Nye detaljer afsløret: Falck ville forbinde Bios med frygt og død
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I samarbejde med Falck udarbejdede et unavngivent kommunikationsbureau en plan, der skulle sætte Bios i dårligt lys blandt borgere og politikere, afslører rapport i detaljer.
I en 203 sider lang rapport udstiller Konkurrencerådet nu i detaljer, hvordan det mere end 100 år gamle redderfirma Falck i samarbejde med et unavngivent kommunikationsbureau forsøgte at presse det hollandske ambulanceselskab Bios ud af markedet.
- Vi skal skabe bekymring!
Sådan lød overskriften for den masterplan, som kommunikationsbureauet udarbejdede i samarbejde med Falck.
Dennis droppede Falck og valgte Bios: - Jeg oplevede flere, der blev truet, hvis de ville forlade Falck
Ambulanceredder Dennis Kræmmer Hansen valgte efter 14 år hos Falck at skifte til konkurrenten Bios, der i 2015 overtog ambulancedriften i Region Syddanmark. Skiftet blev ikke helt problemfrit.
- Dårlig stil.
Sådan beskriver ambulanceredder Dennis Kræmmer Hansen sin tidligere arbejdsgiver Falcks ageren over for de reddere, som i 2015 søgte over til konkurrenten Bios, der stod over for at skulle overtage ambulancedriften i Region Syddanmark.
Og det er han ikke ene om at mene.
Konkurrencerådet traf efter mere end tre års arbejde onsdag afgørelse om, at Falck anvendte ulovlige metoder og misbrugte sin dominerende position for at gøre det umuligt for det hollandske ambulanceselskab Bios at drive ambulancetjeneste i Region Syddanmark.
Ifølge rådet bestod Falcks strategi over for Bios blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios.
Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios, og samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, vurderer Konkurrencerådet, som derfor vil melde Falck til Bagmandspolitiet.
Ikke i orden
En af de reddere, der valgte at skifte fra Falck til Bios, er Dennis Kræmmer Hansen fra Langeland. For ham kommer Konkurrencerådets afgørelse og punkterne i redegørelsen ikke som den store overraskelse.
Han er vred over, at Falck - efter hans mening - holdt fast på folk for at gøre det svært for Bios at komme godt fra start.
- Jeg har vidst det længe. Jeg kunne se det med mange af de ting, der blev meldt ud. Pludselig skulle man bruge rigtig mange folk andre steder, og man ville betale dem alt muligt for at køre derop. Hidtil havde der stort set ikke været penge til, at man kunne få en frugtordning hos Falck, men nu var der plads til det hele. Det, synes vi da, virkede lidt mærkeligt, siger Dennis Kræmmer Hansen.
Hvorfor tror du, at Falck gjorde det?
“For os er det vigtigt at sidde i en ambulance og hjælpe folk - ikke så meget hvad der står på bilen”
- For at holde kontrakten (ambulancekontrakten med Region Syddanmark, red.). Hvis de kunne holde på folk, så kunne de jo godt tælle, at så var der ikke nok til, at Bios kunne starte.
Hvad synes du om det?
- Det er ikke i orden. Det synes jeg er dårlig stil. Det havde været bedre at sige til medarbejderne 'held og lykke med det, vi håber I får det godt, hvor I skal være'.
14 år hos Falck
Allerede inden han skulle starte hos Bios i sensommeren 2015, oplevede han, hvordan tidligere kolleger kiggede skævt til ham. Og det på trods af at han havde været kolleger med mange af dem i flere år gennem sine i alt mere end 14 år som paramediciner hos Falck.
- Vi kunne godt mærke i overgangen, at mange af os, der havde valgt at sige, at vi ikke skulle være hos Falck mere, der kunne man godt mærke, at der ikke var den samme gode stemning omkring os. Jeg oplevede også flere kolleger, det fik jeg at vide efterfølgende, der faktisk var blevet truet, hvis de ville stoppe hos Falck.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de oplevede den utryghed, for det er jo trods alt et arbejde, vi gør for at passe på borgerne i Region Syddanmark. For os er det vigtigt at sidde i en ambulance og hjælpe folk - ikke så meget hvad der står på bilen, siger Dennis Kræmmer Hansen.
Han forklarer, at en del af kollegerne havde valgt at blive, og at andre havde valgt at prøve regionens nye ambulanceselskab, hollandske Bios, der nu for første gang skulle køre i Danmark.
Allerede dengang kunne han mærke, at der blev lagt kræfter i at kæmpe for den tiårige kontrakt på ambulancedriften, som Bios havde overtaget.
- Nogle havde valgt at blive, og andre ville gerne videre over til Bios. Og når Falck nu havde satset på at beholde ambulancekørslen, så ville de jo gøre alt for at beholde den. Det gjorde de så ved at påvirke deres ansatte.
Var det Falck, der stod bag det, eller var det kollegerne?
- Jeg tror, det var Falck, der prikkede til folks samvittighed og på den måde fik dem til at blive utrygge. Jeg oplevede også kolleger, der ikke turde søge Bios, for hvad ville Falck tænke om det? Det synes jeg er uheldigt.
Borgere troede på historierne
Konkurrencerådet skriver i sin afgørelse af sagen, at Falcks strategi over for Bios blandt andet bestod af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere.
Og pressen var da også hård ved Bios i opstarten, og der var såvel mediehistorier som opslag og diskussioner på sociale medier, hvor det fremstod som om, at Bios ikke havde styr på situationen - heller ikke det faglige.
“Jeg oplevede ånden i Bios til at starte med som fantastisk god. Vi havde virkelig et godt sammenhold, og det står som noget af den bedste tid, som jeg har haft i ambulancetjenesten”
Det smittede af på borgerne og patienterne i regionen, som begyndte at tro på de mange historier.
- Jeg oplevede, at folk blev meget overraskede, når jeg fortalte dem, at jeg også havde været hos Falck, og at jeg var uddannet paramediciner og havde kørt ambulance i mange år. Der var både patienter og pårørende, som troede, at vi hverken kunne tale dansk eller vidste, hvordan vi skulle behandle folk. Men det var jo nogle af de historier, som gik. At vi ikke kunne noget som helst.
- Men det var jo de samme mennesker. De sad bare i nogle andre biler.
Hvorfor tror du, at folk havde den opfattelse?
- De havde læst alle mulige steder, og fået at vide i alle mulige medier, at det ikke fungerede, det her. Både i trykte medier, på fjernsyn og i radio fik man hele tiden at vide, at 'det her Bios, det fungerer ikke' - og så er det jo klart, at folk bliver utrygge.
Fantastisk ånd i Bios
På trods af alle problemerne oplevede Dennis Kræmmer Hansen opstarten hos Bios som rigtig god.
- Jeg oplevede ånden i Bios til at starte med som fantastisk god. Vi havde virkelig et godt sammenhold, og det står som noget af den bedste tid, som jeg har haft i ambulancetjenesten, fordi vi virkelig knoklede for at få det her til at køre. Så os, der var der til at starte med, vi var en slags pionerer, faktisk, fordi vi gjorde, hvad vi kunne for at få det her op at køre. Det er jeg faktisk ret stolt af.
De relativt mange reddere, der manglede for at vagtplanen kunne hænge helt rigtigt sammen, gav – som Dennis Kræmmer Hansen husker det - nogle hjemkørsler og indlæggelser, der var lidt længere tid om at blive kørt.
- Men jeg oplevede ikke, at der var akutkørsler, der blev forsinkede. Selvfølgelig var der ambulancer, der ikke kunne køre, for vi startede jo ud med halv bemanding, og det giver et pres på driften. Men til gengæld så arbejdede folk også rigtig meget, for vi ville jo rigtig gerne det her. Vi ville gerne have noget andet end Falck.
- Som jeg husker det, gav det ikke nogen forskel på responstiderne. Folk der var i fare og ringede 1-1-2 efter en ambulance, de oplevede ikke nogen ændringer.
Konkursen
Den intense kamp mellem de to ambulanceselskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark.
Bios gik efterfølgende konkurs i sommeren 2016, og regionen hjemtog ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.
Dennis Kræmmer Hansen flyttede dengang med over i Ambulance Syd, hvor han fortsatte som paramediciner indtil sommeren 2018. I dag er han på deltid sundhedsfaglig visitator hos AMK-vagtcentralen og er altså en af dem, man får i røret, hvis man ringer 1-1-2. Derudover er han selvstændig i eget firma, hvor han afholder førstehjælpskurser.
Selv om forholdet til Falck blev noget anstrengt for Dennis Kræmmer Hansen, så har han ikke noget at udsætte på i hvert fald hovedparten af sine tidligere kolleger.
- Langt de fleste har jeg det fint med. Nogle af mine bedste kammerater arbejder ved Falck. Men der er også nogen, som jeg har kørt døgnvagt med i mange år, som når jeg har hilst på dem, når jeg har kørt i ambulancen, så har de vendt sig om. Det synes jeg er ærgerligt på grund af en sag som den her. På grund af et arbejde.
Derfor konkluderer Konkurrencerådet i rapporten, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked.
- Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark, konkluderer rapporten.
- Folk risikerer at dø
Rapporten afslører, at Falck hyrede et unavngivet kommunikationsbureau til at sætte konkurrenten Bios i et dårligt lys for at undgå at tabe kampen om retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark.
Og sammen lagde de denne plan:
- Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk, og folk risikerer at dø.
Overblik
Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark i efteråret 2015. Knap et år senere gik selskabet konkurs.
Ambulanceselskabet Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark fra Falck i 2015 efter udbud. Falck undskylder ageren.
Bliv her klogere på sagen, hvor Bios gik konkurs efter et år.
2014:
* 25. august: Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra 1. september 2015. Også selskabet Responce får en bid af kagen. De erstatter Falck.
* September: Falck klager over beslutningen til Klagenævnet for Udbud. Falck mener, at selskabet er bedømt for lavt på en række parametre. Klagen får dog ikke virkning.
* November: De første problemer melder sig blandt ambulancepersonalet. De efterlyser informationer om vagtplaner og vilkår.
2015:
* Marts: Ambulanceredderne i Syddanmark begynder for alvor at sige op og i stedet tage job i andre regioner eller hos Falck.
* 1. september: Driften af ambulancerne overgår officielt fra Falck til Bios.
* Oktober: Vagtplanerne hænger ikke sammen for Bios. Det betyder for få ambulancer og langsommere responstid.
2016:
* Januar: Bios kan ikke stille med nok beredskaber. Fra 1. januar har selskabet skullet betale bod, hvis det ikke opfyldte kontrakten. Det er tilfældet i hele første kvartal.
* Maj: Bios skal betale 13-15 millioner kroner i bod, men det afviser selskabet. Argumentet er, at der har været reddermangel på grund af blandt andet Falcks ageren. Regningens betalingsdato bliver udskudt.
* Juli: Bios' regnskab viser et underskud på 42 millioner kroner. Fyens Stiftstidende afslører, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios. Regionen indkalder Bios til et hastemøde. Selskabet går med til at betale pengene tilbage, men det kan ikke ske på en gang.
* Juli: Bios og Region Syddanmark kan ikke blive enige om en plan for tilbagebetaling, så regionen begærer Bios konkurs til skifteretten i Odense. Bios bliver erklæret konkurs.
* August: JydskeVestkysten skriver, at Region Syddanmark har 63 millioner kroner til gode hos Bios. Gælden kommer fra fejlagtig ekstra udbetaling og samlet bod, der er løbet op i 31,8 millioner kroner.
* 15. august: I henhold til planen overtager Region Syddanmark driften af ambulancerne.
* 7. september: Lønmodtagernes Garantifond afviser at betale den løn, som Bios ikke har betalt selskabets ansatte.
2017:
* 8. januar: Region Syddanmark har gennemgået 489 sager om lønkrav fra Bios-tiden. I alt er der godkendt bagudrettede krav for godt 47 millioner kroner.
2018:
* Falck undskylder sin ageren i forbindelse med udbuddet.
Kilder: Ritzau, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og DR Fyn.
Fynsk avis nævnt 66 gange
Ved at påvirke en række nyhedsmedier skulle Falck fremstå som "det sikre alternativ".
Fyens Stiftstidende er for eksempel nævnt 66 gange i Konkurrencerådets rapport. Blandt andet hæfter rådet sig ved, at Falck i flere tilfælde lykkedes med at få Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten til at bringe negative historier om Bios.
Ifølge Konkurrencerådet har Falck også forsøgt at “vildlede og manipulere Fyens Stiftstidende og dermed læserne, for at historierne skal fremstå objektive og troværdige”.
I et interview med TV 2/Fyn (se hele interviewet underneden) afviser chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, at mediehuset er blevet manipuleret af Falck:
- Vi er ikke blevet manipuleret af Falck, og vi har ikke skrevet historier, som der ikke er hold i. De historier vi har skrevet, de er dokumenteret og funderet i fakta, siger Poul Kjærgaard.
Finanskommentator: Grotesk og pinligt
TV 2/Fyn er nævnt to gange i rapporten. I en e-mail til Falcks ledelse står der:
"Ja, jeg havde besøg af TV 2/Fyn i dag. […] Jeg kunne desværre ikke helt få journalisten til at stille / vinkle hans spørgsmål til mig på en sådan måde, at jeg kunne komme af med alle de budskaber, jeg syntes var vigtige … "
TV 2's finanskommentar, Ole Krohn, kalder afsløringen af detaljerne i rapport pinlig for Falck.
- Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor grotesk jeg synes det er at se sådan en rapport. Det viser, at Falck har været rigtig gode til at udnytte fake news, siger Ole Krohn til TV 2/Fyn.
- Der er tale om metoder, der ikke hører hjemme i et civiliseret, demokratisk samfund, hvor man skal konkurrere fair.
Opdatering
Falck: Der er ikke sket noget ulovligt
Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015. I 2016 blev ambulanceselskabet erklæret konkurs på grund af mangel på reddere.
Falck fastholder sin uskyld og har anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet.
- Det centrale er diskussionen om, at vi indsamlede og delte information om Bios med pressen og reddere. Der har vi dummet os, og det har vi sagt undskyld for.
- Men vores juridiske rådgivere er enige med os i, at der ikke er sket noget ulovligt, sagde administrerende direktør i Falck Jakob Riis til Ritzau forleden.
Chef lægger sig ned efter Novo-brøler - kommer ikke til at ske igen
kopieret!
Det var en fejl, da en medarbejder i Odense Kommune sendte navne til Novo Nordisk som hjælp til at finde den rette til et job hos Novo Nordisk. Det siger chefen for afdelingen “Invest in Odense”.
- I det her tilfælde er vi i vores iver kommet til at nævne nogle konkrete emner, som var relevant for Novo Nordisk. Det er ikke normal praksis. Det kommer ikke til at ske igen, siger Joost Nijhoff til TV 2 Fyn.
Det siger han efter DR mandag afslørede, at en ansat ad flere omgange har sendt bud på kandidater til Novo Nordisk. En opgave, som flere eksperter peger på ikke bør løses af en kommune.
- Jeg tager den fuldstændig på mig. Det er mig, der har dummet mig her, siger Joost Nijhoff til DR.
OUH får millionindsprøjtning til forbedring af kræftområdet
kopieret!
Kræftbehandlingen i Region Syddanmark styrkes med en investering på 23,6 millioner kroner, hvoraf de ti millioner kroner går til Odense Universitetshospital (OUH).
Det besluttede Regionsrådet mandag aften, lyder det i en pressemeddelelse. Heri fremgår det også, at OUH får yderligere lidt over seks millioner kroner til at shoppe bedste udstyr til kræftbehandlingen.
Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.
Vil du undgå kø - her rammer juletrafikken Storebæltsbroen hårdest
kopieret!
Julen står for døren, og når bilister skal på tværs af landet for at fejre jul, giver det også øget trafik på Storebæltsbroen.
Mere end 250.000 trafikanter ventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10 og 15.
Men selv om trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik.
Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december. Også Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den travleste på vejene.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
kopieret!
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Farligt affald reagerede med hinanden
kopieret!
Brandvæsen og politi blev omkring klokken 22.45 mandag sendt til kemivirksomheden Fortum i Nyborg.
Her havde to forskellige typer farligt affald reageret med hinanden, og skabt en røgudvikling.
- Vores interne beredskab fik hurtigt iværksat slukning med skum, og Beredskab Fyn kom frem og hjalp os med at overvåge, at reaktionen stoppede. Efter et par timer kunne brandvæsenet pakke sammen igen, oplyser kommunikationsspecialist hops Fortum Jesper Hansen til TV 2 Fyn.
Ingen personer kom til skade ved hændelsen, som foregik i virksomhedens modtageanlæg.
Fortum er en virksomhed, som på anlægget i Nyborg bearbejder og bortskaffer farligt affald.
Minister kalder fynsk kommune exceptionelt grelt eksempel - men hun har misforstået noget, mener borgmester
kopieret!
Det er uden fortilfælde, hvad der foregår i Langeland Kommunes familieafdeling.
Eller rettere ikke foregår.
For i ingen af de 35 forløb, hvor Social- og Boligstyrelsen har hjulpet andre kommuners sagsbehandling på fode igen, har hjælpen ført til så lidt fremgang, som det ses i Langeland Kommune.
Det fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til TV 2 Fyn. Langelands borgmester mener dog, at ministeren ikke er fuldt ud informeret.
- Helt exceptionelt
- Langeland er et meget grelt eksempel, siger ministeren ovenpå, at hun torsdag var kaldt i samråd i Folketingets socialudvalg om netop situationen i Langeland Kommunes familieafdeling.
Der er nemlig stadig store problemer med fagligheden og den juridiske kvalitet i afdelingen to år efter, at kommunen startede på sit forløb med Social- og Boligstyrelsen, der ellers skulle forbedre borgernes retssikkerhed i afdelingens sagsbehandling, der blandt andet tvangsfjerner børn.
- Social- og Boligstyrelsens task force har haft 35 forløb med forskellige kommuner, men det er helt exceptionelt, at task force-forløbet (i Langeland Kommune, red.) ikke fører til, at man ser forbedringer i sagsbehandlingen, siger social- og boligministeren Sophie Hæstorp Andersen.
- Og det er det, som jeg er bekymret for på Langeland, at vi ikke ser fremskridt.
Derfor arbejder ministeren nu også på at gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sin sagsbehandling lavet i større kommuner, hvor der er flere ressourcer og større faglighed.
Efter jul har Sophie Hæstorp Andersen desuden indkaldt Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til et møde på sit kontor, hvor hun blandt andet vil høre ham, hvorfor han ikke selv har taget initiativ til at få hjælp af andre kommuner.
Glæder sig til møde
Og det møde glæder borgmester Tonni Hansen sig til, siger han til TV 2 Fyn.
- Jeg vil glæde mig til at få uddybet ministerens tanker. Jeg vil hellere mødes og drøfte tingene med hende end at læse om det i avisen, så jeg er glad for invitationen, siger borgmesteren.
Ifølge Tonni Hansen er der dog en god forklaring på, at Langeland Kommune ikke er begyndt at samarbejde med andre kommuner om familieafdelingens sagsbehandling.
- Lovgivningen giver ikke mulighed for at lægge myndighedsopgaver fra sig, det vil kræve en lovændring, siger borgmesteren til ministerens undren over, at Langeland ikke frivilligt har søgt hjælp og samarbejde med for eksempel Svendborg Kommune på området.
Men ministeren påpegede på samrådet, at der allerede eksisterer lovhjemmel til, at man frivilligt går ind i de her samarbejder, og ministeren nævner, at muligheden for samarbejde mellem jer og Svendborg har været drøftet tidligere?
- Det er nyt for mig, og ikke noget jeg kender til, at det skulle være en mulighed, siger Tonni Hansen.
Borgmesteren påpeger også, at det notat fra task forcen, som ministeren udtaler sig på baggrund af, er tilbage fra februar måned 2024. Det er dog revideret i slutningen af maj, inden det 3. juni blev oversendt til Ankestyrelsens afdeling for tilsyn med kommunerne.
- Jeg glæder mig til at drøfte vores udvikling, og hvad der er sket fra februar og indtil nu med ministeren, siger Tonni Hansen, der ikke ønsker at uddybe familieafdelingens fremskridt overfor TV 2 Fyn på nuværende tidspunkt.
Kraftig blæst kan påvirke trafikken
kopieret!
Skal man krydse Storebæltsbroen eller Ny Lillebæltsbro i løbet af onsdagen, så skal man være opmærksom på, at vinden kan påvirke kørslen.
Det oplyser Vejdirektoratet på sit trafikkort.
På Storebæltsbroen er det på grund af den kraftige blæst forbudt at passere med påhængskøretøjer som trailere og campingvogne, der vejer under 750 kilo.
Vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.
Johnny blev truet med tæsk, da han forsvarede ung ekspedient - nu skal den gode tone holdes
kopieret!
Forleden dag var Johnny Lind-Rasmussen i SuperBrugsen i Strib for at handle ind.
En tur, der eskalerede, fordi en anden kunde ifølge Johnny gav en ung ekspedient ”verbale tæsk”, da en vare var blevet slået ind til en forkert pris.
- Jeg kunne se på den unge pige, at det rystede hende, at han var så aggressiv, siger han.
Derfor valgte Johnny Lind-Rasmussen at blande sig i situationen. Det eskalerede, og den anden kunde endte med at stå næse mod næse med ham.
På landsplan er det heller ikke nyt, at især ungarbejdere bliver overfuset af kunder. Derfor har HK Handel, Salling Group og arbejdsgivere taget initiativ til kampagnen ”Hold den gode tone”, som er to år gammel, men som der bliver sat ekstra fokus på i julen.
- Folk bliver pressede, køerne bliver længere, og lunten bliver kortere. Folk bliver sure, og så går det ud over ekspedienten, forklarer Jens Pedersen, der er lokalsektor ved HK Handel.
Ikke nyt
Det er ikke nyt, at der har været en episode i SuperBrugsen Strib, som den Johnny pludselig endte med at være en del af. Flere medarbejdere oplever at blive overfusede af kunder.
- Det er nok tredje gang, at vi har sådan en sag i de 18 år, jeg har været uddeler. Men uanset hvad er det én gang for meget, siger Flemming Munkesø, der er uddeler i SuperBrugsen i Strib.
Til trods for at episoderne er sket få gange, påvirker det uddeleren.
- Først bliver jeg irriteret over, at de skal udsættes for de her ting. Jeg snakkede med medarbejderen og skrev med hendes mor angående situationen, siger han.
SuperBrugsen Søndersø vil blandt andet iværksætte konflikthåndteringskurser i det nye år, så medarbejdere ved, hvordan de tackler situationer med overfusning, hvis det sker igen.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Køb tidligt ind og vis julesind
Jens Pedersen fra HK Handel forstår, at folk kan have frustrationer, men understreger, at det ikke skal gå ud over ekspedienterne.
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
- Kunder taler nedladende til ungarbejderne og siger, at de ikke kan regne, at det er deres skyld, hvis prisen er forkert, og at de er for dumme til at have andet arbejde end at stå i en butik, fortæller Jens Pedersen.
Og netop derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne opfordrer til at ”holde den gode tone”, da det er dem, der står ude i butikkerne og kan overvære situationer, hvor blandt andet ungarbejdere ikke behandles ordentligt.
Kraftig vind præger dagen - her er onsdagens vejr
kopieret!
Hold på hat og briller.
Fra onsdag morgen får vi milde temperaturer på mellem seks og ti grader, og en vind der er frisk til hård fra sydvest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
Vi får ikke solen at se i løbet af dagen, men til gengæld vil det regne periodevis dagen igennem.
I aften og nat stiger temperaturerne en anelse og kommer til at ligge på mellem ni og ti grader. Vinden vil aftage i løbet af natten til torsdag.
Fynsk landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Fynske Alexander Bah - med fortid i blandt andet Årslev og Næsby - har tirsdag forlænget sin aftale med den portugisiske storklub Benfica. Det betyder, at han nu har kontrakt frem til 2029.
- Jeg er meget glad. Jeg har en stor kærlighed til Benfica. Det er min klub. To år mere er perfekt for mig, siger 27-årige Alexander Bah i en pressemeddelelse fra Benfica.
Alexander Bah kom til Benfica i 2022. Han har siden spillet 92 kampe og er blandt andet blevet portugisisk mester.
GOG knækket i hård pokalfight
kopieret!
Der skal findes en ny pokalmester hos håndboldherrerne.
Det er en kendsgerning, efter at de seneste to års vindere fra GOG tirsdag aften tabte 22-27 på udebane til Bjerringbro-Silkeborg i kvartfinalen.
I en fysisk hård kamp viste hjemmeholdet sig som det mest slidstærke og er nu klar til Final 4-stævnet, der spilles i midten af februar i Herning.
Taktik fejlede
På grund af skader havde GOG op til kampen hentet den tidligere Skjern-fløj Lasse Uth, der ikke havde spillet en eneste kamp i sæsonen og stod uden kontrakt.
Han var på banen fra start og kom allerede på tavlen med målet til 3-1.
Gæsterne fik i det hele taget en god start med et par hurtige kontramål og førte 4-1, da Bjerringbro-Silkeborg tog sin første timeout.
Landsholdsstjernen Rasmus Lauge kom på banen, og det var med til at sætte skub i tingene.
BSH meldte sig ind i kampen og tog sin første føring efter 19 minutter, hvor Gudmundur Bragi Astthorsson scorede på et straffekast.
GOG-træner Kasper Christensen tyede til syv mod seks i angrebet, men det gik ikke som planlagt.
Værterne havde godt styr på det og gik til pause med en føring på 13-11 efter en målfattig, men intens første halvleg.
Bjerringbro-Silkeborg råder over flere tidligere GOG-profiler, og særligt Morten Olsen trådte i karakter i anden halvleg.
Den erfarne playmaker fordelte spillet elegant, og samtidig var det svært for fynboerne at overliste Kasper Larsen i målet.
BSH kom foran 18-15 og stod så godt defensivt, at gæsterne havde svært ved at spille sig til brugbare chancer.
Hver gang GOG fik snerten af et comeback, lukkede Bjerringbro-Silkeborg ned for gæsterne, og med fem minutter igen lagde Lauge GOG i graven.