Fun Park Fyn: Forladt og uhyggelig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den lukkede forlystelsespark har fået et nyt liv på de sociale medier.
Det er syv år siden glade børn og stressede forældre sidst kunne bruge dagen på vandcykel-svaner og rutschebaner i Fun Park Fyn i Aarup.
I 2008 var der store planer om at gøre stedet til en H.C. Andersen-park - et projekt til flere hundrede millioner kroner. Men sådan skulle det som bekendt ikke gå.
Siden er stedet blandt andet blevet brugt til filmoptagelser - netop på grund af de uhyggelige, forladte faciliteter, der henleder tankerne på amerikanske gyserfilm.
Men nu er der igen opmærksomhed om den lukkede park. Det begyndte da DR for et par dage siden lavede et indslag fra stedet - og nu er også en gammel video om parken dukket op.
Se med og lad dig føre tilbage til den nu knap så sjove Fun Park.