangen, at mange af os, der havde valgt at sige, at vi ikke skulle være hos Falck mere, der kunne man godt mærke, at der ikke var den samme gode stemning omkring os. Jeg oplevede også flere kolleger, det fik jeg at vide efterfølgende, der faktisk var blevet truet, hvis de ville stoppe hos Falck.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de oplevede den utryghed, for det er jo trods alt et arbejde, vi gør for at passe på borgerne i Region Syddanmark. For os er det vigtigt at sidde i en ambulance og hjælpe folk - ikke så meget hvad der står på bilen, siger Dennis Kræmmer Hansen.

Læs også: Falck insisterer på uskyld: Anker kendelse om misbrug af markedsposition
Gå tilbage Del
30. jan. 2019 kl. 18:51

Falck insisterer på uskyld: Anker kendelse om misbrug af markedsposition

Falck

Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet. Falck anker kendelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i tre år undersøgt, om Falck misbrugte sin markedsposition i forbindelse med ambulanceudbuddet i Region Syddanmark tilbage i 2014.

Bios blev efterfølgende Falcks største konkurrent, da selskabet vandt udbuddet om at varetage blandt andet ambulancekørsel i regionen i en periode på ti år fra september 2015.

Onsdag har Konkurrencerådet afgjort sagen, og det har besluttet, at Falck misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere Bios fra markedet.

Den kendelse har Falck valgt at anke til Konkurrencerådet.

- Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven, siger Jakob Riis, der er administrerende direktør for Falck, i en pressemeddelelse.

Falck undskyldte egen opførsel

Falck undskyldte i juni 2018 offentligt for dele af sin ageren i forbindelse med udbuddet. Virksomheden levede med sine egne ord ikke op til hverken egne eller branchens forstillinger om god adfærd, men har ifølge sine juridiske rådgivere ageret inden for konkurrencelovens rammer.

- Dele af styrelsens udlægning af sagen er pinlig læsning. Vi har på nogle områder optrådt på måder, som ikke lever op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck. Det vil jeg gerne undskylde for, sagde Jakob Riis dengang.

Den intense kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark. Selskabet gik efterfølgende konkurs.

Falck mener stadig, at de har holdt sig inden for lovens rammer, og de vil derfor have retten til at vurdere sagen.

- Sagen kan ende i erstatningssager imod Falck. Det er almindeligt, og det er vores juridiske rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres ved domstolen, siger Jakob Riis.

Han forklarer, at en del af kollegerne havde valgt at blive, og at andre havde valgt at prøve regionens nye ambulanceselskab, hollandske Bios, der nu for første gang skulle køre i Danmark.

Allerede dengang kunne han mærke, at der blev lagt kræfter i at kæmpe for den tiårige kontrakt på ambulancedriften, som Bios havde overtaget.

- Nogle havde valgt at blive, og andre ville gerne videre over til Bios. Og når Falck nu havde satset på at beholde ambulancekørslen, så ville de jo gøre alt for at beholde den. Det gjorde de så ved at påvirke deres ansatte.

Var det Falck, der stod bag det, eller var det kollegerne?

- Jeg tror, det var Falck, der prikkede til folks samvittighed og på den måde fik dem til at blive utrygge. Jeg oplevede også kolleger, der ikke turde søge Bios, for hvad ville Falck tænke om det? Det synes jeg er uheldigt.

Borgere troede på historierne

Konkurrencerådet skriver i sin afgørelse af sagen, at Falcks strategi over for Bios blandt andet bestod af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere.

Og pressen var da også hård ved Bios i opstarten, og der var såvel mediehistorier som opslag og diskussioner på sociale medier, hvor det fremstod som om, at Bios ikke havde styr på situationen - heller ikke det faglige.

“Jeg oplevede ånden i Bios til at starte med som fantastisk god. Vi havde virkelig et godt sammenhold, og det står som noget af den bedste tid, som jeg har haft i ambulancetjenesten”

— Dennis Kræmmer Hansen

Det smittede af på borgerne og patienterne i regionen, som begyndte at tro på de mange historier.

- Jeg oplevede, at folk blev meget overraskede, når jeg fortalte dem, at jeg også havde været hos Falck, og at jeg var uddannet paramediciner og havde kørt ambulance i mange år. Der var både patienter og pårørende, som troede, at vi hverken kunne tale dansk eller vidste, hvordan vi skulle behandle folk. Men det var jo nogle af de historier, som gik. At vi ikke kunne noget som helst.

- Men det var jo de samme mennesker. De sad bare i nogle andre biler.

Hvorfor tror du, at folk havde den opfattelse?

- De havde læst alle mulige steder, og fået at vide i alle mulige medier, at det ikke fungerede, det her. Både i trykte medier, på fjernsyn og i radio fik man hele tiden at vide, at 'det her Bios, det fungerer ikke' - og så er det jo klart, at folk bliver utrygge.

Fantastisk ånd i Bios

På trods af alle problemerne oplevede Dennis Kræmmer Hansen opstarten hos Bios som rigtig god.

- Jeg oplevede ånden i Bios til at starte med som fantastisk god. Vi havde virkelig et godt sammenhold, og det står som noget af den bedste tid, som jeg har haft i ambulancetjenesten, fordi vi virkelig knoklede for at få det her til at køre. Så os, der var der til at starte med, vi var en slags pionerer, faktisk, fordi vi gjorde, hvad vi kunne for at få det her op at køre. Det er jeg faktisk ret stolt af.

Læs også: Afgørelse fastslår: Falck stod bag anti-Bios-gruppe på sociale medier
Gå tilbage Del
30. jan. 2019 kl. 20:25
Opdateret: 31. jan. 2019 kl. 12:51

Afgørelse fastslår: Falck stod bag anti-Bios-gruppe på sociale medier

Falck stod ifølge Konkurrencerådet bag en gruppe på et socialt medie, der havde til formål at skabe usikkerhed om konkurrenten Bios.

Opdatering

  1. TV 2/Fyn kan bekræfte, at der er tale om facebookgruppen 'Nej til ambulance kaos', som udadtil virkede til at blive drevet af Falck redder Finn Andersen. TV 2/Fyn ville gerne interviewe Finn Andersen om situationen, men han ønsker ikke at udtale sig og begrunder det med en arbejdsskade.

Konkurrencerådet har onsdag afgjort, at Falck misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere Bios fra ambulancemarkedet tilbage i 2014 og 2015.

Rådet vil derfor melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet.

Den hårde kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark, og Bios gik efterfølgende konkurs.

Falcks strategi over for Bios bestod ifølge Konkurrencerådets afgørelse blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios.

Skabte usikkerhed om Bios på socialt medie

Påvirkningen foregik blandt andet via de sociale medier, og af Konkurrencerådets afgørelse fremgår det, at Falck stod bag etablering og brug af en gruppe på et socialt medie.

Gruppens formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i regionen om Bios som arbejdsgiver samt at mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over Bios som fremtidig ambulanceleverandør.

Målet med gruppen og dens aktiviteter var, at redderne ville afholde sig fra at søge job hos Bios.

Gruppen fremstod dog som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af en ambulanceredder i Region Syddanmark.

Men reelt var gruppen drevet af Falck i såkaldt ”dobbelt armslængde”, det vil sige via et kommunikationsbureau og med en ambulanceredder som administrator af gruppen, så de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender.

Dermed fremstod aktiviteterne på den måde som objektive og troværdige for redderne i Falck og ikke mindst for både offentligheden og pressen.

Falck havde login til redders profil

På baggrund af oplæg fra Falck fulgte kommunikationsbureauet med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som ambulanceredderen kunne lægge op i gruppen.

Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til ambulanceredderens profil på det sociale medie, og Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både at lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen.

- Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios, skriver formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en meddelelse om afgørelsen.

- Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, skriver formanden videre.

Falck har valgt at anke Konkurrencerådets afgørelse.

De relativt mange reddere, der manglede for at vagtplanen kunne hænge helt rigtigt sammen, gav – som Dennis Kræmmer Hansen husker det - nogle hjemkørsler og indlæggelser, der var lidt længere tid om at blive kørt.

- Men jeg oplevede ikke, at der var akutkørsler, der blev forsinkede. Selvfølgelig var der ambulancer, der ikke kunne køre, for vi startede jo ud med halv bemanding, og det giver et pres på driften. Men til gengæld så arbejdede folk også rigtig meget, for vi ville jo rigtig gerne det her. Vi ville gerne have noget andet end Falck.

- Som jeg husker det, gav det ikke nogen forskel på responstiderne. Folk der var i fare og ringede 1-1-2 efter en ambulance, de oplevede ikke nogen ændringer.

Konkursen

Den intense kamp mellem de to ambulanceselskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark.

Bios gik efterfølgende konkurs i sommeren 2016, og regionen hjemtog ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.

Læs også: Vred Stephanie Lose:
  • Rystende at Falck har taget så ufine metoder i brug
Gå tilbage Del
30. jan. 2019 kl. 19:32

Vred Stephanie Lose:
  • Rystende at Falck har taget så ufine metoder i brug

Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet for deres ageren over for konkurrenten Bios. Regionsrådsformand Stephanie Lose er rystet over Falcks fremgangsmåde over for Bios.

Onsdag har Konkurrencerådet afgjort, at Falck misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere Bios fra ambulancemarkedet tilbage i 2014 og 2015.

Konkurrencerådet kritiserer blandt andet Falck for i det skjulte at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede at søge job hos Bios.

“Det er rystende, at en gammel og hæderkronet virksomhed har ageret på denne måde og taget så ufine metoder i brug for at spænde ben for Bios”

— Stephanie Lose

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er glad for, at der efter tre års undersøgelser nu endelig er faldet en afgørelse i Konkurrencerådets behandling af sagen.

Samtidig er hun rystet over Falcks handlinger i hele sagen.

- Det er rystende, at en gammel og hæderkronet virksomhed har ageret på denne måde og taget så ufine metoder i brug for at spænde ben for Bios, siger regionsrådsformand Stephanie Lose til TV 2/Fyn.

- Jeg hæfter mig ved, at Falck bag alle linjer og via stråmænd og kommunikationsbureauer blandt andet har plantet historier på de sociale medier og hos medier ganske målrettet og bevidst for at spolere Bios' ambulancedrift hos os (Region Syddanmark, red.), siger Stephanie Lose.

Endte med konkurs

Den intense kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark.

Bios gik efterfølgende konkurs, og regionen hjemtog ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.

Bios råbte jo op om problemer og at Falck modarbejdede dem – gjorde I nok for at hjælpe dem i gang?

- Vi har strukket os meget langt, og jeg mener, at vi gjorde, hvad vi kunne. Vi har fået evalueret vores egen ageren i sagen, og der var rent faktisk ros for Region Syddanmarks indsats.

- Men det er jo også foregået så meget i det skjulte og via stråmænd og kommunikationsfirmaer, at det har taget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen flere år at komme til bunds i det her, siger Stephanie Lose.

Om Region Syddanmark nu vil tage retslige skridt mod Falck, kan regionsrådsformanden endnu ikke fastslå.

- Det er for tidligt at sige nu. Det er noget, vi nu skal vende med vores jurister, siger Stephanie Lose.

Dennis Kræmmer Hansen flyttede dengang med over i Ambulance Syd, hvor han fortsatte som paramediciner indtil sommeren 2018. I dag er han på deltid sundhedsfaglig visitator hos AMK-vagtcentralen og er altså en af dem, man får i røret, hvis man ringer 1-1-2. Derudover er han selvstændig i eget firma, hvor han afholder førstehjælpskurser.

Selv om forholdet til Falck blev noget anstrengt for Dennis Kræmmer Hansen, så har han ikke noget at udsætte på i hvert fald hovedparten af sine tidligere kolleger.

- Langt de fleste har jeg det fint med. Nogle af mine bedste kammerater arbejder ved Falck. Men der er også nogen, som jeg har kørt døgnvagt med i mange år, som når jeg har hilst på dem, når jeg har kørt i ambulancen, så har de vendt sig om. Det synes jeg er ærgerligt på grund af en sag som den her. På grund af et arbejde.

Falck gamblede med borgernes sikkerhed, da de bevidst spændte ben for Bios. Sådan lyder kritikken i dag fra en af Bios-sagens nøglepersoner.
18. dec. 2024 kl. 15:50
Fyn
TV 2 Østjylland

Regning på en halv milliard kroner: Middelfart-familie slipper, men hvad med en anden fynbo?

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis ikke de tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling har haft problemer med nattesøvnen, får de det nu.

Statens advokat og de øvrige kuratorer i konkursboet kræver 500 millioner kroner i erstatning hos den tidligere ledelse i de to selskaber.

Det oplyser Miljøministeriet i en mail til fagmediet CleantechWatch.

Dermed står det også klart, at familien Østergaard fra Middelfart formentlig slipper for videre tiltale.

Hvem skal have regningen?

Det er Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der i sidste ende var hovedaktionærer i de to konkursramte selskaber.

Det var de igennem flere selskaber - blandt andet SDK Freja, hvor de sidder i bestyrelsen.

Ministeriet sætter ikke navn på, hvilke personer der er omfattet af kravet, men skriver, at der er tale om både medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling

Umiddelbart op til konkursen i januar bestod Nordic Waste-ledelsen af administrerende direktør Lene Lange, formand Søren Gran Hansen og bestyrelsesmedlemmerne David York, Christan Ørnholm Nielsen og Henrik Klausen.

Med undtagelse af Lene Lange var de også gengangere i ledelsen hos DSH Recyckling.

Interessant fynbo

Set med fynske briller er især navnet Christian Ørnholm Nielsen interessant.

Christian Ørnholm Nielsen ejede ifølge CVR-registret mellem ti og 15 procent af Nordic Waste gennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.

Ifølge senest tilgængelige regnskab tjente Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab 25,4 millioner kroner på salg af ejerandele i “en associeret virksomhed” i 2023.

Men efterfølgende har han ifølge ledelsesberetningen købt nye værdipapirer for stor set samme beløb. Men deres værdi er uden nærmere forklaring nedskrevet til 0 kroner i værdi.

I 2021 og 2022 har Christian Ørnholm Nielsen hævet i alt 6,7 millioner kroner i udbytte fra holdingselskabet. Selskabet har en egenkapital på 3,7 millioner kroner.

Den ukendte fynbo

Christian Ørnholm Nielsen var medstifter af Nordic Waste og har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.

Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han miljø & udviklingsdirektør.

Kuratorerne i konkursboet efter Nordic Waste har endnu ikke vurderet, om der skal rejses krav mod udbyttebetalinger til ejerne af Nordic Waste og DSH Recycling.

De krav forventer kuratellet at behandle grundlaget for ”i begyndelsen af det nye år”, skriver ministeriet ifølge CleantechWatch.

Læs også: Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste
Gå tilbage Del
25. jan. 2024 kl. 21:00

Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste

Christian Ørnholm Nielsen var administrerende direktør i Nordic Waste efter virksomhedens egne rådgivere ifølge flere medier advarede om jordskred.

Det er ikke blot hovedaktionæren i Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, der kommer fra Fyn.

Uden for den lille by Horne ved Faaborg bor en ung og for offentligheden ukendt forretningsmand. Han har fortsat tætte forbindelser til virksomheden, der i øjeblikket er centrum for, hvad eksperter kalder Danmarks største miljøkatastrofe. 

Huset uden for Horne er nybygget og i samme grå nuance som hestestalden. Der er havudsigt, videoovervågning og elektrisk låge i indkørslen. I haven ligger legetøjet frit. Børnenes gynge klaprer i vinden.

Christian Ørnholm Nielsen er ikke hjemme. Som aktionær og medlem af bestyrelsen i Nordic Waste arbejder den 36-årige forretningsmand ifølge hans hustru i døgndrift lige nu.

TV 2 Fyn opsøger den fynske forretningsmand for at bede ham hjælpe med at kaste lys over, hvad der ifølge ham er op og ned i sagen om det nu konkursramte Nordic Waste.

Direktør og bestyrelsesmedlem

Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.

Umiddelbart en yderst indbringende forretning.

Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.

Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.

Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.

Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.

Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.

Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.

Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred. 

Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne. 

Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.

Ny virksomhed med fart på

I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen. 

- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.

Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.

- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.

I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.

Christian Ørnholm Nielsen er medejer af Nordic Waste sammen med blandt andre den fynske rigmand Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart. Det er Torben Østergaard-Nielsen, der er hovedaktionær i virksomheden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Ørnholm Nielsen.

18. dec. 2024 kl. 14:52
Metalligaen.dk

Odense-kaptajn indlagt med "flimrende syn" efter vanvidstackling

LYT
Del
Link
kopieret!

Aalborg Pirates Oliver Kiljunen fik to spilledages karantæne, efter han søndag tacklede Odense Bulldogs-kaptajn Daniel Baastrup-Andersen så hårdt, at sidstnævnte måtte en tur med ambulancen til OUH.

Det skriver Metalligaen.dk.

- Jeg blev indlagt søndag og CT-Skannet, fordi jeg havde flimrende syn på venstre side. Heldigvis så skanningen god ud, men jeg var på hospitalet til mandag. I løbet af natten mellem søndag og mandag blev jeg vækket hver anden time og fik taget forskellige prøver, forklarer Daniel Baastrup-Andersen, der nu er hjemme og føler en stille bedring:

- De første par dage har jeg haft svært ved at kigge på telefonen og tv'et, lyder det videre.

Bulldogs vandt kampen 4-1.

18. dec. 2024 kl. 13:59
Anton Kranf

Kommunes prestigeprojekt får milliondonation

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag fik den nye Arena Svendborg doneret en million kroner til energi- og klimabesparende tiltag af Fonden SEF. Det er trods, at det dyre byggeri til kommende sportsevents ellers bliver finansieret af kommunen.

Et så stort byggeri har et stort CO2-aftryk, og det er derfor at foreningen Ryttervejens Venner har søgt og fået en donation fra Fonden SEF til at gøre området mere grønt. Blandt andet skal der opføres solceller og laves biodiversitet ude foran arenaen.

Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), mener, at der er tale om et stærkt fællesskab i Svendborg, hvor kommunen samarbejder med erhvervsfolk, foreninger og fonde om projektet.

18. dec. 2024 kl. 12:51
Fyn
Natacha Djervad

Jyde mistænkes for at orkestrere svindel mod fynboer - nu kræves han fængslet

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere ældre borgere - primært fra Fyn - er blevet snydt til at overføre penge, fordi svindlere udgav sig for at være fra et energiselskab eller en bank.

Det oplyser Østjyllands Politi, der onsdag har anholdt tre personer, som sigtes for omfattende bedrageri.

Den ene af de sigtede er en 34-årig mand fra Aarhus, som ifølge politiet spillede en hovedrolle i svindelnummeret. Han bliver derfor fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus, hvor en anklager vil kræve ham varetægtsfængslet.

Svindlede for “store beløb”

De to andre anholdte - en 30-årig kvinde fra Aarhus og en 30-årig mand fra Esbjerg - løslades igen. Ifølge sigtelsen foregik bedragerierne fra februar til november i år.

Politiet oplyser ikke de præcise beløb, som der er svindlet for. Men der skal være tale om store beløb.

Svindlen foregik ved, at borgerne blev ringet op og på forskellig vis lokkede gerningsmændene borgerne til at overføre penge, mens de havde dem i røret.

Vil lukke dørene

Blandt andet blev de ældre borgere bildt ind, at de skulle betale en regning.

- Vi fortsætter efterforskningen, og vi har en forventning om, at der kommer flere anholdelser i sagen senere, siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

Anklageren vil ved onsdagens grundlovsforhør anmode om lukkede døre. I så fald hemmeligholdes politiets beviser, lige som det ikke bliver muligt at høre, hvad den 34-årige mand eventuelt forklarer.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan de sigtede forholder sig i sagen.

18. dec. 2024 kl. 11:55

Nordic Waste-konkursbo rejser krav på en halv milliard kroner mod ledelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Konkursboet efter Nordic Waste, der var ejet af den fynske milliardær milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og dennes to døtre, Ninna og Mia har onsdag rejst et erstatningskrav på en halv milliard kroner mod ledelsesmedlemmer.

Det drejer sig om både tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i Nordic Waste samt søsterselskabet DSH Recycling, der ligeledes er gået konkurs, oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst.

- Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, skriver Magnus Heunicke.

Kæmperegning skal betales

I alt fem personer sad i enten bestyrelsen eller ledelsen hos de to selskaber op til selskabernes konkurs.

Nordic Waste gik konkurs i januar i år. Konkursen kom i kølvandet på en meget omtalt sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt ved Randers.

Efter jordskreddet venter der en regning for oprydningsarbejdet. Staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommunes regning ventes at blive 300 millioner kroner.

Staten er repræsenteret ved Kammeradvokaten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved advokatvirksomheden Bech Bruun.

18. dec. 2024 kl. 11:43

Flere fynboer skal til VM

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyn er rigt repræsenteret, når det danske håndboldherrer jagter det fjerde VM-guld i træk i Danmark og - forhåbentlig - Norge.

I truppen finder man fløjspillerne Emil Jakobsen fra Kerteminde og Niclas Kirkelykke fra Ringe og bagspillerne Simon Pytlick fra Thurø og Emil Madsen fra Svendborg. Derudover sidder der også en fynbo på bænken. Landstræner Nikolaj Jacobsen bor såmænd også på Thurø.

Danmark spiller første kamp ved VM 14. januar mod Algeriet. Senere venter Tunesien og Italien i det indledende gruppespil.

Håndboldherrerne skal spille alle sine kampe i gruppespillet og eventuelt alle mellemrundekampe i Boxen i Herning.

Her er truppen:

Målvogtere: Emil Nielsen og Kevin Møller.

Fløjspillere: Magnus Landin, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og Johan Hansen.

Stregspillere: Magnus Saugstrup, Lukas Jørgensen, Emil Bergholdt og Simon Hald.

Bagspillere: Rasmus Lauge, Mathias Gidsel, Henrik Møllgaard, Mads Mensah Larsen, Lasse Andersson, Jacob Holm, Thomas Arnoldsen, Simon Pytlick og Emil Madsen.

18. dec. 2024 kl. 11:22
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Odense er blevet et hit blandt amerikanere

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere og flere amerikanere har fået øjnene op for, at der er noget at komme efter i den fynske hovedstad, Odense. I hvert fald oplever VisitOdense, der er en del af Odense Kommune, en “betydelig” stigning i antallet af amerikanske turister.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Antallet af overnattende amerikaner er sammenlignet med sidste år steget med 31 procent i perioden januar til oktober. Kigger man på de konkrete tal er der tale om 17.481 amerikanere indtil videre mod 14.629 amerikanere hele 2023.

Spørger man VisitOdense, hvordan det kan være, at flere amerikanere tager til Odense, så er det særligt Odense gamle bydel og i særdeles H.C. Andersens Hus, der lokker.

18. dec. 2024 kl. 10:23

OUH får millionindsprøjtning til forbedring af kræftområdet

LYT
Del
Link
kopieret!

Kræftbehandlingen i Region Syddanmark styrkes med en investering på 23,6 millioner kroner, hvoraf de ti millioner kroner går til Odense Universitetshospital (OUH).

Det besluttede Regionsrådet mandag aften, lyder det i en pressemeddelelse. Heri fremgår det også, at OUH får yderligere lidt over seks millioner kroner til at shoppe bedste udstyr til kræftbehandlingen.

Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.

18. dec. 2024 kl. 9:37

Chef lægger sig ned efter Novo-brøler - kommer ikke til at ske igen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var en fejl, da en medarbejder i Odense Kommune sendte navne til Novo Nordisk som hjælp til at finde den rette til et job hos Novo Nordisk. Det siger chefen for afdelingen “Invest in Odense”.

-  I det her tilfælde er vi i vores iver kommet til at nævne nogle konkrete emner, som var relevant for Novo Nordisk. Det er ikke normal praksis. Det kommer ikke til at ske igen, siger Joost Nijhoff til TV 2 Fyn.

Det siger han efter DR mandag afslørede, at en ansat ad flere omgange har sendt bud på kandidater til Novo Nordisk. En opgave, som flere eksperter peger på ikke bør løses af en kommune.

- Jeg tager den fuldstændig på mig. Det er mig, der har dummet mig her, siger Joost Nijhoff til DR.

18. dec. 2024 kl. 8:39
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Vil du undgå kø - her rammer juletrafikken Storebæltsbroen hårdest

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen står for døren, og når bilister skal på tværs af landet for at fejre jul, giver det også øget trafik på Storebæltsbroen.

Mere end 250.000 trafikanter ventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10 og 15.

Men selv om trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik.

Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december. Også Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den travleste på vejene.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her