Transkønnede elever efterlyser kønsneutrale værelser:
- Jeg er optaget af, at vi tager det seriøst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Formanden Torben Vind Rasmussen kalder efterskolerne for "frontløbere" på området, men der er stadig lang vej til det ideelle.
Efterskolerne oplever lige nu, at flere af deres elever definerer sig som transkønnede eller non-binære.
Det fortæller den fynske formand for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, under en debat på årets Folkemøde på Bornholm.
“Hvis vi tør droppe kasserne, så kan alt lade sig gøre”
Præcis hvor mange, ved han ikke. Han ved bare, at det er "absolut nyt", og at tallet er stigende, siger han og tilføjer:
- Jeg er ikke så optaget af, hvor mange der er. Jeg er optaget af, at vi tager det her seriøst, siger formanden.
Behov for kønsneutrale værelser
Der findes på landsplan 240 efterskoler. Flere end 30 af dem ligger på Fyn.
Ifølge Torben Bind Rasmussen vil samtlige komme til at forholde sig til spørgsmålet i den nærmeste fremtid.
Det kan blandt andet blive ved at indføre kønsneutrale værelser.
Se billederne: Flotte og farverige folkevognsrugbrød samlet til træf
For 15. år i træk var der lørdag folkevognstræf på Flyvesandet Strand Camping.
Motorerne fra 84 gamle Volkswagen-busser brummede ved Flyvesandet Strand Camping lørdag.
For 15. år i træk var der træf for de helt gamle klenodier i Otterup - end ikke corona kunne sidste år holde busserne hjemme.
I år blev der endda sat rekord. Der var så mange tilmeldte, at campingspladsen måtte sige stop ved 84, da der simpelthen ikke kunne presses flere busser ind.
Den gamle rekord på 57 tilmeldte blev slået med hele 27 busser.
Mange af folkevognsrugbrødene har booket plads på campingpladsen og ligger der fra fredag til søndag.
Se et udpluk af de mange flotte og farverige folkevognsrugbrød herunder.
Noget, som de non-binære elever specifikt har efterlyst, herunder Quinn og Jessie, som begge er elever på Østerskov Efterskole.
Ifølge formanden findes der kun omtrent fem efterskoler, der i dag tilbyder eleverne værelser, der ikke er forbeholdt enten piger eller drenge.
Svært at finde den rette skole
En af dem, der selv har oplevet, hvor udfordrede det kan være at finde en efterskole for transkønnede børn, er Marie Elisabeth Lind-Thomsen.
Hun er forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn og har selv et transkønnet barn.
- Det var meget svært at finde en efterskole, der anerkendte, at barnets kønsidentitet ikke svarede til CPR-nummeret, siger hun under torsdagens debat.
Hun opfordrer alle forældre til transkønnede og non-binære børn til tage en grundig dialog med efterskolen før skolestart.
Odenses første Pride:
- Kampen er ikke forbi endnu, der er stadig langt
På lørdag vil Odense Pride for første gang indtage de odenseanske gader. En demonstration og parade i Kongens Have, der støtter det fynske LGBTQIA+-miljø.
- Vores vision er at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve frit og i tryghed.
Sådan skriver arrangørerne bag Odense Pride og Demonstration på Facebook, der lørdag vil fylde Kongens Have med boder, kunstnere og musik.
En af dem der står bag arrangementet er 23-årige Ronja-Helena Riis Nielsen, der til dagligt bor og studerer i Odense.
Ronja-Helena Riis Nielsen identificerer sig som nonbinær transkønnet og bruger de/dem frem for hun/hende eller han/ham, hvilket vil fremgå i artiklen.
Nonbinær transkønnet
Ronja-Helena Riis Nielsen definerer sig selv som nonbinær transkønnet. Det betyder, at deres kønsidentitet ikke er i overensstemmelse med det køn, der blev tildelt ved fødslen - og desuden ikke passer ind i en binær kønsforståelse. Altså, at de hverken identificerer sig som mand eller kvinde.
Ronja-Helena Riis Nielsen bruger derfor de kønsneutrale pronominer: de/dem/deres.
Kilde: LGBT+ Danmark
For dem er Odense Pride meget mere end en festdag. For selvom de mener, at det er vigtigt at fejre LGBTQIA+-miljøet på Fyn, handler det i lige så høj grad om at kæmpe for et mere inkluderende samfund.
- Pride er først og fremmest en demonstration. For selvom vi er kommet langt i kampen for lige rettigheder, bedre vilkår og et bedre samfund for LGBT-personer, så er kampen ikke forbi. Vi har stadig langt igen, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
“Som transkønnet nonbinær person, har jeg ikke særlig meget repræsentation i det offentlige”
Og for dem er netop Odense Pride en særlig begivenhed. For udover at være den første Pride i Odense nogensinde, er det også den første Pride Ronja-Helena Riis Nielsen skal deltage i.
- Det er vigtigt for mig at deltage i Odense Pride. For som en transkønnet nonbinær person, har jeg ikke særlig meget repræsentation i det offentlige, fortæller de og fortsætter:
- Odense Pride kan være med til at skabe en dialog om ting, der har brug for mere repræsentation i samfundet generelt. For eksempel personer, der definerer sig som nonbinær eller intersex eller (personer, red.), der lever som polyamorøse, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
Ikke mange muligheder på Fyn
Med Odense Pride håber Ronja-Helena Riis Nielsen og de resterende arrangører at skabe bedre muligheder for LGBTQIA+-kulturen på Fyn.
For selvom Odense er Danmarks tredje største by, mener Ronja-Helena Riis Nielsen ikke, at byen rummer mange muligheder for queer-folk.
- Jeg håber, at der fremtidigt vil komme mange flere LGBT-centrerede aktiviteter på Fyn generelt. Det kan være alt fra gay-barer til ungdomsklubber eller sportsforeninger, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
Hvad står LGBTQIA+ for?
LGBTQIA+ er en betegnelse for personer med anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel. Det vil sige alle personer, der ikke identificerer sig som heteroseksuel kvinde/mand.
L: Lesbisk
Homoseksuel kvinde.
G: Bøsse
Homoseksuel mand.
B: Biseksuel
Person, der er tiltrukket af både mænd og kvinder.
T: Transkønnet
Person hvis kønsidentitet i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen.
Q: Queer
Betegnelse der dækker over kønsminoriteter og seksuelle minoriteter.
I: Interkøn
Personer der ikke entydigt kan defineres som hankøn eller hunkøn. Betegnelsen dækker over flere forskellige variationer i kønskarakteristika.
A: Aseksuel/Akønnet/Allieret
Person, der ikke oplever seksuel tiltrækning til andre/Person, der ikke definerer sig med noget køn/Cishetereoseksuel person, der arbejder for lgbt-personer.
+: Alle grupper, der ikke er repræsenteret i de forgående bogstaver.
Personer, der ikke placerer sig indenfor ovenstående betegnelser. Det er for eksempel personer der er dobbeltkønnet, androgyn eller demigirl- eller guy.
Kilde: LGBT+ Danmark
De mener ikke, at det bør være nødvendigt for LGBTQIA+-personer at søge væk fra Fyn, hvis man ønsker at deltage i Pride eller andre queer-orienterede aktiviteter.
- For mig betyder det meget at være en del af et større fællesskab og samfund med LGBT-personer. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at Odense får sin egen Pride. På den måde kan vi gøre det mere normalt at være LGBT-person, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
LGBT-kultur vedrører alle
Odense Pride er - udover at være en parade og demonstration - også en organisation, der kæmper for lige rettigheder til LGBTQIA+-personer på Fyn. Organisationen blev stiftet i december 2020 af tidligere og nuværende medlemmer af Socialistisk Ungdomsfront.
Odense Pride er politisk, men partipolitisk uafhængig.
“Det skal være acceptabelt at være queer”
En af dem er 18-årige Laura Klarskov. Ligesom Ronja-Helena Riis Hansen er hun bestyrelsesmedlem og frivillig i organisationen Odense Pride.
Laura Klarskov identificerer sig som ciskønnet heteroseksuel kvinde. Det betyder at hun identificerer sig som det køn hun blev tildelt ved fødslen og bruger derfor pronominerne hun/hende.
Hun mener, at det er vigtigt, at også personer udenfor LGBT-miljøet - såsom hende selv - viser deres støtte.
- Det er vigtigt, at også heteroseksuelle ciskønnede mennesker støtter op om Odense Pride, siger Laura Klarskov og fortsætter:
- Jo mere normalt det bliver at de her mennesker er her og eksisterer og skal accepteres, jo bedre bliver levevilkårene og mulighederne for LBGT-personer.
Laura Klarskov fortæller, at et af Odense Prides formål er at få mere politik til byen. Med tiltag som Odense Pride håber hun, at flere politiske initiativer fødes på Fyn i fremtiden.
Hun forventer at Odense Pride vil bidrage med noget positivt til det fynske samfund. Særligt for fynboere, der er en del af LGBTQIA+-miljøet.
- Drømmescenariet er, at der er flere borgere i Odense og på Fyn, der vil acceptere, at det er sådan her, der er nogen mennesker, der føler sig, siger Laura Klarskov og fortsætter:
- Jeg synes det er vigtigt at oplyse borgerne i hele landet, så vi kan finde en større forståelse for de forskellige seksualiteter og kønsudtryk. Det skal være acceptabelt at være queer.
Corona restriktioner
Odense Pride er en demonstration, hvorfor de gængse corona restriktioner ikke er gældende. Odense Pride opfordrer til at deltagerne overholder afstandskrav, bruger mundbind og anvender håndsprit hyppigt.
Frivillige i Odense Pride vil deltage i arrangementet og sikre, at deltagerne holder afstand. Der vil desuden stå håndsprit ved alle boderne.
Odense Pride starter på lørdag i Kongens Have i Odense C og starter klokken 13:00. Alle er velkomne til at deltage.
Og hvis man har svært ved at finde en, der har de rette kompentencer, er der hjælp at hente hos Efterskoleforeningen.
Kasserne skal droppes
Formanden Torben Vind Rasmussen kalder efterskolerne for "frontløbere" på området, da de ifølge ham er nogle af de første til at tage dialogen.
Han erkender dog, at der er lang vej endnu.
Udfordringerne er mange, siger han. Og de bliver nødt til at blive løst henad vejen.
- Hvis vi tør droppe kasserne, når først vi lærer eleverne at kende, så kan alt lade sig gøre.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her